spot_img

Søværnets oplagte genvej til en ny maritim Østersø-kapacitet hedder LCS

DEBAT: Folketinget bør droppe tanken om kombinerede miljø- og patruljebåde og i stedet købe amerikanske LCS-skibe, der passer som fod i hose til kystnære operationer i Danmark og Østersøen. Det mener direktør og valuar Lars Wismann, som her redegør for, hvorfor Danmark bør slå til og købe skibene, som aldrig blev en succes i den amerikanske flåde.

Søværnet har et akut behov for at kunne vise en militær styrke i Østersøen. Vores territorialfarvande krænkes atter som under Den Kolde Krig, og de små patruljeskibe af Diana-klassen er ikke svaret. Forbundsrepublikken Tyskland har læst skriften på væggen og har bevilget alene 100 mia. euro ekstra i 2022. Sverige og Finland indtræder i Nato efter at have været neutrale i mands minde. Polen øger sit forsvarsbudget til 3 pct. af bnp.

Danmark, som det er vores vane, foretager sig intet, uanset hvad der måtte ske i det centrale Europa. Det er som om, at den pensionerede kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen er den eneste søofficer her i landet, der kan give sin mening til kende. Naval Team Denmark drømmer om hybride kampmiljøskibe bygget på danske værfter. Blot der bliver plads til fleksible containere, betyder skibenes fart og den taktiske indsatsevne kun mindre ifølge Naval Team Denmark.

Men netop i disse dage har Søværnet en enestående mulighed for at købe nye eller næsten nye LCS – Littoral Combat Ships – en skibstype, der er designet af U.S. Navy til kystnære operationer. U.S. Navy har efter ca. 10 år med denne skibstype besluttet i stedet at satse på de større enheder som Arleigh Burke-klassen eller de nye skibe af Constellation-klassen, der er under bygning i Italien.

Modulopbygning minder om Standard Flex

Tankerne omkring LCS opstod i 2002 som mindre, hurtige og kraftigt bevæbnede skibe til kystnære operationer. Hertil er det skibe med en meget høj grad af fleksible og fuldautomatiske kampsystener og derfor en besætning på kun ca. 40 mand. Til sammenligning er besætningen på en Arleigh Burke-destroyer 286 mand og på en fregat af Iver Huitfeldt-klassen ca. 100 mand.

LCS har et deplacement på ca. 3.300 tons og findes i to versioner: Freedom-klassen med et halvplanende skrog og Independence-klassen, som er en trimaran. Skibene er designet som hurtige kampskibe med diesel- og gasturbinefremdrivning. Fremdrivningen sker med waterjets og rækker for dieselmotorerne alene til mellem 14-28 knob og med gasturbinerne ligger topfarten på en god dag omkring 40 knob.

Bevæbningen er modulopbygget, men består i dag af en fuldautomatisk 57 mm Bofors-kanon med en skudkadence på 220 skud/min. Hertil nærluftforsvars-, luftmåls- og sømålsmissiler. Begge klasser har et stort helikopterdæk med plads til to Seahawk-helikoptere, og under helikopterdækket er der en stor hangar med plads til to RIBs samt evt. til slæbesonar. Skibene kan også udrustes til MCM, der står for Mine Counter Measure – eller på dansk: minestrygning. Tankerne bag de i Søværnet udrangerede Standard Flex 300 af Flyvefisken-klassen er derfor genkendelige i LCS.

Giver mening at købe brugt fremfor nyt

US Navy har ikke været glade for LCS-skibene, idet disse ved indsættelser i Det Sydkinesiske Hav har skullet klare tyfoner med Sea State 9, der svarer til 14 meter høje bølger. Det udfordrer et mindre stålskrog bygget til fart og kystnære operationer. Der har også været problemet med det avancerede diesel- og gasturbinefremdrivningsmaskineri på hele 114.000 hestekræfter (ca. tre gange så kraftigt som maskineriet på fregatten Peder Skram). Endelig har der været problemer med, at den samme meget lille besætning har skullet betjene tre forskellige kampsystemer samtidigt; som kampskib, som antiubådsskib og som minestryger.

Derfor har US Navy besluttet allerede nu, fire år inden de sidste af i alt ca. 30 LCS leveres, at man hellere vil bruge sine penge på andre og større skibe. For at underbygge denne beslutning er der skabt en storm af dårlig omtale af LCS-skibene. Formentligt er der tale om skrøner, der skal retfærdiggøre en fejlinvestering.

Nyprisen for en LCS er ca. 450 mio. dollars, hvor den for en destroyer af Arleigh Burke-klassen er ca. 650 mio. og for de nye Constellation-klasse (et italiensk Fincantieri-design) er ca. én mia. dollars. Jeg har i Washington D.C. både i 2016 og 2019 på de store Air, Sea and Space-konferencer mødt LCS-skibenes leverandører, Lockheed Martin og General Dynamics. LCS-skibene blev på disse årlige konferencer, arrangeret af The Navy League of the United States, præsenteret som effektive, højst kapable skibe med behov for kun små besætninger. Søværnet har derfor nu en enestående chance for at slå til straks og tilbyde U.S. Navy at købe f.eks. fire nye LCS af Freedom-klassen leveret fiks og færdige – denne gang skibe med missiler i missilbrøndene til formentligt kun en tredjedel af nyprisen. Det vil give meget kampkraft samt en hurtig operativ indsats at købe LCS fremfor at skulle designe nye skibe fra kølen af.

Søværnet opererede i årene 1945-1960 stort set udelukkende med skibe, der tidligere havde sejlet i enten Royal Navy eller i Kriegsmarinen. Det kan give mening at købe brugt fremfor at købe nyt. Især når man som her kan få nye eller næsten nye skibe til en brøkdel af nyprisen. Handles der hurtigt, vil de første LCS-skibe kunne sejle i Østersøen under Dannebrog inden for et år.

Meningsløst at vente til næste forlig

Hvad angår Søværnets behov for nye miljøskibe, kan Naval Team Danmark komme med nye projekter på skibe til bygning på danske værfter. Med en projektfase, en byggefase og en implementeringsfase, vil de første nye miljøskibe kunne leveres om 4-6 år i bedste fald. Til den tid vil vores kun fire miljøskibe være omkring 45 år gamle. Fagfolk har for år tilbage advaret om de for længst udtjente miljøskibe. Jeg tør slet ikke tænke på de nuværende miljøskibes operative indsatsevne, hvor mange trænede besætninger der er til disse skibe, hvor mange årlige sejltimer de har, eller om udstyret ombord overhovedet er til stede og i orden.

Tanken om kombinerede miljø- og kampskibe, som den er udtænkt af Naval Team Danmark, er en indlysende dødssejler alene af den grund, at ønsker man sig et multiværktøj, der kan udføre vidt forskellige opgaver, så bliver resultatet erfaringsmæssigt et skib, der ikke er godt til nogen af opgaverne. Det er en gammel lektie, at “ships don’t fight – men do”, og skal man være i verdensklasse til miljøbeskyttelse, så kan man ikke samtidig være i verdensklasse som kampenhed. Skibe og besætninger, der skal kunne løse vidt forskellige opgaver, bliver også nemt meget dyre i anskaffelse og i drift. Hertil kommer, at der ikke er meget nationalt miljøberedskab beredskab i et miljøskib, der midlertidigt er udrustet til kampskib og udsendt til f.eks. Sortehavet.

Søværnets topledelse må mande sig op og meddele Folketinget, at det er meningsløst at udskyde en reetablering af en sømilitær kapacitet i Østersøen til efter udløbet af det nuværende forsvarsforlig ultimo 2023. Det er nu, at vi sammen med vores Nato-partnere må øge vores sømilitære kapacitet. Ufreden står for døren. Når et gunstigt køb byder sig til, bør man handle fremfor at hævde, at alt ligger fast frem til og med år 2023. Hva’ dælen nøler I efter?

