Nato reagerer på Ruslands aggression i Ukraine ved at indsætte fire nye kampgrupper i Østeuropa. Samtidig bliver generalsekretær Jens Stoltenbergs tid på posten forlænget med et år. Begge tiltag er fornuftige i lyset af den aktuelle sikkerhedssituation, mener Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.

Nato reagerer nu på Ruslands invasion af Ukraine ved at placere fire multinationale kampgrupper i Østeuropa. Det står klart efter dagens topmøde i forsvarsalliancen.

I en fælles udtalelse efter mødet kalder Nato Ruslands ageren for »den alvorligste trussel mod euro-atlantisk sikkerhed i årtier«, og det betyder altså, at man nu øger den militære tilstedeværelse i det, som nogle kalder Natos østflanke.

Kampgrupperne placeres i henholdsvis Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet som en direkte konsekvens af den russiske aggression mod Ukraine, som blev invaderet for præcis en måned siden. Det er et fornuftigt træk, der giver god mening netop nu, mener Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen.

»Det er noget andet end at sige, at vi alle sammen lægger hånden på Artikel 5. Det er meget mere fysisk at sende nogle kampgrupper. Det er lidt uklart, hvordan kampgrupperne skal sammensættes. Men når man siger, at det er Nato-kampgrupper, vil jeg gå ud fra, at de bliver sammensat af bidrag fra forskellige Nato-lande, ligesom vi kender det fra de eksisterende fire kampgrupper.«

Artiklen fortsætter under tweetet …

NATO-topmødet er afsluttet👇
Putin håbede på et splittet ⁦@NATO⁩ efter hans overgreb på Ukraine. Han tog fejl! NATO står stærkere end nogensinde. Sammen med vores allierede viser Danmark sammenhold, løft af forsvarsbudgetter og markant stærkere afskrækkelse af Putin #dkpol pic.twitter.com/VTmJKeLGQR

— Morten Bødskov (@mfMorten) March 24, 2022

Den meget omtalte danske kampbataljon, som er placeret i Slagelse og aktuelt er på fem dages beredskab, kommer dog formentlig ikke til at spille nogen rolle, mener Lars Bangert Struwe.

»Den er øremærket til en af de fire enheder, der er i Baltikum og Polen. Det er svært at se, at vi sender mere fra den. Så skulle det være andre komponenter fra brigaden, som man kan sende afsted til at løse logistikfunktioner for nogle af de andre styrker eller efterretningsregimentet eller sådan et eller andet. Men jeg har svært ved at se, at vi har overskydende personel og materiel til at bidrage, men man kan jo blive overrasket.«

Nato har valgt en »salomonisk løsning«

Udover de militære skridt står det efter dagens topmøde også klart, at Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg får et år længere på posten, end han oprindeligt var tiltænkt. Forlængelsen af Stoltenbergs mandat skal i lighed med deployeringen af kampgrupperne ses i lyset af den aktuelle sikkerhedssituation i Europa, hvor det for nuværende ikke er hensigtsmæssigt at kaste alliancen ud i et valg af ny frontperson. Samtidig har Stoltenberg gjort sig fortjent til at fortsætte, bemærker Lars Bangert Struwe.

Artiklen fortsætter under tweetet …

#NATO leaders met at a critical time for our security. We agreed to strengthen our deterrence & defence for the longer-term. We also agreed to give further support to #Ukraine & to continue to impose costs on #Russia. Transatlantic solidarity remains vital https://t.co/e9jW4zopkR

— Jens Stoltenberg (@jensstoltenberg) March 24, 2022

»Jens Stoltenberg er en virkelig dygtig kriseleder, og at skifte hest midt i den aktuelle krise, tror jeg, at de fleste gerne vil være foruden. Det ville jo også udløse interne diskussioner om, hvem der skal afløse – skal det være en, der repræsenterer Sydeuropa, Nordeuropa, Østeuropa? Lige nu har man lavet den salomoniske løsning, hvor man forlænger Stoltenberg, fordi det går godt,« siger Lars Bangert Struwe.

»Under krisen har han virkelig vist, hvad han kan. Det er kommet til udtryk ved, at det, man har haft i skåltaler i mange år i diverse kommunikeer, er blevet til virkelighed. Under Stoltenbergs og Ursula von der Leyens (formand for EU-kommissionen, red.) ledelse, ser vi pludselig et markant samarbejde mellem EU og Nato. Det er virkelig vigtigt, at Jens Stoltenberg kan fortsætte det partnerskab, han helt åbenlyst har fået med Ursula von der Leyen og med den amerikanske ledelse. Det gør, at vi alle sammen kan sove trygt i nat.«

Ro på vognen vil frustrere Rusland

Med de to konkrete beslutninger og forsikringerne om en sammentømret alliance har Nato vist en handlekraft, som man vil ærgre sig over i Kreml.

»Jeg hæfter mig ved, at det under krisen har vist sig, at der er ro på Nato-vognen. Man kan blive enige om nogle vigtige ting,« siger Lars Bangert Struwe.

Han noterer sig, at enigheden både er kommet til udtryk i de konkrete beslutninger og i de ting, der står usagte tilbage efter mødet i Bruxelles.

»Nogle gange skal man høre efter det, som ikke er blevet sagt: Der er ikke blevet trukket nogen rød linje, som man risikerer at snuble over, fordi man alligevel ikke kan handle af frygt for eskalation. Det, synes jeg, er vigtigt. Hele tanken om en flyveforbudszone over Ukraine er ikke blevet et emne – i hvert fald ikke udadtil. Resultatet er, at der er ro på vognen i Nato, og det må bekymre Putin – og i øvrigt også kineserne. De havde planlagt efter, at Polen og Ungarn ville én ting og Bulgarien noget andet. Lige nu er der fælles fodslag, som der skal være i en alliance på randen af noget meget, meget alvorligt.«

Alt i alt står Nato tilbage med det bedst tænkelige udfald af topmødet, mener Lars Bangert Struwe.

»Det har været et virkelig fornuftigt udfald, og jeg tror, at vi alle skal være glade for, at Nato står sammen, og at Stoltenberg bliver ved roret. Det fungerer rigtig godt lige nu.«