Forsvarsministeriet bekræfter, at bevilling på syv mia. kr. fra kompromis er brugt

5
Soldater fra 1. Brigade på øvelse i Oksbøl i begyndelsen af marts 2022. Arkivfoto: Niels Hougaard

Da de fem gamle partier i Folketinget indgik det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, fulgte der syv mia. kr. med til at dække aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv. i årene 2022 og 2023. Pengene forsvandt hurtigt.

Pengene skulle gå til at »styrke dansk forsvar markant«. Da partiformændene for Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Konservative den 6. marts præsenterede det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, var der ud over et løfte om nå Nato-målet på 2 pct. af BNP i 2033 også en ekstrabevilling på sammenlagt syv mia. kr. i 2022-2023. Den skulle ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) bl.a. gå til at »øge robustheden« og »fylde lagrene« i Forsvaret.

De mål bliver dog svære at nå. Gennem flere uger har OLFI forsøgt at få svar på, hvad pengene allerede er gået til, og hvad de resterende endnu ikke brugte penge ifølge budgettet skal gå til. Det har allerede været fremme, at de første to mia. kr. er afsat til at dække humanitære indsatser og ekstra udgifter til diplomatiet. Derudover ved vi, at bevillingen også skulle dække et finansielt underskud på omkring en mia. kr. fra 2021 – en post som i embedssprog bliver kategoriseret som ”økonomiske ubalancer”.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har i et svar til Folketinget tidligere oplyst, at donationer til Ukraine på nuværende tidspunkt løber op i to mia. kr. I dag har Forsvarsministeriet om end i temmelig generelle vendinger så endelig svaret, og det kaster en lille smule lys over de resterende penge.

»Hertil kommer yderligere tiltag på forsvarsområdet som følge af aktuelle økonomiske ubalancer, militærfaglige anbefalinger i form af bl.a. skærpede beredskaber og bataljonsbidrag mv. Udgifterne hertil udgør i størrelsesorden af tre mia. kr.,« skriver Forsvarsministeriet i et såkaldt myndighedssvar til OLFI.

Den øgede robusthed i Forsvaret har lange udsigter

Dermed er de syv mia. kr. brugt, uden af Forsvaret har fået fyldt lagrene. Robustheden synes også til at overse al den stund, at over 500 uniformerede soldater alene i årets fem første måneder har sagt op, hvilket er en markant stigning i afgangen i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220620 boedskov
Klik på billedet, hvis du vil læse hele interviewet med forsvarsminister Morten Bødskov …

Og der er mere dårligt nyt til Forsvarets ansatte, som stadig skuer langt efter bare at få det mandskab, uddannelse og materiel, som ellers var lovet i det eksisterende forsvarsforlig. Lørdag i Allinge på Bornholm fortalte forsvarsminister Morten Bødskov i et interview til Radio4, at »Danmark kommer til at levere mere til Ukraine«, og at det vil ske »i form af donationer på en række områder herunder våben, men forhåbentlig snart også til genopbygning og stabilisering«.

Mens indsatser til genopbygning formentlig går fra de penge i ekstrabevillingen, som hører under humanitære indsatser, skal donationer i form af våben finansieres af Forsvarets del.

»Der kan løbende komme nye militærfaglige anbefalinger, donationer mv., hvilket vil have indflydelse på den endelige udmøntning af reserven. De konkrete beløb er forbundet med usikkerhed,« skriver Forsvarsministeriet.

Af hensyn til den nuværende sikkerhedspolitiske situation ønsker Forsvarsministeriet ikke at uddybe de nærmere detaljer om donationer og tiltag som følge af militærfaglige anbefalinger. Men ministeriet skriver, at medlemmerne af Folketingets udenrigspolitiske nævn er blevet gjort bekendt med de nærmere detaljer, ligesom Folketingets Finansudvalg har tiltrådt alle donationer via aktstykker.

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer