spot_img

Hvad nu, hvis vores forsvar var grønt og arbejdede for verdensfreden?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Fremtidens forsvar skal fokusere på mere europæisk samarbejde, ligestilling, grøn omstilling, diplomatisk oprustning, et stærkere mandat fra Folketinget og på fredsopbyggende indsatser. Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, udlægger i dette debatindlæg Alternativets bud på, hvordan Forsvaret bør se ud efter næste forlig.

I Alternativet mener vi, at Danmark skal undgå blind oprustning og i stedet sikre langsigtede planer for fred i samarbejde med vores europæiske naboer. Den 6. marts 2022 afsatte aftalepartierne bag ”Det Nationale Kompromis” 18 mia. kr. til Forsvaret. I vores øjne er det et forkert udgangspunkt, at de 18 mia. både er ”en top og en bund”. Det giver mening at lave budgettet, når man kender behovet. Men den politiske aftale er nu engang realiteterne, og derfor er her vores bud på, hvordan fremtidens forsvar skal se ud.

Et grønt forsvar

Det danske forsvars CO2-udledninger udgør ca. en halv procent af Danmarks samlede udledning. Det lyder måske ikke af meget, men hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, er det alle dele af samfundet, der skal omstilles. Desuden har USA, Storbritannien, Canada, Frankrig og Holland allerede strategier, målsætninger og tiltag for grøn omstilling af deres forsvar. Er det ikke på tide, at Danmark kommer ind i kampen, som det grønne foregangsland, som vi bryster os med at være?

Alternativet mener, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler – også når det gælder Forsvaret. Kampen om ressourcer vil de kommende år kun skærpes. Ingen lande skal være afhængige af totalitære regimer, da det øger risikoen for konflikter. Vi skal derfor bruge den nuværende krise som katalysator for at sætte gevaldigt tryk på at sikre europæisk energiuafhængighed fra problematiske regimer og konfliktzoner.

Regeringen nedsatte i maj 2021 klimapartnerskabet på forsvarsområdet med henblik på at undersøge, hvilke klimavenlige løsninger, der er under udvikling på forsvarsområdet samt hvilke civile, grønne løsninger, som kan anvendes på Forsvarsministeriets område.

Klimapartnerskabet har nu udarbejdet en række anbefalinger, der kan gøre Forsvaret grønnere. Rapporten, som blev udgivet i maj 2022, indeholder anbefalinger om f.eks. at oprette grønne lejre, som er selvforsynende med vand, strøm, cirkulær håndtering af affald mv. Eller at der indsættes miljø- og klimakrav i alle indkøb, og at man måler klimaeffekten på indkøb. Gode forslag, der bør være et minimum for det grønne aftryk på det kommende forsvarsforlig.

Krigen i Ukraine har som bekendt understreget, at energi- og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Ikke kun vedrørende de konkrete energikilder, men også klimaforandringernes konkrete påvirkning af vores sikkerhed: Når isen på Arktis smelter, bliver konkurrencen om ressourcer større, og temperaturstigningerne og øget ekstremt vejr i f.eks. Afrika sætter migrationsstrømme i gang. Også derfor skal vi af med vores afhængighed at fossile brændstoffer – også i Forsvaret – hvilket også vil gøre os mere modstandsdygtige og mindre sårbare overfor energikriser, som den vi står i nu.

Kvinders rolle i konfliktløsning

Udover at vores forsvar skal være grønt, skal formålet og indholdet af vores forsvars- og sikkerhedspolitik revideres. Det gælder fredsopbyggende arbejde, ligestilling, diplomati og konfliktløsning.

En undersøgelse fra International Peace Institute, som måler kvinders deltagelse i konfliktløsning, som forhandlere, mæglere og underskrivere af 182 underskrevne fredsaftaler mellem 1989 og 2011, viser, at når kvinder deltager, er chancen for længerevarende fred større: Der er 20 procent større sandsynlighed for, at fredsaftaler varer mindst to år, og de er 35 procent mere tilbøjelige til at holde i 15 år.

Danmark skal arbejde for, at kvinder på lige fod deltager i fredsopbyggende arbejde. Det gælder alt fra diplomatiske forhandlinger til brugen af kvindelige mæglere til demokratisk deltagelse i udformningen af deres land efter krig og konflikt. Når Danmark deltager i internationale fredsmissioner og genopbygningsarbejde og yder økonomisk assistance, skal vi have piger og kvinders deltagelse for øje – både nationalt og i internationale sammenhænge såsom EU, Nato og FN. Vi skal deltage der, hvor der er mest brug for det – med fokus på genopbygning af udfordrede lande. Alternativet ønsker, at vi prioriterer fredsbevarende missioner og investerer i kapacitet til humanitære operationer og konfliktløsning, herunder mægling.

Danmark skal gå forrest i EU’s forsvarssamarbejde

Nu hvor forsvarsforbeholdet er afskaffet, bør Danmark søge indflydelse på den europæiske dagsorden for sikkerhed og forsvar, herunder at både civile og militære aktioner og andre projekter får et fredsbevarende- eller fredsskabende fokus, som støtter civilsamfund eller opbygning af institutioner. Denne indsats skal afspejles i forsvarsforliget og fordelingen af de mange milliarder.

Da nutidens og fremtidens trusler langtfra kun er militære, skal vi gentænke vores sikkerhedsindsats. Vi skal prioritere cybersikkerhed og optimere Forsvaret mod cyberangreb og overvågning fra eksterne aktørers side, i tæt samarbejde med vores partnere i EU.  Det er derfor glædeligt, at vi endelig kan deltage fuldt ud i EU’s forsvarssamarbejde uden forbehold, som netop har fokus på bl.a. cybersikkerhed.

Når det gælder den del af det europæiske forsvarssamarbejde, der hedder det Permanent Strukturerede Samarbejde (Pesco) – et katalog af 60 forskellige projekter, vi nu kan vælge og tilslutte os efter, at vi er blevet en del af EU’s forsvarssamarbejde – ønsker Alternativet, at vi bidrager aktivt. Konkret skal vi prioritere de projekter, som handler om at understøtte fredsindsatser, cybersikkerhed, grøn omstilling og innovation. Vi skal bidrage aktivt til at projekterne får dette danske præg.

Alternativet ønsker en grundig diskussion af, hvilke Pesco-projekter vi har en interesse i at deltage i. Vi mener, at Danmark bør tilslutte sig projekter, hvor vi konkret kan bidrage med ekspertviden og kapacitet. Vores målsætning bør være at skubbe projekterne i mere humanitær og bæredygtig retning, samt have fokus på indsatser, der kan bidrage til fredsbevaring, konfliktmægling og forebyggelse af konflikt.

Vi skal også bidrage med egne initiativer, som vi kan få flere europæiske lande med om bord på. Alternativet foreslår, at Danmark stiller sig i spidsen for et nyt Pesco-projekt om en fælles strategi for et CO2-neutralt forsvar. Som mange andre skal projektet være koordinerende, hvor der stilles fælles målsætninger, udveksles erfaringer og best practice.

Hvornår skal vi i krig?

At gå i krig er den alvorligste beslutning, man som land kan træffe. Missioner skal bero på et klart folkeretligt grundlag og FN-mandat. Høringstiden for eventuel krigsdeltagelse skal være særlig lang og grundig. Folkevalgte skal have tid til at drøfte en potentiel mission, herunder mulighed for høringer med uafhængige forskere og eksperter. Kun en folketingsbeslutning baseret på to tredjedeles flertal bør kunne skabe grundlag for dansk deltagelse i en væbnet mission, herunder Nato-missioner, EU-missioner samt fredsbevarende og humanitære missioner. Alternativet foreslår, at Folketinget indgår en politisk aftale om en sådan regel, og derved giver hinanden håndslag på, at der skal være bred enighed i Folketinget før soldater kan sendes ud i verden.

Sikkerhedspolitisk er vores fremmeste opgave at sikre fred og stabilitet i verden. Alternativet mener, at Danmarks førsteprioritet skal være at gøre sin indflydelse gældende gennem internationalt samarbejde, diplomati, konfliktmægling og humanitære bidrag. Vi skal styrke fredsskabende og -opbyggende indsatser, som fokuserer på at skabe og bygge fred – ikke bare bevare.

Gennem værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og gennemsigtighed skal vi styrke det politiske samarbejde multilateralt og bilateralt. Ikke mindst skal vi bruge vores diplomati til at skabe ligeværdige relationer mellem lande – det gælder også relationerne med de lande, som af økonomiske, historiske og politiske årsager har nogle langt sværere betingelser for internationale og diplomatiske relationer, end Danmark har.

Alternativet er glade for aftalen fra maj 2022 om styrkelse af dansk diplomati, og ser frem til udmøntning og erfaringerne heraf. Men vi ønsker samtidig, at diplomatiske indsatser vægtes på lige fod med militære indsatser. I det kommende forsvarsforlig ser vi derfor gerne, at der afsættes yderligere midler til diplomatisk oprustning, da vi ser diplomati som en integreret del af forsvarsindsatsen. Vi skal blandt andet bruge vores diplomati til at inddrage marginaliserede grupper i alle lande, vi engagerer os i, og fokusere på de underliggende årsager til konflikt, som for eksempel ulighed, internt. Vi skal i langt højere grad engagere ekskluderede grupper som for eksempel minoriteter, kvinder og unge.

Danmark skal deltage mere aktivt i FN’s fredsskabende indsatser og genopbygningsarbejde. Derfor skal vi øge antallet af medarbejdere ved FN- repræsentationerne i både New York og Genève og også støtte fredsbevarende indsatser ved selv at udsende flere fageksperter, soldater og officerer, eventuelt i samarbejde med de andre nordiske lande.

Et center for konfliktløsning og fredsbevarende arbejde

Fokus på forebyggelse af konflikt, så konflikter ikke udvikler sig, kræver viden og faglig indsigt. Danmark skal prioritere forskning og undervisning i international konfliktløsning og fredsbevarende arbejde ved at etablere et center, der kan agere spydspids inden for dette område. Centrets input kan med fordel indhentes og bringes i spil, når vi skal træffe større udenrigspolitiske beslutninger, der vedrører krig. Dansk forskning i fred og konflikt bør sikres en langsigtet finansieringsmodel, så forskningsmiljøet arbejder under stabile forhold, og kontinuiteten sikres. Desuden skal centret uddanne konfliktmæglere og efteruddanne danske diplomater i konfliktmægling og -løsning.

BÆRENDE BILLEDE: Danske soldater udsendt i Natos eFP (enhanced Forward Presence) i Estland under øvelse. Foto: Nikolaj Thide/Forsvarsgalleriet

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

8 KOMMENTARER

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Christian Gøthche
Læser
Christian Gøthche
26. juni 2022 16:07

Det er jo alt sammen ligegyldigt når man ikke vil betale det det koster, og igennem årtier har sultetområdet i en sådan grad at danske forsvar nærmest er ikke eksisterende.
1. Start med at uddanne soldater Og befalingsmænd – Så de kan deres håndværk.
2. Sørg for at fastholde dem – Og fastansæt rigtig soldater i stillinger Hvor forståelse for krig er afgørende. (forsvarsministeriet, forsvarskommandoen, Styrrelser og myndigheder. Ikke at forglemme det civile beredskab og beredskabskorpset. (Epedemivarsling, forsyningssikkerhed, mm.)
3. Giv dem det materiel de skal bruge, og sørg for at der også er reservedele, ammunition og erstatning til at vedligeholde drift og beredskab
4. Planlæg efter at enhederne der skal indsættes, også kontinuerligt kan friskes med Personnel og materiel.
5. Sørg for at bruge 2 % af BNP på det! Ønsker du at bruge pengene på noget andet, så find dem et andet sted. At være smart i en fart og definere diplomati som værende en forsvarsrelateret udgift er ikke bare uintelligent men også dissideret farligt.

Danske forsvar er i dag reelt ikke i stand til at løfte Sine-opgaver. Men det er desværre ikke en ny situation sådan har det været i flere år

Henrik Bruun Andersen
Læser
Henrik Bruun Andersen
25. juni 2022 14:52

Jeg vil også gerne diskutere dette emne. Mit problem er at Maslows pyramide er vendt på hovedet. Der mangler den grundlæggende sikkerhed, før vi kan rigtig kan snakke grønt forsvar og forhandle med Putin og andre anti-demokratiske lande.
For mig handler det om timing, og den afhænger af du kommer fra en grundposition med et stærkt forsvar.
Det er egentlig lette bare at citere Birgitte Nyborg (Borgen):
“Hvis du har en rockerklub imod dig, vælger du så en forhandler, eller en der kan slås rigtig grimt”

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
25. juni 2022 1:56

Tja, vi kunne jo afskaffe alle former for militær transport der bruger fossile brændstoffer og genindføre tjenestecyklen, Søvæsenet kunne udstyres med vandcykler og pedalflyet er opfundet, ikke den store fart men det kan holde sig i luften, så længe der trædes i pedalerne, selv vores redningshelikoptere findes der grønne løsninger på:
https://videnskab.dk/teknologi/pedaldrevet-helikopter-saetter-rekord
(undskyld – jeg kunne ikke dy mig) 🙂

Lars Jensen
Læser
Lars Jensen
26. juni 2022 11:27

Jeg vil give Torsten Gejl en ting: et diplomati der favner langt bredere og inddrager marginalisere grupper og minoriteter kan kun give resultater. Lad os starte med Rusland….

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
30. juni 2022 14:41

Nu er det jo ikke ligefrem “blind oprustning” der kendetegner politikernes tilgang til tingene.
Derimod er begrebet “blind nedrustning” nok mere det der kendetegner den hidtidige behandling, af det danske Forsvar… En tendens der forøvrigt stadig er gældende. Man har i sin iver efter at hjælpe Ukraine, støvsuget, Forsvarets lagre. Selv kasseret materiel har man formået at gøre operativt.
Desværre har man så ikke sørget for, at der bliver genopfyldt i samme tempo som man udleverer. Nej det ryger på “ønskelisten” til fremtidige materielanskaffelser… Og lur mig om de magiske 7 milliarder ikke for længst er brugt, når erstatnings materiellet skal genanskaffes. Og så bliver tingene betalt, som sædvanligt, af det eksisterende budget.
I kampen mod politikernes fiksfakserier kan man kun citere Bruce Springsteen:
“BABY WE WHERE BORN TO LOOSE”!

Ebbe Christensen
Læser
Ebbe Christensen
6. juli 2022 20:33

Jeg er HELT sikker på, at ovenst. forslag vinder stor genklang i Kreml!

