spot_img

»Der er ikke tale om en styrkelse af Forsvaret i det omfang, man havde troet«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsminister Morten Bødskov gjorde under en kort visit på Folkemødet klart, at han allerede med straksbevillingen på syv milliarder betragter Forsvaret som ‘markant styrket’. Den opfattelse har dog ikke hold i virkeligheden, mener den pensionerede kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, som er formand for Folk & Sikkerhed.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) fik under et kort besøg i Radio 4’s folkemødestudie lørdag slået eftertrykkeligt fast, at Forsvaret i hans optik er blevet markant styrket med vedtagelsen af det nationale kompromis, som et flertal i Folketinget blev enige om 6. marts i år.

Kritikere af aftalen har ellers peget på, at de fleste af de syv milliarder i den såkaldte straksbevilling – oprindeligt afsat til blandt andet opfyldning af depoter og ammunitionslagre – mestendels er brugt på våbenhjælp til Ukraine, udsendelse af en bataljonskampgruppe til Letland, diplomatiske og humanitære indsatser med videre. Morten Bødskov kan dog ikke følge det argument og langede under sin medvirken i Frontlinjen ud efter kritikerne:

»Der skal alligevel noget til at gøre det til et problem, at man har en regering og et folketingsflertal, som har besluttet sig for at bruge syv milliarder kroner mere på dansk sikkerhed – og hovedparten af dem på dansk forsvar – de kommende to år,« lød det skarpt fra ministeren, da han blev bedt om at redegøre nærmere for, hvordan Forsvaret er blevet styrket af straksbevillingen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse hele interviewet med forsvarsminister Morten Bødskov …

I studiet sad også Torben Ørting Jørgensen – af mange blot kendt som Thøger – der er pensioneret kontreadmiral og formand for foreningen Folk & Sikkerhed. Han er en af de omtalte kritikere og helt uenig med Morten Bødskov i, at Forsvaret står markant styrket tilbage efter vedtagelsen af det national kompromis 6. marts.

»Forsvarsministeren siger, hvad der i hans optik er rigtigt. Han ser det som en styrkelse, at man tilfører penge der, hvor der er brug for det, blandt andet til kampen i Ukraine, ammunition og så videre. Der blev tegnet et billede af, at der er tale om en direkte styrkelse af dansk forsvar. Der må man bare konstatere, at det er det ikke i samme omfang, som man måske havde troet, da man hørte om de syv milliarder.«

SF-ordfører: Udskriver ingen checks uden fagligt input

Våbenhjælpen til Ukraine har indtil videre kostet i omegnen af to ud af de afsatte syv milliarder kroner i akutbevillingspuljen. To milliarder har hele tiden været øremærket diplomatiske og humanitære indsatser, og yderligere én milliard er gået til at dække økonomiske underskud. Det efterlader to milliarder kroner tilbage, hvoraf en del bliver brugt på den aktuelle deployering af en bataljonskampgruppe til Letland.

Det er altså ikke mange penge, der er gået til at opfylde de slunkne ammunitionslagre. De mange ekstraudgifter har samtidig stjålet fokus fra alvorlige hjemlige personel- og materieludfordringer i blandt andet Hæren, mener Torben Ørting Jørgensen:

»Vi har dygtige soldater til én rotation i Baltikum, måske to, hvis vi skraber sammen. Så kan vi ikke mere. Det er den bevidsthed, vi skal have forståelse for. Hvad er det egentlig, vi kan? Vi kan ikke blive ved med at rotere folk ind med det personelfrafald og de mangler, der er i træning og uddannelse i den hær, som skal fylde det op. Det er de problemstillinger, vi skal have fat i, og dem, vi skal behandle,« siger Torben Ørting Jørgensen, som også savner militærfaglige ledelsesindspark i debatten om, hvad Forsvaret har brug for.

Mens Torben Ørting Jørgensen fortsat er bekymret for Forsvarets tilstand, er SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Bertelsen omvendt mere tålmodig.

»Jeg bliver nødt til at anfægte det, som Thøger efterspørger her, for de er jo i gang i værnene med at komme med input til, hvad vi skal bruge de her penge på. Man er i gang med at udvikle de strategier, som vi skal forholde os til. Det bliver over mit lig, at vi begynder at brænde checks af, før vi får det input. Det er faglighedens input, vi står og mangler lige nu. Det kommer lige om lidt.«

SF’s forsvarsordfører er heller ikke enig med Folk & Sikkerheds formand i, at processen med at rette op på et halvskrantende forsvar går for langsomt.

»Om det skal gå to eller tre måneder hurtigere, end det allerede gør, synes jeg er en mærkelig detaildiskussion. Vi sidder lige nu – i øvrigt med en socialist over for dig, Thøger – og diskuterer, ikke om vi skal styrke Forsvaret, men hvordan vi skal gøre det. Der synes jeg faktisk, ministeren har en pointe i, at det overordnet sgu da er en succeshistorie i Forsvarets perspektiv.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
20. juni 2022 20:42

Det bliver mere og mere tydeligt, at politikerne fra forligspartierne har en helt anden opfattelse af verdenen end folk med militærfaglig baggrund. Politikerne tror at der er masser af tid til at få detaljerne på plads, hvorimod militært personel siger at der kun er soldater til en omgang mere i Baltikum.
Personligt ved jeg godt hvem jeg har mest tiltro til. Men det skræmmer mig, at der kan være så stor en forskel i opfattelsen af virkeligheden! Er det Regeringens/Folketingets rådgivere på det militærfaglige område der har svigtet? Har disse mennesker ikke turdet udfordre politikerne, og fortalt at tingene ikke kan lade sig gøre med de midler der er tilført gennem de sidste mange år?
Sikkert er det, at tavsheden er foruroligende fra den aktive del af det danske officerskorps. Mandag aften kunne man se et interview med en udsendt OKS som er Fællestillidsmand for den udsendte bataljon. Han stod nu frem og fortalte om manglende øvelsesammunition og underbukser!, til tropper i Letland.
Det ville have klædt et samlet befalingsmand korps samme sted, at have stået frem og bakket de menige op, fremfor kun at ville give ham ret uden for kameraet.
Man kan kun begræde, at der ikke sidder en håndfuld OKS’er og rådgiver politikerne. Så havde der måske været en chance for at de folkevalgte blev udfordret…