BLOG: Et land kan forsvares med forsvarsvilje og realistiske forsvarsplaner – det har de i Norge, så måske vi skulle se at få det samme i Danmark? Krigshistoriker Niels Klingenberg Vistisen slår her et slag for, at den danske forsvarsvilje kommer til at spejle holdningen hos vores broderfolk mod nord.
Det ukrainske forsvar mod det massive russiske angreb, der har pågået siden 24. februar, har imponeret verden. Selv om mange nok overvurderede den russiske hærs kampevne, og der givetvis er andre forklaringsfaktorer, har den vilje og taktik, som ukrainerne har forsvaret sig og bremset det russiske angreb med, imponeret verden. Det gælder både pressen og civile, såvel som hele den professionelle, militære verden.
Langt det meste drejer sig om, hvor inkompetent den russiske hær er på landjorden, eller hvilket militært grej, ukrainerne har fået fra Vesten. Meget mindre fokuserer på den militære planlægning og forsvarsvilje, som ukrainerne har udvist. De to væsentlige elementer i et forsvar er noget, som absolut ikke er kommet af sig selv – eller kommet efter 24. februar.
Den norske hærchef, generalmajor Lars Lervik, skrev 29. april et læserbrev i den norske avis Dagens Næringsliv. Læserbrevet begynder med en påstand om, at der er to myter i norsk forsvarsdebat, som han gerne vil gøre op med; værnepligt, og at Norge ikke kan forsvares. Værnepligten forsvarer han, fordi han vurderer, at netop forsvarsvilje er en vigtig faktor for det ukrainske forsvars succes. Han forklarer, at værnepligten er en hjørnesten i samfundets forsvarsvilje. Bemærk, samfundets forsvarsvilje, ikke hærens eller Forsvarets forsvarsvilje. Forsvaret mod et angreb på en nation skal netop være en samfundsopgave, og ikke en rent militær opgave. Slet ikke, når det gælder forsvarsvilje. Han understreger, at værnepligt ikke er gammeldags, men at den giver robusthed, reserver og måske vigtigst af alt: forsvarsvilje.
Hvor er den danske forsvarsvilje?
Lars Lerviks andet punkt vedrørende myten, om at Norge ikke kan forsvares, er måske endnu vigtigere. Han understreger, at de foreløbige observationer fra kampene i Ukraine viser, at kampene sker med pansrede og mekaniserede styrker, og at det norske forsvar er egnet til netop det. Interessant for Danmark fremhæver han de norske investeringer i særligt luftværn og artilleri. Et af hans budskaber som hærchef er, at der er gode, realistiske planer for forsvaret af Norge. Den norske hærchef er fortrøstningsfuld og sikker i sin sag. Jeg synes, at det er et meget interessant og velskrevet læserbrev, med gode pointer. Norge KAN forsvares!
Jeg blev opmærksom på det, da en kollega, en højerestående officer i Danmark, delte det på sociale medier. En af de første kommentarer var fra en anden dansk officer, som kommenterede, at det jo naturligvis ikke kunne overføres til danske forhold. Den holdning gør mig både træt og nervøs. Det er så typisk dansk at nedgøre andres erfaringer og tro, at vores forhold er helt unikke, og at vi har en meget bedre måde at løse tingene på end alle andre. Det viser nedlæggelsen af ubådene, raketkasterne, luftværnet og artilleriet og de nye officers- og befalingsmandsuddannelser tydeligt. Nu står vi så her, overfor de faktiske forhold i jernindustrien. Måske er det på tide, at vi forholder os lidt til verden omkring os?
Lad mig spørge: Hvor er den danske forsvarsvilje, og er den baseret på en stor værnepligt? Er der gode, realistiske planer for forsvaret af Danmark?
Værnepligten har siden 2004 været reduceret til 4 måneders totalforsvarsuddannelse, ingen har været genindkaldt, og totalforsvarsstyrken er et fatamorgana. Selv reservestyrken har næsten været nedlagt og kæmper med, at reserveofficerer får krav på fri fra deres arbejde. Hjemmeværnet er det mest forsvarsvillige, vi ser, og dem griner vi – desværre – mest ad. Regeringen gør sørme heller ikke meget ved befolkningens forsvarsvilje ved at gentage og fastholde, at der INGEN trussel er mod Danmark, end ikke mod Bornholm. Samtidig i Sverige er der tv-programmer om, hvordan en kommende krig kan se ud. Med en omskrivning af Trotskij vil jeg sige, at det kan godt være, du ikke er interesseret i fjenden, men han er interesseret i dig.
Vanlig tavshed fra danske topofficerer
Vi ved ikke, om der eksisterer gode, realistiske planer for forsvaret af Danmark, men baseret på, at der ingen trussel er, og at alt er sparet væk, må man tvivle.
De norske planer handler bl.a. om at bytte land for tid og være alliancepartner i Nato. I Danmark kan vi faktisk bytte ”land” for tid, fordi vi har stræderne, der har strategisk betydning. Vi skal bare forstå det rigtigt – og lægge gode, realistiske planer!
Men det mest bemærkelsesværdige ved alt det her er, at den norske hærchef, en generalmajor, skriver et læserbrev i en almindelig avis. Der er ingen minister ved siden af ham, ikke nogen journalist, der interviewer ham. Han deltager selv på eget initiativ i debatten, og kommer med budskaber til nordmændene. Da Berlingske 28. maj havde en artikel om det danske forsvars ønsker til forlig og oprustning, var der vanlig tavshed fra militærsiden. Alle kommentarer var overladt til politikere, for det er jo en politisk proces man nødig skulle blande sig i, særligt ikke offentligt. Ingen ville udtale sig eller kommentere. Ingen generaler. Vi må håbe, at politikerne forstår sig på forsvarsvilje og gode, realistiske planer for forsvaret af Danmark.
Danmark KAN måske forsvares? Danmark SKAL forsvares!
Artiklen afspejler ganske glimrende det dilemma som det Danske Forsvar er den del af. Den danske forsvarsvilje – kan der stilles spørgsmålstegn ved – hvilket tydeligt afspejles i den masseflugt af personel – fra alle personelgrupper der præger forsvaret i dag og derfor må anses, at være en stor udfordring.
Danmark er grundet sin geografiske beliggenhed – en strategisk vigtig brik i en evt. storkonflikt. Der er vel næppe nogen grund til at tro – at de foreliggende angrebsplaner, der var kendetegnende for koldkrigstiden helt er lagt i mølposen, omend de i 2022 – må forventes, at være justeret således de afspejler NATO’s nuværende struktur.
De sidste mange års Forsvarspolitik er kendetegnet ved besparelser, organisationsændringer – udfasninger – sammenlægninger og forfejlede materiel indkøb – idet fokus har været på Piratjagt i Adenbugten, tilstedeværelse i Mali, bidrag til Sydsudan samt muligheden for at kunne indgå i en Amerikansk Carrier Group i det sydkinesiske hav, hvilket alt samme må anses for at være et vigtigt bidrag til både NATO som FN, men som samtidig har amputeret Danmark fra at kunne forsvare sig selv.
Om Danmark besidder en forsvarsvilje er et udestående spørgsmål – men på spørgsmålet om hvorvidt Danmark kan forsvare sig selv er det vel ret indlysende for de fleste – ” Det bliver ikke mange dage ” – selv det tror jeg visse politikere efterhånden har forstået.
Jeg kan kun være så enig i de her betragtninger Niels Klingenberg Vistisen kommer med. Vi kan lære enormt meget af Norge og også Finland.
Det er skræmmende at høre at danske officerer ikke vil være sig ved at samfundets forsvarsvilje i form af befolkningens forsvarsvilje er noget af det vigtigste for et samfund og at netop det den norske forsvarschef gør opmærksom på er at et forsvar i et demokrati skal være forankret i samfundet og dets folk.
Og vi skal netop turde snakke om det. At demokrati og den danske samfundsmodel skal kunne forsvares og vi ikke bare kan lade stå til fordi folk ikke ønsker at forholde sig til det og/eller det er ubehageligt.
Invasionen af Ukraine burde netop være et wakeup call både for politikere, men i høj grad også officerer især i toppen af Forsvaret om at de bliver nødt til at turde tale om tingene i større perspektiver og gøre opmærksom på at et forsvar ikke kan eksistere for pebernødder og ej heller uden reel opbakning i befolkningen.
Så mere norske og finske tilstande i Danmark.
Det næste burde være at gøre som Norge har gjort og stadig gør: lav en forsvarsanalyse a la man har gjort i Norge, https://www.ffi.no/publikasjoner/arkiv/forsvarsanalysen-2022, vær hudløst ærlige, sæt nogle konkrete perspektiver op og lyt til sagkundskaben istedet for de sædvanlige politiske kommissioner, som drukner i parti- og finanspolitik. Det ville også være mere ærligt over for befolkningen, kære politikere!
Niels, godt indspark. Du ved måske, at jeg er helt enig.
Det er svært at komme uden om, at trusselsvurderingen fra FE – alt andet lige – har været som den har været i en årrække. Måske det spiller ind på skiftende regeringers optagethed af landets forsvar, og befolkningens ditto.
Generalernes tavshed må tilskrives en kultur af overgjort politisk servilitet. Måske kan lægges dertil, at vores gevaldige indhug i professionens strukturelle uddannelser, navnligt evnen til klar militær tænkning, er ved at komme til udtryk i de lag (stabe) der rådgiver generalerne. Det er rigtig, rigtig alvorligt, og én af de helt store udfordringer der skal løses fremadrettet. Med ballasten i orden i form af solid faglighed kan det være, at appetitten på at optræde i medierne som du efterspørger ville melde sig.
Jeg tror der er meget der rykker på sig lige nu, og nød lærer nøgen kvinde at spinde. Danmark omstiller sig til en ny æra med global usikkerhed, men tidslinjen for implementeringen af det Nationale Kompromis er mildest talt ikke imponerende, og lader noget tilbage at ønske.
Ja, det er bekymrende. Er bange for regeringens løfte om et stærkere forsvar forbliver “teatertorden”. Tidshorisonten er alt for lang. Det er her og nu, forsvaret skal styrkes. Og yder mere burde man også styrke det civile beredskab. Man kunne begynde med at rydde op og fritlægge tidligere beskyttelsesrum. Sidste år var jeg på et besøg i Sverige. Alle sikringsrum fremstår rengjorte og klar.
Alt sammen for dog at demonstrere en vilje og hensigt.
Danske officerer og befalingsmænd er dygtige og dedikerede – men også altid loyale. Det er sikkert årsagen til deres manglende deltagelse i den nødvendige debat?
Måske politisk udnævnelse af officerer politisk indflydelse på værnenes dispotioner skulle revideres hvis det er meningen at vi skal have et forsvar der kan og vil forsvare Danmark
Godt skrevet Niels, jeg er helt enig i dine konklusioner.
GAS og EU nedlægger Danmark som en selvstændig Nation. Det gælder Forsvar og udenrigspolitik, som EU også har tilranet sig. Sørgeligt som Danmark er amouteret og Militæret gjort til grin.
Hvad er det for et baghold, som stadig ikke vendes med sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen ?
Skurkene i statsministeriet viger udenom og hvorfor tier Ellemann og Papefiguren ?
Aldeles ubehageligt for dansk lægmand at paragraffen for landsforræderi stadig hænger tykt over de personer medens andre sigtelser forsvinder. Hvad er det som foregår ? Professor emerita Eva Smith er betænkelig ligesom Birte Rønn Hornbech.
Hvor længe skal diktaturet Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen bestå ? At radikale rodehoveder og Sophie Carsten Nielsen skulle kunne pleje dansk forsvarsvilje er en by i Rusland. Det parti er og var landsforræderiske.