BLOG: Det er forkert at vente til 2033 med at nå op på at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, og der er rigeligt at gå i gang med allerede nu. Det rigtige sted at begynde er ved at styrke Forsvaret med flere hænder gennem Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til gavn og glæde for hele samfundet.

Mens krigen mellem Ukraine og Rusland raser, opruster de vestlige lande, Finland og Sverige melder sig ind i Nato, Danmark har smidt forsvarsforbeholdet i EU, og også herhjemme opruster vi. Forsvaret har fået tilført syv mia. kr. med det samme, og to-procent målet er sat til 2033. Nu sker der noget i lyset af den trussel, som Rusland udgør mod Nato. Men knapt var de syv mia. kr. bevilget, før de også var brugt på våbenhjælp til Ukraine, nye VIP-fly til ministrene og lidt til.

Hurtigt kunne Forsvaret melde, at man alligevel ikke kunne få afløb for så store beløb så hurtigt, thi det ville tage tid at indkøbe moderne våbensystemer, rammeaftaler, implementere dem, osv. Vi må håbe, at fjenden, hvis det er russerne, har tid at vente på, at vi bliver klar. Hvis fjenden alene er russerne, må vi rent politisk frygte, at russerne taber så grundigt i Ukraine, at en ny efterretningsvurdering vil fastslå, at Rusland ikke længere udgør nogen trussel mod Danmark: og så behøver vi jo ikke bruge de to procent, vel? Vi kan nå at slå bremsen i, inden vi når 2033?

Efter min vurdering er det både realistisk og en livsfarlig konklusion. Den er også forkert, fordi den tager udgangspunkt i en helt anden slags krig, end den vi måske kommer til at stå med, inden klokken slår 2033. Der er al mulig grund til at sætte gang i en velovervejet styrkelse og reel oprustning af de dele af samfundet og Forsvaret som kan påbegyndes med det samme, og hvor penge kan absorberes og sættes i arbejde – nu.

Fremtidens krig, hvis det er Rusland mod Nato og derfor også Danmark, kommer næppe til at ligne 9. april om igen. Der vil ikke være russiske styrker, der ruller ind over grænsen i morgentimerne eller lander med faldskærm på Aalborg flyveplads. Det kan nok allerhøjest være, at russerne tager Bornholm, selvom der ingen trussel er mod øen.

Nej, vores opgave skal være at afværge krigen ved at imødegå og kontrollere kampen, der går forud for de egentlige krigshandlinger. Det kan være hybride virkemidler, sabotage, destruktive cyberangreb, præcisionsangreb, uroligheder og forstyrrelser. Den fase kan være ganske lang og kan være præget af, at det kan være vanskeligt at attribuere angrebene til Rusland.

Et styrket og aktivt hjemmeværn vil hjælpe

Se blot de nylige cyberangreb i Norge, som blev udført af hacktivister, der støttede Rusland, men som ikke var statslige. I hvert fald ikke på papiret. Fasen, som vi kan kalde den nye kolde krig, og den er måske allerede i gang, kan også være præget af, at det kører op og ned i intensitet og flytter sig fra én sektor i samfundet til en anden. Usikkerhed, tvivl, rådvildhed, overreaktion og manglende beredskab vil være de mål, som Rusland ønsker at opnå mod Danmark.

Fra et militært synspunkt vil en fuldt bemandet 1. brigade med flere kampvogne og artilleri eller nye SM-6 missiler på fregatterne ikke hjælpe Danmark meget i hele denne lange fase. Det vil derimod et styrket og aktivt hjemmeværn, et robust beredskab med mange hænder og en mentalt forberedt befolkning med forsvarsvilje. Og så lige måske et kapabelt, operativt nationalt hovedkvarter.

Jeg sætter fokus på Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, fordi begge kapaciteter er brugbare allerede nu. De kan forstærkes og forøges relativt hurtigt og dermed også skabe afløb for pengene i forsvarsforliget og mod de 2 pct. Det er på de to områder, at jeg vil anbefale, at man begynder opbygningen og forstærkningen af beredskabet og forsvaret af Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke skal have en 1. brigade med artilleri eller fregatter med SM-6, men blot at vi skal begynde et andet sted.

Hjemmeværnet oplever allerede nu en medlemsfremgang i lyset af krigen i Ukraine. Nye medlemmer må dog jf. dagspressen vente længe på basal enkeltmandsudrustning og sikkerhedsgodkendelser. Det er for dårligt. Det er den forsvarsvilje, som rekrutteringen er udtryk for, der er hele fundamentet for vores nations forsvar. Hjemmeværnssoldater er ambassadører i samfundet. De videregiver viden om krig, forsvar og beredskab til deres familie, arbejdsplads og venner. De skal være efterretningstjenestens øjne og ører efter russiske agenter og sympatisører. Jo flere medlemmer, jo bedre. De skal heller ikke måles på rent militære færdigheder.

Hjemmeværnet har værdi som efterretningstjeneste

Jeg er ikke uenig med Peter Viggo Jakobsen i meget, men da han for relativt nylig i OLFI påpegede, at Hjemmeværnets militære værdi var nul, tror jeg helt, at han har overset Hjemmeværnets værdi som kontraefterretningstjeneste og som beredskab og forsvarsvilje. Hjemmeværnet skal have nyt og moderne udstyr – både våben, kommunikationssystemer og relevant træning, og det koster naturligvis.

Men det er trods alt hurtigere at anskaffe og implementere end store, avancerede våbensystemer. Hvis truslen skulle manifestere sig, giver Hjemmeværnets enheder med stort lokalkendskab de bedste muligheder for at identificere, at noget er galt – afvigelser fra normalbilledet. Skulle noget ske, har Hjemmeværnet den bedste bevogtningsuddannelse, når det gælder samfundskritisk infrastruktur. Tilstedeværelsen kan også have en beroligende effekt i lokalområdet og en afskrækkende effekt på en modstander.

Beredskabsstyrelsen er hjørnestenen i totalforsvaret, hvis først noget går galt. Hvis noget bryder ned, er det hænder, som man først har brug for. I nylige kriser har vi set værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen indsat til simple og manuelle opgaver, som ingen andre kunne løse, fordi der de fleste steder i samfundet er meget få hænder tilbage. Jeg har enorm stor respekt for Beredskabsstyrelsens værnepligtige, og når jeg har set dem indsat til skovbrande som eksempelvis her i Thy, er det imponerende, hvor meget de kan selv med en kort uddannelse.

Beredskabsstyrelsen kan endda indsætte værnepligtige, før de er færdiguddannet, hvilket Hæren til modsætning ikke kan. I et kompliceret angreb på samfundet skal der måske køres vand ud i en by, evakueres en by, ryddes op efter missilangreb, fordeles mad eller trækkes nye elkabler. Beredskabsstyrelsen kan snart sagt alt, hvad der kan være behov for i samfundet under en krise.

I lyset af diskussionen om, hvor vidt Forsvaret kan øge sit budget til 2 pct. før udgangen 2033, vil jeg anbefale, at man med det samme begynder at styrke både Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Her kan der iværksættes tiltag med det samme, så der kommer afløb for pengene. Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsens kapaciteter er netop det, som vi har behov for i en ny kold krig og mod de indledende trusler i en konflikt. Det lyder måske lidt usexet og ikke så spændende som en panserbrigade og supermissiler. Men helt ærligt – der er større behov for, at vi forholder os til de trusler, som kan ramme samfundet, inden krigen begynder. Hjemmeværn og Beredskabsstyrelsen er det hurtige og det rigtige svar.

Bærende billede: Unge på introduktionsdag ved Forsvaret og Beredskabsstyrelsen i Aalborg i 2020. Arkivfoto: Forsvaret/Henrik Kastenskov