Det er omkostningstungt for Vesten at støtte Ukraine, men det bliver endnu dyrere at lade være, mener Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. For nylig gæstede han Europa-parlamentets udenrigs- og sikkerhedspolitiske komiteer og sendte en bredside mod nølende vestlige politikere. Det bliver dyrt at sidde på hænderne, slog han fast.

Det er både moralsk rigtigt og sikkerhedspolitisk nødvendigt at støtte Ukraines kamp mod Rusland, og det kan ikke nytte noget at vægre sig ved de aktuelle økonomiske omkostninger. Sådan lød budskabet fra Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, da han tidligere på måneden – godt to uger efter Nato-topmødet i Madrid – besøgte Europa-Parlamentets udenrigs- og sikkerhedspolitiske komiteer for at orientere om Natos beslutninger vedrørende Ukraine.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi som politikere sikrer, at vores lande yder støtte til Ukraine – og ikke kun støtte, men betydelig støtte over længere tid. Det har sin pris. Som en del af den pris er sanktionerne vigtige, men selvfølgelig også den militære støtte, den humanitære støtte og den økonomiske støtte. Det koster. Men prisen for ikke at støtte ukrainerne er endnu højere.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Stigende gaspriser og høje omkostninger forbundet med våbenbistand til Ukraine har fået flere lande til at slå sig i tøjret i forhold til at sende det krigsramte land den efterspurgte hjælp. Særligt Tyskland har fået kras kritik – både for sin afhængighed af russisk gas, der netop nu volder landet problemer, men også for sit fodslæbende arbejde med at sende våben afsted til de ukrainske forsvarsstyrker. EU-landene har ikke desto mindre en kollektiv moralsk forpligtelse til at bakke op om ukrainernes frihedskamp, lød det videre fra Stoltenberg i en ganske patosfyldt tale til medlemmerne af komiteerne.

»For mig at se er det et moralsk spørgsmål. Det handler om en suveræn, uafhængig stat i Europa med mere end 40 millioner borgere, som er blevet brutalt angrebet af en stormagt, Rusland. Hvis vi ikke reagerer på det efter at have set, hvad der er sket i Bucha og andre steder, strider det mod min forståelse af, hvad der er anstændig opførsel for naboer og venner af Ukraine,« lød det fra Jens Stoltenberg.

Vesten måler i penge, Ukraine måler i omkomne

Stoltenberg tilføjede, at det at lade Ruslands brutalitet blive belønnet med vestlig passivitet i hans øjne risikerer at få en endnu højere pris end den rent økonomiske, som store dele af verden betaler netop nu. Skulle man ikke abonnere på ideen om, at Vesten har et særligt ansvar for at støtte Ukraine, kan europæiske bidrag i form af likvider, våben og humanitær assistance dog også retfærdiggøres med udgangspunkt i snævre egeninteresser, mener Jens Stoltenberg.

»Man er nødt til at forstå, at hvis Ukraine taber, er det også farligt for os. Det vil gøre Europa endnu mere sårbart over for russisk aggression. Så vil læren fra Georgien i 2008, annekteringen af Krim samt starten på undermineringen af Donbas-regionen i 2014 og siden præsident Putins fuldgyldige brutale invasion i februar være, at man bare kan bruge magt til at få sin vilje og genetablere indflydelsessfærer, hvor stormagter bestemmer, hvad mindre naboer kan gøre. Det vil gøre os alle mere sårbare.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Prisen for at sidde på hænderne kan således blive endog meget høj, og det bør politikere over hele Europa have med i tankerne, når de vejer for og imod, slog Jens Stoltenberg fast, inden han afslutningsvis satte begrebet “pris” i perspektiv for sine tilhørere.

»Vi er nødt til at betale. Betale for støtten, betale for den humanitære hjælp, betale for konsekvenserne af de økonomiske sanktioner. Alternativet er en meget højere pris senere hen. Og så skal I huske én ting: Ja, vi betaler en pris. Men den pris, vi betaler som EU og Nato, er en pris, som kan måles i valuta, i penge. Den pris, ukrainerne betaler, måles hver dag i tabte liv. Vi bør holde op med at brokke os og yde støtte, punktum.«