Blot hver sjette dansker ser det som et større problem, at Forsvaret er for svagt. Det viser en såkaldt tryghedsmåling gennemført af Trygfonden. Svarene i undersøgelsen tyder på, at der er behov for en målrettet oplysningsindsats. Det bør forligspartierne forpligte sig på, mener Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen.

Krigen i Ukraine bekymrer og skaber utryghed i danske befolkning, men utrygheden drejer sig primært om de dystre perspektiver i stigende energipriser og risikoen for en økonomisk nedtur. Omvendt er danskerne trods den sikkerhedspolitiske situation ikke synderligt bekymrede over Forsvarets tilstand – blot 16 procent af de adspurgte lader sig for alvor gå på af, at Forsvaret er for svagt.

Ovenstående er blandt resultaterne af en ny tryghedsmåling, som Trygfonden har gennemført i perioden 18. til 27. marts i år, få uger efter Ruslands invasion af Ukraine.

»At Danmarks forsvar er for svagt opleves kun som et større problem af hver sjette – selvom det er kendt, at kapaciteten til at forsvare dansk territorium blev reduceret i de fredelige år efter Den Kolde Krig, og selvom forsvarsbudgettet kun langsomt nærmer sig de to pct. af bnp, som alle europæiske Nato-lande har erklæret at ville nå engang i fremtiden,« skriver forfatterne bag tryghedsmålingen.

Læs hele tryghedsmålingen her (eksternt link)

Forfatterne peger videre på, at en bred folkelig opbakning til Nato kan være en forklaring på danskernes afslappede holdning til Forsvarets efterhånden velbeskrevne udfordringer. Tilliden til den transatlantiske forsvarsalliance ligger således på et højt niveau – 7,0 på en skala, der spænder fra 1-10 – kun overgået af de adspurgtes tillid til domstolene (7,8) og politiet (7,4) og væsentlig højere end tilliden til både regeringen (5,8) og EU (5,4). Samtidig er tilliden til USA steget med Bidens indtog i det Hvide Hus.

Ydermere viser tryghedsmålingen, at danskerne i det store hele også er enige med hinanden i synet på Rusland som en sikkerhedstrussel mod nabolandene og mod europæisk sikkerhed, hvorfor de fleste udtrykker stor opbakning til økonomiske sanktioner mod landet og til den våbenhjælp til Ukraine, som Danmark bidrager til.

Opfattelse af lav trussel mod Danmark

Trods den sikkerhedspolitiske situation i og omkring Europa mener danskerne dog ikke, at det er voldsomt problematisk, at Forsvaret er svagt. Det har imidlertid sin naturlige forklaring, mener lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. Han er enig i Trygfondens udlægning af, at opbakningen til Nato kan være en stor del af forklaringen. Sammenholdt med opfattelsen af en lav militær trussel mod Danmark, kan det være svært for mange at se, hvorfor materielproblemer og høj personaleomsætning i Forsvaret skal give anledning til panderynker ude i stuerne.

»Alle eksperter forventer, at Nato kommer, hvis Rusland angriber. Ingen siger, at Nato og USA ikke kommer, fordi vi ikke bruger to pct. (af bnp på Forsvaret, red.). Så befolkningen afspejler den tillid, der er på det politiske niveau og på ekspertniveau,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Folketingets fem ældste partier præsenterede 6. marts det såkaldt nationale kompromis på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Med det følger en massiv kapitalindsprøjtning frem mod 2033. Herefter vil Danmark efter planen vil bruge de to pct. af bnp på Forsvaret, som Nato-landene blev enige om ved Wales-topmødet i 2014. Der er altså en politiske erkendelse af, at Forsvaret skal styrkes.

Trods befolkningens lave bekymringsgrad og stærke tiltro til Nato, mener Peter Viggo Jakobsen ikke, at man kan slutte, at politikernes dispositioner er ude af trit med befolkningens ønsker. Han mener heller ikke, at svarene i tryghedsmålingen er udtryk for, at danskerne blindt sætter deres lid til, at Danmarks alliancepartnere klarer ærterne i en tilspidset situation. Når bekymringerne ikke fylder mere, handler det snarere om de budskaber – både direkte og indirekte – der er udgået fra Christiansborg:

»Der er flere meningsmålinger, der viser, at et flertal synes, at vi skal bruge to pct., så den logik kan jeg ikke følge. Hertil kommer, at politikerne først vil bruge to pct. i 2033. Det vidner ikke om nogen akut trussel, hvilket befolkningen skal være glad for. Det hører også med til billedet, at Forsvarets Efterretningstjeneste igen og igen siden 2014 har sagt, at et russisk militært angreb på Danmark eller et andet Nato-land er usandsynligt. Ergo kan man jo spørge: Hvis russerne ikke angriber, hvorfor bruge flere penge på Forsvaret? Det er også den politiske logik, der var styrende for det forrige forlig.«

Læs også: Vantro og harme blandt Forsvarets chefer efter Lentfers anbefaling af 12-årig plan

Peter Viggo Jakobsen har ret i, at danskerne øjensynligt gerne vil afsætte flere penge til Forsvaret. Det har en meningsmåling foretaget for OLFI af Norstat vist, og det fremgår også – måske lidt kontraintuitivt henset til de øvrige svar – af Trygfondens måling. Det er dog en betingelse for opbakningen, at den økonomiske saltvandsindsprøjtning til Forsvaret ikke finansieres gennem skattestigninger. Den indvending overrasker ikke Peter Viggo Jakobsen.

»Det vil danskerne sige om ethvert emne, hvis de bliver spurgt, om de har lyst til at betale mere i skat. Det er ikke styrende for forsvarspolitikken, men kan selvfølgelig brugt strategisk af politikere, der ikke ønsker at øge forsvarsbudgettet.«

Ifølge Peter Viggo Jakobsen har danskernes holdning i praksis kun ringe betydning for, hvordan forsvarspolitikken tilrettelægges. Emnet interesserer ikke danskerne, og ved seneste folketingsvalg viste en måling, at kun 1 pct. af danskerne betragter forsvarspolitikken som det vigtigste emne.

Oplysningsindsats en »bunden opgave«

På Christiansborg er der – trods målinger og holdningstilkendegivelser, der peger i forskellige retninger – kommet andre boller på suppen siden indgåelsen af det nuværende forlig, som løber til udgangen af 2023. Det står efter præsentationen af det nationale kompromis klart, at Forsvaret i løbet af de kommende 12 år vil blive tilført markant flere midler end hidtil. Svarene i tryghedsmålingen illustrerer ikke desto mindre et behov for at brede diskussionen om Forsvaret ud, mener Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen:

»Jeg tror, at man må konstatere, at forsvarsområdet ikke er et område, som folk i al almindelighed har stor viden om. Det konstaterede jeg selv, da jeg trådte til som ny forsvarsordfører; det er ikke noget, der står øverst på den politiske dagsorden og heller ikke blandt befolkningen. Det tror jeg, at de her svar er et udtryk for. For mig betyder det – og det har jeg også ment før undersøgelsen – at vi har behov for mere oplysning og større inddragelse af befolkningen i forsvarspolitiske spørgsmål i forhold til at blive mere vidende om, hvilke opgaver Forsvaret løser, og hvad det betyder for Danmark,« lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Når Mogens Jensen senere på året mødes med sine ordførerkolleger for at forhandle rammerne for det nye forlig på plads, bliver det derfor med en opfordring til en større borgerinddragelse i forsvarsdebatten.

»Jeg mener, at det er en bunden opgave i forhold til det kommende forsvarsforlig og udmøntningen af det nationale kompromis. Vi kommer til at bruge en hel del flere penge på Forsvaret og skal inddrage befolkningen i diskussionen og give den mere viden om, hvad det er, pengene skal bruges til og hvorfor. Det er den form for indsigt, der gør, at folk kan tage kvalificeret stilling til Forsvarets situation. Det tror jeg sådan set, at der vil være bred politisk enighed om. Forliget skal følges ad med en større oplysnings- og inddragelsesindsats.«

Mogens Jensen peger på, at forsvarsdebatten længe har været et anliggende for en lille skare af engagerede debattører og interessenter. Med den tilspidsede sikkerhedssituation har der åbnet sig et mulighedsvindue for at rette op på den skævhed og gøre Forsvaret til et mere folkeligt anliggende. Trygfondens måling understreger behovet, mener han.

»Vi står i en ny situation, og der er ingen tvivl om, at Putins krig i Ukraine gør, at der er mere opmærksomhed på det nu. Det vil give et afsæt til at brede diskussionen ud – ikke kun til at omfatte krigen i Ukraine, men også til hvad der fremadrettet skal ske i forhold til dansk forsvar. Afstemningen om forsvarsforbeholdet kommer også til at bidrage til det. Jeg tror, at vi må tage disse udsagn som udtryk for lang tids fravær af folkeligt engagement og deltagelse i forsvarsdebatten. Vi skal bruge det som afsæt til at styrke den indsats. Det bør forligspartierne forpligte hinanden til.«

BÆRENDE BILLEDE: Piranha 5-PMV’er under lastning på Køge Havn. Materiellet skal sejles til Letland, hvor omkring danske 750 soldater skal udstationeres de næste seks måneder. Foto: Niels Porsbøl/Forsvaret