Socialdemokratiets tidligere forsvarsordfører Bjarne Laustsen har fulgt indkøbet af Forsvarets fejlramte mobile værkstedsflatracks med vantro. De mange ubesvarede spørgsmål om forløbet forud for og efter anskaffelsen gør, at han nu vil have undersøgt, hvor tingene er gået galt.
Forsvarets såkaldte mobile værkstedsflatracks fungerer stadig ikke, selvom det snart er fire år siden, at de blev leveret. Anskaffelsen og de efterfølgende massive problemer med materiellet har givet anledning til en artikelserie her på OLFI, men har også vakt opsigt på Christiansborg, hvor Bjarne Laustsen som socialdemokratisk medlem af Forsvarsudvalget længe har fulgt sagen fra sidelinjen.
Han undrer sig over, at det har kunnet komme så vidt, at de 15 indkøbte flatracks har skullet modificeres flere gange, ligesom et identisk antal af Forsvarets lastbilerne har haft behov for at blive bygget om og få hævet akseltrykket for at kunne transportere værkstederne. Det har betydet, at de højt besungne mobile værksteds-flatracks i dag står stille og endnu ikke ser ud til at kunne transporteres som planlagt. Samtidig er prisen ifølge Bjarne Laustsen løbet op i dobbelt så meget, som det oprindeligt var budgetteret.
Artiklen fortsætter under playeren …
OLFI har løbende forsøgt at få danske Glaucus ApS som leverandør med direktør Christoffer Glæsel i tale for at få svar på, hvorfor det er endt, som det er endt. Seneste forsøg blev gjort ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) stort anlagte industrimesse i Ballerup Super Arena i sidste uge. Men ved den lejlighed valgte Christoffer Glæsel at forholde sig helt tavs, da OLFI konfronterede ham med sine spørgsmål.
Bjarne Laustsen har selv en idé om, hvad tavsheden skyldes, fortæller han i radioprogrammet Frontlinjen på Radio4:
Artiklen fortsætter under billedet …
»Det kunne jo være fordi, produktet ikke lever op til det, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har købt.«
Uenighed om udskiftning af underleverandør
At produktet ikke lever op til, hvad Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret (FMI) var stillet i udsigt, må efterhånden være hævet over enhver tvivl og er velbeskrevet af nærværende medie. Mere usikkerhed hersker der til gengæld om selve tildelingen af kontrakten, herunder hvorvidt reglerne for udskiftning af underleverandør undervejs i udbudsprocessen er overholdt.
Glaucus blev både prækvalificeret og afgav sit indledende tilbud med det statslige amerikanske selskab Rock Island Arsenal (RIA) som underleverandør og primær samarbejdspartner. Siden forsvandt RIA ud af billedet til fordel for italienske OMP, hvilket fik en af de forbigåede leverandører, Dommerby Stål, til at indgive en klage til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet afgjorde sagen til Glaucus’ fordel og konkluderede, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Glaucus fra prækvalifikationstidspunktet og frem til kontraktindgåelsen foretog sådanne ændringer, at der kan ses at være sket en »formel eller reel udskiftning« af den virksomhed, som Glaucus baserede sit tilbud på.
Artiklen fortsætter under billedet …
Vurderingen er en lidt anden hos FMI, hvis chef for afdelingen Kapacitetsansvarlig Land (KALA), oberstløjtnant Søren Høst, tidligere har udtalt sig om sagen:
»Det er rigtigt, at de (Glaucus, red.) havde understøttet sig på et amerikansk agentur og midtvejs i processen valgte at støtte sig på en anden leverandør i stedet for, en italiensk leverandør, OMP. Det er dem, der indtil slut har produceret den her værkstedsflatrack for Glaucus, det er korrekt.«
Hvordan kan man skifte leverandør midt i en udbudsproces?
»Det kan man sagtens, og det var et tema i klagesagen i øvrigt, og det blev afgjort til FMI’s fordel. Det var helt lovligt,« siger Søren Høst.
Klagenævnet skriver altså, at der intet grundlag var for at antage, at en »formel eller reel udskiftning« havde fundet sted, mens FMI’s udlægning omvendt er, at det havde den, og at dette var helt lovligt. De to modstridende svar undrer Bjarne Laustsen:
»Jeg er målløs over de forklaringer, der kommer her. Det ser ud som om, at man konstruerer forklaringen efter, hvem der spørger, og hvilke problemer man er ude i. Jeg har sendt mange breve til den daværende regering om, hvorfor man gør sådan og sådan, og man ændrer forklaring hele tiden,« siger han.
Havde kaldt Claus Hjort i samråd – men ikke Bødskov
Bjarne Laustsen vil nu atter forsøge at finde hoved og hale i forløbet omkring de 15 flatracks, hvoraf seks ifølge OLFIs oplysninger er på vej til Ukraine som del af en materieldonation. En donation, som i sig selv er kritisabel, mener den tidligere forsvarsordfører.
»Hvis man ender med at eksportere problemet ved at sende flatracks ud af landet og bestiller nogle nye, hopper kæden fuldstændig af for mig. Vi skal have noget materiel, der duer, og det skal gerne produceres i Danmark. Men det skal også være til nogle penge, som står mål med det materiel, man køber ind,« siger Bjarne Laustsen, som altså vil have sagen undersøgt til bunds.
Artiklen fortsætter under billedet …
En indkaldelse af partifælle og forsvarsminister Morten Bødskov til et samråd om sagen kan dog ikke komme på tale, slår han fast.
»Det ville jeg helt klart have gjort, hvis det var Claus Hjort, der stadig havde siddet der. Så havde jeg ikke haft et problem med at foreholde ham alle de forskellige skrivelser, der ligger.«
Nu er det som bekendt ikke længere Venstres Claus Hjort Frederiksen, der er forsvarsminister, men en socialdemokrat, og derfor skal sagen i første omgang belyses med mindre drastiske midler – i første omgang skriftlige spørgsmål.
»Det var langt, langt bedre, at det var Dommerby Stål, der havde leveret til den halve pris, og at vi kunne køre med de lastbiler, der rent faktisk er købt ind til formålet. At de indkøbte flatracks duer og kan bruges i felten. Det er der noget, der tyder på, at de ikke kan. Det er en historie, der er så dårlig, og som vi ikke kan være bekendt overfor danske skatteborgere og virksomheder, der kunne levere noget brugbart.«
Du kan høre hele Frontlinjens interview med Bjarne Laustsen i afspilleren herover. Interviewet begynder