Kim Bretting
Læser
Kim Bretting
6. juli 2022 12:36

NATO har udviklet sig til alt andet end det organisation oprindeligt var tiltænkt til jf. UN §1 som også er fundamentet i NATO egen §1. NAT er for længst blevet USA forlængede arm til at føre en helt idiotisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor DK og andre minder lande takket være Anders Fogh, Tony Blair og en lille inderkreds bruger NATO som et politisk instrument stærkt bakket op af USA enorme militær industri. Siden Balkan har Forsvaret kun været på “taber missioner” rundt om i verden, som en slags “danske lejesoldater” der er blevet pakket ind i “eksport af demokrati”, “det gode mod det onde”, “jagten på efter-koldkrigens politiske systemer og naturligvis “terror i alle mulige og umulige afskygninger”. Konflikten i Ukraine der i høj grad er fremprovokeret af NATO med RUS som ansvarlig for invasionen og krigen er selvskabt som det gælder med al qaede, ISIS og en lang række andre islamistiske terror organisationer, der truer de vestlige demokratier rundt om i verden i dag. RUS (til Putin) fik afslag 2 gange på RUS medlemskab af NATO tilbage i perioden 2001-2007 på trods af NATO RUS Act. Partnerskab for Peace programmet hvor Putin sågar stillede med en kamp-bataljon på NATO side ift. invasionen af Kosovo 1999, hvor ex-Jugoslavien forgæves kæmpede mod stærke kræfter i Vatikanet, Bayern og Bryssel for løsrivelsen af Slovenien og Kroatien der førte til 10 års borgerkrig på Balkan. Aldrig tidligere i nyere historie er det set at vestlige verden blander sig på den måde og medvirker til nationer rundt omkring i Europa går i opløsning. At USA, UK, FR har været i denne type missioner rundt om i verden de sidste 100 år er almen kendt. Sidst i nullerne blev den Ukrainske befolkning spurgt om de ville med i NATO, I 2009 var det under 10%. I 2012 var det 28%. Siden da har EU, NATO og enkelt militærpolitiske rådgivere som Anders Fogh, US senator John McCain opereret og arbejdet langt inde i Ukraine, hvorfor konflikten er endt hvor den er i dag, tragisk. Dermed ikke være sagt at Ukraine som selvstændig nation ikke kan vælge sin egen fremtid men når man fra NATO side så offensivt og i kulisserne arbejder dybt inde i en anden selvstændig nation, som ovenikøbet har en russisk atomar flådebase liggende i landet, så går det galt. Man kan vel nærmest sammenligne krigen i Ukraine med en omvendt Cuba krise og annekteringen af Krim med NATO og EU annektering af Kosovo, det går Putin og hans generaler hver dag. At Forsvaret er blevet til en nedslidt forældet ikke digitaliseret personale uvenlig organisation med helt håbløs virksomhedsstruktur gør det ikke nemmere for Forsvarets Øverste Ledelse (FØL) inklusive Forsvarschefen. Politikere og embedsmænd i Regeringen, Folketinget og Forsvarsministeriet blander sig i alt mellem himmel og jord. Det betyder at Forsvaret aldrig får ro og bliver stadig mere politiseret både hos FKO, FØL og længere ned i de underliggende myndigheder i forsøget på at leverer til Ministeren i stedet for at leverer militærfaglig rådgivning og passe på Danmark og de nærmeste nærområder. Hvornår Ukraine er blevet til et nærområde står hen i det uvisse. Når vi så alligevel faldt i den fælde som Putin smart nok lagde ud for os om at “stemme Ja til afskaffe forsvarsforbeholdet” i et i forvejen nedslidt og ikke særlig kampdygtigt Forsvar, så går det da helt galt. At skulle bidrage til en minerydningsmission (der findes hundredvis af civile minerydningsorganisation der klare dette job fantastisk) eller indgå i en EUFOR mission i Bosnien, hvor ingen stadig har taget fat ved nældens rod og fået moderniseret Dayton aftalen fra 1995, hjulpet serbiske minoritetsgrupper i Mitrovic i nordlige Kosovo eller adresseret de enorme problemer der udestår grundet 700.000 intern- og ekstern fordrevne serbere fra Kroatien, Sarajevo og Kosovo samt de også mange Bosniske og Kroatiske fordrevne. Køre man en tur i dag langs Zone of Separation (ZoS) ser man “Route of Horror” der ligner Marioupol i Ukraine 27 år efter kampene sluttede på Balkan. For bare få år siden fandtes en række Freds- og Fremtidsforsknings Institutter rundt omkring i verden inklusive Europa, København, Lund, Dubrovnik m.fl. De er alle nedlagt eller sammenlagt med andre fakulteter som f.eks. Statskundskab, War Studies osv. Alle disse organisationer taler igen igen ind i krig som politisk middel til at opnå herredømme og ændre den politiske agenda. Problemet er så at hundrede tusinder civile bliver dræbt som i Irak, Libyen og seneste den helt store katastrofe Afghanistan. At genopbygge Forsvaret handler ikke alene om antal F-35 kampfly, Fregatter, tonstunge Leopard kampvogne, Specialstyrker og overvågning af arktisk. Det handler om at bygge bygge fred med fredelig midler. “Peace with Peaceful Means” hvor de militære enheder er uddannet, udrustet og klargjort til at forsvare eget territorie og samtidig i langt højere grad fokuserer på global sociologi, forstå at de grænser Forsvaret sendes afsted for at forsvarer rundt om i verden er tegnet af kolonimagter der har givet dem til deres venner og allierede. At etnicitet, religion, kultur, historie som centrale dele af en nation eller folks identitet er langt vigtigere end navnet på præsidenten, emblemer på uniformer eller hvilken alliance men lige pt er medlem af og det skifter jo hurtigt i disse dage. At hverken svenskere eller finner er blevet spurgt ift. at nu skulle indlemmes i NATO uden anden grund end vestlig politisering. Der er og har på intet tidspunkt været bekræftede trusler fra RUS mod hverken Finland eller Sverige siden afslutningen på den kolde krig. Det er vel den mest udemokratiske proces i Sveriges 200-årige neutralitet. Helt i modstrid med de intentioner som både Gorbatjov og mange andre fredsforskere rundt om i verden henviste til når man omtaler Finland, Sverige, Østrig, Irland og Schweiz, der ikke er medlem af NATO, er neutrale og har et stærkt militær bortset fra Sverige, der har høstet for meget af fredsdividenden. Disse neutrale lande ligger inde for skudvidde af moderne hypersonic og supersonic misil-systemer men kan føle sig ganske trygge, Putin har ingen planer om at invaderer dem. Tito, den tidligere Jugoslaviske leder etablerede et Freds- og Fremtidsforskningsinstitut i Dubrovnik tilbage i 1974. Indtil Jugoslaviens kollaps (nu videreført i Kroatien men ikke uvildigt og objektivt som tidligere) underviste og forskede eksperter, gæsteprofessorer, freds- og fremtids organisationer fra hele verden. Denne type organisationer er stort set afskaffet i Europa og indgår ikke som en reel del af hverken EU eller NATO kapabiliteter eller kompetencer og de høre naturligvis ej heller hjemme der!

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
29. juni 2022 9:12

Eksistensberettigelsen
Man kan godt oprette et center for fredforskning og konfliktløsning. Men dets eksistensberettigelse, skal baseres på at det kan løse helt specifikke opgaver, som de nuværende samfundsinstutioner ikke kan løse.

De hårde og uløste samfundsopgaver
Ellers er det bare endnu et symbolprojekt. For vi har allerede dygtige fredsforskere og konfliktløsere. Men deres grundlæggende problem, er at de ikke magter at løse de hårde opgaver:

  • Rockerfænomenet
  • Bandefænomenet
  • De sataniske cirkler
  • Danmarks meget store og særdeles farlige stalker miljøer
  • Menneskehandelen
  • Kriminelle subnetværk i logemiljøet
  • Kriminelle og korrupte netværk af politibetjente, soldater, veteraner, hjemmeværnsfolk, politikere, socialarbejdere, religiøse grupperinger, advokater, journalister, læger, chauffører osv. En liste der er meget længerer, end de fleste vil kunne lide at erkende. Endsige accepterer.

Årsagen til at vores nuværende fredsforskere og konfliktløsere ikke magter at løse de hårde opgaver, er at de mangler både evne og vilje. De har den teoretiske viden på plads, men de mangler den praktiske evne, til at tage fat i miljøerne og fredsomliggøre dem, uden at miste deres eget liv.
Fredsforskerne er faktisk de værste. For opstår der blot antydningen af fysisk vold, i en given konfliktsituation, så fordufter de omgående. Løber bogstavelig talt deres vej. Og dermed forsvinder deres enorme viden, ud af konfliktsituationen, som derefter bliver løst på den sædvanlige måde – med vold. Konfliktløserne er heller ikke trænet til at håndterer de hårde kriminelle miljøer. Det er der nemlig ingen der er.

En ny type samfundsfunktion
Derfor tænker jeg i en ny ide; fredssoldaten. Oplært og trænet i brug af selvforsvar, våbenbrug, maksimal selvbevidsthed samt evne og vilje til at konfliktløse og fredsskabe i de hårde miljøer. Så en helt ny type soldat, som også skal bruges ved fronten. For her opstår der også hårde miljøer.
Jeg har lavet tre korte videoer om ideen. Arbejder på at sætte nogle flere i vandet. Ideen er på ingen måde udarbejdet i sin fulde form. Men den har potentialet, til at ændre samfundet på fundemental vis. Jeg ved hvad jeg taler om, for modsat de fleste så har jeg været i kontakt med de hårde miljøer, i mere end 20 år. Desværre.

Tak Torben
Til slut vil jeg lige takke dig igen.
Det var mig som du så venligt tog imod på Christiansborg, tilbage i 2015 eller 16, hvor jeg præsenterede forsøgsordningen, om at bruge de udskældte romaer, som vagtstyrke for elitens villaer. En ide de fleste vil ryste på hovedet af, da de som mig, ikke selv har haft personlig kontakt med miljøet og dets massive kriminalitet. Et af de hårde submiljøer.

Torben, jeg takker dig igen for at forklare mig hvordan arbejdsgangen på Cristiansborg rent faktisk fungerer.

Sidst ændret 1 år siden af Michael Nielsen