Forsvarsministeriet har netop gennemført første del af et såkaldt kasseeftersyn af Forsvaret. Det bekræfter i store træk de problemer med materiel og fastholdelse, som soldater, topofficerer, faglige organisationer og medier længe har peget på. Der kommer dog ikke på tale om at justere de økonomiske dispositioner, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Efterårssolen skinnede fra en skyfri himmel over værkstedsbygningen i Sandholmlejren, som onsdag formiddag dannede ramme om forsvarsminister Morten Bødskovs (S) pressemøde om Forsvarets tilstand. Bliver man i det meteorologiske billedsprog, er det imidlertid næppe helt ved siden af at tale om sorte skyer over danske forsvar.

Blot få timer efter Vladimir Putins længe ventede tv-tale og annonceringen af en delvis mobilisering af op mod 300.000 russiske soldater til indsættelse i krigsramte Ukraine, gjorde Bødskov det klart, at virkeligheden på vore egne breddegrader er, at Forsvaret er endog meget hårdt presset.

»Vi kan se, at vi har brug for milliardinvesteringer alene for at drive det nuværende forsvar videre. Det vil sige, at hvis vi skal fortsætte de aktiviteter, der er nu, og de skal nå et niveau, hvor de er en solid bund under Forsvaret i en ny forligsperiode, er der behov for milliardinvesteringer til at sikre fundamentet for Forsvaret,« lød det blandt andet fra forsvarsministeren, som samtidig anerkendte det arbejdspres, mange ansatte oplever i det daglige:

»Der er ingen tvivl om, at der bliver løbet stærkt i det danske forsvar. Det har der gjort længe, og det gør der nu, fordi truslerne forandrer sig, og fordi der er brug for, at Danmark er til stede og ikke mindst medvirker til afskrækkelsen af den trussel, som Putin udgør mod fred og sikkerhed i Europa. Der kan også være ender, der er svære at få til at mødes og nå sammen. Samlet set er det udfordringerne, som er med til at tegne, hvad det er for et fundament, vi skal have styrket fremover.«

Læs også: General i Hæren tager bladet fra munden og råber politikerne op: »Stands ulykken!«

Morten Bødskov var mødt alene op i Sandholmlejren nær Høvelte Kaserne for at fremlægge resultaterne af første del af et ministerielt kasseeftersyn, som har haft til formål at udpege Forsvarets mest presserende udfordringer forud for de kommende politiske forligsforhandlinger. Første del af det arbejde er nu afsluttet, og konklusionen er, at ddfordringerne er mangefacetterede og ganske alvorlige, lod ministeren den fremmødte presse forstå.

Faste læsere af OLFI bliver formentlig ikke overraskede over kasseeftersynets konklusioner: Forsvaret er – nu altså helt officielt – kraftigt udfordret af mangelfuld drift og vedligeholdelse af materiel og bygninger, forsinkede og fejlimplementerede forligsprojekter, lav fastholdelse, utidssvarende IT-løsninger og manglende kontrol med indkøb, betalinger og løn. De mange udfordringer skyldes ifølge Forsvarsministeriet blandt andet ophobede og uforudsete udfordringer i form af både Covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine, som har betydet flere indsatser, øget beredskab og højere ammunitionspriser.

Rykker ikke ved økonomiske dispositioner

Den seneste tid har Morten Bødskov som en del af sit forligsforberende arbejde haft møder med soldater og ledere på en række af Forsvarets tjenestesteder, som har orienteret ham om de lokale udfordringer. Sideløbende har ministeriet gennemført kasseeftersynets første del. Med diagnosen på plads skal første det indledende arbejde nu følges op af anden del af eftersynet, hvori udfordringerne vil blive undersøgt mere tilbundsgående, så både økonomiske og strukturelle løsningsmodeller kan blive opstillet. Først derefter går forligsforhandlingerne mellem de politiske partier for alvor i gang, hvorfor der altså ikke er udsigt til noget quick fix på de mange efterslæb – heller ikke i form at nye økonomiske saltvandsindsprøjtninger:

»Der kommer ikke nye penge frem til at vi begynder at forhandle et forsvarsforlig,« slog Morten Bødskov undervejs fast, før han i næste sætning korrigerede sig selv:

»Der er nye penge på vej, om du vil: Bevillingerne stiger til Forsvaret over de kommende år, og det har de gjort fra 2018 og frem til 2023. Fra 2021 til 2022 er det en milliard kroner, der kommer ekstra oveni, og fra 2022 til 2023 er det to milliarder. Derudover er der en arktisk kapacitetspakke på cirka halvanden milliard, og derudover ligger der så de her to gange 3,5 milliarder,« lød det med henvisning til den akutbevilling, der var en del af det nationale kompromis.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220921 Hovelte4
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) præsenterede resultaterne af kasseeftersynets første del foran et af Hærens infanterikampkøretøjer, der længe har været underlagt kilometerbegrænsninger grundet nedslidning. Foto: Ernstved

I forbindelse med indgåelsen af kompromiset blev partierne bag aftalen Forsvaret enige om en straksbevilling på i alt syv milliarder kroner. To af milliarderne var imidlertid øremærket diplomatiske indsatser, tre milliarder er siden brugt på våbenhjælp til Ukraine, og atter en milliard er gået til at dække »økonomiske ubalancer« fra de to forudgående år. Det er med andre ord ikke mange af milliarderne, der i skrivende stund er kommet Forsvaret til gode.

Læs også: Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

Selvom mange soldater og iagttagere i og omkring Forsvaret formentlig gerne så penge kanaliseret ind i Forsvaret nu og her, kommer det fortsat ikke på tale på denne side af et forlig, slog Morten Bødskov igen fast på dagens pressemøde. I stedet nedsætter regeringen et ekspertudvalg, der »har til formål at understøtte et veldrevet forsvar i den kommende 10-årige periode«. Udvalget skal blandt andet komme med anbefalinger til »en stærk implementeringsorganisation«, »en styrket og mere transparent tværgående styring og planlægning« samt »hurtigere og mere fleksible anskaffelsesprocesser«.

Hvem der kommer til at sidde i ekspertudvalget, kunne Morten Bødskov dog ikke i første omgang komme nærmere.

»Det bliver et ekspertudvalg af folk, som ved noget om, hvordan store organisationer kan håndtere implementeringen af en stor tilførsel af økonomi og de udfordringer, der er i og omkring store organisationer, som skal bevæge sig kraftigt i den kommende periode. Det skal sikre mere gennemsigtighed, bedre planlægning på tværs og åbenhed om de udfordringer, som er.«

»Denne gang må vi tage Forsvaret alvorligt«

Selvom forligskredsen først samles til deciderede forhandlinger efter fremlæggelsen af analysearbejdet i kasseeftersynets anden del, har de foreløbige konklusioner allerede vakt røre. Det Radikale Venstres forsvarsordfører, Martin Lidegaard, er blandt de politikere, der spærrede øjnene op, da han onsdag morgen blev orienteret om sagen.

»Vi står overfor en voldsom opgave: Vi skal simpelthen bygge et helt nyt dansk forsvar. Det nuværende forsvarsforlig har vist sig at bygge på en række forudsætninger, der simpelthen ikke er realistiske, og slet ikke i den nuværende situation. Vi mangler personel, vi mangler materiel, IT-systemer fungerer ikke og så videre. Så før vi investerer de 18 mia. kroner, vi afsatte i foråret, er der brug for at rydde fundamentalt op. Ellers risikerer vi at bruge pengene forkert. Og vi har i øvrigt slet ikke dem, der skal implementere de nye systemer,« siger Martin Lidegaard.

Han håber nu, at kollegerne på Christiansborg vil slå koldt vand i blodet og sørge for at gøre tingene ordentligt, når Forsvaret skal rustes til fremtiden.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220921 teaser lidegaard
Klik på billedet, hvis du vil læse om Det Radikale Venstres ønsker til det kommende forsvarsforlig …

»Jeg vil kraftigt opfordre de partier, der foreslår en fremskyndelse af det nationale kompromis eller vil forhaste et nyt forsvarsforlig igennem, at vi venter. Det kan simpelthen ikke fysisk lade sig gøre, før fundamentet er på plads. Den her gang må vi tage Forsvaret alvorligt, så vi er sikre på, at vi styrker det – og ikke svigter hverken soldaterne eller Danmark. Derfor er det min klare opfordring, at en hvilken som helst regering får tilstrækkeligt med måneder til at gøre det her ordentligt.«

Det synspunkt vinder gehør hos Morten Bødskov, som understreger, at forligskredsen bør læne sig op ad de vurderinger, der kommer fra det endnu ikke nedsatte ekspertudvalg.

»Jeg glæder mig meget til at se resultatet af ekspertudvalgets arbejde, for der er ingen tvivl om, at med så store omstillinger, som Forsvaret skal igennem nu, er der behov for lige at dvæle lidt ved, hvad der er gået galt de seneste år, og om der er nogen, der kan hjælpe med at undgå, at det sker i fremtiden.«

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer