spot_img

Mobile værksteder skulle have været med til Baltikum, men samler slud i Aalborg

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsministeriet købte for fire år siden 15 mobile værksteder, som dog aldrig er blevet overdraget til operativ brug. Først skulle en kran skiftes ud pga. fejldimensionering. Det resulterede i en tungere vægt med skæv balance til følge. Så skulle flere af Forsvarets lastbiler bygges om, og senest er der udstedt »brugsforbud« grundet en knækket wire på kranen.

Idéen giver rigtigt god mening. Når der opstår problemer med tungt materiel på internationale missioner, har Forsvaret adskillige gange savnet ordentlige værkstedsforhold. Under missionerne opstod derfor idéen at indkøbe såkaldte mobile værksteds-flatracks, som går under navnet Forward Repair System Nato (FRSN).

Værkstederne er bygget på bunden af 20 fods containere – såkaldte flatracks – og kan dermed nemt transporteres på Forsvarets lastbiler af typen MAN HX77 og sættes af på fast grund eller på jordbunden ude i felten. Eller … det er i hvert fald planen. Men siden projektets begyndelse har forsinkelserne ramt som dominobrikker, og i dag står værkstedscontainerne halvandet år efter levering stadig på et parkområde på Aalborg Kaserner og venter på at blive overdraget til operativ brug.

»Logistikbataljonen har endnu ikke modtaget nogen værksteds-flatracks,« fortæller major Kasper Bie.

Han er chef for den sektion i 1. Logistikbataljon, som skal overtage materiellet fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og uddanne det personel, som skal bruge de mobile værksteds-flatracks. Bataljonen indgår i 1. Brigade og er dermed en del af ”Hærens knytnæve”, som den professionelle brigade på 3-4.000 mand er blevet kaldt, da den blev besluttet oprettet ved indgåelsen af det eksisterende forsvarsforlig i januar 2018.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarets nye mobile værksted – kaldet Forward Repair System Nato (FRSN) – er bygget på en 20 fods containerbund kaldet en flatrack og kan dermed transporteres på en lastbil … hvis ellers lastbilens lasteevne kan klare presset. Foto: Ernstved

Ifølge Kasper Bie var det derfor også meningen, at de 200 mand fra Jyske Dragonregiment, som netop nu er udsendt med Natos Enhanced Forward Presence (EFP) til Estland, skulle have haft mobile værksteds-flatracks med til Baltikum. Og på samme måde skulle de 800-1.000 mand, som regeringen vil sende til Letland i maj også have haft nye værksteds-flatracks med. Men det får de ikke. I hvert fald ikke foreløbigt.

Vil det sige, at enhederne mangler nogle helt elementære værkstedsfaciliteter?

»De har ikke fået den opgradering og nye teknologiske kapacitet, som det var planen, at de skulle have. Men der har været folk i både Irak og Afghanistan uden værkstedscontainere. Det var faktisk i Afghanistan, at vi fik idéen til mobile værksteder. De vil være en stor hjælp i stort set alle missioner,« siger Kasper Bie.

Kranen kunne ikke løfte højt nok

Tilbage i juni 2021 besøgte OLFI Aalborg Kaserne for at få forevist de nyanskaffede værksteds-flatracks af den ansvarlige fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Han hedder Søren Høst, er oberstløjtnant og chef for forretningsområde ”kampstøtte” under Kapacitet Land (KALA) i styrelsen. Han er samtidig formand i styregruppen for containerprogrammet, hvori projektet med værksteds-flatrack indgår.

Inden forklaringen på forsinkelsen og de afledte konsekvenser kan det være på sin plads lige at sætte et par ord på, hvad en værksteds-flatrack i virkeligheden er.

»Det er en mobil vedligeholdelseskapacitet, som giver mekanikerne en taktisk fleksibilitet og mulighed for at trænge langt frem og gennemføre reparationer på kamppladsen. Til det formål har den forskellige aggregater om bord; svejsning, trykluft m.v. og en kran, der kan løfte forskellige medier, reservedele og en motor ud af en kampvogn. Så har den nogle gode vilkår for mekanikerne, der kan stå beskyttet for vejrliget, når de gennemfører reparationer,« fortalte Søren Høst i juni.

Artiklen fortsætter under billedet …

Oberstløjtnant Søren Høst er chef for forretningsområde ”kampstøtte” under Kapacitet Land (KALA) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Han er samtidig formand i styregruppen for containerprogrammet, hvori projektet med værksteds-flatrack indgår. Foto: Ernstved

Udbuddet fandt sted tilbage i 2017, og i april 2018 blev der skrevet kontrakt med virksomheden Glaucus om levering af i alt 15 værkstedscontainere. Prototypen skulle ifølge udbudsmaterialet være leveret et halvt år senere, men det skete ikke. Først i november 2019 modtog materiel- og indkøbsstyrelsen prototypen.

»Der opstod en uklarhed i brugerspecifikationen, som vi ikke fangede, da vi omsatte brugerspecifikationen til en kravspecifikation. Der var et krav i forhold til løftehøjden på kranen, som kunne tolkes forkert. Sagt på en anden måde: Kranen kunne ikke løfte højt nok. Det erkendte vi desværre for sent, og derfor var vi nødt til at introducere en større kran, som kan løfte højere og dermed ultimativt – og det er den sværeste opgave – at løfte motoren fra en kampvogn Leopard 2A7 op,« sagde Søren Høst i juni.

Derfor blev kranen skiftet ud med en større model, som vejer mere. Det medførte nye problemer, fordi tyngdepunktet dermed flyttede længere tilbage på flatracken, hvilket videre betyder, at der kom for stort et tryk på de bageste to aksler af lastvognen.

»Derfor rykker vi med modifikationerne værksteds-flatracken frem på lastbilen, så vægten bliver fordelt mellem de forreste og de bageste aksler,« sagde Søren Høst.

Har udstedt »brugsforbud« grundet brud på kranwire

Men den operation har vist sig at tage længere tid end ventet. Da OLFI talte med Søren Høst i juni, svarede han ganske klart på, hvornår han forventede at have de mobile værksteder taget i operativ brug.

»Det, forventer vi, vil ske inden årets udgang. Den modifikation afhænger af, hvornår lastbilerne er til rådighed for os. Så i samråd med de operative enheder trækker vi lastbilerne ind og gennemfører den her modifikation. Det forventer vi afsluttet inden årets udgang, så samtlige 15 værkstedsflatracks med de modificerede lastbiler er ude at køre hos brugerne, inden året er omme,« sagde Søren Høst.

Artiklen fortsætter under videoen …

Det nåede materiel- og indkøbsstyrelsen dog ikke, og siden er der kommet en krig i Ukraine til, et markant forhøjet beredskab og pres på Forsvarets i forvejen belastede køretøjer. I dag midt i april 2022 står de mobile værksteder stadig på parkarealet nord for hovedindkørslen til Aalborg Kaserne, og de er endnu ikke overdraget til operativ brug i 1. Logistikbataljon.

Siden er der så opstået et helt nyt problem.

»Vi har oplevet et brud på kranwiren på FRSN og er i gang med at undersøge root-cause sammen med LTS/FMI samt udbedring af fejlen sammen med leverandøren. Indtil videre er vi nødsaget til at udstede et brugsforbud på kranen på FRSN,« skrev kaptajn Benny Olsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse den 23. november i en mail til en række involverede i det mobile værkstedsprojekt.

I Aalborg kender Kasper Bie ikke til detaljerne, men forbuddet mod at bruge kranen har han noteret sig.

»Der har været en udfordring med kranen, som har resulteret i et anvendelsesstop, som er ved at blive udbedret. Den udbedring har så taget længere tid end først planlagt,« siger han.

Står ubeskyttede under åben himmel med presenninger blæst halvt af

Da OLFI i efteråret kørte forbi på vejen nord for Aalborg Kaserne, stod de mobile værksteder langs perimeterhegnet i regn og rusk med flere presenninger blæst halvt af. Det forhold havde Kasper Bie fra 1. Logistikbataljon gerne set anderledes, men da han ikke har fået materiellet overdraget, har han heller ingen indflydelse på, hvordan det bliver behandlet.

»Om presenningerne er det blevet sagt, at de mobile værksteder ikke har brug for dem. Det må jeg så tage for gode varer. Men jeg havde naturligvis foretrukket, at de havde presenninger på. Sådan plejer vi at gøre med vores materiel,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Da OLFI i oktober 2021 kørte forbi Aalborg Kaserne stod de mange mobile værkstedsflatracks uden beskyttelse i regn og rusk med presenningerne blæst halvt eller helt af. Foto: Ernstved

Oven i alt dette tyder nye hændelser på, at der kan være yderligere forsinkelser på vej. Ifølge OLFIs oplysninger er der øjensynligt opstået udfordringer med vrid i værkstedsbunden, når man læsser og aflæsser de mobile værksteder fra Forsvarets lastbiler.

Er det noget, som du har hørt om? Det er noget med, at konstruktionen åbenbart skulle give sig lidt?

»Nej. Jeg hører snakken i krogene hist og her fra nogle af dem, som har haft berøring med projektet. Men jeg har den vane, at jeg lige venter, til vi selv får det at se. Men der er ingen tvivl om, at når vi får den i hænderne, vil vi som det første gennemgå vores uddannelsesprogram i praksis for at se, om materiellet holder. I den forbindelse får vi jo nogle praktiske erfaringer med dem. Og da bliver det et nøgleelement at få dem af og på. For sådan noget skal ikke altid foregå på en asfalteret plads. Vi skal også kunne bruge dem ude i felten. Og det er jeg spændt på,« siger Kasper Bie.

Materiel- og indkøbsstyrelsen er gået på påskeferie

I det oprindelige udbud fra 2017 bad FMI om 11 værkstedsflatracks, men efter kontraktens indgåelse i april 2018 blev antallet øget med fire. Den oprindelige kontraktsum lød på 25,4 mio. kr., men udskiftningen af kranen og de fire ekstra enheder har foreløbig bragt den samlede omkostning alene for de 15 flatracks op på over 40 mio. kr.

I november 2020 spurgte Folketingets Forsvarsudvalg ind til sagen, og dengang svarede daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), at projektet holdt sig inden for en planlagt ramme på mellem 40 og 50 mio. kr. Den pris holder stadig – eller det gjorde den i hvert fald i juni, da OLFI talte med Søren Høst fra FMI.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om Glaucus ApS. og Christoffer Gregers Glæsels stævning af Michael Bruus Jensen efter en opsigtsvækkende udbudsproces ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse …

»Jeg kan ikke oplyse den præcise pris, for det er kommercielt fortroligt. Men den målværdi, som vi har opgivet i rammeaftalen, lå på mellem 40-50 mio. kr., og det har vi holdt os inden for – også efter at vi har fået de 15 stykker leveret og gennemført og implementeret nogle modifikationer – så har vi holdt os inden for den målværdi,« sagde Søren Høst.

Det store spørgsmål er så, hvad der skal ske nu, og hvornår de 15 værkstedsflatracks bliver overdraget til operativ brug. Det ville OLFI gerne have spurgt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om, og vi sendte derfor torsdag morgen styrelsen en række spørgsmål. Grundet påskeferien kan FMI dog ikke love svar før efter påske i uge 16.

Overdragelse til operativ brug har stadig lange udsigter

Men Kasper Bie fra 1. Logistikbataljonen fortæller gerne, hvilke udfordringer han som operativ aftager af de mobile værksteder har oplevet, og hvornår han håber at få værkstederne udleveret.

»Vi har fået ombygget nok biler til, at vi kan påbegynde uddannelsen (af instruktørerne, red.). Så lige nu venter vi kun på flatracksene. Men det er klart, at den endelige implementering ude ved den underafdeling, som skal bruge dem, der skal de sidste biler også bygges om.«

Så selv om I skulle modtage flatracksene i morgen, så har det stadig lange udsigter, før de kan tages i brug operativt?

»Der vil som minimum gå nogle måneder, og så skal det passe sammen med de øvrige aktiviteter, som er planlagt. Så ja, der vil gå noget tid.«

Hvor frustrerende er det som chef, der skal modtage materiel, at skulle vente og vente og vente og ikke kunne få lov at tage det i brug?

»Haha! Ja, det kommer an på, hvordan man er som person. Jeg betragter det som et vilkår, for jeg kan ikke gøre noget ved det. Men det, der frustrerer mig mest, er, at vi har fået det flyttet ad flere omgange. Når vi modtager en justering af modtagelsesdatoen, så laver vi vores planer om. Det involverer noget koordination og noget arbejde. Når vi så flere gange får ændret den dato, skal vi lave planerne om igen og igen. Det er nok det, der frustrerer os mest, fordi også koster nogle ressourcer.«

Hvor meget har det kostet i spildte ressourcer?

»Det har jeg ikke en nøjagtig opgørelse over. Men det er ikke ubetydelige ressourcer. Vi har brugt noget tid på det. Men der er selvfølgelig ikke nogen, der gør det her med vilje,« siger Kasper Bie.

OLFI ville gerne have interviewet direktør Christoffer Glæsel fra virksomheden Glaucus, men han har ikke reageret på vores henvendelser.

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Kim Boen Lessèl
Læser
Kim Boen Lessèl
13. april 2022 16:02

Det er simpelhent utroligt, at anskaffelser gennem FMI mere eller mindre hver gang giver problemer. Det er som om man ikke lære af de fejl der laves. Så sætningen : “Forsvaret mangler ikke penge, de svinebruger dem bare” , åbenbart stadig gældende.

Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
12. april 2022 8:41

Skrap læsning. Hvem er leverandør og hvem har lavet?