DEBAT: Danmark kan med den rette indstilling og handlekraft hjælpe ukrainerne med brugbart og hårdt tiltrængt artilleri. En mulighed er at sende vores egne Caesar-systemer, som de ukrainske forsvarsstyrker i forvejen er uddannet på, mener ingeniør Troels Halken. I dette debatindlæg peger han på fordelene ved den løsning og opstiller samtidig et muligt alternativ.

Krigen i Ukraine er gået ind i en ny fase og er blevet en udmattelseskrig, hvor artilleri spiller en vigtig rolle. Den russiske hær har hverken vist sig effektiv eller kompetent, men gør op for det med sit fokus på artilleri i kombination med, at landskabet i Donbas og årstiden favoriserer det. Den russiske hær har mere artilleri og mandskab end ukrainerne, og den har den fordel at have en artillerikultur, fordi den har været artillericentreret siden Anden Verdenskrig.

Ukrainerne vurderer, at de mister 100-200 soldater hver dag, mens to-tre gange flere såres. De russiske tab er større, men Rusland har også større reserver at trække på, og samtidig har de økonomiske sanktioner ikke virket efter hensigten. Ukrainerne gør det godt og har stoppet russerne i Donbas, men de formår ikke at drive russerne tilbage. Det bliver derfor afgørende, hvor hurtigt vi kan få moderne vestlige tunge våben til fronten. Jo hurtigere, vi kan få dem derover, jo hurtigere kan krigen ende. Rusland har en stor fordel i en udmattelseskrig, da man har flere penge, soldater og våben.

Jeg vil i det følgende prøve at vise, at Caesar-artillerisystemet kan gøre en forskel for ukrainerne, fordi det kan komme til fronten meget hurtigt, samt forklare, hvordan vi kan dække hullet i det danske forsvar, indtil vi kan få leveret et nyt artillerisystem. Skal vi gøre noget, skal ja-hatten på.

Brug for mere og nyere artilleri på slagmarken

Ukrainerne er ved at løbe tør for ammunition til deres gamle russiske typer af artilleri, hvis kaliber er 152 mm. De har nok 155 mm-ammunition, men efterspørger flere haubitser til at skyde det af.

Et af problemerne ved moderne krigsførelse har vist sig at være at øge produktionen af de ønskede våbentyper hurtigt nok. Emmanuel Macron har de sidste par dage talt om, at den franske stat skal bruge krigstidsrettigheder og krigstidsøkonomi til at overtage kontrollen med produktionen af visse typer af våben og ammunition. Han hentyder sandsynligvis blandt andet til Caesar-artillerisystemet, som Frankrig har doneret 12 af til Ukraine, samt tilhørende ammunition. Ukraine efterspørger selv tusind 155 mm-haubitser, hvoraf de har fået 250 indtil videre. Det er dog primært stationære og halvstationære typer samt ældre østeuropæiske og russiske typer. Der er 12 tyske og hollandske Panzerhaubitze 2000 på vej, men de udgør sammen med de franske Caesar kun en dråbe i bægeret, så der er brug for mere.

Danmark har 15 moderne Caesar artilleri-systemer. De er i store træk mage til de 12 systemer, som Frankrig har sendt til Ukraine, bortset fra at de er på et Tatra lastbil-chassis og er udstyret med bedre beskyttelse af kabinen end de franske. Fordelen ved at sende Caesar-systemer er, at de kan sendes hurtigt og dermed være med til at lukke gabet, indtil der kan sende mere avancerede systemer afsted, hvilket vil tage flere måneder. Hvis Ukraine ikke allerede opererer et bestemt artillerisystem, kommer der tid til træning og meget andet oveni. Da Frankrig allerede har trænet ukrainerne i brugen af Caesar, og softwaren er tilpasset, vil de dog sandsynligvis kunne indsættes lige så hurtigt, som de kan blive gjort klar og sendt afsted – det vil sige inden for få uger.

Sender Danmark alle 15 systemer afsted, vil vi i en kort periode, indtil nyt kan indkøbes, ikke have artilleri. Det må formodes, at Frankrig vil reservere al produktion af Caesar til Ukraine på den korte bane, så det er ikke nødvendigvis et alternativ. At indkøbe nye Caesar – men på Rheinmetals 8×8-chassis, som allerede er i brug i Forsvaret – vil være en lavthængende frugt, da man så kan anvende samme våbensystem og software og eliminere et lastbilchassis.

Svenskudviklet alternativ bedre til ‘shoot and scoot’

Der findes et alternativ, som sandsynligvis kan køres igennem ret hurtigt: De Archer-systemer, som vi oprindeligt så på, findes nu i en udgave med Rheinmetalls (MAN) 8×8-chassis, som er pansret og i dag sælges af BAE. Det er et chassis, som allerede bruges i Hæren, så det vil være en logistisk forenkling i forhold til i dag, hvor man har både Tatra og Rheinmetalls chassis i flåden.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220615 archer artilleri
Et alternativ til at sende Caesar-systemet er det svenskproducerede Archer-system. Foto: Mattias Nurmela/Försvarsmakten

Archer er i dag et modent system med flere fordele i forhold til Caesar. Archer er fuldautomatisk og indeholder et magasin til 21 skud. På grund af et andet design, hvor den bruger sin egen vægt til at drive jordankeret i jorden, er den er meget hurtigere til at gå fra kørende til skudafgivelse til kørende igen, hvilket sker på tyve sekunder. Her bruger Caesar 51 sekunder og sydkoreanske Hanwhas K9-system omkring 28 sekunder. Da Archer er fuldautomatisk, betjenes systemet af to-tre mand, som forbliver i den beskyttede kabine under hele skudafgivningen. Modsat bruger Caesar 5-6 mand til at lade kanonen, selv med den delvise automatisering af den danske udgave. Soldater er derfor sårbare overfor kamikazedroner, counter battery fire og lignende, og der er ingen beskyttelse af kanonens mekanik, som på Archer er pakket ind i panser.

I en konflikt uden faste frontlinjer er de soldater, som er uden for kabinen på Caesar, også sårbare i forhold til ild fra fjendtlige håndvåben. Archer har også en fordel i forhold til sammenpakningen, da den kun er tyve sekunder om at blive mobil igen. Rheinmetal 8×8-lastbilen kan desuden udstyres med samme våbenstation, som allerede bruges af Hæren.

Artiklen fortsætter under videoen …

 

Caesar bruger sammenlagt halvandet på at afgive et skud og komme afsted igen. Det tilsvarende tal for Archer er 40 sekunder, og Archer er derfor betydeligt bedre til shoot and scoot. Archer-systemet kan pga sin hurtige autoloader af både projektiler og krudt afgive op til fem-seks skud mod det samme mål og ramme simultant. Her kan Caesar kun nå at afgive to skud mod samme mål. Caesar kan afgive seks skud i minuttet mod Archers ni. Begge er kaliber L52, så de har samme rækkevidde. Archer på Rheinmetals 8×8-chassis vejer 33 ton mod Caesars 32 tons, så i forhold til lufttransport er der ingen forskel.

Ukraine har behov for hurtig dansk beslutningstagning

Da man købte Caesar var det andre tider, og man skulle have nogle systemer, som gav valuta for pengene. Det gør Caesar-systemet. Prisen for Archer var medvirkende til, at det system ikke blev valgt. Brugen af et standard militært 8×8-chassis fra Rheinmetall betyder, at prisen gerne skulle være lavere på det system, end den var på det oprindelige design med Volvos 6×6-dumperchassis.

Archer systemet er bedre og dyrere og har en lang række fordele generelt, men også i forhold til Danmark, da vi i forvejen bruger Rheinmetals 8×8-chassis: Vi skal bruge færre soldater til at betjene systemet, de skal ikke lave ensidigt gentaget arbejde med at lade kanonen, de er bedre beskyttet, og vi kan forenkle logistikken ved at eliminere en hele leverandør.

Det forenkler logistik, supply chain og uddannelse af mekanikere og chauffører, hvis man eliminerer Tatra-chassiet fra Hærens flåde af terrænlastbiler. Det er særligt vigtigt, hvis de igen skal sendes ud, eller når vi skal reducere lead time på at få en fuld tung bataljon gjort parat til at sende afsted i Europa. Tilsvarende hvis de skal sendes ud med fly til eksempelvis Nordafrika eller Mellemøsten, da de kan dele mekanikere og reservedele med de andre taktiske offroad-lastbiler.

Schweiz har kvalificeret Archer til deres udbudsrunde med artilleri på hjul, og den amerikanske hær evaluerer den ligeledes, da det eneste forsvar mod counter battery fire er at være hurtigere til shoot and scoot. Hvis man laver en hurtig indkøbsaftale på Archer-systemet og forærer vores 15 Caesar-pjecer til Ukraine, begår man sandsynligvis ingen fejl. Spørgsmålet er prisen, og hvordan man får lukket hullet, indtil det nye artilleri kan leveres. Vi har 15 Caesar, og yderligere fire leveres i 2023. Det er dermed størrelsesmæssigt ikke uoverkommeligt. Den eneste nuværende bruger af Archer er Sverige, som har 48 af den type, som er baseret på Volvos 6×6-chassis, og de har yderligere 24 i ordre til 2023. Da Archer-systemet også produceres af BAE Borfors i Sverige, kunne man se, om man kunne lease for eksempel 10-12 af de svenske systemer frem mod, at man kan få de nye Archer på Rheinmetalls 8×8-chassis leveret. Det er en måde at lukke hullet, indtil nye artillerisystemer kan leveres. Der er sikkert andre muligheder.

Skal vi hjælpe ukrainerne, er både tid og den danske evne til at handle hurtigt rundt om systemerne vigtig. Det skal noget Elon Musk- og Silicon Valley-indstilling til, og der skal træffes beslutninger hurtigt, ligesom det skal udføres hurtigt.

Bærende billede: Skud med Caesar under FMI Fremvisningsdag i Kallesmærsk Hede, Oksbøl. Foto: Tue Skals/Forsvarskommandoen

20220615 TroelsHalken
Troels Halken er uddannet ingeniør i forretningsudvikling og har bl.a. arbejdet i den nye danske atomkraftbranche.
guest
9 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer