Fredag eftermiddag udgav Udenrigsministeriet en fælles myndighedsevaluering af forløbet omkring den evakueringen fra Afghanistan i august. Forsvarets og ministeriets eget personel modtager ros, mens Forsvarets Efterretningstjeneste får hug for sin fejlslagne vurdering af tidshorisonten for Talebans tilbageerobring af Kabul.

Med de flestes øjne rettet mod Ukraine udgav Udenrigsministeriet fredag eftermiddag den længe ventede evaluering af den kaotiske evakuering af dansk og afghansk ambassadepersonale fra Kabul i august 2021. Konklusionerne på undersøgelsen byder på både ros og ris til de involverede parter, ligesom arbejdsgruppen kommer med anbefalinger til, hvordan en lignende situation bør gribes an i fremtiden.

»Evalueringen konkluderer, at en tidlig indsats af Forsvaret i Danmark og udsendelse af Forsvarets kapaciteter til nærområdet samt erfarent personel fra Udenrigsministeriet og myndigheder under Forsvarsministeriet og Justitsministeriet til Kabul og Islamabad var afgørende for en hurtig og effektiv igangsættelse af den danske evakueringsoperation fra Kabuls lufthavn under meget vanskelige arbejdsvilkår,« fremgår det indledningsvis af evalueringen.

Ikke overraskende når den tværministerielle arbejdsgruppe derefter frem til, at de indløbne efterretninger forud for Talebans magtovertagelse og evakueringen var mangelfulde og skyld i, at de danske myndigheder blev taget på sengen. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede indtil kort før magtovertagelsen, at det var usandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang – en forudsigelse, som siden skulle vise sig at være endog temmelig langt fra realiteterne på slagmarken.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Forsvarets Efterretningstjeneste bør som konsekvens heraf fremover kommunikere tydeligere om usikkerhederne i Efterretningstjenestens vurderinger, ligesom der bør anvendes styrket analytisk og metodisk trykprøvning af de forudsætninger, der ligger bag vurderingerne.«

FE’s scenarier blev ikke udfordret

Forsvarets Efterretningstjeneste vil dog også gerne have bedre informationer den anden vej og efterspørger »dybere og tidligere indsigt i modtagernes konkrete efterretningsbehov og konteksten for disse gennem målrettet dialog med andre danske myndigheder« hedder det i evalueringen, som anbefaler et øget fokus på risikoen for international ”gruppetænkning” fremover.

Også i forhold til selve planlægningsarbejdet og overvejelserne omkring mulige scenarier er der læring at drage fra evakueringen i august. Her lænede man sig i for høj grad op ad efterretningstjenestens vurderinger, mener evalueringens forfattere.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Udenrigsministeriets evakueringsplanlægning baserede sig på Forsvarets Efterretningstjenestes hovedscenarier, men scenariernes præmisser, herunder et muligt kortere tidsperspektiv for et sammenbrud, blev ikke udfordret. Evalueringen konkluderer derfor, at beredskabsplanlægning for evakuering fremover i højere grad bør inkludere scenarier, som vurderes mindre sandsynlige, men som vil kunne have store konsekvenser.«

Endelig skulle Udenrigsministeriet parallelt med afprøvning af tolkeaftalens anvendelighed i det nye trusselsbillede »have indstillet til udenrigsministeren, at der ekstraordinært blev påbegyndt konkret beredskabsplanlægning af en evakuering af repræsentationsansatte. Og til trods for at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang.«

Behov for faste kriterier

Evalueringen når ikke frem til, at det er nødvendigt at revidere de mere generelle retningslinjer for, hvornår udenlandske repræsentationsansatte skal indgå i evakueringsplanlægningen på danske repræsentationer i udlandet.

Læs også: Ministre gik til koncert, mens Kabul faldt til Taleban