Topmøde

»Systemet forstår simpelthen ikke alvoren og konsekvenserne for den enkelte«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Kønskrænkende adfærd er fortsat en del af hverdagen for mange kvinder i Forsvaret. Torsdag kunne TV 2-programmet ’Operation X’ fortælle om adskillige kvindelige soldater, der har været udsat for overgreb. Problemerne for de kvindelige soldater stikker dybere end som så og handler i høj grad også om kultur og sædvaner, mener Karen Philippa Larsen, som er forkvinde i Kvindelige Veteraner.

Forsvaret har stadig udfordringer med at skabe plads til kvinder i Forsvaret. Det kommer blandt til udtryk ved de mange krænkelser og overgreb, som så sent som torsdag i denne uge atter er blevet afdækket af TV 2’s dokumentarudsendelse Operation X “I Krig og Krænkelser”. Det handler dog også om en lang række andre forhold i hverdagen, som udefra kan synes små og ubetydelige, men som ophober sig og for nogle kvinder gør livet som soldat uudholdeligt i længden.

Det fortæller Karen Philippa Larsen, der siden juni i år har været forkvinde for foreningen Kvindelige Veteraner, og som OLFI har bedt om at fortælle om arbejdet med Forsvarets udfordringer med rummelighed. Kvindelige Veteraner blev stiftet i 2017 og har netop til formål at give kvinder i det militære system et forum for udveksling af oplevelser, gode som dårlige, og det har der været hårdt brug for. Det er være kvinde i Forsvaret er nemlig i vid udstrækning noget andet, end det er at være mand.

»Vi kan give vores medlemmer og andre, der kommer til vores arrangementer, et rum til at tale om de oplevelser, man har haft specifikt, fordi man er kvinde. Et rum, hvor de oplevelser har plads til at være, hvor der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved det, og hvor alle historier på en måde repræsenterer lige værdi. Alle har lov at komme med deres historie. Kvindelige Veteraner har virkelig formået at skabe et netværk, hvor det er en mulighed nu. Det har manglet,« fortæller Karen Philippa Larsen.

Udfordringerne som kvinde i Forsvaret er flerfacetterede og handler om andet og mere end de alvorlige krænkelser, som tidligere har været et tema i Berlingske og nu igen fylder i mediebilledet i kølvandet på visningen af TV 2-dokumentaren. Det forklarer Karen Philippa Larsen, som selv er uddannet sprogofficer i russisk og ad flere omgange har været udsendt til træningsmissioner i Ukraine. Hun kender derfor Forsvaret og tilværelsen som soldat indgående og har ved selvsyn oplevet, at en del af problematikken er, at kvinder forventes at passe ind i en skabelon formet efter maskuline standarder.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse kommentaren om oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersens håndtering af krænkelser på kasernen i Skive …

»Der er en forståelse af, at en soldat ikke har noget køn. Der findes kun kønnet soldat,« siger Karen Philippa Larsen og forklarer, at netop den fastgroede tankegang i praksis betyder, at majoriteten – altså mændene – får definitionsretten på, hvad ”kønnet” soldat betyder. Det mærkes i høj grad blandt de af Kvindelige Veteraners medlemmer.

»Vi hører tit, at man som kvinde føler, at man skal bevise sig selv i Forsvaret. Man skal præstere lidt ekstra, og man skal i hvert fald kunne gøre det mindst lige så godt som mændene. Mange stopper ikke der, men arbejder benhårdt på at blive meget bedre, end de fysiske minimumskrav i Forsvaret kræver. Det handler meget om, siger forskningen, at man er en minoritet og skal bevise, at man har ret til at være der.«

Perfektionismen bliver skadelig

Behovet for at bevise sig overfor sig selv og kollegerne slår for nogle kvinder rod og trækker spor langt ind i det civile liv, efter at tilværelsen som soldat er forbi.

»Det kan resultere i, at man, når man skal ud af Forsvaret, bliver perfektionistisk og ikke rigtig forstår, hvornår noget er godt nok. Det er nogle af de oplevelser, man kan have, hvis man har været længe i Forsvaret og har været vant til at skulle overpræstere og bevise sig selv hele tiden. Så står man på et tidspunkt og kæmper med en perfektionisme, som til sidst bliver skadelig, fordi man slet ikke ved, hvornår man faktisk præsterer godt nok,« siger Karen Philippa Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om konsekvenserne af krænkende adfærd for både ofre og deres enheder … 

Kvindelige Veteraner har ingenlunde som ærinde at piske mænd for at have skabt en usund kultur, understreger Karen Philippa Larsen. Hun peger i stedet på, at begge køn kan bære den kultur og indretning af Forsvaret, som stadig er dominerende, og som hun og Kvindelige Veteraners medlemmer gerne vil tage et opgør med. For eksempel er forventningerne om, at kvinderne lægger sig mere i selen end deres mandlige kollegaer, en del af en kultur, som er usynlig for dem, der går i den til hverdag. 

»Det betyder, at man som minoritet – altså det enkelte individ – ofte kommer til at blive set som repræsentant for alle andre minoriteter i den gruppe. Man kan som kvinde i Forsvaret ofte opleve, at man bliver set som repræsentant for kvinder i Forsvaret generelt. Det betyder, at hvis du ikke kan klare de fysiske krav, bliver det lynhurtigt til en fortælling om, hvordan kvinder i Forsvaret ikke kan præstere fysisk. Det er der ikke nogen, der vil have siddende på sig. Derfor gør man virkelig en ekstra indsats, for man vil ikke være den, der gør, at lige pludselig kan kvinder ikke præstere fysisk.«

Det er blandt andet her, Kvindelige Veteraner har sin eksistensberettigelse, mener foreningens forkvinde. Etableringen af et fællesskab for kvinder med relation til Forsvaret er det ene af foreningens to ben, og her kan man som kvinde blive bekræftet i, at ens oplevelse er legitim og på ingen måde enestående.

»En ting, som hører til konsekvenserne ved at være kvinde i Forsvaret eller kvindelig veteran, er, at man føler sig enormt alene med sine oplevelser. Man har på en måde ikke haft nogen at tale med det om, og det har ikke rigtig ligget i kortene, at man skulle tale om det her med sine mandlige kolleger. Måske har man haft meget få kvindelige kolleger. Fællesskabet er enormt vigtigt, og det bidrager meget til folks selvforståelse og trivsel, fordi det er fedt at møde nogen med samme oplevelser.«

Det andet af foreningens to ben er vidensproduktion og -formidling til og om kvindelige soldater og veteraner. Formidlingen til kvinderne foregår meget naturligt i foreningens eget regi og består typisk af oplæg med relevante eksperter – for eksempel om at være gravid som soldat – mens en anden del af arbejdet med viden finder sin adressat ”ude af huset”:

»Viden om kvindelige veteraner er det, vi er ude at gøre, når vi er en stemme i den offentlige debat eller har samtaler med forsvarschefen, som vi havde det i foråret. De har blandt andet handlet om kulturen: Hvordan skaber man en synlighed omkring kultur? Kultur er usynlig, når man går i den, så at forandre den kan være svært. Det er svært at skabe synlighed omkring, hvad vi alle sammen synes er helt normalt. Det arbejde forsøger vi at bidrage til,« siger Karen Philippa Larsen.

»Hvis man er lidt firkantet og stiller det hårdt op, kan man godt få det indtryk, at Forsvaret har budt kvinder velkommen og sagt, at de skaber merværdi for Forsvaret. Men det gælder kun i det omfang, at de formår at efterligne majoriteten og passe ind i den allerede etablerede maskuline kultur. Der mener vi i Kvindelige Veteraner, at der ligger et kæmpemæssigt potentiale i at skabe en kultur, der tillader alle soldater – kvinder som mænd – at præstere allerbedst ud fra deres eget udgangspunkt og ikke hele tiden skulle bekymre sig om at gøre sig selv en smule mere maskulin, inden man kan blive den bedste soldat, man kan være.«

Forsvarets øverste ledelse lytter gerne

At forsvarschef Flemming Lentfer holder møder med Kvindelige Veteraner, ser man i foreningen som en blåstempling af sit arbejde, og man møder i det hele taget fin gehør i Forsvarets øverste ledelse, forklarer Karen Philippa Larsen.

Hvad kan Flemming Lentfer bruge Kvindelige Veteraner til, og hvad er det for samtaler, I har med ham?

»Hvis man gerne vil forstå den kultur, vi argumenterer for, at Forsvaret har, og som er rigtig hård for minoriteterne, har vi en vigtig stemme i at skabe den forståelse. Vi repræsenterer både nogle kvinder, som stadig er i Forsvaret, men også en del kvinder, som er trådt ud. Stemmen omkring, hvorfor man ikke har lyst til at blive, er jo noget af det, vi kan komme med bud på, når vi sidder i samtaler med ham. Men det er også fordi, at vi har beskæftiget os med det her siden 2017 og er mange, der brænder for emnet. Så vi har en del viden på området – både om det helt lokale danske forsvar, men fordi vi interesserer os for det, har vi selvfølgelig også samlet viden andre steder fra.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om sergent Noor Jadys oplevelse som minoritetskvinde i Forsvaret …

I Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejder man for tiden på en ny HR-politik, som blandt andet skal forbedre repræsentationen af minoriteter – herunder altså også kvinder, som i skrivende stund kun udgør cirka 17 procent af de ansatte i Forsvarsministeriets koncern. Det er en fornuftig disposition, mener Karen Philippa Larsen, som dog ærgrer sig over ikke at være blevet taget med på råd i den forbindelse.

»Vi er opmærksomme på, at de er ved at udarbejde en ny HR-politik, men nej, det arbejde er vi desværre ikke blevet inddraget i. Det er noget, vi ellers meget gerne vil give vores besyv med til.«

Ikke desto mindre tegner der sig konturerne af, at virkeligheden er ved at gå op for de relevante myndigheder i Forsvaret og under ministeriet, synes Kvindelige Veteraners forkvinde. Møderne med repræsentanter for Forsvarets øverste ledelse, og dennes villighed til at lytte, har givet grund til optimisme. Spørgsmålet er dog fortsat, om de gode intentioner forplanter sig ned gennem systemet og udmønter sig i konkrete tiltag, der kan fremme diversiteten i Forsvaret, bemærker Karen Philippa Larsen og peger på netop den elefant i rummet, som altså også ‘Operation X’ har taget livtag med.

»Det virker som om, der er ved at ske en ændring. Det er i hvert fald sådan, det ser ud udefra. Men man har indtil nu ikke formået at skabe den forandring, som nogle gerne så, at der var. Det gælder også krænkelserne. Forsvaret har arbejdet med det i rigtig lang tid, men har ikke formået at komme det til livs. Jeg vil ikke være så grov som at sige, at de ikke tager det seriøst, men der skal i hvert fald noget andet og mere til end det, der sker nu.«

Kvindelige Veteraner vil det bedste forsvar

Netop krænkelserne fylder ikke overraskende en stor del af den offentlige debat om kvinder i Forsvaret. I modsætning til den maskuline kultur, der for mange mandlige ansatte i Forsvaret kan forekomme usynlig i det daglige, er krænkelser af kvinder et meget håndgribeligt bevis på, at noget er galt. Og at noget er galt – ikke mindst med håndteringen af de sager, der bliver indrapporteret – må efter ’Operation X’-afsnittet stå klart for de fleste.

»Det, vi ser i dokumentaren, bekræfter desværre, hvad Kvindelige Veteraner har vidst og sagt i lang tid – at vi har et system, som simpelthen ikke forstår alvoren af krænkelserne og ikke forstår, hvilke konsekvenser det har for den enkelte. For eksempel de sager, hvor krænkeren efter sagens afslutning kan vende tilbage til samme tjenestested, og den forulempede derfor skal arbejde side om side med krænkeren, viser med stor tydelighed, at Forsvaret ikke forstår de konsekvenser, det har for de forulempede. Det kan der ikke længere være tvivl om efter denne dokumentar. Vi skal have den forståelse, og forståelsen af hvor alvorligt det her faktisk er, ind i Forsvaret. Det kræver en kulturændring, der gør at alle i Forsvaret tager krænkelsessager seriøst,« siger Karen Philippa Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om underrepræsentation af etniske minoriteter i Forsvaret …

’Operation X’-redaktionen har talt med flere end 100 kvinder, hvoraf 11 optræder i dokumentarudsendelsen. Men omfanget af krænkelser er formentlig langt større, end offentligheden endnu er blevet bekendt med, mener Karen Philippa Larsen.

»Dokumentaren viser desværre også, at vi må forvente et markant mørketal, når det kommer til krænkelser i Forsvaret. I dokumentaren fortæller en af kvinderne, at hun er gået videre med en voldtægt til sin overordnede, men sagen bliver aldrig taget til auditørkorpset af den overordnede. Andre fortæller, hvordan de ikke har anmeldt alvorlige krænkelser, fordi de er i tvivl om, om nogen vil tro på dem. Derfor skal der en større indsats til for at forstå omfanget af dette problem. Vi skal være meget nysgerrige på det her område og undersøge, hvad der ligger til grund for, at de her ting kan få lov til at foregå i Forsvaret,« lyder det fra Karen Philippa Larsen, som håber, at mediedækningen kan sætte skub i arbejdet med at gøre Forsvaret rart for alle at være en del af.

»Vi håber, at der er mange, der vil se dokumentaren og lytte til kvindernes historier, for, blandt andet det, er nøglen til at forbedre Forsvaret – at lytte til og forstå de soldater der står frem.«

I Kvindelige Veteraner håber man samtidig at kunne spille en central rolle i at komme krænkelserne til livs, men også i at ændre føromtalte kultur, som muliggør både de helt slemme krænkelser og alle de andre små “stik” og bemærkninger, der gør hverdagen sur for kvinder, som ellers lever og ånder for soldatergerningen. Karen Philippa Larsen bemærker, at den usagte forventning om, at kvinder tilpasser sig mandlige normer hænger tæt sammen med, at de grove krænkelser, vi ser i TV2 dokumentaren, overhovedet kan forekomme. Tingene foregår på et spektrum, og skal man de grove tilfælde til livs, er man derfor også nød til at se på den underliggende kultur i Forsvaret.

Selvom nogle har fået indtryk af det modsatte, er arbejdet med inklusion og plads til minoriteter et arbejde, der til syvende og sidst gavner Forsvaret. Det er således til alles gavn at få rettet op på de kønslige skævheder, som Forsvaret i dag giver plads til.

»Det er en vigtig pointe at gøre helt tydelig, at vi vil det bedste forsvar. Jeg oplever nogle gange, at der ikke er så stor forståelse udefra for, hvorfor vi gør det her. Der vil jeg bare gøre det helt klart, at vi gør det, fordi vi mener, at Danmark fortjener det bedste forsvar, og at man får det med den bedste medarbejdertrivsel. Der halter man lidt bagefter med i Forsvaret.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer