spot_img

Optimisme på øvelsesterrænet i Oksbøl: Kampbataljonen har, hvad den skal bruge

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Kampbataljonen i Slagelse skal kunne være klar til deployering på blot fem dage, hvorfor der er skruet op for de sidste uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Tirsdag skulle resultatet af anstrengelserne stå en prøve i øvelsesterrænet i Oksbøl, hvor både soldater og ledelse understregede, at man er klar og hverken mangler materiel eller mandskab.

At gå fra 30 til blot fem dages beredskab stiller store krav til forberedelse, træning og øvelsesaktivitet. Det har man erfaret i 1. Brigade og særligt i Gardehusarregimentets 1. Infanteribataljon, hvor ledelse og mandskab fik mere end almindelig travlt, da Danmarks beredskab i Nato Readiness Initiative-beredskabet (NRI) for nylig blev forhøjet. Med forhøjelsen blev forberedelsestiden skærpet til højst fem dage i tilfælde af, at Nato ønsker at deployere bataljonen et sted i Europa.

Situationen i Ukraine har nødvendiggjort et højere militært beredskab over hele Europa, og af samme grund satte de af 1. Brigades enheder, der indgår i det forhøjede beredskab, i denne uge hinanden stævne i Oksbøl. Her har kampbataljonen – rettelig 1. Panserinfanteribataljon (I/GHR), fået selskab af både artilleripjecer og en række sanitets-, transport- og opklaringsdelinger fra garnisoner andre steder i landet.

Enhederne har øvet sammen gennem hele 2021, og mens man ved seneste større øvelse i efteråret brugte tiden på defensive taktiske aktiviteter, er soldaterne denne gang gået i offensiven med det formål at tage terræn fra en modstander, som nu selv skal trænges i defensiven. Det er ingen let opgave at koordinere de forskellige enheder og få dem til at arbejde sammen på kryds og tværs, forklarer oberstløjtnant Anton Dinsen-Andersen, chef for 1. Infanteribataljon i Slagelse, da han i fuld sløring tager imod pressen under et ophold i øvelsen:

»Det er en masse tandhjul, som de sidste ugers tid har øvet hver for sig og er blevet opdateret på de forskellige uddannelseskrav. Nu mødes vi i terrænet for at få tandhjulene til at mødes. Det er noget af det allersværeste: at bringe folk samme sammen og få dem til at integrere sig og lave det, vi kalder samvirke, hvor vi får tingene til at virke.«

Et halvt års øvelsesaktivitet gennemført på tre uger

Pressen er for en kort bemærkning inviteret med på en kigger, og det er formentlig de færreste blandt de tilstedeværende civile journalister, der denne tirsdag vil kunne gennemskue, hvis tingene ikke kører så glat, som øvelsesledelsen kunne tænke sig. Trods lidt ventetid ser alt da også ud til at gå efter planen, da en række infanterikampkøretøjer (IKK) og pansrede mandskabsvogne kører snert forbi fotograferne og gennemfører ovennævnte vandpassage på deres vej mod fjenden i den sydlige ende af terrænet.

Artiklen fortsætter under billedet … 

En IKK af typen CV90 passerer en å i terrænet, før jagten på fjenden sættes ind. Foto: Niels Hougaard

Tingene skal selvfølgelig helst lykkes – måske især, når man har inviteret den samlede danske verdenspresse til Vestjylland. At blive klar til at være klar på fem dage har ikke desto mindre været en udfordring, og det blev nødvendigt at sætte turbo på de sædvanlige forberedelser, da ordren om det korte varsel pludselig indløb oppefra, fortæller Anton Dinsen-Andersen. Blandt andet blev det nødvendigt at håndplukke soldater fra forskellige enheder, så huller i strukturen kunne blive lukket hurtigst muligt.

»Vi fik travlt med at ændre den uddannelsesplan, som vi havde lagt. Det, vi plejer at gennemføre på et halvt år, skulle gennemføres på tre uger. Det har vi ikke kunnet uden Hæren og Forsvarets hjælp med at tilvejebringe alt fra materiel til personel, så vi kommer op på 100 procent.«

Netop materiellet har de forgangne uger og måneder fyldt meget i pressens dækning af Forsvaret den seneste tid. Flere centrale forligsinitiativer er udskudt, andre er kørt skævt eller forsinkede, og der tegner sig i det hele taget et billede af et lidet velfungerende forsvar langt fra, hvad sikkerhedssituationen i Europa kalder på. Det er dog ikke noget, man i brigaden har mærket til i forbindelse med forberedelserne til en eventuel NRI-deployering, og det er heller ikke noget, soldaterne bruger krudt på at spekulere over.

»Vores fokus er 100 procent det faglige. Den opgave, vi har fået, er essensen af at være professionel soldat. For os har det ikke været en udfordring, for vi har fået tilvejebragt de eventuelle mangler, vi måtte have,« siger Anton Dinsen-Andersen og gør sit til at udrydde enhver tvivl om budskabet:

»Vi har, hvad vi skal bruge. Jeg tror ikke, at der har været tid og overskud til at kigge i OLFI eller nogle af de andre medier. Vi følger selvfølgelig med i medierne i forhold til, hvad der sker – især i forhold til Ukraine-situationen – men ellers har vi et 100 procent fagligt fokus.«

»Vi har, hvad der skal til for at løse vores opgave«

At militærfagligheden er det foretrukne samtaleemne forbliver tydeligt, da OLFI taler med Phillip, som er gruppefører i en panserinfanterideling, og som selv skal med bataljonen, hvis Nato efterspørger det. Heller ikke han lader sig distrahere af, hvad nærværende eller andre medier skriver om forsvarsforlig, materieludeståender eller pengemangel. Hvis han gør, skjuler han det i al fald godt. Han erkender dog, at det af og til kan være vanskeligt at abstrahere fra den offentlige samtale.

»Jeg vil ikke sige, at det er nemt, men det er en af vores opgaver som soldater; at kunne holde hovedet koldt, selvom der foregår mange ting rundt omkring os,« lyder det fra Phillip.

Artiklen fortsætter under billedet …

Både materiel og mandskab er klar til deployering, garanterer gruppefører Phillip (nr. to fra højre), da OLFI møder ham i øvelsesterrænet i Oksbøl. Foto: Niels Hougaard

»Vi har, hvad der skal til for at løse vores opgave. I den forstand er vi klar, selvom der skulle være mangler på nogle ting. Som udgangspunkt har vi det, vi skal bruge, og vi er klar til, hvis der sker et eller andet. Ellers træner vi bare herhjemme og bliver bedre og bedre.«

Phillip og kollegerne er med andre ord fysisk og mentalte forberedte på, hvad fremtiden byder dem. Samtidig er de indforståede med, at uvished er et grundvilkår i Forsvaret, fortæller han. Til gengæld kan uvisheden om kampbataljonens umiddelbare fremtid give anledning til bekymring hos soldaternes pårørende, og her bliver det straks sværere at parkere tankerne andetsteds.

»Baglandet er den helt store anke. Det er svært at forklare derhjemme, om vi skal afsted eller ikke afsted, hvor vi skal hen, eller om vi skal blive herhjemme. For os soldater handler det om at se en uge, nogle gange bare en dag, frem. Så arbejder man den dag eller uge og får færdiggjort dét. Det er sådan, det kører. Vi ser kun en uge frem for at holde fokus på det, vi laver,« siger Philip.

Soldater og førere har fået værktøjer til stresshåndtering

Netop hensynet til de familier, venner og kærester er noget, der ligger mange af soldaterne omkring kampbataljonen på sinde, fortæller Anton Dinsen-Andersen. Det er også det, der er den store forskel fra andre indsættelser, hvor en fast rotationskalender gør, at familierne derhjemme har noget nogenlunde fast at forholde sig til.

»Det er noget, vi taler åbent om, og som vi er nødt til at forholde os til i forhold til vores pårørende, som jeg har stor respekt for, og som bakker os op i den her opgave. Så én ting er selvfølgelig at tale om, hvad det betyder at være på fem dages beredskab – hvad er det i bund og grund, der stresser os? Alle soldaterne og førerne har fået noget om stresshåndtering: Hvad er det, der sker i hovederne på os, når vi hele tiden er på en eller anden form for beredskab?«

For bataljonschefen handler det dog først og fremmest om at kommunikere direkte med de soldater, han selv har ansvaret for.

»Det, jeg har gjort for de soldater, jeg har nede i Slagelse er at kommunikere direkte til dem. Når jeg har haft samlinger med hele bataljonen eller har været ude og tale med nogle af mine soldater, kommunikerer jeg også med de pårørende og beder dem om at bringe budskaber med hjem. Især når det går så hurtigt, er det svært at få synkroniseret al kommunikation med de pårørende og med jer (pressen, red.). Der har den kørt gennem mig og soldaterne og de pårørende.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Soldater fra 1/GHR rekognoserer og finder det bedste sted for panserkøretøjerne at passere åen. Foto: Niels Hougaard

Uvisheden og de deraf følgende udfordringer til trods, er Anton Dinsen-Andersen ikke det fjerneste i tvivl om sit mandskabs evner og gåpåmod. Det er en kapabel bataljon, Nato har at trække på, hvis det viser sig at blive aktuelt. Da OLFI spørger, hvor tæt den er på at være helt procent klar til indsættelse, må han dog gå i rette med journalistens terminologi og igen gøre opmærksom på, at man endnu ikke ved, hvilket missionsområde man kan ende i:

»Når du siger indsættelse betyder det jo, at vi kender tid og sted og rum. Vi er klar til at blive deployeret et eller andet sted hen, og så må vi se, hvor det er henne, og hvad der skal til for at blive hundrede procent klar til indsættelse. Der vil altid lige efter en deployering være en fase, hvor der er behov for noget rutinering og opdateret viden.«

Tirsdag eftermiddag i Oksbøl er de tilstedeværende journalister efterfølgende vidne til den ene vandpassage efter den anden. Det hele ser ud til at køre som en velsmurt maskine, og tidsplanen bliver fulgt så godt, som det nu er muligt i dens møde med virkeligheden. Man tror bataljonschefens ord: Fundamentet hjemmefra virker til at være på plads, og hverken gejst eller optimisme lader noget tilbage at ønske.

Bærende billede: Et infanterikampkøretøj accellererer mod syd efter at have gennemført en vandpassage. Foto: Niels Hougaard

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer