spot_img

Søværnets chef fratræder sin stilling for at lede Forsvarets Skibsprogram

Kontreadmiral Torben Mikkelsen stopper som chef for Søværnskommandoen for fra 1. juni at stå i spidsen for Forsvarets Skibsprogram, skriver Forsvaret på sin hjemmeside. Flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen overtager tøjlerne, indtil stillingen bliver permanent besat.

Søværnet skal have ny chef. Kontreadmiral Torben Mikkelsen er fratrådt sin stilling, da han fra 1. juni i stedet skal stå i spidsen for Forsvarets Skibsprogram. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

»Forsvarets Skibsprogram forventes formelt oprettet 1. juni 2022. Forsvarets Skibsprogram får til opgave at planlægge og koordinere fremtidige skibsprojekter i takt med at det fornødne beslutningsgrundlag er tilvejebragt,« skriver Forsvaret selv.

Dermed får Torben Mikkelsen formentlig en del at gøre med anskaffelsen af Søværnets nye patruljeskibe, som regeringen og forsvarsforligskredsen i 2021 traf beslutning om at købe. De nye patruljeskibe skal udover den eksisterende opgaveportefølje af patruljering, farvandsovervågning og redningsopgaver i fremtiden også løse havmiljøopgaver. Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvilken kapacitet der skal indkøbes, men her får Torben Mikkelsen nu altså en meget direkte indflydelse.

»Forsvarets Skibsprogram vil kunne komme til at bestå af en række koncerntværgående projektkontorer, der arbejder med fx design og byggeri. Projektkontorer skal i den forbindelse sikre, at forhold vedrørende materiel, etablissement og infrastruktur, organisering, uddannelse og personel favnes i projektet. Selve materielanskaffelsen gennemføres i regi af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses i et tæt samarbejde med Forsvarets Skibsprogram,« fremgår det videre på Forsvarets hjemmeside.

Stillingen som chef for Søværnskommandoen bliver slået op. Indtil den er besat, vil flotilleadmiral og næstkommanderende i Søværnskommandoen Carsten Fjord-Larsen tiltræde som fungerende chef.

Andre læste også

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

DEBAT: Den nuværende garnisonering i Hæren er en af de primære kilder til den udfordrede bemandingssituation. Det er nødvendigt at tage den op til revision og diskutere de geografiske rammer, hvis yngre soldater skal have lyst til at blive i Forsvaret mere end et par år, mener premierløjtnant Christian...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer