Flere chefer i Forsvaret blev både overraskede og ærgerlige, da forsvarschef Flemming Lentfer på et virtuelt møde internt i Forsvaret mandag forklarede, at han selv har anbefalet politikerne en horisont på næsten 12 år for at nå et forsvarsbudget på 2 pct. af bnp. Det vækker både vantro og harme blandt nogle af Forsvarets chefer, at »vi selv træder på bremsen«.

Det har vakt opsigt og er blevet kaldt både »uambitiøst« og »pinligt«, at søndagens ”nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik” har udstukket en økonomisk plan, der først får forsvarsbudgettet op på 2. pct. af bnp med udgangen af 2033 – om næsten 12 år.

Kritikken har været rettet mod de politiske partier bag aftalen, som ud over Socialdemokratiet tæller Venstre, De Radikale, De Konservative og SF. Baggrunden er, at Danmark på Nato-topmødet i Wales helt tilbage i 2014 skrev under på en aftale, der havde til hensigt at få alle Nato-landene til at bruge 2 pct. af bnp på forsvar allerede i 2024. En lang række Nato-lande har allerede indfriet løftet, og flere følger inden for få år.

Men nu viser det sig, at kritikken slet ikke skal rettes mod de partiformænd, som har underskrevet aftalen. I stedet er det forsvarschef Flemming Lentfer, der selv har anbefalet politikerne først at nå målsætningen om næsten 12 år – 10 år efter udløbet af den eksisterende forsvarsforlig i 2023. Da Flemming Lentfer blev udpeget som forsvarschef af tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), var han direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»Dansk Forsvar står overfor en historisk omstilling. Investeringerne, der skal sikre det, er af tilsvarende historisk karakter. Derfor var anbefalingen fra Forsvarskommandoen til de politiske partier, at det samlet set sker over en 10-årig periode,« skriver Forsvarskommandoen i et svar til OLFI og Radio4.

Sad med hagerne nede på bordpladen

Mandag orienterede forsvarschef Flemming Lentfer om aftalen på et virtuelt chefmøde i Forsvaret, og ifølge flere kilder udtrykte han stolthed over aftalen, som med en 10-årig horisont for det kommende forsvarsforlig ifølge forsvarschefen giver ro til både tilbundsgående analyser og langsigtede investeringer. Omvendt modtog flere i chefgruppen meddelelsen om den ualmindeligt langstrakte økonomiske plan med både overraskelse og mismod.

»Vi sad med hagen nede på bordpladen. Den politiske aftale er lukket og præsenteret for offentligheden, så løbet er kørt. Men vi er mange, som ikke forstår, at det er os selv, der træder på bremsen. Det er jo ikke, fordi vi ikke ved, hvad vi står og mangler og gerne ville have. Vi har en moralsk forpligtelse til at vise, at vi kan omsætte pengene fornuftigt, og det kan vi gøre en del hurtigere end en tidsramme på 12 år. Man bliver både træt og mistrøstig, når man hører forsvarschefen, og man spørger sig selv: Er det virkelig, der vi står?,« fortæller en af mødedeltagerne til OLFI.

En kilde i chefgruppen undrer sig over, at Forsvaret ikke tager imod pengene med kyshånd og får oprettet en fond, hvor Forsvaret kan trække pengene, når der er brug for dem. Samme model er på tegnebrættet i Tyskland, hvor den nyvalgte socialdemokratiske kansler Olaf Scholz tre dage efter Ruslands angreb på Ukraine annoncerede, at han vil give det tyske Bundeswehr en saltvandsindsprøjtning på 100 mia. euro i år svarende til 750 mia. kr. og dernæst vil hæve forsvarsbudgettet fra 1,5 pct. til 2 pct. på bare to år.

Artiklen fortsætter under playeren …

Dermed står den danske økonomiske plan i skærende kontrast til Tyskland, som vi ellers gennem mange år har ligget i læ af, når vi har skullet forsvare overfor Nato ikke at være nået i mål med løftet fra 2014 eller bare have udarbejdet en plan for at nå det. Brigadegeneral Jakob Henius er Danmarks forsvarsattaché i Berlin, og han forklarede tirsdag i programmet Frontlinjen på Radio4, at den tyske kanslers beslutning om at øge udgifterne til det tyske Bundeswehr så markant på bare to år bunder i et ønske om en gang for alle at sende et klar budskab til Tysklands allierede i Nato.

»Den tyske beslutning skal først og fremmest set som politisk. Det vigtige er her signalet til de tyske allierede og ikke mindst til USA, så uanset hvem, der er præsident i USA om få år, så kan Tyskland sige, at ”vi har besluttet at lade Tyskland og de tyske skatteborgere – om jeg så må sige – ”mærke smerten” bl.a. gennem den pulje på 100 mia. euro, som vi har stillet til rådighed. Bare rolig, venner, vi bruger allerede 2 pct.”, og så vil de allierede nok ikke stille så mange spørgsmål mere,« forklarede Jakob Henius.

Tyskland kan lettere absorbere store bevillinger

At Tyskland har helt andre muligheder for at absorbere gigantiske bevillinger på kort tid, mener en anden af mødedeltagerne i forsvarschefens virtuelle orientering, som heller ikke ønsker sit navn frem. Han erklærer sig positiv over for forsvarschefens langsigtede plan og begrunder det netop med argumentet om, at investeringer i forsvar tager tid til analysearbejde, investeringer, leveringer og uddannelse af personel.

»Den tyske kansler har en forsvarsindustri i sit eget land, som han kan investere pengene i. Derfor kan han omsætte pengene langt hurtigere, end vi har mulighed for i Danmark. Svenskerne og englænderne kan det samme, men vi har ikke nogen forsvarsindustri af nævneværdig størrelse herhjemme, og det er en af årsagerne til, at det er sværere for os at bruge pengene hurtigt,« siger medlemmet af chefgruppen.

Ifølge OLFIs oplysninger har det øjensynligt slet ikke været overvejet i Danmark at oprette en forsvarsfond, hvor politikerne kunne allokere pengene med kort varsel, hvorefter Forsvaret kunne bruge pengene, når der blev brug for dem. I stedet kommer pengene først om mange år, og blandt nogle af Forsvarets chefer forstår man ganske enkelt ikke forsvarsledelsens rationale, fordi det danske forsvar i øjeblikket er slidt ned og savner stort set alt fra ammunition, våben og uniformer over køretøjer, materiel, reservedele og moderne bygninger til personel, uddannelse og øvelser.

»Der er krig i Europa under 1.000 km fra Danmark, og Putin ønsker Ukraine fjernet fra landkortet. Det kræver handling nu. Men der er åbenbart en opfattelse i toppen af vores eget system, at vi slet ikke kan bruge pengene. Hvis det er tilfældet, så skal der laves noget om. Pengene kunne meget hurtigt omsættes, hvis der var vilje til det. Kun ganske få er uenige i, at vi kan bruge pengene langt hurtigere. Jeg ved ikke, om jeg skal kalde det en skandale, tragisk eller til grin. Men en plan på næsten 12 år kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Det er pinligt,« siger en deltager i forsvarschefens virtuelle chefmøde.