Personaleafgangen i Forsvaret fortsætter tilsyneladende med uformindsket styrke i 2022. I løbet af årets fem første måneder er mere end 500 ansatte trådt ud gennem porten til det civile arbejdsmarked. Både konstabel-, befalingsmands-, og officersgruppen bløder medarbejdere, viser opgørelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Forsvaret er endog temmelig udfordret på personelsiden, hvor alene Hæren netop nu har i omegnen af 600 ubesatte stillinger. En stor del af forklaringen skal findes i høje afgangstal, som også tegner billedet i første halvår af 2022.

OLFI har fået aktindsigt i Forsvarsministeriets Personalestyrelses (FPS) opgørelse over afgange mellem starten af januar og udgangen af maj, og tendensen i årets første fem måneder er svær at overse. 525 medarbejdere fordelt på de tre værn samt diverse tjenester og kommandoer har således forladt Forsvaret i perioden. Værst ser det ud i Hæren, hvor hele 350 medarbejdere har taget afsked med Forsvaret – selvom det selvfølgelig hører med til historien, at Hæren også er det mest talrige af de tre værn.

Dykker man længere ned i opgørelsen, er det særligt fra konstabelgruppen, Forsvaret bløder soldater. I alt 305 af de 525 afgange skal findes blandt konstablerne – heraf er de 199 fra Hæren. 41 konstabler har forladt Søværnet, mens 26 har sagt farvel til Flyvevåbnet. Sergentgruppen i Hæren oplever et tilsvarende markant frafald: Ud af 74 fratrådte sergenter har de 51 forrettet tjeneste i Hæren. 15 ud af 25 fratrådte oversergenter har ligeledes haft deres gang i Hæren.

Læs også: Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

I FPS anerkender man, at Forsvaret står overfor en udfordring. Her arbejder man i skrivende stund på en løsning, skriver styrelsen i et skriftligt svar til OLFI. Ligesom hærchef Gunner Arpe Nielsen peger FPS på, at det blandt andet er konkurrencen fra det civile arbejdsmarked, der gør udslaget:

»Vi kan se på tallene, at afgangen ud af Forsvaret ligger nogle procentpoint højere, end den har gjort i de foregående år. I dag står vi desuden med en øget konkurrence om de ledige hænder, og dermed et større behov for at styrke fastholdelse og rekruttering til fremtidens forsvar. Det er der bred enighed om på tværs af ministerområdet. Derfor er der en proces i gang med at udvikle en ny HR-strategisk retning for Forsvarsministeriets område,« skriver styrelsen.

Officersafgang kan sætte kedelig rekord

De høje afgangstal afspejler sig også tydeligt i den sidste af Forsvarets tre primære personelgrupper, blandt officererne, hvor man for nuværende er på vej til at sætte en kedelig rekord. I løbet af årets fem første måneder har i alt 52 officerer forladt Forsvaret. 12 af dem er sekondløjtnanter og løjtnanter og dermed formentlig kadetter på Forsvarets tre officersskoler, mens resten fordeler sig på premierløjtnanter (26), kaptajner og kaptajnløjtnanter (12) og majorer og orlogskaptajner (2).

Det er især afgangen blandt premierløjtnanterne, som springer i øjnene på Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Han har tidligere i skarpe vendinger udtrykt sin bekymring for konsekvenserne, hvis udviklingen fortsætter som nu.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Afgangen af specielt yngre officerer er særdeles kritisk. På årets fem første måneder har lige så mange premierløjtnanter forladt Forsvaret som i hele 2020, og fortsætter trenden året ud, vil afgangen i 2022 komme til at overstige det historisk højeste niveau i 2019,« siger Niels Tønning og byder ind med en løsning:

»HOD har i nu snart otte år kraftigt advaret Forsvaret om den truende udvikling og ved flere undersøgelser peget på både afgangsårsager og mulige løsninger, men Forsvaret har forspildt muligheden for at rette op på situationen ved rettidig omhu. Hvis de aktuelle mangler skal rettes op, og Forsvaret skal sikre evnen til at opskalere styrken i næste forlig, skal indtaget af officerer formentlig fordobles i en længere periode. Dette lader sig kun realisere, hvis man igen kan indtage elever med en gymnasial uddannelse på officersskolerne. Men først og fremmest skal ulykken standses. Man må nu stoppe med kun at tale om fastholdelse, og hurtigst muligt agere og tilbyde acceptable vilkår.«

Niels Tønning har tidligere nævnt, at det kan være risikabelt at vente med at rette op på problemet til næste forsvarsforlig. Uanset hvad man gør, kommer de aktuelle fastholdelsesudfordringer dog til at volde Forsvaret problemer i lang tid, bemærker han.

»Skaden er måske ikke uoprettelig, men ikke mindst på grund af de kommende store pensionsårgange, vil Forsvaret i lang tid skulle kæmpe med den skævhed som flere års afgang allerede har skabt i alderssammensætningen af officerskorpset,« lyder vurderingen fra HOD-formanden.

»Vi får et gammelmandsforsvar«

Også blandt andre iagttagere udenfor Forsvaret giver tallene i FPS’ opgørelse anledning til dybe panderynker. En af dem, der følger udviklingen med foruroliget mine, er Hans Peter Michaelsen. Han har selv en lang officerskarriere i Flyvevåbnet bag sig, men er i dag selvstændig militæranalytiker. For ham er det også især afgangstallene i personelgrupperne indenfor Hæren, der vækker opsigt.

»Hæren bløder, som jeg ser det. Det er især bekymrende i en tid, hvor vi prøver at genopbygge den og samtidig sender bataljonskampgrupper og meget andet til de baltiske lande og måske skal fortsætte med det i længere perioder. Det er ekstremt kritisk,« siger Hans Peter Michelsen om de i alt 350 afgange fra Hærens rækker.

Han tilslutter sig Niels Tønnings diagnose af både problemer og konsekvenser forbundet med høj afgang blandt det yngre personel – og i særdeleshed de nyuddannede officerer, som skal være fremtidens militære chefer og tegne ledelsen af foretagendet fremover. Situationen kræver hurtig handling, hvis ikke generationsskævheden skal blive for udtalt, mener han.

Artiklen fortsætter under billedet …

»18 premierløjtnanter på fem måneder er fandeme mange. Det er måske et tegn på alle de problemer, man har hørt om: manglende ammunition, manglende det ene og det andet. Det er med til at få folk til at sige, at hvis vilkårene ikke er bedre, finder man noget andet,« siger Hans Peter Michaelsen og uddyber om generationsudfordringen:

»Sergenter og premierløjtnanter har ikke aldersbetinget afgang. Det peger på, at det er de unge, som kun er der i kort tid, før de smutter. Vi får et ældre og ældre forsvar. De unge officerer er ikke tjenestemænd, men det er de gamle, som bliver tiden ud. Det bliver et gammelmandsforsvar, hvis vi ikke passer på og får nogle unge ind og giver dem nogle vilkår, så de vil blive,« siger Hans Peter Michaelsen, som understreger, at det også er alvorligt med det store frafald blandt konstablerne.

Vilkårene i Forsvaret skal forbedres, og ligesom Niels Tønning mener Hans Peter Michaelsen, at tiltagene skal gennemføres noget hurtigere, end tilfældet er i dag. Samtidig skal der være bedre overensstemmelse mellem mål og midler, så mandskabet i enhederne ikke presses for hårdt. Hans Peter Michaelsen anerkender ikke den officielle forklaring om, at det er konkurrencen fra det civile arbejdsmarked, der har bragt Forsvaret i den nuværende situation:

»Jeg bider mærke i hærchefens bemærkninger om, at det civile arbejdsmarked er varmt. Forsvaret skal kunne holde på sine soldater, selvom det civile arbejdsmarked er varmt. Ellers er det jo et tegn på, at vi kun kan få soldater, når der er arbejdsløshed. Vilkårene er simpelthen ikke attraktive nok, så det er en dårlig forklaring.«

Bærende billede: Nyudnævnte premierløjtnanter fra kamptropperne på våbenkursus. Foto:
Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet