Når kalenderen viser 2024, vil 19 ud af 30 medlemslande leve op til Natos toprocentsmålsætning. Ni lande gør det allerede, mens fem – herunder Danmark – først følger efter på et senere tidspunkt. Alligevel er forsvarsminister Morten Bødskov tilfreds med de danske bidrag til alliancen, lyder det forud for topmødet i Madrid.

MADRID: Nato tager onsdag hul på et topmøde, som på mange måder har vist sig at blive historisk, allerede før det er kommet i gang: Tyrkiet har angiveligt fået sine ønskede indrømmelser og vil nu godkende Finlands og Sveriges ansøgning om optagelse, Nato forhøjer sit beredskab markant i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, og endelig bliver alliancens nye strategiske koncept præsenteret for omverdenen.

På andre områder er alt ved det gamle. Trods mange europæiske medlemslandes tilkendegivelser og løfter om at afsætte flere penge til de nationale forsvar mangler adskillige lande stadig at fremlægge konkrete planer for, hvordan man vil nå Natos målsætning om at bruge to pct. af bnp inden 2024 – hvis man altså overhovedet har tænkt sig at gøre det. Det lod Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forstå, da han mandag holdt pressekonference forud for topmødet, som begynder onsdag.

Artiklen fortsætter under grafen …

20220629 nato bnp

»Ni allierede lever nu op til – eller overstiger – to pct.-målet. 19 allierede har klare planer om at nå målet inden 2024, og yderligere fem har konkret forpligtet sig til at nå det derefter. De to pct. er i stigende grad en nedre grænse fremfor et loft,« lød det fra Stoltenberg undervejs i et såkaldt doorstep-pressemøde.

Dansk placering i den tunge ende

Da Folketingets fem ældste partier i marts præsenterede det nationale sikkerhedspolitiske kompromis, præsenterede de samtidig en plan, der betyder, at Danmark lever op til Wales-målsætningen i 2033 – ni år efter den oprindelige deadline. Dermed befinder Danmark sig i førnævnte gruppe af fem lande, der vil leve op til 2024-målsætningen på et senere tidspunkt, end man blev enige om ved topmødet i Wales i 2014.

Trods et “substantielt løft” på 12,8 mia. kroner i 2018 samt vedtagelsen af Arktis-kapacitetspakken i 2021 har Danmark i perioden fra 2014 til 2022 bevæget sig fra at bruge 1,15 pct. af bnp på Forsvaret til i dag at bruge 1,39 pct. En dugfrisk opgørelse over medlemslandenes bidrag afslører, at det placerer Danmark i den temmelig tunge ende af feltet som nummer 22 ud af 30 lande.

Artiklen fortsætter under grafen …

20220629 nato gdpDe øverste placeringer indtages af Grækenland, USA og Polen, mens de absolutte bundskrabere er henholdsvis Belgien, Spanien og Luxembourg.

Bedre ser det ud i forhold til at bruge tilstrækkeligt at de forsvarsudgifterne på materielinvesteringer. Her bruger Danmark 30 pct., hvilket er ti procent mere end Natos officielle guideline.

»Danmark viser historisk vilje til at tage ansvar«

Opgørelsen ser alene på efterlevelsen bnp-målet og tager ikke forskelle i militære bidrag i Natos missionsområder med i betragtningen. Her er Danmark længere fremme i bussen, og trods de lange udsigter til at nå toprocentmålsætningen er Danmark derfor også fortsat en vigtig bidragyder i Nato, forsikrer forsvarsminister Morten Bødskov (S), som i stedet fremhæver Danmarks militære bidrag.

»Danmark viser en historisk vilje til at tage ansvar. Det gælder både i Ukraine og i Østersø-regionen. Det er helt centralt. Danmark bidrager markant til at styrke Nato. Det skal ingen være i tvivl om. Vi leverer de kapaciteter, som Nato efterspørger. Og vi er klar til at bidrage og rykke hurtigt ud, når der er brug for os. Danmark er et kerneland i Nato,« udtaler forsvarsminister Morten Bødskov forud for sin deltagelse i topmødet i Madrid.

Udover forsvarsminister Morten Bødskov deltager også udenrigsminister Jeppe Kofod og statsminister Mette Frederiksen (begge S) i Nato-topmødet i Madrid. Mødet finder sted over to dage og afsluttes torsdag.

 

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer