Milliardinvestering i flåden vækker både begejstring og møder kritik

Fregatten "Absalon" affyrer et Harpoon-missil ud for Norges kyst i maj måned. "Absalon" er bygget på Lindøværftet, og nu kan nye danskbyggede krigsskibe igen være på vej. Foto: Henning Jespersen-Skree/Flyvevåbnets Fototjeneste

Regeringen annoncerede tidligere på måneden en storstilet investering på op til 40 milliarder kroner i et samarbejde, som skal styrke Danmarks nationale skibsbygningskapacitet og Søværnet. Projektet er dog ikke det rigtige svar på den vanskelige situation, Forsvaret står i netop nu, mener formanden for Folk & Sikkerhed.

Danmark skal fremover være i stand til at designe, bygge og vedligeholde Søværnets skibe selv. Derfor vil et nyetableret partnerskab etablere et økosystem i den maritime branche, hvor dansk erhvervsliv og forsvarsindustri forenes til gavn for den danske forsvarsindustri, danske arbejdspladser og ikke mindst for Danmarks sikkerhed, skrev Forsvarsministeriets i en pressemeddelelse ved forrige uges præsentation af det ny samarbejde om skibe til Søværnet.

Her annoncerede ministeriet et nationalt partnerskab mellem Forsvaret og erhvervssektoren, som betyder, at regeringen vil afsætte helt op til 40 milliarder kroner på bordet over den kommende årrække. Partnerskabet, som består af både civile og militære organisationer, skal nu komme med anbefalinger til, hvordan pengene kan blive brugt mest optimalt.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Milliardinvesteringen i den maritime forsvarssektor var tirsdag til debat i Frontlinjen på Radio 4, hvor Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard krydsede klinger med pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, der i dag er formand i interesseorganisationen Folk og Sikkerhed. Hvor førstnævnte i lighed med partnerskabets øvrige parter er svært begejstret for det ny tiltag, er Torben Ørting Jørgensen mere skeptisk ved udsigterne til meget langsigtede investeringer i en tid, som i hans optik kalder på hurtigere løsninger.

Teknologi skal genopbygge industrien

Danmark har før haft en blomstrende værftsindustri. Men blandt andre A.P. Møller – Mærsk var i 2009 tvunget til at dreje nøglen om på Danmarks sidste store værft, Lindøværftet, fordi pengene ikke rakte. Samme oplevelse har en lang række andre værfter også været igennem, og industrien har de seneste 20-30 år generelt oplevet et markant fald i antallet af værfter i Danmark. I dag er udviklingen vendt, og der tegner sig en mulighed for at vende tilbage til fortidens storhed. Den teknologiske udvikling i Danmark skal gøre milliardinvesteringen til et eksport- og forretningseventyr, mener man i Dansk Metal, fortæller Johan Moesgaard.

»Hvis vi kigger på den helt lange horisont frem mod 2040 og 2042, forventer vi, at værftsindustrien i Danmark kan blive meget konkurrencedygtig igen. Det er fordi, vi får mere automatisering, og vi får flere robotter. Det er dumt ikke at planlægge efter, at vi skal kunne gøre det dansk. Vi synes ikke, det giver mening at sende ordrerne ud af landet og ikke sætte det her arbejde i gang,« siger Johan Moesgaard.

På den modsatte side står pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, der ikke kan tilslutte sig Johans Moesgaards optimisme. Han stiller sig uforstående over for regeringens dispositioner og ageren i den nye sikkerhedspolitiske virkelighed under Putins krig i Ukraine og ser ikke for sig, at værftsindustrien er værd at satse helhjertet på for andre end den civile industri.

»Jeg synes, at vi så lanceringer af det ene initiativ efter det andet, før krigen i Ukraine og de sikkerhedspolitiske realiteter ramte os i nakken. Det forstår jeg godt, fordi den politiske bevidsthed var, at vi skulle øge forsvarsbudgettet. Så man har brugt en masse energi på at finde ud af, hvor meget man kunne kanalisere tilbage til samfundet. Det er legitimt og fint, men det er ikke svaret på den situation, vi står over for nu. Skibsværftsindustrien kollapsede i Danmark, fordi den ikke var rentabel. Der er ikke nogen, der har råd til at opretholde ikke-rentable forretninger. Det gælder også Forsvaret,« siger Torben Ørting Jørgensen.

En plan, der går lang tid forud for krigen i Ukraine

Samarbejdet og den potentielle investering på hele 40 milliarder kroner i den danske maritime sektor er ikke en beslutning, der er truffet over natten. Den har været længe undervejs, og tilsvarende er det heller ikke meningen, at pengene skal bruges på én gang. I første omgang skal partnerskabet derfor undersøge og anbefale, hvad der skal til for, at den danske skibsbygningskapacitet kan understøttes, skriver Forsvarsministeriet.

Det er af samme grund heller ikke til at opstille en tidslinje for det kommende forløb, ligesom det er for tidligt at sige noget om, præcis hvilke dele af processen, der skal varetages af hvilke aktører. I Dansk Metal glæder man sig til gengæld over, at partnerskabet er så bredt funderet, som det er. Det vil komme alle aktører og ikke mindst arbejdsmarkedet til gavn, mener en optimistisk Johan Moesgaard, der glæder sig til, at projektet skydes i gang.

»Det er alle aktører i Danmark, der er med i samarbejdet. Det er rederier, industrien, værfternes organisation, FMI, Forsvarsministeriet, og det er de danske ministerier og fagbevægelsen, der alle går sammen i et samarbejde om at genopbygge værftsindustrien i Danmark. Det er til gavn for sikkerhed og danske arbejdspladser på lang sigt,« siger Johan Moesgaard.

Brug for handling her og nu

OLFI har de seneste uger kunne fortælle om, hvordan Forsvaret og specielt Hæren er bragt i knæ på grund af de mange ekstraopgaver, der er kommet siden starten på krigen i Ukraine. Der er brug for handling inde for egne rækker og en tilførsel af midler, hvis Forsvaret også i den kommende tid skal kunne løfte opgaven, lød budskabet senest fra tidligere chef for Hærens 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne.

Den holdning deler Torben Ørting Jørgensen også. Han savner handlekraft hos både politikere og fra Forsvarets ledelse og mener ikke, at en langsigtet investering i muligheden for at bygge krigsskibe i Danmark er den rette vej at gå i en situation med krig på europæiske kontinent.

»Der er krig i Europa. Der er en anden sikkerhedspolitisk situation. Vi kan ikke fortsætte et tankegods, der går 40 år ned ad af stigen med henblik på at etablere en værftsindustri, der i øjeblikket ikke er i stand til at levere den vare, der efterspørges. Der er altså brug for noget handling her og nu, og der er brug for noget signalgivning om, at man tager tingene alvorligt. Jeg har ikke noget imod, at vi udvikler en værftsindustri i Danmark, men man kunne jo overveje at lade den civile del af det gå i spidsen for det og så lade dem investere. Man kan godt putte en lille smule realitetssans ind. Den sikkerhedspolitiske situation tilsiger handling nu, frem for visioner og langsigtede planer,« siger Torben Ørting Jørgensen.

Hør hele debatten i tirsdagens udgave af Frontlinjen ved at bruge afspilleren længere oppe.

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer