Et næsten enigt Folketing vedtog torsdag at deployere en bataljonskampgruppe til Natos tilstedeværelse i Letland. Senere på dagen satte udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov godt halvdelen af bataljonen stævne på Antvorskov Kaserne, hvor sidstnævnte italesatte Danmarks særlige ansvar.

Folketinget vedtog torsdag at reagere på den tilspidsede sikkerhedssituation i Europa ved at stille flere substantielle militære bidrag til rådighed for Nato. En af krumtapperne i beslutningen er den meget omtalte bataljonskampgruppe – ofte blot omtalt som kampbataljon – som torsdag eftermiddag markerede den forestående deployering til Letland ved en udsendelsesparade på Antvorskov Kaserne. Paraden blev overværet af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov (begge S) samt chef for Gardehusarregimentet oberst Jørn Christensen.

Kampbataljonsgruppen samles af håndplukkede hærenheder fra hele landet og består af i alt cirka 800 soldater. I perioder vil den kunne suppleres med yderligere 200 mand, der blandt andet vil varetage stabs- og logistikfunktioner. Bataljonskampgruppen flyver til Letland i starten af maj og gør med sin ankomst Danmark til en af de Natos største bidragydere i Baltikum målt på antal soldater i området.

Undervejs i torsdagens udsendelsesparade på Gardehusarkasernen henvendte forsvarsminister Morten Bødskov sig direkte til de sirligt opstillede soldater og roste dem for deres beredvillighed. I lighed med kollegaen Jeppe Kofod slog Morten Bødskov derefter fast, hvorfor den forestående Nato-opgave er så vigtig:

»Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Vi er stolte af jer. I har bred opbakning fra Folketinget. Den verden, vi ser ind i nu, er en anden verden end den, vi så ind i før 24. februar 2022. Det er en dato, som kommer til at få stor betydning for Europas sikkerhed, for vores samarbejde i EU og for Nato. Ruslands adfærd hverken kan eller skal accepteres, og det er afgørende, at Danmark tager sit ansvar for at modgå det, og at vi bidrager afgørende og aktivt til at afvise dette.«

Rotation tænkt ind i bidraget

For soldaterne betyder folketingsbeslutningen, at flere måneders uvished om den nære fremtid nu kan pakkes væk, og at de i stedet kan fokusere helhjertet på den forestående opgave. Det værdsætter man ude på tjenestestederne, hvor de involverede enheder netop nu gør sig de sidste forberedelser, forklarede bataljonschef oberstløjtnant Anton Dinsen-Andersen til den fremmødte presse:

»Vi er glade for ikke længere at være på fem dages beredskab og gå vente på, at der sker et eller andet. Nu har vi fået missionen og opgaven at vide, og vi ser frem til at komme ind i vores Nato-samarbejdspartneres og den lettiske ramme, som vi skal operere i. Vi skal være med til at afskrække som del af Nato, men også til at uddanne os selv i rammen af de mange samarbejdspartnere,« lød det fra bataljonschefen, der samtidig udtrykte taknemmelighed for forståelsen blandt soldaternes pårørende.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den danske bataljonskampgruppe skal i første omgang opholde sig i Letland et halvt år, men ingen ved som bekendt, hvordan situationen ser ud til den tid. Når det bliver tid for hold 1 til at vende hjem, er Danmark derfor også indstillet på – og gearet til – fortsat at bidrage i området, slog Morten Bødskov fast ved det efterfølgende pressemøde.

»Det er vi, og det er vi selvfølgelig også forberedt på. I og med, at vi påtager os det her ansvar, sender Danmark også et klart signal om, at vi mener det alvorligt. Man skal huske på, at Danmark har en helt særlig placering: Vi ligger ved indgangen til Østersøen og har et historisk ansvar overfor de baltiske lande. Vores tilstedeværelse skal ses i den sammenhæng, og derfor vil der være tale om rotation som ordning. Det er klart, at det trækker på de gode soldater. Derfor er det en drøftelse, vi løbende tager med Forsvaret, men selvfølgelig også med Folketinget,« lød det fra forsvarsministeren.

Skarpt fælles mandat for alle udsendte

Udover de fysiske militære bidrag, har Folketinget besluttet, at soldaterne sendes til Letland med et ”tilpasset magtanvendelsesmandat”. Forsvarsminister Morten Bødskov var dog torsdag ikke meget for at konkretisere, hvad der i praksis har ændret sig, og om de danske soldater nu må foretage sig noget, de ikke har måttet før.

»Det er rigtigt, at det er et skarpt mandat. Vi skal huske på, at vi stadig er en del af en forsvarsorganisation, Nato. Men det er for at sikre, at hvis der opstår skarpe situationer, så ved de danske soldater til vands, på jorden og i luften, hvad det er for et mandat, de har at gå efter. Den brede enighed i Folketinget har også været god her, for det har stået fuldkommen klart for alle, dels at situationen er alvorlig, og at når vi sender så mange soldater, som vi gør nu – vi er allerede ret kraftigt til stede i de baltiske lande – er det mandat, som de indgår i, meget klart.«

Hvad der konkret har ændret sig fra det mandat, tidligere danske bidrag i Baltikum – herunder til Natos enhanced Forward Presence (eFP) – har haft og til nu, kom ministeren da heller ikke nærmere. Dog gjorde han klart, at det nye mandat er ensartet og fælles og gælder for samtlige danske soldater i regionen.

»Det er folkeligt sagt blevet en tand skarpere, og det gælder for alle de udsendte nu. Det er det, der har været vigtigt for Folketinget at sikre; at dem, der nu er udsendt, er det med alvoren som baggrundstæppe og med et samlet, enslydende mandat. Som du også ved, har vi under forskellige former haft styrker afsted, og de har opereret på lidt forskellige mandater. Nu er der en samlet situation, hvor mandatet så kan gøre, at selvom det er en forsvarsorganisation, vi er en del af, kan man komme i en skarp situation også.«

Udover bataljonskampgruppen har Folketinget besluttet, at Danmark stiller en fregat samt en række luftmilitære bidrag i form af et overvågningsfly, et radaroperatørbidrag og en mobil luftforsvarsradar til rådighed for Nato. Folketinget har derudover besluttet at sende en stribe ikkespecificerede våben afsted til Ukraines forsvarsstyrker.