ANALYSE: Den såkaldte Apache-sag fra Afghanistan varsler ilde for anklagemyndighedens chancer for at kunne gennemføre retssagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen. I Apache-sagen måtte Forsvarets Auditørkorps i 2012 opgive påtale, fordi hemmeligt-stemplet bevismateriale ikke kunne nedklassificeres og dermed lægges frem i retten for de ikke-sikkerhedsgodkendte domsmænd.

I Danmark er det et væsentligt princip i retsplejen, at almindelige borgere og såkaldte lægdommere er med til at dømme i straffesager, der kan føre til frihedsstraf. De optræder som domsmænd og nævninge, og ifølge Domstolsstyrelsen hjælper i alt 12.000 borgere i samfundet med at dømme i disse sager.

Som lægdommer skal man ikke have særlige juridiske kvalifikationer, og man skal heller ikke være sikkerhedsgodkendt. Tværtimod er det tanken, at lægdommere som almindelige samfundsborgere »med åbent sind og en kritisk holdning skal være med til at afgøre sagen«.

Læs også: Statsadvokaten rejser tiltale og kræver fængselsstraf til tidligere FE-chef

Set i det lys er det opsigtsvækkende, at Statsadvokaten i Viborg fredag med justitsministerens tiltræden valgte at tiltalte tidligere FE-chef Lars Findsen ved at rejse netop en domsmandssag. For hvad har rent juridisk og lovgivningsmæssigt ændret sig siden den såkaldte ”Apache-sag” fra Afghanistan i 2012? Øjensynligt ingenting.

Artiklen fortsætter under billedet …

20211223 TEASER FE
Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om FE, som passer virkeligt dårligt på os alle sammen …

Dengang måtte Forsvarets Auditørkorps opgive at føre en sag ved domstolene, fordi det ikke var muligt at få nedklassificeret et meget centralt bevismateriale klassificeret som ”Nato Secret”. I Danmark er der ikke siden indført sikkerhedsgodkendelse af domsmænd, og dermed risikerer anklagemyndigheden at måtte lade sagen FE-sagen mod Lars Findsen falde, inden den overhovedet er kommet i gang.

Bevismateriale kan være ubrugeligt

Beslutningen om at rejse tiltale mod Lars Findsen i en domsmandssag er opsigtsvækkende af flere grunde. For det første sad Lars Findsen varetægtsfængslet i flere måneder sigtet efter straffelovens § 109 – den såkaldte ”landsforræderparagraf ” – som har en strafferamme på op til 12 års fængsel. Ifølge anklagemyndigheden skal en eventuel fængselsstraf mod Findsen »udmåles til under fire år«. Det må betegnes som i den milde ende, når det kommer til straffelovens § 109, hvorved anklagemyndigheden allerede inden retssagen tager en del luft ud af anklagen.

Samtidig ved vi, at PET har brugt omfattende overvågning og aflytning af Lars Findsen både i hans private hjem og sommerhus. Disse meget omfattende indgreb i meddelelseshemmeligheden kan PET alene få en domstols godkendelse til ved at rejse sigtelse efter en paragraf med en strafferamme på over seks års fængsel.

Ved også at rejse tiltale mod Lars Findsen efter den langt mildere §152 tyder noget på, at sagen er noget mindre sprængfarlig, end PET og anklagemyndigheden fra begyndelsen har lagt op til. Samtidig kan anklagemyndigheden ikke bruge beviser indhentet ved at bryde meddelelseshemmeligheden og en sigtelse efter §109 til at dømme efter § 152, som kun har en strafferamme på to års fængsel.

Landsretten ville ikke kræve sikkerhedsgodkendelse

Nu skal sagen køre som en domsmandssag ved byretten med en juridisk dommer og to lægdommere. Det fører mig hen til den såkaldte ”Apache-sag”, som vakte en del debat tilbage i 2012. Sagen handlede om en dansk kompagnichef, som i Afghanistan i oktober 2011 havde beordret en britisk Apache-helikopter til at affyre et såkaldt hellfire-missil mod fire afghanere, som ifølge kompagnichefen var ved at nedgrave en vejsidebombe. En civil bonde døde i den forbindelse, og to blev såret. Siden kom auditørkorpset frem til, at de alle var uskyldige.

Artiklen fortsætter under billedet …

20200916 TEASER HjortFrederiksen
Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) risikerer fængselsstraf for at bekræfte dybt fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed og FEs hemmelige samarbejde med NSA i USA …

Kompagnichefen blev tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter under væbnet konflikt ved at have handlet i strid med gældende forskrifter om positiv identifikation af fjenden – de såkaldte ”Rules of Engagement”. Helt centralt i bevisførelsen var et hemmeligstemplet dokument klassificeret som ”NATO Secret”. Ifølge auditørkorpset var det en forudsætning for straffesagens gennemførelse, at de personer, der under sagen skulle beskæftige sig med materialet, kunne sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

I en kendelse besluttede Retten i Holstebro i oktober 2012, at der ikke kan stilles krav om, at domsmænd skal sikkerhedsgodkendes til at beskæftige sig med klassificeret materiale. Den kendelse stadfæstede Vestre Landsret i december 2012. Dermed var det ifølge auditørkorpset ikke muligt at fremlægge og dokumentere de regler, der havde været gældende for kompagnichefen, og dermed var det ikke muligt at føre sagen, som blev opgivet.

Domsmænd skal repræsentere den brede befolkning

Det pudsige ved den sag er, at justitsministeren dengang hed Morten Bødskov (S). Han er i dag forsvarsminister, mens Nick Hækkerup (S) dengang var forsvarsminister. Til Berlingske sagde Nick Hækkerup den 20. december 2012, at han krævede loven ændret, »så vi kan få domsmænd, der kan blive sikkerhedsgodkendt«. Den sag ville han tage op med justitsminister Bødskov. Der var dog ifølge den daværende forsvarsminister også argumenter imod at tillade sikkerhedsgodkendte domsmænd.

»Over for det ønske står det ønske, som vi alle sammen har, nemlig at domsmænd er nogle, som vælges blandt borgerne i al almindelighed, og som ikke skal opfylde særlige krav og vilkår, men er repræsentanter for den brede befolkning. Og hvis man begynder at stille alle mulige krav til dem, så bliver det en snæver og særlig udvalgt gruppe, man kommer til at vælge fra, og det taler imod,« sagde Nick Hækkerup.

Ifølge Berlingske ville Nick Hækkerup ikke tage stilling til den konkrete sag mod kompagnichefen, men hans holdning til en lovændring var alligevel klar. Hvis ikke den blev ændret risikerede man »at løbe panden mod en mur«.

Situationen er den samme som i 2012

10 år senere står anklagemyndigheden atter med en sag, som i forbindelse med varetægtsfængslingen af Lars Findsen er kørt for dobbelt lukkede døre. Det betyder, at offentligheden hverken har kunnet få lov til at følge retsmøderne eller at høre, hvad sigtelsen konkret indeholder.

Vi ved, at FE-sagen omhandler et af Danmarks mest hemmelige efterretningssamarbejder, og at bevisførelsen er omgærde af den største fortrolighed. Samtidig er lovgivningen ikke blevet ændret, så domstolene i dag har et korps af særligt udvalgte og sikkerhedsgodkendte lægdommere.

Dermed er vi tilbage til situationen med Apache-sagen i 2012, og endnu en gang risikerer anklagemyndigheden »at løbe panden mod en mur«.

Bærende billede: En hollandsk kamphelikopter af typen Apache træner skarpskydning med danske soldater i Oksbøl i august 2022. For 10 år siden var det en britisk Apache, som på ordre fra en dansk kompagnichef affyrede et hellfire-missil, som dræbte en civil afghansk bonde og sårede to civile afghanere i Helmand. Foto: Forsvaret/Rune Dyrholm

20190801 EDITOR ERNSTVED

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer