spot_img

Rigsadvokaten spiller højt spil ved at tiltale Claus Hjort Frederiksen efter §109

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Analyse: Ved at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter den såkaldte ”landsforræderparagraf” i stedet for brud på tavshedspligten risikerer Anklagemyndigheden at tabe sagen med et brag. Folketingets behandling af den tidligere ministers immunitet spiller reelt set ingen rolle, da anklagemyndigheden uden risiko for forældelse kan rejse sagen efter et folketingsvalg.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bliver efter alt at dømme tiltalt for landsforræderi og får sin sag prøvet ved domstolene. Det må man konkludere efter, at Justitsministeriet torsdag meddelte, at Rigsadvokaten ønsker at rejse tiltale efter straffelovens §109 mod Venstres grand-old-man for videregivelse af højt klassificerede oplysninger. Netop denne paragraf i straffeloven går under det lidet flatterende navn ”landsforræderparagraffen” og har en strafferamme på op til 12 års fængsel.

Fredag forklarede justitsminister Mattias Tesfaye (S), at han agter at følge Rigsadvokatens indstilling og derfor vil bede Folketinget om at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet som folkevalgt. Det har allerede medført en del spekulationer, fordi justitsministeren på grund af fortrolighed omkring sagens indhold – og selve sigtelsen – ikke vil lade alle Folketingets 179 medlemmer få fuld indsigt i sagen. I stedet vil han orientere partilederne og derefter bede Folketinget tage stilling til Claus Hjort Frederiksens immunitet, uden at lade hvert enkelt medlem kende det fulde indhold af sigtelsen.

Allerede nu stiller flere politikere og partier sig på bagbenene, og partiformand Pernille Vermund fra Nye Borgerlige har sågar proklameret, at hun ikke agter at møde op til orienteringen hos justitsministeren. Men den politiske fægtekamp og afstemning om immunitet er reelt set uden betydning for selve sagen. Claus Hjort Frederiksen er kun beskyttet af sin immunitet, så længe han sidder i Folketinget og har allerede proklameret, at han ikke stiller op ved det næste folketingsvalg, som senest finder sted om et år. Det skyldes bl.a., at hans kone er alvorligt syg.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen selv handler sigtelsen – uden at vi altså kender den præcise ordlyd – om, at han i perioden fra august 2020 til december 2021 har talt lidt for åbenmundet med en række medier i forskellige interviews.

Bekræftede hemmelig aftale allerede i 2020

Sagen tog sin begyndelse i august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenester udsendte en ganske opsigtsvækkende pressemeddelelse, som rettede en sønderlemmende kritik af FE’s ledelse for bl.a. at bryde loven og at have spioneret mod danske statsborgere. Pressemeddelelsen fik daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at hjemsende fire ledende medarbejdere i FE, og i dagene efter kunne flere medier fortælle, at sagen handlede om et hemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af internationale datakabler under København.

Hjemsendelsen af de ledende medarbejdere i FE fik Claus Hjort Frederiksen til at kritisere sin efterfølger på posten som forsvarsminister for at have skadet efterretningstjenesterne ved at godkende tilsynets udsendelse af den alarmerende pressemeddelelse. I den forbindelse bekræftede Claus Hjort Frederiksen i flere medier samarbejdet med NSA. Det skete bl.a. i Weekendavisen, hvor han kommenterede påstanden om, at FE skulle have videresendt oplysninger om danske statsborgere til NSA.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) risikerer fængselsstraf for at bekræfte dybt fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed og FEs hemmelige samarbejde med NSA i USA …

»Jeg tror ikke, at man kan sige, at de bliver overvåget. Men man opsnapper meddelelser, hvor der figurerer et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse, som så bare forsvinder i mængden af de her ting. Der har efterretningstjenesten arbejdet målrettet i dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra,« sagde Claus Hjort Frederiksen bl.a. til Weekendavisen.

Hjorts opsigtsvækkende udtalelser fik mig selv til i september 2020 retorisk at stille spørgsmålet, om den tidligere forsvarsminister kunne undgå fængselsstraf? Men derudover fik sagen i øvrigt lov at gå sin gang. Folketinget nedsatte en uafhængig kommissionsundersøgelse med tre landsdommere, som skulle undersøge tilsynets alvorlige anklager mod FE. Den rapport lå klar i december 2021 og konkluderede, at ingen af de hjemsendte havde gjort noget forkert, og at FE til fulde levede op til loven.

Her kunne sagen være afsluttet, men det modsatte skete.

Er sigtelsen i virkeligheden et spørgsmål om politisk indblanding?

Det viste sig, at PET i begyndelsen af december havde anholdt den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, i lufthavnen efter at være kommet hjem fra en rejse til udlandet. Han sad siden varetægtsfængslet i fire måneder sigtet efter § 109 i straffeloven, som altså handler om at røbe eller videregive fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed til fremmede magter. To uger senere blev Claus Hjort Frederiksen så sigtet efter den samme paragraf i straffeloven.

Claus Hjort Frederiksen har selv beskrevet på Facebook, hvordan to betjente fire dage før jul mødte den tidligere minister på sin privatadresse i Humlebæk og præsenterede ham for sigtelsen. Siden er det kommet frem, at den daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) få dage forinden havde ringet til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og bedt ham om at få sin tidligere forsvarsminister til at stikke piben ind. Det ringede Jakob Ellemann-Jensen selv og fortalte Hjort ifølge Hjort selv.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om, hvordan Claus Hjort Frederiksen selv har oplevet sagen udvikle sig …

Alene det forhold rejser en ubehagelig mistanke om, at hele sagen er politisk motiveret. Baggrunden for sigtelsen skulle – igen ifølge Hjort selv – være de udtalelser, som Claus Hjort Frederiksen løbende er kommet med til pressen, og den udløsende faktor skulle angiveligt være værten Søren Lipperts interview med Claus Hjort Frederiksen på TV2 den 15. december 2021. Her spurgte Søren Lippert den tidligere forsvarsminister, om problemet i virkeligheden er, at Claus Hjort Frederiksen og andre forsvarsministre aldrig har fortalt Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at der findes en hemmelig aftale med NSA og Danmark om tapning af datakabler?

»Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og så må jeg jo risikere fængselsstraf. Jeg har i hvert fald været med til at orientere dem om, at den der aftale fandtes,« sagde Claus Hjort Frederiksen bl.a. til Søren Lippert.

Her skal man for fuldkommenhedens skyld huske at notere sig, at Søren Lippert selv var personlig rådgiver – også kaldet spindoktor – for Nick Hækkerup, da Nick Hækkerup var forsvarsminister i perioden fra 2011-2013 og dermed var den senere justitsministers mest betroede medarbejder.

Men hvorfor ventede politiet med at rejse sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen til december 2021, når han var kommet med stort set identiske udtalelser til pressen allerede i sensommeren og efteråret 2020? Hvilken indflydelse havde Nick Hækkerup på politiets pludselige interesse for at sigte Claus Hjort Frederiksen, og var det i virkeligheden justitsministeren, som bad politiet om at sætte en stopper for Claus Hjort Frederiksen tunge ved at rejse en sigtelse?

PET-chef blev frikendt i 27 uf 28 anklagepunkter

Nu ønsker rigsadvokaten så at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens §109, og det er i sig selv en nærmest uhørt og ja, historisk beslutning. Uanset udfaldet af Folketingets behandling af Claus Hjort Frederiksens immunitet kan man vide sig ganske sikker på, at retssagen vil blive ført ved de danske domstole. Det skyldes, at den på ingen måder kan falde forældelse, inden Claus Hjort Frederiksen med det kommende folketingsvalg om senest et år ikke længere er medlem af Folketinget.

Da Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der har en strafferamme på 12 års fængsel, er forældelsesfristen som udgangspunkt 15 år. Derfor spiller debatten om Folketingets ophævelse af immunitet ingen rolle. Anklagemyndigheden har al den tid, den har brug for og meget mere til.

Det bør egentlig glæde både Claus Hjort Frederiksen, regeringen, Folketinget og den øvrige offentlighed, at sagen bliver prøvet ved de uafhængige domstole, så vi en gang for alle kan få klarlagt, om Claus Hjort Frederiksen har overskredet de juridiske grænser og derfor må en tur i fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om FE, som passer virkeligt dårligt på os alle sammen …

Kigger man på anklagemyndighedens erfaringer med sager af lignende karakter, kan Claus Hjort Frederiksen i første omgang søge trøst i sagen mod den tidligere chef PET-chef Jakob Scharf. I 2016 udkom bogen ”Syv år for PET”, hvori Jakob Scharf ifølge anklagemyndigheden 28 gange havde brudt sin tavshedspligt og videregivet fortrolige oplysninger, »som påførte andre en betydelig skade eller indebar en særlig risiko herfor«.

Hans udtalelser omhandlede dele af PETs efterretningsarbejde, forhold, samarbejde med udenlandske efterretningstjenester og arbejdsmetoder. I Københavns Byret blev Jakob Scharf idømt fire måneders fængsel for at have brudt sin tavshedspligt i 24 forhold. Men da sagen kom for landsretten, faldt den med et brag, og Jakob Scharf blev alene idømt 10 dagbøder af 1.000 kr. for at have brudt sin tavshedspligt i et ud af 28 anklagepunkter.

Landsretten var dermed enig i, at Jakob Scharf alene havde fortalt om forhold, som allerede var offentligt kendte, og anklagemyndigheden havde samtidig ikke ført bevis for, at Jakob Scharfs udtalelser havde skadet tjenesten.

Risikerer at tabe sagen på gulvet

Udfordringen vil være præcis den samme for anklagemyndigheden i sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Sagen omhandler en af de formentligt højest klassificerede og hemmelige aftaler, som den danske stat nogensinde har indgået med en fremmed magt. Selv om retssagen kommer til at køre for dobbelt lukkede døre, hvor offentligheden hverken kan få indblik i anklageskriftet eller rettergangen – heraf de dobbelt lukkede døre – så påhviler der anklagemyndigheden en overordentlig stor bevisbyrde.

En ting er at bevise, at en betroet person har brudt sin tavshedspligt og derfor bør straffes efter straffelovens §152 for videregivelse af fortrolige oplysninger. Noget helt andet at bevise, at en betroet person og tidligere forsvarsminister har røbet eller videregivet »meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror« og derfor skal straffes efter §109 om landsforræderi – er der alligevel langt.

Vi må gå ud fra, at Claus Hjort Frederiksen taler sandt, når han siger, at sigtelsen alene omhandler oplysninger, som han er fremkommet med i pressen. Det lyder umiddelbart som en sag, der burde handle om brud på tavshedspligten. Når Claus Hjort Frederiksen bekræfter en tophemmelig aftale med USA, gør han nok i nælderne og har begået sit livs fejltagelse. Men det gør ham næppe til landsforræder alene at bekræfte, hvad medierne allerede har skrevet.

Set i det lys spiller Rigsadvokaten, justitsministeren og Anklagemyndigheden højt spil, når de ønsker at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen for landsforræderi. Risikoen for at tabe sagen på gulvet er overhængende, og i så fald har al den offentlige debat og polemik udelukkende skadet efterretningstjenesterne yderligere – til ingen verdens nytte.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
17. maj 2022 12:25

Sagen beror absolut ikke udelukkende på spekulationer og informationer udelukkende fra den ene part.
Det står meget klart at anklagemyndigheden har taget den tungeste spionageparagraf i brug over for dels en politiker, som er tidligere forsvarsminister og den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er fakta, som ingen bestrider.
Som Peter Ernstved Rasmussen og mange andre gør opmærksom på, er at der er tale om at man vælger en paragraf, som det kan være enormt svært for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden for og dermed chancen for at der falder straf. Samtidig gælder det at anklagemyndigheden har en pligt til ikke at rejse tiltale, hvis ikke det med al sandsynlighed medfører en straf. Det fremgår af Retsplejeloven.
At der så også kører et politisk spil, som adskillige kendere af efterretningsvæsenet, det politiske system og ikke mindst det juridiske system, uafhængigt af hinanden gør opmærksom på at der er noget rivravruskende galt med, så er der tale om en potentiel skandale af stor betydning.
Det ses af at Enhedslisten og Venstre og flere af de andre partier ikke er parate til at hæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, på baggrund af de sparsomme oplysninger som foreligger.
Det er samtidig uhørt at man rejser sådanne tiltaler mod så højt placerede personer, og vores samarbejdspartnere i udlandet kan kun tænke at der mindst er tale om fatal politisk inkompetence eller i mere alvorlig grad politikere, som ikke fatter de ødelæggende konsekvenser der er ved det man har sat i gang.
Samtidig så gælder det at den til enhver tid siddende justitsminister har en ret, men også pligt til at vurdere om den tiltale rigsadvokaten vil rejse ikke bare er juridisk ok, men også politisk ok. Og der kan man ikke bare lave “Strudsehoved i jorden” finten, som Nick Hækkerup gør.
Sagen stinker fordi det hele er eksploderet på grund af en inkompetent forsvarsminister i form af Trine Bramsen, som ikke forstod sagens følsomhed og natur. (Som hun i det hele taget ikke forstod det ansvar og det ministerium hun stod i spidsen for)
Så nej, det er absolut ikke Se & Hør niveau vi er på.

Lars Junge
Læser
Lars Junge
16. maj 2022 14:21

Mickei Reinhold Jacobsen har skrevet: “At Justitsministeren i sidste ende skal godkende tiltalen, skyldes udelukkende at det står i loven.”
Når det står i loven, er det selvfølgeligt, fordi justitsministeren skal kontrollere rigsadvokatens argumenter og beviser. Han kan ikke blot læne sig op ad sin tillid eller mavefornemmelse.

Niels Sørensen
Læser
Niels Sørensen
18. maj 2022 15:48

At tiltale Hjorten er en ren politisk sag, da de’ omtalte hemmeligheder er kendt af alle med bare lidt indblik i den politiske dagsorden.
Det hele beror på at hjorten tillod sig at kritisere Trine Bramsen der på daværende tidspunkt var forsvarsminister. Hendes vilje var og er stadig dybt begravet i Mette Frederiksens baghave. Der er ingen der får et ben til jorden af ministrene uden det er godkendt af Mette Fredriksen og Barbara Bertelsen.
Så Mette og Barbara må sidde med aben.

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
14. maj 2022 14:16

Som de fleste artikler der er forfattet om dette emne, så beror den udelukkende på spekulationer, og informationer udelukkende fra den ene part i sagen.
Dermed ikke sagt, at historien ikke har offentlighedens interesse, eller for den sags skyld stor betydning. Vel skal en fri og uafhængig presse rette sin interesse mod en sag, som omhandler så vigtige emner som Forsvarets Efterretningstjeneste, dens chef og en tidligere Forsvarsminister. Alt andet ville være utænkeligt!
Men efterhånden er der gået lidt for meget Se & Hør i dækningen… Det er som om, at fordi sagen er belagt med den yderste fortrolighed, så må medierne holde gryden i kog med spekulationer og forskellige vinklinger på udtalelser som ikke kan bekræftes.
Ud over at Rigsadvokaten nu har besluttet at der bør rejses tiltale, så er der intet nyt under solen!
Samtidigt er det foruroligende, når man i den ene del af artiklerne læser referencer til frafaldelsen af af anklagerne mod FE, hvor man næsten hylder frikendelsen som blev begået af en uafhængig Kommissionsundersøgelse. Mens man umiddelbart efter kan læse en mistænkeliggørelse af Rigsadvokatens beslutning om at rejse tiltale.
Både medlemmerne af den uafhængige Kommissionsundersøgelse og Rigsadvokaten må vel anses for at være personer, som er upåvirket af det politiske apparat? Eller er det sådan, at nogle dele af embedsapparatet lader sig påvirke, hvorimod andre en aldeles immune over for politisk indblanding? At dømme efter mediernes behandling af sagerne, så passer svaret ofte sammen med hvad der kan generere endnu en artikel…
Essen er, at grundet sagens politiske omfang så er mediernes interesse kæmpestor. For hvad er mere spændende end muligheden for, at en regering misbruger sin magt til at tryne et oppositionsparti? Grundet de magtfulde personer som er involverede, er det som om at “detaljen” om Magtens Tredeling træder i baggrunden og ikke har nogen relevans.
Vi skal huske på, at tiltalen er rejst på baggrund af en politimæssig efterforskning, hvorefter nogle af landets bedste jurister har vurderet at der er grund til at rejse tiltale. At Justitsministeren i sidste ende skal godkende tiltalen, skyldes udelukkende at det står i loven. Og mon ikke Justitsministeren, klogeligt, har lyttet til sine juridiske rådgivere inden han godkendte tiltalen? Med sådan en højspændt sag, ville det være politisk selvmord, for et helt parti, hvis man satte en politisk motiveret dagsorden højere end juraen!
Noget helt andet er, at det ville have skubbet seriøst til den generelle retsfølelse i landet, hvis det kom frem at sagen var blevet henlagt, fordi den omhandlede en politiker og dermed kunne være politisk følsom at forfølge.

Leif Liltorp
Læser
Leif Liltorp
16. maj 2022 11:42

Nøjagtigt HVEM har rejst tiltalen mod Claus Frederiksen?? Og det samme mod Lars Findsen? Er der forrædere i FE og Folketinget??