Ofre for krænkelser skal ikke risikere at løbe ind i deres krænker på Forsvarets tjenestesteder. Samtidig skal det være slut med militære ledere, der opstiller deres egne regler for behandlingen af krænkelsessager, bedyrer forsvarschef Flemming Lentfer, som har lyttet til kritikken af Forsvarets hidtidige håndtering af krænkelser.

Forsvaret står foran et større arbejde med at ændre den krænkelseskultur, som har været lagt frem i både en artikelserie i Berlingske og senest TV 2-dokumentaren ”Operation X: I krig og krænkelser”. I udsendelsen står en række kvinder frem og fortæller, hvordan de fra kolleger og foresatte har oplevet krænkelser, som enten ikke er blevet behandlet med den nødvendige seriøsitet eller slet og ret ignoreret.

Tilsvarende kommer det undervejs i udsendelsen frem, at højtstående officerer har opstillet egne regler for håndteringen af krænkelsessager – regler, som har været i strid med både Forsvarets princip om nultolerance og dets politik om, at enhver må rette henvendelse til Forsvarsministeriets Auditørkorps på eget initiativ. Nu bliver der imidlertid rettet op på begge forhold, slår forsvarschef og general Flemming Lentfer fast i et fællesinterview med OLFI og Radio 4-programmet Frontlinjen.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Særligt bataljonschef oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersens udtalelser omkring sine forventninger til, at krænkelsessager lander på hans bord, før de når videre til auditørkorpset, er ikke faldet i god jord hos Forsvarets øverste ledelse. Flemming Lentfer vil dog ikke fortælle, om udtalelserne i dokumentaren har haft nogen konsekvenser for René Fjeldgård Pedersen.

»Jeg behøver ikke at lægge skjul på, at jeg ikke var udpræget tilfreds med det, der blev nævnt på skærmen der, og det kigger vi selvfølgelig på i øjeblikket. Omvendt skal der også være retssikkerhed. Den handlepligt, som fandtes på det tidspunkt, hvor den sag blev håndteret, er ikke den samme som den handlepligt, jeg udsendte i starten af i år. Så der er også noget med tilbagevirkende kraft her, men det er klart, jeg er ikke tilfreds med det.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Det skal dog ikke være op til den enkelte chef, hvordan vedkommende behandler indkomne sager om krænkelser, slår Flemming Lentfer fast.

»Nej. Der er kun et sæt bestemmelser for det her. Det er en handlepligtsbestemmelse, og det er derfor, det er en bestemmelse. Den er relativt detaljeret, men selvfølgelig ikke komplet, fordi den skal ligesom oversættes til hvert konkrete tilfælde.«

Krænker og offer adskilles »mere håndfast«

Et andet kritikpunkt fremført af flere af de medvirkende i dokumentaren er, at ofre for krænkelser ofte har været tvunget til at gå op og ned ad deres krænkere på tjenestestederne til stort ubehag for de berørte. Også på dette område kommer Forsvaret til at ændre sin praksis drastisk, forsikrer forsvarschefen.

»En af problemstillingerne er, at parterne kan mødes igen af forskellige årsager. Nogle årsager er rigtig dårlige, andre er måske mere naturlige, fordi det har med retssikkerhed og den slags ting at gøre. Men der tager vi anderledes fat fremover. Et af tiltagene er klart og åbenlyst, at den krænkede og krænkeren bliver adskilt på noget mere håndfast måde, end vi har været vidne til på nogle af de eksempler, der har været fremme,« forklarer Flemming Lentfer.

Midlet til at komme i mål med bestræbelserne bliver dels en uvildig undersøgelse af problemets omfang, mens et andet redskab bliver et ledelseskursus i forebyggelse og håndtering af krænkelser samt i den rette brug af sanktioner, hvis – eller når – krænkelser har fundet sted. Kurset bliver tilrettelagt internt, for kulturændringen skal først og fremmest tilvejebringes af Forsvaret selv, fortæller Flemming Lentfer. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede over udsigten til et kursus for samtlige af Forsvarets ledere. En af kritikerne af tiltaget er brigadegeneral Henrik Lyhne, som tidligere overfor Frontlinjen har givet udtryk for, at han hellere så, at man tog et opgør med de brodne kar og fokuserede på de enkelte sager. Flemming Lentfer forstår indvendingen, men holder fast i behovet for en bredere indsats.

Læs også: Forsvaret skal undervise sig selv i håndteringen af krænkelser

»Jeg er helt enig med Henrik i, at vi skal handle på de konkrete sager, og det skal vi blive lige mere kompetente til. Men jeg tror afsættet for, at vi kan gøre det, er det værktøj, vi ruller ud nu, hvor de enkelte chefer og ledere bliver fortrolig med den handlepligtsbestemmelse, som vi har sat i sving.«

Ideen udviklet på et af Søværnets skibe

Det omtalte kursus bliver tilrettelagt af Forsvaret og Forsvarsministeriets Personalestyrelse selv, og inspirationen er også hentet internt, fortæller Lentfer.

»Det er startet på et af Søværnets skibe, som på et tidligere tidspunkt på eget initiativ var begyndt at tage fat på de her problemstillinger ved at bruge dialogbaserede værktøjer i forhold til chefer på det pågældende skib. Hvordan ville man håndtere det, hvis man skulle få en sag af en eller anden karakter på skibet? Det, at vores chefer og ledere sætter sig ned og taler om, hvordan de vil reagere, gør, at den enkelte chef og leder kommer til at udtrykke sit moralske kompas i forhold til, hvordan man opfatter situationer.«

Ved at diskutere forskellige scenarier blev lederne på skibet i stand til at nå til enighed om, hvordan bestemte sager kan og bør håndteres. Det er denne måde at gribe tingene an, der nu skal bredes ud til resten af organisationen, forklarer Flemming Lentfer.

»Det er i virkeligheden med til både at forebygge, men også til at cheferne finder sammen om en ensartet måde at håndtere det på. Så det er egentlig opstået som et godt eksempel, som vi så har valgt at forfølge længere, udbygge og så selvfølgelig tilsætte den hast, som jo også er her; at vi i første runde vil gerne skulle igennem alle Forsvarets medarbejdere relativt hurtigt. I fase to vil vi gerne have institutionaliseret det. Det vil sige, at det skal ind i Forsvarets uddannelser gennem Forsvarsakademiet, når vi kommer lidt længere frem,« siger Flemming Lentfer.

Artiklen fortsætter under billedet …

Selvom det kommende uddannelsesforløb mestendels er et anliggende for Forsvaret selv, er man dog modtagelig for konstruktive bidrag udefra. Derfor er både foreningen Kvindelige Veteraner og videnscentret Kvinfo taget med på råd i opgøret med krænkelserne, fortæller forsvarsminister Morten Bødskov (S).

»Det er min og forsvarschefens holdning, at den adfærd, vi har set, ingen steder hører hjemme. Derfor er det vigtigt med en løbende vurdering og undersøgelse af, hvad status er, og hvad det er for en adfærd, der er til stede i organisationen, og som vi skal have bedre fat i. Det kommer vi til at bruge tid på at få ordentligt tilrettelagt i efteråret. Det er jeg helt sikker på, at både Kvindelige Veteraner og Kvinfo har masser af input til. Det er det signal, jeg har fået fra dem, og det glæder jeg mig til,« siger Morten Bødskov.

Dokumentar affødte velkommen debat

Hverken Bødskov eller forsvarschefen er dog enige i den del af kritikken, som går på, at man har nølet og ventet på, at Operation X-dokumentaren blev vist, før man tog livtag med krænkelseskulturen i Forsvaret. Dokumentaren har dog givet anledning til en velkommen offentlig debat, siger Morten Bødskov, da OLFI fredag møder ham i Fredericia i forbindelse med udskibningen af kampvogne til Letland.

»Jeg mener, at det er forkert at sige, at der først er handlet efter dokumentaren. Min forgænger (fhv. forsvarsminister Trine Bramsen (S), red.) har i al beskedenhed som den første lagt en omfattende strategi på bordet for forsvarschefen. Det er det ene. Det andet er, at vi i forligskredsen har haft det her på bordet. Når der så kommer en udsendelse á la den her, så er man jo nødt til at reagere. Det er set før. Det vigtigste for mig har været, at der blev reageret,« siger Morten Bødskov.

Artiklen fortsætter under billedet …

Flemming Lentfer er enig med sin politiske chef og henviser til den handlepligtsbestemmelse, han selv har stået fadder til. Den dikterer, at der er nultolerance overfor krænkelser, og at ledere i Forsvaret har pligt til at reagere, når de får kendskab til dem. Bestemmelsen går forud for udsendelsen, og Lentfer genkender derfor ikke, at Forsvaret skulle have siddet advarsler overhørig og alene have reageret på baggrund af afsløringerne i tv-dokumentaren.

»Det er heldigvis forkert. Handlepligtsbestemmelsen udspringer klart af vores erkendelse sidste forsommer af, at der er nogle ting, som vi ikke er gode nok til. Den er resultatet af et arbejde, som blev lavet sidste efterår, i hvert fald ni måneder før udsendelsen løb over skærmen, så vi har bestemt ikke ventet på udsendelsen.«

Selvom Forsvarets øverste ledelse – både den militære og den politiske – altså længe har været opmærksom på udfordringen med krænkelser og arbejdet aktivt på at imødegå den, er det alligevel ikke helt tilfældigt at de stort opslåede tiltag tidsmæssigt falder sammen med dokumentaren, indrømmer forsvarsminister Morten Bødskov.

Hvorfor annoncerer man først tiltagene efter udsendelsen?

»Fordi den selvfølgelig har været med til at skabe en debat. Det her handler om en kulturforandring i Forsvaret, og debatten påvirker selvfølgelig også den kultur, der er i Forsvaret. Hvis man gerne vil have et svar på, hvad man vil gøre ved kulturforandringen, så præsenterer man det, når der er debat. Det er det, vi har gjort.«