Regeringen har brug for en øget kapacitet til VIP-flyvninger. Derfor er Forsvarsministeriet som ansvarligt ressortministerium sat til at undersøge de tilgængelige løsninger på markedet. Indflydelsesrige chefer taler for at introducere en flytype, der kan flyve helt til USA’s vestkyst.
En ny flytype til transport af kongelige og regeringens ministre kan være på vej til Forsvaret inden for ganske kort tid. I skrivende stund undersøger Forsvarsministeriet mulighederne for på både kort og længere sigt at udvide kapaciteten af VIP-fly med to ekstra fly. De skal i givet fald supplere Forsvarets eksisterende flåde af fire Challenger-fly, som i forvejen kan konfigureres til VIP-flyvning med kongelige eller repræsentanter for regeringen.
Baggrunden er ifølge OLFIs kilder en øget mødeaktivitet for flere ministre rundt om i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine og markant færre rutefly grundet efterveerne fra corona-pandemien. På. baggrund af ønskerne har OLFI søgt aktindsigt i anskaffelsesplanerne ved Forsvarsministeriet. Af sagsakterne fremgår det, at Forsvarskommandoen har opstillet tre mulige anskaffelser på den korte bane, hvilket vil sige inden for to år.
Den første mulighed (benævnt M1) er at lease to brugte Challenger CL-604, som er den flytype, Forsvaret i forvejen opererer med. De gråmalede versioner løser blandt andet overvågningsopgaver og har fungeret i rollen som maritime patruljefly i luften over Grønland, Sydeuropa og Afrika, mens en enkelt hvidmalet model alene bruges til VIP-opgaver.
Artiklen fortsætter under billedet …
Som et alternativ (M2), skriver Forsvarskommandoen, kan man satse på den let opdaterede version af samme fly, Challenger CL-650, som i kraft af at være nyere vil have en længere levetid. Endelig er en mulighed (M3) – særligt på længere sigt – at supplere med nye flytyper med såkaldt transatlantisk rækkevidde. Her kan en mulighed være typen Global 6000 (bærende billede i toppen af artiklen), som produceres af canadiske Bombardier, der også står bag Challenger-flyene.
Kortsigtet leasing besværliggør sikker kommunikation
Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen arbejder i skrivende stund med både en kortsigtet leasingmodel og med perspektiverne for et permanent indkøb af brugte flystel. Tidshorisonten for anskaffelse samt flyenes levetid afhænger af, om man i ministeriet foretrækker den ene eller anden model. Vælger man at lease to Challenger-fly kan anskaffelsesperioden være på helt ned til 3-6 måneder, selvom 9-12 måneder vurderes som mere realistisk. Ender det med et regulært køb, bliver processen længere – særligt for de nyere flytyper.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Leveringstid forventes uanset valg af M at være på maksimalt to år under forudsætning af et forceret anskaffelsesforløb. Det bemærkes desuden, at levetiden for de brugte fly vurderes at være lavest for M1 og højere for M2 og M3,« fremgår det af et stabsnotat udarbejdet i Forsvarskommandoen.
Et væsentligt krav til de nye fly er, at der kan installeres sikre kommunikationskanaler. Vælger man i første omgang at lease, kan længden af leasingperioden imidlertid få indvirkning på, hvad man kan installere af kommunikationsteknologi i flyene, fremgår det af en mail fra oberstløjtnant Casper Børge Nielsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Forsvarskommandoen.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Det vil ikke være omkostningsmæssigt fornuftigt at stille krav om specifik sikker kommunikation ifm. en korttidsleasing (1-5 år), da dette vil kræve større modifikationer, der evt. skal godkendes af civile luftfartsmyndigheder (varighed 1-2 år),« skriver han og fortsætter:
»Man kunne dog opstille ønskelige krav ifm. afsøgning af markedet og være heldig, at der findes et fly til leasing, som allerede har en eller anden form for sikker kommunikation (eller internet) installeret.«
Transatlantisk kapacitet en mere langsigtet løsning
Oplysningerne om prisen og omkostninger på de forskellige forslag er undtaget aktindsigt, så økonomien i de opstillede modeller er overstreget i de udleverede dokumenter. Det kan dog læses mellem linjerne, at den sidste løsningsmodel – indkøb og introduktion af en ny type i Flyvevåbnets flåde af fly – er forbundet med øgede driftsomkostninger til »mere hjemligt teknisk personel« samt »et øget antal besætninger«.
Ikke desto mindre virker muligheden for uden stop at kunne flyve til USA, Afrika eller Asien – op til 9500 kilometer ad gangen – som en løsning, der tiltaler flere toneangivende medlemmer af chefgruppen. En af dem er Flyvevåbnets tidligere chef, generalmajor Anders ”ERA” Rex, som i dag står i spidsen for Planlægnings- og Udviklingsstaben i Forsvarskommandoen og er involveret i anskaffelsen af de nye VIP-fly. Han peger på flere fordele ved at tænke i nye baner.
»En mere langsigtet løsning er i vores øjne en transatlantisk kapacitet, som også vil give bedre operativ kapacitet ift. evakueringer, personelrotationer, akutte indsættelser samt øget sikkerhed ifm. VIP-flyvninger,« skriver Anders Rex i en intern mail til Peter Christian Alexa, der er direktør for programmer og investeringer i Forsvarsministeriet.
Artiklen fortsætter under billedet …
At introducere en ny flytype i Forsvaret byder godt nok på en række velkendte udfordringer, men den løbende vedligeholdelse vil kunne varetages af civile virksomheder, mens omskolingen af Flyvevåbnets piloter er »uproblematisk«, vurderer Anders Rex.
»Tænker, der er rigtig mange muligheder for at sætte pakker sammen inden for dette felt. AirAlsie driver bl.a. Danfoss’ store (og meget fede) Falcon 8x (mener jeg, det er). Den kan flyve til USA’s vestkyst …«
Ingen svar før efter påske
Vælger man fra ministeriets side at binde an med en permanent anskaffelse af fly, er tidshorisonten op til to år. I mellemtiden vil behovet for at gennemføre VIP-flyvninger kunne varetages gennem JMTO’s (Joint Movement and Transportation Organisation, red.) eksisterende rammeaftaler med civile luftfartsselskaber. Dem findes der aktuelt to af, og de giver mulighed for at chartre civile fly, når der opstår behov, som ikke kan løses med Forsvarets hvide Challenger-fly alene.
Artiklen fortsætter under billedet …
Så længe behøver der dog ikke at gå. Anskaffelsestiden for M1 – den lidt ældre Challenger 604 – vil således være kortere end for den nyere 650-model og en transatlantisk kapacitet, fremgår det af Forsvarskommandoens stabsnotat, der er dateret 4. marts i år. Det gik således ganske stærkt, da man i 2015 anskaffede det eksisterende VIP-fly:
»I forhold til anskaffelsestid bemærkes, at Forsvarets hvidmalede Challenger blev anskaffet brugt og på ca. en måned i et hasteudbud grundet operativ nødvendighed.«
OLFI har spurgt både Forsvarsministeriet og Statsministeriet, hvilket øget behov der har ført til planerne om at udvide flykapaciteten. Tilsvarende har vi spurgt, hvor langt man er nået i anskaffelsesprocessen, samt hvordan ministerierne ser på behovet for en transatlantisk kapacitet. Statsministeriet henviser til Forsvarsministeriet, som dog først har tid til at svare på spørgsmålene efter påske.