Lars Wismann er selvstændig ejendomsmægler og valuar i København. Privatfoto

Andre læste også

Forsvaret er ramt af sin egen bemandingssucces

Abonnement
INTERVIEW. Når Forsvaret fattes penge, har det blandt andet at gøre med uventet succes på bemandingsfronten, fortæller viceforsvarschef Kenneth Pedersen. Han forstår soldaternes frustrationer over tvungen afspadsering, ansættelsesstop og mangel på basale fornødenheder, men maner til besindighed. Det er nødvendigt at slå bremserne i, så tempoet er afstemt med...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

17 KOMMENTARER

guest
17 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
O. S. Schultz
Læser
O. S. Schultz
28. juli 2022 9:49

Not gonna happen..
FC er vist stærkt optaget af vigtigere problemer med sex-chikane i forsvaret, og så er der vist ikke overskud til mere 😉
Det “Nationale kompromis” med 2 pct om 10 år, er desværre nok blot endnu en politisk skueret, der skal købe tid til at få bogen fyldt op med nye undskyldninger for ikke at gøre noget. Og om 10 håber man så på, at alting er glemt igen.
Det ligger dybt i den (politiske)danske folkesjæl at gøre så lidt som muligt, og så i øvrigt tale den smule vi gør helt op, for derefter at håbe på det bedste.

Christian Vester Pedersen
Læser
Christian Vester Pedersen
28. juli 2022 20:51

Tåbeligt. US Navy skrotter skibene. Problemer med drift, opgaveløsning og økonomi. Kig til Sverige i stedet, hvis vi absolut skal bruge penge udenlands

L-H Arvedsen
Læser
L-H Arvedsen
29. juli 2022 12:04

Gad vide hvordan det ville udfolde sig at få skibe ind i SVN, bygget til US standard udelukkende med US stumper, og så er der jo det med holdbarheden. Man har læst om mange gear og motor havarier – Tror ikke det ville spille veldig godt ud i en en økonomisk sammenhæng.

L-H Arvedsen
Læser
L-H Arvedsen
27. juli 2022 14:14

Hvorfor skulle Danmark indføre en skrøbelig skibstype, bygget i brændbart aluminium, som US Navy kæmper mod politikerne for at afskaffe ??

Per Dueholm
Læser
Per Dueholm
27. juli 2022 16:07
Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
27. juli 2022 16:48

OG vi vil så ikke rende ind i de samme problemer som US Navy, når vi ser bort fra sea state 9???
At multirole ship er YT er sikkert, det duer ikke, for når den bruges i den ene funktion kan den jo af gode grunde ikke virke i anden funktion. Diana klassen var/er en dødssejler, de kan måske ombygges til miljøskibe og blive i den rolle resten af deres tid, men LCS tror jeg ikke rigtigt på, måske noget i stil med en mere moderne version af Willemoes klassen.

Tage Andersen
Læser
Tage Andersen
29. juli 2022 13:21

Hvor skulle Danmark bruge den slags skibe til nærkystforsvar, de er 128 meter lange, dybgang 4 meter og med amerikansk maskineri, næsten på størrelse med vores nye fregatter, mon ikke vi i stedet for har brug for en motortorpedobåds type der kan operere ud fra de danske fjorde og med dansk maskineri hvor reservedele er hurtig tilgængelige.

leif liltorp
Læser
leif liltorp
29. juli 2022 13:09

Ja vi mangler kapacitet.Nan kunne også gentænke Sehested-klassen,som blev udklasset af uforklarlige grunde.Alt miljøfims overtages af MHV,som tildeles Diana-klassens skibe.

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
28. juli 2022 9:34

Meget besnærende og velskrevet. Meeen..

Bortset fra at det danske søværn ikke refererer til Folketinget og altså ikke meddeler sine krav dér, så er det meget muligt, at der måske er en enestående chance for at købe brugte amerikanske LCS skibe.

Men med Sveriges og Finlands indtræden i NATO er der også en enestående chance for, at NATO for første gang (længe) kan lave en samtænkt vurdering af behov contra kapacitet i Østersøregionen. Hvis den vurdering skulle munde ud i, at netop Danmark bør bidrage til det regionale maritime forsvar i Østersøen med kampskibe til kystnære operationer, så kan det måske give mening at se på LCS. Men først da.

Det er forhåbentlig denne regionale samtænkte analyse i NATO, man nøler lidt efter. Det må være at foretrække, fremfor at hvert enkelt af de mange mindre NATO lande i Østersøen køber ind uden tanke for helheden.

Anders Christensen
Læser
Anders Christensen
6. oktober 2022 20:06

Lad os holde fra de amerikanske øldåser. Skroget revner, alu er ikke den rigtige løsning i en kampsituation. De sluger brændstof, som sorte huller. Alt for høj skadesliste og ustabil drift. Se til Finland, som allerede har udvilket et fartøj Pohjanmaa-klasse corvetten, som egner sig rigtig godt til østersøen og arktiske forhold. Skibet er så at sige færdigudviklet, og ville kunne bestilles med mindre tilpasninger. Mon ikke sverige også er interesseret i et samarbejde. De skal nu i gang ed et sudviklingsprojekt med en større Visby corvet, men produktionsomkostningerne til et snævert svensk marked er meget store.

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
1. august 2022 13:29

Hvis man vælger en hurtig løsning med indkøb af eksisterende materiel, rammer man alligevel det sædvanlige problem:
Hvem skal bemande eventuelle nye enheder?
Lige nu kan man ikke stille besætninger, til de enheder vi har…
Jeg kan godt forstå at mange er oprørte over hændervridende politikere og højtstående officerer! Men sandheden er jo, at hverken personel eller infrastruktur findes, hvis man vælger at anskaffe nye enheder. Og så er det lige meget, hvilket værn det drejer sig om.
Forsvaret er så nedkørt, at hverken infrastrukturen på kaserner, flåde- eller flyvestationer kan honorere de simple krav man stiller, hvis vi kun skulle indkalde flere værnepligtige. Og hvis vi skal øge antallet af stampersonel, bliver det endnu sværere. For hverken skolerne eller basal underbringelse er til stede. Og skal de så ovenikøbet have militær udrustning, ja så går det helt galt!!!

KURT SKYGGELUND
Læser
KURT SKYGGELUND
29. juli 2022 12:44

det er helt rigtigt, at kombination af miljøskib er en helt umage størrelse. Jeg gad godt vide hvordan et langsomt miljø skib skal kunne klare at følge et hurtigt russisk skib gennem dansk farvand. Men de amerikanske kystfregatter er en stor mundfuld med meget store brændstofforbrug. Der er ledige supplybåde på markedet. Vi kunne hellere købe nogle af disse og bygge dem om til miljøskibe. Samtidig kunne vi designe og bygge nogle rigtig gode patruljebåde med et rimeligt fartpotentiale.

Poul Lorenzen
Læser
Poul Lorenzen
28. juli 2022 12:28

Lyder mef

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
28. juli 2022 12:14

Min eneste bekymring er at Danmark mister vigtig læring i at bygge nye skibe.
Jeg har fire spørgsmål.

  • Kan det passe at det var begge skibs typer, som USA debatterede, fordi at brændstofforbruget nedsatte deres operationelle frihed.
  • Flydækket skulle efter sigende være større end på tilsvarende overfladeskibe. Er skibene certificeret til at en F-35B, under optimale forhold, kan lande vertikal på de eksisterende dæk. Såfremt ikke, kan vi så opgradere dem til den opgave.
  • Hvilke enheder er USA interesseret i at sælge. De helt gamle fra 2005, eller dem efter 2010.
  • Hvordan ser markedet ud for enheder i samme klasse.

Godt initiativ Lars. Tak.

Sidst ændret 1 år siden af Michael Nielsen
LARS ERIK HINRICHSEN
Læser
LARS ERIK HINRICHSEN
28. juli 2022 21:52

LCS vil være eneste rigtige løsning i den situation vi nu står i. Begrundelsen er at vi hurtigst muligt skal have den gamle kampkraft i Søværnet tilbage i et koldkrigsniveau som i 1980´erne. Det er Putin som har sat dagsordnen, og vi skal ikke vente på at få bygget nye skibe, som først vil være leveret om 10 år. I en periode indtil vi selv har fået nye skibe skabt, så er LCS det bedste kort på hånden… alternativet er at alle skolebørn skal lære russisk i folkeskolen…

Gunnar Sehested-Larsen
Læser
Gunnar Sehested-Larsen
27. juli 2022 14:05

Det lyder rigtig interessant. Vil dætte pris på Thøgers mening i denne sammenhæng

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
27. juli 2022 13:42

Lyder som en go ide, sæt igang kære folketing – køb de US LCS SKIBE , men har nu ikke den store tiltro til hverken Folketinget eller toppen af forsvaret, der er INGEN handling.