Tilliden til Nato har sjældent været højere end i kølvandet på krigsudbruddet i Ukraine. Danskerne vægrer sig dog alligevel ved at skulle til lommerne for at styrke det nationale forsvar, viser en ny og opdateret udgave af Trygfondens tryghedsmåling, som alene tager udgangspunkt i bekymringer affødt af krigen.
Krigen i Ukraine fylder stadig meget i danskernes bevidsthed, og det kommer blandt andet til udtryk i en stigende opbakning til Nato og en tilsvarende bred opbakning til en hård vestlig kurs over for Rusland. Til gengæld er begejstringen til at få øje på, hvis befolkningen skal til lommerne for at styrke Forsvaret herhjemme.
Nogenlunde sådan kan man opsummere dele af Trygfondens opdaterede tryghedsmåling, der netop er udkommet. Opdateringen til seneste tryghedsmåling fra marts måned er gennemført for at se, hvordan krigen i Ukraine har påvirket folkestemningen siden Ruslands invasion af Ukraine i februar.
Billedet er et langt stykke hen ad vejen det samme som kort efter krigsudbruddet: De stigende energipriser bekymrer mange, men et flertal mener fortsat, at Rusland bærer hele eller hovedparten af skylden for krigen. Hovedparten af de adspurgte danskere bakker også op om den hårde linje, som Vesten – herunder Danmark – har lagt overfor Rusland i form af sanktioner og våbenhjælp til ukrainerne. Hvert femte adspurgte finder dog, at Danmark farer for hårdt frem og i stedet burde stræbe mod en neutral rolle i konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Artiklen fortsætter under billedet …
Den generelle antipati mod Rusland harmonerer fint med – og kan afløses i – tilliden til Nato, som er steget fra et niveau på 6,51 på en skala fra 1-10 i marts måneds tryghedsmåling til i dag at befinde sig på 7,07. Det er højere end tilliden til samtlige af de danske institutioner, som der også spørges ind til i målingen.
Ikke absolut flertal om en eneste styrkelse
Mindre overbeviste er respondenterne til gengæld, når det statslige danske muldvarpeskind skal op af lommen for at kanalisere penge ind i det slunkne danske militær. Ganske vist vedtog et flertal i Folketinget 6. marts i år, blot to uger efter krigens udbrud, det nationale sikkerhedspolitiske kompromis, men den politiske enighed om en økonomisk styrkelse af Forsvaret møder tilsyneladende ikke helt samme klangbund i befolkningen. I hvert fald kniber det med begejstringen, når talen falder på, hvor pengene til styrkelsen skal komme fra, og hvordan den skal udmøntes.
I tryghedsmålingen bliver respondenterne bedt om at forholde sig til fire udsagn vedrørende en styrkelse af Forsvaret; om det er i orden at hæve skatterne for at finansiere styrkelsen, om der bør indkaldes langt flere værnepligtige, om værnepligten bør forlænges, og om det er en god idé at opprioritere Hjemmeværnet. Ikke meget af det huer danskerne.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Der kan ikke samles et absolut flertal for en eneste af styrkelserne. Når det gælder en højere regning til skatteborgerne, siger flertallet nej, ligesom der er et lille nej til at indkalde “langt flere” værnepligtige. Bedst står forslaget om at forlænge værnepligten efterfulgt af forslaget om at bruge flere ressourcer på Hjemmeværnet,« fremgår det af tryghedsmålingen.
Forfatterne bag undersøgelsen bemærker, at opbakningen til Forsvaret fremstår endnu mere halvhjertet, hvis man ser på, hvor mange der bakker op om samtlige de førnævnte forslag. Det gør sig kun gældende for otte procent af danskerne, mens 30 procent afviser alle forslag over en bred kam.
Artiklen fortsætter under billedet …
Økonomisk modvilje er ikke nogen overraskelse
At danskerne er modvillige til at punge ud over skatten, er dog ikke nogen banebrydende erkendelse og spejler billedet fra forårets tryghedsmåling. Da den blev udgivet i marts, var svarene i store træk de samme. Diskrepansen mellem den moralske opbakning til Forsvaret og viljen til at betale med skattekroner kom da heller ikke bag på Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen, som dengang antydede en metodisk svaghed i formuleringen af spørgsmålet:
»Det vil danskerne sige om ethvert emne, hvis de bliver spurgt, om de har lyst til at betale mere i skat. Det er ikke styrende for forsvarspolitikken, men kan selvfølgelig brugt strategisk af politikere, der ikke ønsker at øge forsvarsbudgettet.«
Artiklen fortsætter under billedet …
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, gav i samme forbindelse udtryk for, at svarene i marts måneds tryghedsmåling illustrerede et behov for yderligere oplysning om Forsvarets betydning. Forsvaret har slet og ret ikke befolkningens opmærksomhed og interesse i samme omfang som andre emner på den politiske dagsorden.
»For mig betyder det – og det har jeg også ment før undersøgelsen – at vi har behov for mere oplysning og større inddragelse af befolkningen i forsvarspolitiske spørgsmål i forhold til at blive mere vidende om, hvilke opgaver Forsvaret løser, og hvad det betyder for Danmark,« lød det fra Mogens Jensen.
Større forståelse møder regeringen og Folketinget i ambitionerne om at accelerere overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, blandt andet i form af opsætning af vindmøller og solcelleparker.
»På spørgsmålet om det vil “være OK for mig, at der sættes nye vindmøller op i min kommune” svarede 52,3 pct. “helt enig”, og yderligere 22,4 pct. “delvis enig” – altså 75 pct. i afrundede tal. I tryghedsmålingen fra sommeren 2021 var 42 pct. enige i et tilsvarende spørgsmål.«
Alle grafer og illustrationer er hentet fra Tryghedsmålingen og udarbejdet af Trygfonden. Selve målingen kan tilgås via linket øverst i artiklen.
Bærende billedtekst: Soldat fra XIII Lette Infanteribataljon klar til eskortekørsel i Bagdad. Foto: Tue Skals/Forsvarskommandoen
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
“Dansk forsvar er det femte bedste i NATO og I alt fald det mest effektive”, sagde tidl. Forsvarschef Peter Bartram. Den nuværende FC mener ikke Forvaret kan bruge flere penge ret hurtigt. Ministrene er enige. Og med et sådan fantastisk kompetent og stenrigt forsvar, som FCerne oplever, giver det ikke mening for borgerne at betale mere. (Mærkeligt, jeg gør tjeneste i samme forsvar, og har sammen med NATO det modsatte syn på dets kapaciteter og effektivitet?).
Endnu en undersøgelse, hvor spørgsmålene er afgrænset til noget, der i forhold til hele finansieringsspørgsmålet af Forsvaret er meget indskrænket. Så undersøgelsen er Storm P.’s gadelampe: Lidet oplysende, mens gaden er hensunket i mørke.
Siden hvornår har værnepligtige forresten ikke kostet penge?
Jeg vil tro, at OLFI redaktion har slået undersøgelsen op grundet ferie, lediggang og mangel på infomation til et seriøst og kritisk publikum.
Hej Wedell
Tak for din kommentar. OLFI har skrevet en artikel på baggrund af tryghedsmålingen, fordi vi (læs: undertegnede) fandt det relevant at følge op på den første artikel fra marts måned nu, hvor krigsudbruddet er kommet længere på afstand, og situationens alvor står klarere for de fleste.
Ift. din kritik af undersøgelsens metode og afgrænsning må jeg henvise til Trygfonden. Det kan de bedre redegøre for end jeg, men jeg synes ud fra en journalistisk betragtning, at det er interessant, at danskerne efter alt at dømme ikke er blevet mere villige til at betale for et stærkere forsvar på trods både krig og Nato-oprustning. Nogle ville måske anføre, at der er en logisk uoverensstemmelse mellem den massive moralske opbakning til Nato og modviljen mod at tilføre vores eget forsvar midler over skatten.
Du har ret i, at mange af respondenterne udtrykker støtte til tanken om flere værnepligtige, og at en sådan udvidelse ikke er gratis (det har jeg nu heller ikke skrevet). Men de nødvendige milliarder opstår som bekendt ikke ud af den blå luft, hvorfor det er oplagt at behandle problemstillingen omkring finansiering af styrkelsen af Forsvaret. Derfor mener jeg, at det giver god mening at omtale (dele af) tryghedsmålingen.
Jeg håber, at ovenstående giver svar på overvejelserne bag artiklen.
Bh,
Kasper Wester