spot_img

Ud af flyverskjulet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: Da Trine Bramsen udnævnte Flemming Lentfer til forsvarschef, skete det med en forventning om, at han som ”styrelseschef” skulle undlade at blande sig i den offentlige debat. Nu er der en ny minister, som har en helt anden åbenhedspolitik end sin forgængers tavshedsregime. Med krig i Europa har forsvarschefen et stort ansvar for at indgyde ro og skabe tryghed og samtidig fortælle danskerne, hvad der sker i Forsvaret. Måske er han ved at forstå det.

Trofaste lyttere af programmet Frontlinjen på Radio4 studsede måske en smule over indledningen på tirsdagens udsendelse. Her havde jeg forsvarschef Flemming Lentfer med på en telefon, men interviewet handlede ikke så meget om det, som man måske umiddelbart kunne forvente. I stedet kørte det en smule i tomgang, fordi jeg ad flere omgange stillede forsvarschefen et yderst relevant spørgsmål, som han imidlertid gled af på uden at svare.

I lige præcis den disciplin har han selv og Forsvarskommandoen vist sig at være i en helt særlig klasse og liga for sig selv. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Artiklen fortsætter under playeren …

Men lad mig indledningsvis gå halvandet år tilbage i tiden, da daværende forsvarschef Bjørn Bisserup annoncerede sin afsked et år før tid. Ud af en række kandidater valgte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) at pege på netop Flemming Lentfer, som på det tidspunkt var direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse analysen af den nyudpegede forsvarschef …

Valget kom for mange som en overraskelse, fordi Flemming Lentfer på trods af et dengang 37 år langt karriereforløb i Forsvaret med krige og danske soldaters deltagelse i internationale missioner i det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen og Mali – for bare at nævne nogle – aldrig nogensinde havde været udsendt i en international mission. I stedet havde Flemming Lentfer primært gjort tjeneste i stabe, hvor opgaverne mere handlede om forvaltning og administration end nogen form for operativt virke.

I den rolle har Flemming Lentfer haft det fortrinligt, fordi meget af arbejdet foregår i det skjulte uden for offentlighedens søgelys. Af samme grund blev han i forbindelse med sin udnævnelse til forsvarschef af onde tunger i Forsvaret kaldt landets bedst slørede soldat, for ”ingen har nogensinde set ham eller lagt mærke til ham”.

En defensiv og bizar kommunikationsstrategi

Hele ansættelsen af Flemming Lentfer varslede ilde for dem, som håbede, at en ny forsvarschef ville betyde mere åbenhed i toppen af det militære hierarki, end tilfældet havde været med Bjørn Bisserup og før ham Peter Bartram. Jeg selv bad ligesom en række andre medier om et tiltrædelsesinterview med den nye forsvarschef med en baggrund som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. Men det hele blev afvist med den begrundelse, at Flemming Lentfer gerne ville have tid til lige at ”sætte sig i stolen”, før han gav interview til pressen.

Det virkede mildest defensivt og bizart, at en militær topchef, hvis opgave ultimativt er at lede soldater i krig, skulle bruge halvanden måned på at sætte sig ind i arbejdet, før han ønskede at tale med den offentlighed, som noget måbende måtte forvente svar fra den nye mand i chefstolen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse, hvordan general Flemming Lentfer sendte alle de forkerte signaler ved sin tiltrædelse som forsvarschef …

En årsag til forsvarschefens defensive og afvisende adfærd overfor pressen åbenbarede sig imidlertid, da jeg i januar 2021 efter halvandet års ventetid endelig fik mit første interview med daværende forsvarsminister Trine Bramsen. Hun lagde ikke skjul på, hvilken rolle forsvarschefen skulle spille – eller rettere holde sig langt fra – i offentligheden.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Forsvaret er en styrelse på lige fod med alle andre styrelser. Det skal gøres klart for alle. Når man er forsvarschef i Danmark, er man styrelseschef. Jeg må også sige, at som forsvarschef er man jo ikke valgt politiker. Det er politikerne, som er valgt til at kommunikere og stille op i debatter. Forsvaret er en politisk organisation. Man ville jo heller ikke sige, at vi ikke kunne diskutere skattepolitik, fordi direktøren for Skattestyrelsen ikke stiller op til interview. Vi lever i et demokrati, og der er det de politisk valgte, som stiller op og tager de politiske debatter,« sagde hun dengang.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af interviewet med forsvarsministeren, modtog OLFI en mail fra Forsvarskommandoen. Der blev alligevel ikke noget tiltrædelsesinterview med den nye forsvarschef.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan general Flemming Lentfer har aflyst lovede interview med Berlingake og OLFI …

»Forsvarschef Flemming Lentfer takker nej til at stille op til interviewet, da han har valgt fremadrettet at kommunikere om tiltrædelsen til sine medarbejdere via interne platforme. Vi skal beklage, hvis du tidligere er blevet stillet et tiltrædelsesinterview i udsigt,« skrev pressemedarbejderen ved Forsvarskommandoen.

Da jeg derefter rettede en ny henvendelse til Forsvarskommandoen og bad om et interview, som skulle være fremadrettet og ikke have noget med forsvarschefens tiltrædelse at gøre, kom der hurtigt svar fra den daværende kommunikationschef.

»Han stiller heller ikke op til et interview om fremtiden,« skrev oberst Susanne Lund, som siden har forladt sin stilling i Forsvarskommandoen.

Dobbeltinterview kørte helt af sporet

Det absurde lukketheds-teater i toppen af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen fik mig til at rette henvendelse til en journalist fra Ritzaus Bureau, der som den eneste havde fået mulighed for at interviewe Flemming Lentfer i forbindelse med sin tiltræden som forsvarschef den 1. december 2020. Af en aktindsigt i Forsvarskommandoen fremgik det, at journalisten Thomas Hee havde interviewet både Flemming Lentfer og Trine Bramsen i et dobbeltinterview på forsvarsministerens kontor.

»FMN (Forsvarsministeriet, red.) orienterede, at journalisten ikke havde stillet spørgsmål til ministeren, hvilket havde resulteret i en trykket stemning under interviewet,« stod der at læse i et notat fra Forsvarskommandoen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om et interview, som kørte helt af sporet …

Min snak med Thomas Hee mundede ud i en artikel om det pågældende dobbelt-interview, som kørte helt af sporet. Artiklen fik sagen til at eksplodere ikke bare i medierne, men også på Christiansborg, hvor Trine Bramsen blev kaldt i flere samråd. Her skældte hun voldsomt ud på medierne og anklagede OLFI for at opdigte historier og skabe splid. Forsvarsministeren stod fast på at kalde forsvarschefen for en styrelseschef, og hun fik samtidig sagt, at journalisten fra Ritzau havde opført sig »uvornt« og »ubehøvlet«.

Det gjorde ikke sagen bedre. Hendes angreb på Danmarks eneste nyhedsbureau fik Ritzau-direktør Lars Vesterløkke til at gå i rette med Trine Bramsen. Han havde lyttet til Thomas Hees båndede interview fra den 1. december.

»Thomas har ikke sagt noget, som en pæn og anstændig journalist ikke ville sige,« forklarede Lars Vesterløkke til OLFI.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFI-redaktør Peter Ernstved Rasmussens analyse af samspillet mellem forsvarschefen og forsvarsministeren …

Efter kritik fra stort set alle sider inklusiv Forsvarets faglige organisationer blødte Trine Bramsen op. Nu måtte forsvarschefen alligevel gerne være forsvarschef og stille op til interview, og hun opfordrede sågar til, at han skulle deltage mere åbent i debatten. Hvordan han så ville gøre det, forklarede Flemming Lentfer, da jeg interviewede ham i februar sidste år på forsvarschefens kontor.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Det gør jeg jo bl.a. ved at tale her med dig,« Flemming Lentfer.

På den baggrund kunne man tro, at forholdet til pressen var normaliseret, og at forsvarschefen herefter ville prioritere åbenhed og tilgængelighed for pressen. Men offentligheden skulle blive meget klogere. Hvis det var hensigten, lykkedes det i hvert fald umådeligt dårligt, og siden sine første interviews har forsvarschefen i den brede offentlighed virket som gået under jorden.

Aflyste interview med uafhængige medier

Vi har fra OLFIs og programmet Frontlinjen på Radio4 adskillige gange forsøgt at få forsvarschefen i tale – bl.a. den 2. november, da vi forespurgte om et interview omhandlende implementeringen af det igangværende forsvarsforlig. Det var et par uger inden, at Forsvarskommandoen selv meldte ud, at Forsvaret ikke når i mål med fem forligsinitiativer inden forsvarsforligets udløb med udgangen af 2023. Forsvarskommandoen gav først tilsagn om et interview, men trak siden i land, da vi havde fremsendt emnerne for interviewet.

»På baggrund af spørgerammen takker forsvarschefen nej til at stille op til interviewet,« svarede Forsvarskommandoen.

Vi spurgte på den baggrund hvad i spørgerammen, som han ikke brød sig om, men det kunne vi ikke få at vide. Den 16. december bad vi om et interview om Forsvarets økonomi, fordi Forsvarskommandoen havde meldt ud om en økonomisk ubalance på 1 mia. kr. i de budgetter, som forsvarschefen selv har ansvaret for.

»Det bliver et nej tak i denne omgang,« lød svaret fra Forsvarskommandoen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Trine Bramsens tid som øverste politiske chef i Forsvarsministeriet …

Den 15. februar spurgte vi om et interview på baggrund af det akut øgede beredskab forårsaget af begivenhederne i og omkring Ukraine, men det kunne ikke lade sig gøre grundet andre aktiviteter.

»Men forsvarschefen er umiddelbart positiv over for at medvirke på et senere tidspunkt,« skrev Forsvarskommandoen.

Senest rettede vi på OLFI telefonisk henvendelse mandag efter det historiske pressemøde i Spejlsalen søndag den 6. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med partilederne fra V, K, R og SF præsenterede det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik for at høre, hvad det egentlig betyder for Forsvaret. Svaret var et »nej tak«, og da jeg bad om en begrundelse, lød svaret, at der endnu ikke var truffet nogen politiske beslutninger, og at forsvarschefen på den baggrund ikke ønskede at udtale sig.

Da jeg senere på ugen skrev til Forsvarskommandoen med en forespørgsel om et interview til Frontlinjen på Radio4 om samme emne, kom der hurtigt svar per mail.

»Vi må desværre takke nej til interview i denne omgang.«

Selvfølgelig skal forsvarschefen udtale sig

Helt anderledes åben og tilgængelig har Danmarks nye forsvarsminister været for offentligheden med hyppige optrædener i pressen siden sin udnævnelse fredag den 4. februar. Trine Bramsen nåede at være forsvarsminister i mere end to et halvt år, og i den periode gav hun ét fælles interview til OLFI og Frontlinjen på Radio4. Men en time efter, at Morten Bødskov havde været hovedperson i ministeroverdragelsen i Forsvarsministeriet, stod han i Radio4’s studie og lod sig interviewe i 20 minutter og lovede i den forbindelse mere åbenhed og militær faglighed i den offentlige debat. Under det interview spurgte jeg ham, hvilken rolle han mener, at forsvarschefen skal spille i den offentlige debat.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Det er klart, at jeg og andre selvfølgelig gerne vil høre, hvad der ligger bag de beslutninger, som han træffer. I diskussionen om han skal og hvor meget, må jeg sige, at han selvfølgelig skal udtale sig. Det er vigtigt for vores fælles forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse, og den rolle som Forsvaret spiller i vores samfund,« sagde Morten Bødskov.

I mandags fandt min kollega Jeppe Reedtz Husted fra Radio4 ved en tilfældighed ud af, at Forsvaret i sidste uge havde udgivet en podcast, som var et interview med forsvarschef Flemming Lentfer om betydningen af det nationale kompromis for Forsvaret. Det var et interview foretaget af en af forsvarschefens egne medarbejdere om præcis de emner, som forsvarschefen ikke mente at kunne stille op til hos OLFI og Radio4.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil lytte til Forsvarets podcast, hvor forsvarschef Flemming Lentfer bliver interviewet af en af sine egne medarbejdere om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik …

Set i det lys kontaktede jeg Forsvarsministeriet for at høre, hvad forsvarsministeren mente om, at forsvarschefen afviste et interview med den frie og uafhængige presse om det nationale kompromis, men samtidig beredvilligt svarede på spørgsmål om samme emne i en podcast udgivet af Forsvaret selv. Svaret fra Forsvarsministeriet kom nogle timer senere.

“Det er Forsvarschefens egen beslutning, hvem han vælger at lade sig interviewe af,” skrev Morten Bødskov.

Og det har han selvfølgelig ret i. Vi fandt det dog relevant at debattere Forsvarskommandoens og forsvarschefens lukkethed i Frontlinjen tirsdag, og vi havde derfor inviteret Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, i studiet. Det valgte vi dog at aflyse, for en time inden udsendelsens begyndelse ringede Forsvarskommandoen og tilbød os alligevel at interviewe forsvarschef Flemming Lentfer.

Artiklen fortsætter under playeren …

Resultatet blev noget aparte. Det ville have været helt forkert bare rydde Forsvarskommandoens spin af vejen og gå direkte til de spørgsmål, som var den oprindelige plan. Jeg spurgte derfor forsvarschefen, hvad der havde fået ham til at ændre holdning og med en times varsel pludselig at stille op til interview.

Det svarede han aldrig på. Men jeg måtte forstå, at han er en travl mand, som havde forladt et chefmøde for at være med i Frontlinjen. Hvorfor dog – han havde jo takket ned ad flere omgange?

Åbenhed handler om grundlæggende demokratiske værdier

Og sådan følte nogle lyttere nok, at vi spildte deres tid med et interview, som i virkeligheden kørte i ring. Det er den risiko, man må løbe som journalist, hvis man ikke vil lade sig føre rundt i manegen af den magt, som man er sat i verden for at forholde sig kritisk til. Forsvarskommandoen prædiker åbenhed, men optræder i virkeligheden som en af de mest lukkede og uigennemsigtige myndigheder i kongeriget Danmark. Og det er en skam.

Når jeg holder forsvarschefen fast og søger svar på et spørgsmål om lukkethed, som han ikke vil svare på, handler det ikke om en selvoptaget journalist, der føler sig vigtigere end den øverste chef for de væbnede styrker. Det drejer sig hverken om interview-fnidder eller en personlig vendetta, men om at stå fast på nogle helt grundlæggende demokratiske værdier og principper i det danske samfund.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læsehistorien om den norske forsvarschef, general Eirik Kristoffersen, som ifølge de norske politikere i Stortinget skal blande sig i den offentlige debat …

Når man er forsvarschef, har man – præcis som Morten Bødskov formulerer det – et meget stort ansvar for at stille sig til rådighed for offentligheden gennem pressen. Han har en demokratisk pligt til at fortælle, hvilke militærfaglige overvejelser der ligger til grund for de beslutninger, som han træffer. »Det er vigtigt for vores fælles forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse, og den rolle som Forsvaret spiller i vores samfund«.

I øjeblikket raser en grufuld krig under 1.000 km fra den danske grænse, atom-truslen fra Rusland vokser for hver dag, og på få uger har landets politikere taget flere historiske beslutninger om ad flere omgange at hæve Forsvarets beredskab og tilføre det forsvarspolitiske område gigantiske summer end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

Det kalder på åbenhed, inddragelse og forklaring – uden naturligvis at gå på kompromis med sikkerheden. Men i stedet for pro-aktivt at opsøge mulighederne, har forsvarschefen haft travlt med at afvise interviews og forklare, hvor travlt han har. Det skal man naturligvis respektere, så længe forsvarschefen også respekterer offentlighedens naturlige krav på at se og høre den mand, der i sidste ende har ansvaret for danskernes sikkerhed i den aktuelle og yderst kritiske situation.

Ros til forsvarschefen for at stille op igen

På baggrund af Ruslands invasion af Ukraine vil politikerne nu endelig hæve forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp, som vi lovede Nato helt tilbage i 2014 at gøre inden udgangen af 2024. Men modsat stort set alle andre lande omkring os, som reagerer kraftigt og kontant på den aktuelle trussel, har forsvarschefen personligt anbefalet politikerne først at nå op på de 2 pct. af bnp i 2033.

Det kræver en forklaring, og den burde forsvarschefen råbe ud fra tage og vinduer. Men det gør han ikke. I stedet forklarede han mig tirsdag, at der stort set ikke er forskel på den danske og den tyske model for at nå de 2 pct. Tyskland vil tilføre Bundeswehr 100 mia. euro svarende til 750 mia. kr. i en engangsbevilling allerede i år og siden hæve forsvarsbudgettet fra 1,5 til 2 pct. i løbet af to år. I Danmark tilfører politikerne ekstra 5 mia. kr. til Forsvaret de kommende to år, og dernæst skal forsvarsbudgettet hæves til 2 pct. af bnp i løbet af 12 år! Jeg er spændt på at høre, i hvilken skole forsvarschefen har gået.

Læs også: Danmark fortsætter sin fodslæbende opbakning til Nato trods løfte om 2 pct.

Jeg er naturligvis ked af, hvis mit interview tirsdag ikke levede op til lytternes forventninger. Til gengæld vil jeg gerne lette på baretten i anerkendelse af forsvarschefens helt nye tilgang til pressen. Efter det mislykkede interview talte jeg med hans pressechef og foreslog, at vi begynder forfra i næste udgave af Frontlinjen på Radio4 tirsdag kl. 11.05 og sætter god tid af til et ordentligt interview, hvor vi når rundt om alle de ubesvarede spørgsmål.

Den invitation har forsvarschefen accepteret. Det aftvinger respekt og tak for det. Nu håber jeg så, at Forsvarets lukkethed og efterslæb fra Trine Bramsens totalitærstats-inspirerede lukketheds-regime en gang for alle bliver sprængt i stumper og stykker, og at Morten Bødskovs nye åbenhedslov får lov at blomstre ned igennem både de militære og civile geledder. Når ballonen er gået op, og krigen banker på vores fordør, skal forsvarschefen lyse op som et kommunikativt fyrtårn, der indgyder ro og skaber tryghed i den danske befolkning.

Det kræver, at man kravler ud af sit flyverskjul og udviser synlig ledelse og proaktiv kommunikation. Måske forsvarschefen er ved at forstå og lære det.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jakob Thorsen
Læser
Jakob Thorsen
20. marts 2022 0:23

Genial tegning!