Krigen i Ukraine rokker ikke ved, at der ingen forhøjet trussel er mod Nato og rigsfællesskabet. Det slog forsvarsminister Morten Bødskov (S) fast på åben høring om Nato i Arktis, hvor både han og flere eksperter også gjorde klart, at Nato ikke bør spille nogen operativ rolle i det arktiske område.

Ruslands invasion af Ukraine og de efterhånden halvanden måned lange krigshandlinger i landet ændrer ikke på trusselsbilledet for Danmark, for rigsfællesskabet eller for Nato i bredere forstand. Sådan lød vurderingen fra forsvarsminister Morten Bødskov (S), som var helt klar i mælet, da han onsdag i sidste uge talte ved Folketingets Forsvarsudvalgs åbne høring om Natos rolle i Arktis.

»Der er ikke nogen direkte trussel mod hverken Danmark eller Nato. Det er vigtigt at holde fast i,« lød det fra ministeren, da han af udvalgsformand Rasmus Jarlov (K) blev bedt om at forholde sig til det aktuelle trusselsbillede mod Danmark og rigsfællesskabet i lyset af Ruslands ageren i Ukraine.

Rusland er en af de største aktører i Arktis og har de senere år oprustet militært med blandt andet langtrækkende bombefly på øen Nagurskoye. Alligevel gjorde Bødskov det undervejs i sin tale klart for tilhørerne i Landstingssalen, at hverken han eller regeringen mener, at Nato skal spille nogen operativ i området i den umiddelbare fremtid.

»Det ligger ikke i kortene på nuværende tidspunkt og i det nuværende trusselsbillede, at Nato indtager en egentlig operativ rolle med permanent tilstedeværelse af hverken styrker eller hovedkvarterer i området. Nato kan bidrage til øget koordination og kan være med til at styrke vores overblik. Men vi må også forvente, at Nato vil stille større krav til de arktiske allierede om at stille flere og bedre kapaciteter i regionen til rådighed, til gavn for hele alliancen,« lød det fra forsvarsministerne.

Ikkearktiske stater har ikke noget at gøre i Arktis

Netop Arktis – eller ”det høje nord”, som det hedder i Natos terminologi – er i stigende grad blevet et fokusområde for den transatlantiske forsvarsalliance. Det skyldes dels Ruslands militære oprustning, Kinas stigende interesse i området, og at polarisen smelter og gør nye sejlruter farbare.

Danmark og de øvrige arktiske Nato-stater gør dog klogt i at holde fast i ikke at involvere Nato mere end højst nødvendigt, lød det fra en anden af høringens talere. Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet slog således på tromme for, at Nato også i fremtiden fylder så lidt som muligt i Arktis. I stedet bør Nato fortsætte som hidtil og nøjes med at operere i stræderne mellem Grønland, Island og de britiske øer – det såkaldte GIUK Gap – og omkring alliancens nordligst beliggende medlemsland.

»Jeg har svært ved at se, hvad ikkearktiske stater har at gøre i det arktiske områder bortset fra at beskytte GIUK-stræderne og Norge. I det omfang, vi øger tilstedeværelsen i rigsfællesskabets område, får vi bare endnu mere bøvl med russerne, end vi allerede har,« lød det i karakteristisk klare vendinger fra Peter Viggo Jakobsen.

I dag er amerikanske styrker permanent tilstede på Island og i Grønland. Den tilstedeværelse er både nødvendig og tilstrækkelig og skal ikke suppleres med andre Nato-lande, mener Peter Viggo Jakobsen. Danmarks og rigsfællesskabets rolle bør derfor også i fremtiden være delt mellem et bilateralt samarbejde med USA på den ene side og Nato på den anden.

»I min optik har rigsfællesskabet en dobbelt udfordring. Vi skal dels hjælpe Nato til håndtere GIUK og med at beskytte Norge fra russisk aggression. Og vi skal bidrage og hjælpe amerikanerne med at lave en troværdig afskrækkelse af russiske angreb på Thule-basen. Det skal vi gøre uden at komme mere op at slås med russerne og skabe mere højspænding, end vi har i dag.«

Fornyet diskussion af arktiske styrkemål

Selvom Nato altså ikke kommer til at spille en operativ rolle i Arktis, har alliancen som nævnt fået øjnene op for, at området får en stadig mere central placering på det sikkerhedspolitiske verdenskort i fremtiden. Derfor kan det blive aktuelt at diskutere regulære Nato-styrkemål for de arktiske nationer – en tanke, som forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i sin tid luftede, men som i dette medies spalter blev skudt ned af militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ifølge konstitueret centerleder ved CMS Kristian Søby Kristensen kan styrkemålene dog godt komme på tale, i takt med at den militære tilstedeværelse i Arktis øges, og behovet for at finde en gangbar model for arbejdsdelingen i regionen stiger.

»Pointen er, at den (arbejdsdelingen, red.) er til debat. Det betyder også, at de forskellige udfordringer, som Danmark står overfor, skal debatteres på ny. Der er en anden relation mellem det bilaterale med USA og det multilaterale i Bruxelles, som skal håndteres,« lød det fra Kristian Søby Kristensen.

»Det betyder, at man i Danmark, Grønland og Færøerne skal forholde sig til og måske diskutere ting i Nato, som man ikke har været vant til at diskutere i forhold til Arktis og Nordatlanten. Der kommer til at være en snak omkring styrkemål, som måske vil fokusere på andre dele af Nordatlanten og Arktis end tidligere. Hvilken rolle regionen kommer til at spille i Natos forsvarsplanlægningsproces er også et spørgsmål. Det samme gælder for alliancens forsvars- og afskrækkelsesprofil, såvel som i de regionale forsvarsplaner.«

Hele høringen kan ses på Folketingets tv.