DEBAT: Fremtidens forsvar skal fokusere på mere europæisk samarbejde, ligestilling, grøn omstilling, diplomatisk oprustning, et stærkere mandat fra Folketinget og på fredsopbyggende indsatser. Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, udlægger i dette debatindlæg Alternativets bud på, hvordan Forsvaret bør se ud efter næste forlig.

I Alternativet mener vi, at Danmark skal undgå blind oprustning og i stedet sikre langsigtede planer for fred i samarbejde med vores europæiske naboer. Den 6. marts 2022 afsatte aftalepartierne bag ”Det Nationale Kompromis” 18 mia. kr. til Forsvaret. I vores øjne er det et forkert udgangspunkt, at de 18 mia. både er ”en top og en bund”. Det giver mening at lave budgettet, når man kender behovet. Men den politiske aftale er nu engang realiteterne, og derfor er her vores bud på, hvordan fremtidens forsvar skal se ud.

Et grønt forsvar

Det danske forsvars CO2-udledninger udgør ca. en halv procent af Danmarks samlede udledning. Det lyder måske ikke af meget, men hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, er det alle dele af samfundet, der skal omstilles. Desuden har USA, Storbritannien, Canada, Frankrig og Holland allerede strategier, målsætninger og tiltag for grøn omstilling af deres forsvar. Er det ikke på tide, at Danmark kommer ind i kampen, som det grønne foregangsland, som vi bryster os med at være?

Alternativet mener, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler – også når det gælder Forsvaret. Kampen om ressourcer vil de kommende år kun skærpes. Ingen lande skal være afhængige af totalitære regimer, da det øger risikoen for konflikter. Vi skal derfor bruge den nuværende krise som katalysator for at sætte gevaldigt tryk på at sikre europæisk energiuafhængighed fra problematiske regimer og konfliktzoner.

Regeringen nedsatte i maj 2021 klimapartnerskabet på forsvarsområdet med henblik på at undersøge, hvilke klimavenlige løsninger, der er under udvikling på forsvarsområdet samt hvilke civile, grønne løsninger, som kan anvendes på Forsvarsministeriets område.

Klimapartnerskabet har nu udarbejdet en række anbefalinger, der kan gøre Forsvaret grønnere. Rapporten, som blev udgivet i maj 2022, indeholder anbefalinger om f.eks. at oprette grønne lejre, som er selvforsynende med vand, strøm, cirkulær håndtering af affald mv. Eller at der indsættes miljø- og klimakrav i alle indkøb, og at man måler klimaeffekten på indkøb. Gode forslag, der bør være et minimum for det grønne aftryk på det kommende forsvarsforlig.

Krigen i Ukraine har som bekendt understreget, at energi- og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Ikke kun vedrørende de konkrete energikilder, men også klimaforandringernes konkrete påvirkning af vores sikkerhed: Når isen på Arktis smelter, bliver konkurrencen om ressourcer større, og temperaturstigningerne og øget ekstremt vejr i f.eks. Afrika sætter migrationsstrømme i gang. Også derfor skal vi af med vores afhængighed at fossile brændstoffer – også i Forsvaret – hvilket også vil gøre os mere modstandsdygtige og mindre sårbare overfor energikriser, som den vi står i nu.

Kvinders rolle i konfliktløsning

Udover at vores forsvar skal være grønt, skal formålet og indholdet af vores forsvars- og sikkerhedspolitik revideres. Det gælder fredsopbyggende arbejde, ligestilling, diplomati og konfliktløsning.

En undersøgelse fra International Peace Institute, som måler kvinders deltagelse i konfliktløsning, som forhandlere, mæglere og underskrivere af 182 underskrevne fredsaftaler mellem 1989 og 2011, viser, at når kvinder deltager, er chancen for længerevarende fred større: Der er 20 procent større sandsynlighed for, at fredsaftaler varer mindst to år, og de er 35 procent mere tilbøjelige til at holde i 15 år.

Danmark skal arbejde for, at kvinder på lige fod deltager i fredsopbyggende arbejde. Det gælder alt fra diplomatiske forhandlinger til brugen af kvindelige mæglere til demokratisk deltagelse i udformningen af deres land efter krig og konflikt. Når Danmark deltager i internationale fredsmissioner og genopbygningsarbejde og yder økonomisk assistance, skal vi have piger og kvinders deltagelse for øje – både nationalt og i internationale sammenhænge såsom EU, Nato og FN. Vi skal deltage der, hvor der er mest brug for det – med fokus på genopbygning af udfordrede lande. Alternativet ønsker, at vi prioriterer fredsbevarende missioner og investerer i kapacitet til humanitære operationer og konfliktløsning, herunder mægling.

Danmark skal gå forrest i EU’s forsvarssamarbejde

Nu hvor forsvarsforbeholdet er afskaffet, bør Danmark søge indflydelse på den europæiske dagsorden for sikkerhed og forsvar, herunder at både civile og militære aktioner og andre projekter får et fredsbevarende- eller fredsskabende fokus, som støtter civilsamfund eller opbygning af institutioner. Denne indsats skal afspejles i forsvarsforliget og fordelingen af de mange milliarder.

Da nutidens og fremtidens trusler langtfra kun er militære, skal vi gentænke vores sikkerhedsindsats. Vi skal prioritere cybersikkerhed og optimere Forsvaret mod cyberangreb og overvågning fra eksterne aktørers side, i tæt samarbejde med vores partnere i EU.  Det er derfor glædeligt, at vi endelig kan deltage fuldt ud i EU’s forsvarssamarbejde uden forbehold, som netop har fokus på bl.a. cybersikkerhed.

Når det gælder den del af det europæiske forsvarssamarbejde, der hedder det Permanent Strukturerede Samarbejde (Pesco) – et katalog af 60 forskellige projekter, vi nu kan vælge og tilslutte os efter, at vi er blevet en del af EU’s forsvarssamarbejde – ønsker Alternativet, at vi bidrager aktivt. Konkret skal vi prioritere de projekter, som handler om at understøtte fredsindsatser, cybersikkerhed, grøn omstilling og innovation. Vi skal bidrage aktivt til at projekterne får dette danske præg.

Alternativet ønsker en grundig diskussion af, hvilke Pesco-projekter vi har en interesse i at deltage i. Vi mener, at Danmark bør tilslutte sig projekter, hvor vi konkret kan bidrage med ekspertviden og kapacitet. Vores målsætning bør være at skubbe projekterne i mere humanitær og bæredygtig retning, samt have fokus på indsatser, der kan bidrage til fredsbevaring, konfliktmægling og forebyggelse af konflikt.

Vi skal også bidrage med egne initiativer, som vi kan få flere europæiske lande med om bord på. Alternativet foreslår, at Danmark stiller sig i spidsen for et nyt Pesco-projekt om en fælles strategi for et CO2-neutralt forsvar. Som mange andre skal projektet være koordinerende, hvor der stilles fælles målsætninger, udveksles erfaringer og best practice.

Hvornår skal vi i krig?

At gå i krig er den alvorligste beslutning, man som land kan træffe. Missioner skal bero på et klart folkeretligt grundlag og FN-mandat. Høringstiden for eventuel krigsdeltagelse skal være særlig lang og grundig. Folkevalgte skal have tid til at drøfte en potentiel mission, herunder mulighed for høringer med uafhængige forskere og eksperter. Kun en folketingsbeslutning baseret på to tredjedeles flertal bør kunne skabe grundlag for dansk deltagelse i en væbnet mission, herunder Nato-missioner, EU-missioner samt fredsbevarende og humanitære missioner. Alternativet foreslår, at Folketinget indgår en politisk aftale om en sådan regel, og derved giver hinanden håndslag på, at der skal være bred enighed i Folketinget før soldater kan sendes ud i verden.

Sikkerhedspolitisk er vores fremmeste opgave at sikre fred og stabilitet i verden. Alternativet mener, at Danmarks førsteprioritet skal være at gøre sin indflydelse gældende gennem internationalt samarbejde, diplomati, konfliktmægling og humanitære bidrag. Vi skal styrke fredsskabende og -opbyggende indsatser, som fokuserer på at skabe og bygge fred – ikke bare bevare.

Gennem værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og gennemsigtighed skal vi styrke det politiske samarbejde multilateralt og bilateralt. Ikke mindst skal vi bruge vores diplomati til at skabe ligeværdige relationer mellem lande – det gælder også relationerne med de lande, som af økonomiske, historiske og politiske årsager har nogle langt sværere betingelser for internationale og diplomatiske relationer, end Danmark har.

Alternativet er glade for aftalen fra maj 2022 om styrkelse af dansk diplomati, og ser frem til udmøntning og erfaringerne heraf. Men vi ønsker samtidig, at diplomatiske indsatser vægtes på lige fod med militære indsatser. I det kommende forsvarsforlig ser vi derfor gerne, at der afsættes yderligere midler til diplomatisk oprustning, da vi ser diplomati som en integreret del af forsvarsindsatsen. Vi skal blandt andet bruge vores diplomati til at inddrage marginaliserede grupper i alle lande, vi engagerer os i, og fokusere på de underliggende årsager til konflikt, som for eksempel ulighed, internt. Vi skal i langt højere grad engagere ekskluderede grupper som for eksempel minoriteter, kvinder og unge.

Danmark skal deltage mere aktivt i FN’s fredsskabende indsatser og genopbygningsarbejde. Derfor skal vi øge antallet af medarbejdere ved FN- repræsentationerne i både New York og Genève og også støtte fredsbevarende indsatser ved selv at udsende flere fageksperter, soldater og officerer, eventuelt i samarbejde med de andre nordiske lande.

Et center for konfliktløsning og fredsbevarende arbejde

Fokus på forebyggelse af konflikt, så konflikter ikke udvikler sig, kræver viden og faglig indsigt. Danmark skal prioritere forskning og undervisning i international konfliktløsning og fredsbevarende arbejde ved at etablere et center, der kan agere spydspids inden for dette område. Centrets input kan med fordel indhentes og bringes i spil, når vi skal træffe større udenrigspolitiske beslutninger, der vedrører krig. Dansk forskning i fred og konflikt bør sikres en langsigtet finansieringsmodel, så forskningsmiljøet arbejder under stabile forhold, og kontinuiteten sikres. Desuden skal centret uddanne konfliktmæglere og efteruddanne danske diplomater i konfliktmægling og -løsning.

BÆRENDE BILLEDE: Danske soldater udsendt i Natos eFP (enhanced Forward Presence) i Estland under øvelse. Foto: Nikolaj Thide/Forsvarsgalleriet

20220624 TorstenGejl

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer