Cirka ti procent af Hærens stillinger står i skrivende stund ubesatte hen. Det giver en uddannelsesmæssig udfordring, erkender hærchef og generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Han mener, at det særligt er konkurrencen fra aktører på det civile arbejdsmarked, der udfordrer evnen til at holde på soldaterne. Fagforeningerne udtrykker bekymring.

Forsvaret har længe haft udfordringer med at holde på sit personel. Det gælder ikke mindst for Hæren, hvor knap af ti procent af de i alt cirka 6500 stillinger står ubesatte hen, skriver Berlingske. En anseelig del af stillingerne har været slået op flere gange. Generalmajor og chef for Hærkommandoen Gunner Arpe Nielsen vedkender sig i Frontlinjen på Radio 4, at man er udfordret, men mener, at der i høj grad tale om et konjunkturspørgsmål.

»Det er klart, at i en verden, hvor vi har fuld beskæftigelse i samfundet omkring os, er vi i stor konkurrence med det civile erhvervsliv og den øvrige offentlige sektor. Det er rigtigt, at det er udfordrende for os at få besat alle vores stillinger,« erkender hærchefen.

Gunner Arpe Nielsen peger på, at man i Forsvaret har styr på rekrutteringen, men at det kniber mere med at holde på sine soldater i de mere specialiserede stillinger. Blandt andet søger mange af logistikerne i Hærens støtteenhederne andre græsgange, når arbejdspresset bliver for stort.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Specialisterne er belastet, fordi de har ganske mange missioner. Hvis de siger op og finder sig et arbejde ude i den civile sektor, hvor der er stor efterspørgsel på dem, giver det et større træk på dem, der er tilbage. Så har man en lidt negativ sneboldseffekt. Det gælder også kommunikation, IT og så videre. Det er der, hvor vi særligt er i konkurrence.«

Personaleflugt giver »betragtelig uddannelsesbyrde«

Det er ikke uden konsekvenser, når soldater i en lind strøm forlader deres stillinger i Forsvaret, medgiver Gunner Arpe Nielsen.

»Konsekvensen er, at vi skifter meget personel ud, når vi skal have nye ind. Det betyder, at vi får en ganske betragtelig uddannelsesbyrde. Vi uddanner jo Hæren fra bunden, og det vil sige, at man skal uddannes som enkeltmand, så i gruppe, så i delinger og hele vejen opad. Så hver gang, vi mister nogle folk, starter vi i virkeligheden forfra. Det giver et ganske stort uddannelsespres på hele strukturen og i øvrigt også på de folk, der er tilbage i enhederne.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Selvom det bliver vanskeligere at løfte uddannelsesopgaven, har Hæren fokus på, at de soldater, der sendes ud i missionsområderne, er klædt tilstrækkelig godt på og har det nødvendige udstyr. Man skal derfor ikke frygte, at danske soldater sendes afsted uden at være parate til at løse opgaven, slår Gunner Arpe Nielsen fast.

Selvom hærchefens egen diagnose er, at fastholdelsesproblemerne i vid udstrækning skyldes førnævnte rekordlave arbejdsløshed i det øvrige samfund, er det dog ikke eneste forklaring.

»Det er den væsentligste årsag. Når det er sagt, har vi også oplevet nogle år, hvor der har været stor usikkerhed og manglende planstabilitet i forhold til vores virksomhed. Det udfordrer de ansattes familier, fordi opgaverne kommer med kort varsel. Så er der rammevilkårene, som også har været udfordret. Det gælder vores etablissementer, som ikke er så opdaterede, som vi kunne ønske det, og det gælder vores evne til at putte det rigtige materiel ind i enhederne. Man har ude i nogle enheder oplevet at mangle noget materiel, og det er klart, at det ikke er fordrende for at sige ’det her er en arbejdsplads, jeg ønsker at blive i’,” siger Gunner Arpe Nielsen.

Ekstraopgaver frustrerer og stjæler fokus

Endelig er der så de mange ekstraopgaver, som især Hærens soldater har været sat til de forgangne år, og som har taget tid fra den militære kerneopgave. Gunner Arpe Nielsen fremhæver ikke selv nogle eksempler, men det er en velkendt sag, at særligt bevogtningsopgaverne i Operation Gefion og Forsvarets substantielle bidrag til det nationale Covid-19-beredskab har trukket på ressourcerne – ikke mindst de menneskelige. En kendsgerning, som flere soldater undervejs har udtrykt utilfredshed med.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vores soldater er dedikerede mennesker, som ønsker at være rigtig gode til deres arbejde. Det betyder, at de gerne vil have fokus på deres kerneopgaver – det med at være i enheden og løse de opgaver, man skal kunne der. Når vi så er pressede af nogle andre typer af opgaver, som gør, at man i perioder bliver pillet væk fra sin kernevirksomheder, kommer man tilbage og oplever, at man er på et lavere niveau og skal starte lidt forfra. Den manglende evne til at kunne dygtiggøre sig i sin funktion, tror jeg også, er en forklaring.«

Læs også: 1. Brigade har råbt op om frustrationer med materiel og ekstraopgaver i årevis

Foran Forsvarsministeriet og Forsvaret ligger dermed en vigtig opgave med at få vendt udviklingen. Det kræver selvfølgelig, at der bliver rettet op på nogle af de forhold, der i dag skaber utilfredshed, men Gunner Arpe Nielsen er grundlæggende optimistisk i forhold til at genbesætte de ubesatte stillinger.

»Det mener jeg godt, at vi kan. Men det kræver, at vi gør en indsats på en række områder, så vi får gjort Hæren til en mere attraktiv arbejdsplads end i dag. Hvor man har mulighed for at udvikle sig og have de muligheder, som unge mennesker ønsker i dag. Man kan pege på en masse enkelttiltag, men i virkeligheden skal der etableres en pakke, hvor nogle af alle tingene kan blive bragt i spil.«

Fagforeninger: Soldaterne kan ikke løse flere opgaver

Fastholdelsesudfordringerne – eller personaleflugten, om man vil – bekymrer også Forsvarets ansattes fagforeninger, fortæller Jesper Korsgaard Hansen, som selv står i spidsen for Centralforeningen for Stampersonel (CS). Særligt udsigten til flere opgaver i kølvandet på befolkningens ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold får fagforeningsformanden til at råbe politikerne op – Forsvaret kan slet og ret ikke rumme flere opgaver for nuværende, mener han:

»Vi er allerede underbemandede nu, så hvis der kommer flere opgaver, skal det ske på langt sigt. Hvis ikke, må politikerne gå ind og prioritere. Så er der noget, vi ikke skal,« udtalte Jesper Korsgaard Hansen lørdag til TV Avisen på DR1.

Ifølge formandskollega fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, Tom Block, hvis medlemmer hører til i den personalegruppe, som hyppigst forlader Forsvaret, skal der blandt andet skrues på uddannelsesmulighederne:

»De (soldaterne, red.) savner noget uddannelse, som de kan tage med sig og bruge. Hvis de skal være herinde i så mange år, og de stadig er ufaglærte, så er det klart, at der er nogle andre ting, som trækker.«

Læs også: Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

Både Jesper Korsgaard Hansen og Tom Block har tidligere udtalt sig om fastholdelsesudfordringerne til OLFI. Dengang, i december sidst år, pegede begge på, at blødningen af personel også handlede om irritationsmomenter i hverdagen; mangel på personlig udrustning, reservedele, ringe indkvartering og deslige. De to formænd udtrykte ydermere enighed om, at det ikke kan nytte noget at anskaffe en række nye materielkapaciteter, før personeludfordringen er bragt til ophør. Et synspunkt som mødte støtte fra en tredje fagforeningsformand, Niels Tønning, som står i spidsen for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD):

»Der skal ske noget nu og her, for vi kan ikke tåle den personaleomsætning i to år mere. Jeg er fuldstændig enig med de andre; det nytter ikke noget at anskaffe sig en masse kapaciteter, hvis ikke man har folk til at bemande dem. Der er man dygtigt på vej hen.«

Bærende billede: Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, under et besøg de danske soldater i Union III-lejren i Bagdad. Foto: Tue Skals/Forsvarskommandoen