spot_img

En massiv styrkelse af Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen bør ske allerede nu

BLOG: Det er forkert at vente til 2033 med at nå op på at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, og der er rigeligt at gå i gang med allerede nu. Det rigtige sted at begynde er ved at styrke Forsvaret med flere hænder gennem Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til gavn og glæde for hele samfundet.

Mens krigen mellem Ukraine og Rusland raser, opruster de vestlige lande, Finland og Sverige melder sig ind i Nato, Danmark har smidt forsvarsforbeholdet i EU, og også herhjemme opruster vi. Forsvaret har fået tilført syv mia. kr. med det samme, og to-procent målet er sat til 2033. Nu sker der noget i lyset af den trussel, som Rusland udgør mod Nato. Men knapt var de syv mia. kr. bevilget, før de også var brugt på våbenhjælp til Ukraine, nye VIP-fly til ministrene og lidt til.

Hurtigt kunne Forsvaret melde, at man alligevel ikke kunne få afløb for så store beløb så hurtigt, thi det ville tage tid at indkøbe moderne våbensystemer, rammeaftaler, implementere dem, osv. Vi må håbe, at fjenden, hvis det er russerne, har tid at vente på, at vi bliver klar. Hvis fjenden alene er russerne, må vi rent politisk frygte, at russerne taber så grundigt i Ukraine, at en ny efterretningsvurdering vil fastslå, at Rusland ikke længere udgør nogen trussel mod Danmark: og så behøver vi jo ikke bruge de to procent, vel? Vi kan nå at slå bremsen i, inden vi når 2033?

Efter min vurdering er det både realistisk og en livsfarlig konklusion. Den er også forkert, fordi den tager udgangspunkt i en helt anden slags krig, end den vi måske kommer til at stå med, inden klokken slår 2033. Der er al mulig grund til at sætte gang i en velovervejet styrkelse og reel oprustning af de dele af samfundet og Forsvaret som kan påbegyndes med det samme, og hvor penge kan absorberes og sættes i arbejde – nu.

Fremtidens krig, hvis det er Rusland mod Nato og derfor også Danmark, kommer næppe til at ligne 9. april om igen. Der vil ikke være russiske styrker, der ruller ind over grænsen i morgentimerne eller lander med faldskærm på Aalborg flyveplads. Det kan nok allerhøjest være, at russerne tager Bornholm, selvom der ingen trussel er mod øen.

Nej, vores opgave skal være at afværge krigen ved at imødegå og kontrollere kampen, der går forud for de egentlige krigshandlinger. Det kan være hybride virkemidler, sabotage, destruktive cyberangreb, præcisionsangreb, uroligheder og forstyrrelser. Den fase kan være ganske lang og kan være præget af, at det kan være vanskeligt at attribuere angrebene til Rusland.

Et styrket og aktivt hjemmeværn vil hjælpe

Se blot de nylige cyberangreb i Norge, som blev udført af hacktivister, der støttede Rusland, men som ikke var statslige. I hvert fald ikke på papiret. Fasen, som vi kan kalde den nye kolde krig, og den er måske allerede i gang, kan også være præget af, at det kører op og ned i intensitet og flytter sig fra én sektor i samfundet til en anden. Usikkerhed, tvivl, rådvildhed, overreaktion og manglende beredskab vil være de mål, som Rusland ønsker at opnå mod Danmark.

Fra et militært synspunkt vil en fuldt bemandet 1. brigade med flere kampvogne og artilleri eller nye SM-6 missiler på fregatterne ikke hjælpe Danmark meget i hele denne lange fase. Det vil derimod et styrket og aktivt hjemmeværn, et robust beredskab med mange hænder og en mentalt forberedt befolkning med forsvarsvilje. Og så lige måske et kapabelt, operativt nationalt hovedkvarter.

Jeg sætter fokus på Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, fordi begge kapaciteter er brugbare allerede nu. De kan forstærkes og forøges relativt hurtigt og dermed også skabe afløb for pengene i forsvarsforliget og mod de 2 pct. Det er på de to områder, at jeg vil anbefale, at man begynder opbygningen og forstærkningen af beredskabet og forsvaret af Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke skal have en 1. brigade med artilleri eller fregatter med SM-6, men blot at vi skal begynde et andet sted.

Hjemmeværnet oplever allerede nu en medlemsfremgang i lyset af krigen i Ukraine. Nye medlemmer må dog jf. dagspressen vente længe på basal enkeltmandsudrustning og sikkerhedsgodkendelser. Det er for dårligt. Det er den forsvarsvilje, som rekrutteringen er udtryk for, der er hele fundamentet for vores nations forsvar. Hjemmeværnssoldater er ambassadører i samfundet. De videregiver viden om krig, forsvar og beredskab til deres familie, arbejdsplads og venner. De skal være efterretningstjenestens øjne og ører efter russiske agenter og sympatisører. Jo flere medlemmer, jo bedre. De skal heller ikke måles på rent militære færdigheder.

Hjemmeværnet har værdi som efterretningstjeneste

Jeg er ikke uenig med Peter Viggo Jakobsen i meget, men da han for relativt nylig i OLFI påpegede, at Hjemmeværnets militære værdi var nul, tror jeg helt, at han har overset Hjemmeværnets værdi som kontraefterretningstjeneste og som beredskab og forsvarsvilje. Hjemmeværnet skal have nyt og moderne udstyr – både våben, kommunikationssystemer og relevant træning, og det koster naturligvis.

Men det er trods alt hurtigere at anskaffe og implementere end store, avancerede våbensystemer. Hvis truslen skulle manifestere sig, giver Hjemmeværnets enheder med stort lokalkendskab de bedste muligheder for at identificere, at noget er galt – afvigelser fra normalbilledet. Skulle noget ske, har Hjemmeværnet den bedste bevogtningsuddannelse, når det gælder samfundskritisk infrastruktur. Tilstedeværelsen kan også have en beroligende effekt i lokalområdet og en afskrækkende effekt på en modstander.

Beredskabsstyrelsen er hjørnestenen i totalforsvaret, hvis først noget går galt. Hvis noget bryder ned, er det hænder, som man først har brug for. I nylige kriser har vi set værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen indsat til simple og manuelle opgaver, som ingen andre kunne løse, fordi der de fleste steder i samfundet er meget få hænder tilbage. Jeg har enorm stor respekt for Beredskabsstyrelsens værnepligtige, og når jeg har set dem indsat til skovbrande som eksempelvis her i Thy, er det imponerende, hvor meget de kan selv med en kort uddannelse.

Beredskabsstyrelsen kan endda indsætte værnepligtige, før de er færdiguddannet, hvilket Hæren til modsætning ikke kan. I et kompliceret angreb på samfundet skal der måske køres vand ud i en by, evakueres en by, ryddes op efter missilangreb, fordeles mad eller trækkes nye elkabler. Beredskabsstyrelsen kan snart sagt alt, hvad der kan være behov for i samfundet under en krise.

I lyset af diskussionen om, hvor vidt Forsvaret kan øge sit budget til 2 pct. før udgangen 2033, vil jeg anbefale, at man med det samme begynder at styrke både Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Her kan der iværksættes tiltag med det samme, så der kommer afløb for pengene. Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsens kapaciteter er netop det, som vi har behov for i en ny kold krig og mod de indledende trusler i en konflikt. Det lyder måske lidt usexet og ikke så spændende som en panserbrigade og supermissiler. Men helt ærligt – der er større behov for, at vi forholder os til de trusler, som kan ramme samfundet, inden krigen begynder. Hjemmeværn og Beredskabsstyrelsen er det hurtige og det rigtige svar.

Bærende billede: Unge på introduktionsdag ved Forsvaret og Beredskabsstyrelsen i Aalborg i 2020. Arkivfoto: Forsvaret/Henrik Kastenskov

Niels Klingenberg Vistisen har været blogger på OLFI gennem flere år sideløbende med en karriere i Forsvaret. Han skiftede til det civile i foråret 2022. Foto: Ernstved

Andre læste også

Forsvaret er ramt af sin egen bemandingssucces

Abonnement
INTERVIEW. Når Forsvaret fattes penge, har det blandt andet at gøre med uventet succes på bemandingsfronten, fortæller viceforsvarschef Kenneth Pedersen. Han forstår soldaternes frustrationer over tvungen afspadsering, ansættelsesstop og mangel på basale fornødenheder, men maner til besindighed. Det er nødvendigt at slå bremserne i, så tempoet er afstemt med...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

8 KOMMENTARER

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
8. august 2022 23:05

Jeg kunne ikke være mere enig, samfundet får en enorm værdi for de ganske få penge man bruger på hjemmeværnet om året – man burde minimum fordoble budgettet fra de nuværende ca.425 millioner kroner til 850 millioner kroner, allerede fra 2023.
Så ville der måske være råd til både uniformer, moderne udstyr og materiel til gavn og glæde for alle de nye medlemmer som lige for tiden strømmer ind i hjemmeværnet.
derudover burde man skærpe Hjemmeværnets militære profil, ved at lave hjemmeværnet 1. Lette brigade med tilhørende våben systemer.
Man skal bare tage ved lære af krigen i Ukraine og satse på effektive men ikke særlige komplicerede våbensystemer, som f.eks ATGM, MANPADS o.s.v
Det ville man sagtens kunne håndtere i hjemmeværnet og så ville hvervningen nok også blive større, især blandt tidligere HBU`er
Da de bedre ville kunne se sig selv i disse nye og skarpere militære opgaver.

Jens

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
10. august 2022 6:16

Nu har vi gennem mange kloge indlæg på OLFI i den seneste tid, kunnet læse om hvordan Forsvaret på mange områder kunne nyde godt af en solid økonomisk indsprøjtning.
Alligevel så ligger der en skygge over hele det kommende forlig. Nemlig det faktum af højtstående officerer i Forsvaret, har udtalt at enorme beløb ikke kan absorberes nu og her. Og det er til dels også rigtigt. Desværre er udtalelser som disse, noget enhver politiker elsker! For så kan den sædvanlige danske fodslæbende tilgang til forsvarsbudgettet fortsætte, med håbet om at faren går væk over tid og så kan vi spare igen…
Hvis vi skal have et troværdigt forsvar i fremtiden, skal de 2% udmøntes allerede i 2023. Hele tankegangen om hvordan man bruger pengene skal gentænkes. Forsvaret skal have have lov til at sætte eventuelle årlige overskud i “banken”, hvis de kan vise at de skal bruges senere på fornuftige investeringer.

Claus Vistesen
Læser
Claus Vistesen
10. august 2022 15:29

God artikel. Jeg er helt enig i analysen. Jeg synes man skal se det ud fra to perspektiver, som begge hjaelper til at goere maalsaetningerne for et stoerre dansk forsvar meget klarer. 1) Et trovaerdigt territorial-forsvar er svaert at forestille uden at man har en staerk/villig bund som er klar og udrustet hvis det aller-vaereste skulle ske, at der lige pludselig skal kaempes paa dansk grund, med landtropper. Den bund/bredde kan kun komme fra hjemmevaernet, eller en ligende struktur. Det er i den sammenhaeng interessant at OLFI tidligere i aar kunne rappotere at interessen for at blive en del af hjemmevaernet stiger. Det ligger lige for. Hvis man i Danmark opstiller en maalsaetning om at vi skal have et national beredskab som inkluderer en styrke af maend/kvinder under vaaben—dvs under vaaben i en krise situation—som skal kunne forsvare Danmark ved en krig, vil koen straekke sig langt ud a kommunen. Det boer kunne udnyttes klogt, i samkoering med haeren/professionelle styrker, uden at der gaar “Dad’s Army” i projeket. 2) Det boer, efter min mening, staa lysende klart at spydsspidsen at det danske forsvar—dvs sige fuldt udrustede kamp-bataljoner, brigader etc—jo kommer til at staa til raadighed for NATO, i hoej grad. Det vil sige, at disse styrker kommer, i en krise situation, til at slaas i oest-Europa, i hvert fald i nogen grad, netop for at undgaa at vi lige pludselig skal til at slaas paa dansk territorie. Det holder jeg for gaeldende selvom der i Danmark jo vil vaere anlaeg/omraader—Esbjerg havn, luftbaser, Bornholm etc—som altid vil vaere et spaendende maal for en modstander.

Kurt S Lynge
Læser
Kurt S Lynge
9. august 2022 14:30

Jeg synes at denne artikel rammer plet og giver måske nogle folk i forsvaret nåede at tænke over om fordeling af pengene så de bliver brugt bedst muligt jeg har været hjemmeværnsmand i 43 år og har set det hele før vi er bare tilbage hvor vi start for år siden.

leif liltorp
Læser
leif liltorp
8. august 2022 16:26

Mange kloge ord.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
12. august 2022 15:15

Kommentar til mickei Jakobsen

Er helt enige det du skriver – en løsning på problemet at man åbenbart har svært ved at bruge så mange penge på kort tid er at man opretter en “ forsvarsfond” hvor man fra 2023 allokere stigningen fra nuværende forsvarsbudget op til de 2 % alså ca. 19 milliarder flere kronet til forsvaret pr.år.
Og så tager man pengene derfra når man opstiller nye enheder, bygger nye kaserner og bestiller nyt materiel m.m.
Så ER pengene bevilliget og kan bruges på Forsvarets foranledning og i henhold til det nye kommende forsvarsforlig.
Og til vores kære politikere, få nu landet det forsvarsforlig – gerne inden et valg, så forsvaret og hjemmeværnet + beredeskabet kan komme igang med genopbygningen af vores nationale forsvar og beredskab.
Det haster faktisk.
Sæt igang, tak
Hilsen

jens Nielsen

Hans Rødsgaard-Mathiesen
Læser
Hans Rødsgaard-Mathiesen
13. august 2022 19:46

Godt brølt, Niels!

Kim Jensen
Læser
Kim Jensen
8. august 2022 11:55

Rusland er IKKE nogen trussel mod Danmark.
Det udtalte Mette Frederiksen for nogle måneder siden og der er sund fornuft.