Fregatten ”Esbern Snare” sejler på nationalt mandat, men dens tilstedeværelse i Guineabugten har alligevel øget sikkerheden til søs mærkbart. Skal effekterne være vedvarende, bør danske og europæiske politikere dog fortsætte engagementet, mener kommandørkaptajn og netop hjemvendt skibschef Lars Povl Jensen.

Fregatchef Lars Povl Jensen er ikke i tvivl om, at “Esbern Snares” solomission i Guineabugten har været – og fortsat er – en succeshistorie.

»Vi har haft en rigtig god mission, hvor vi har opfyldt det formål, vi blev sendt afsted for at opfylde.«

Tirsdag i sidste uge vendte “Esbern Snares” besætning hjem ombord på “Absalon”. Grundet strenge coronarestriktioner i Ghana lod det sig ikke gøre at gennemføre en såkaldt flyvende udskiftning i landet, som det ellers var planlagt. Derfor blev løsningen at sejle søsterskibet til den spanske flådestation Rota, hvor der blev roteret besætning og byttet skib. I Rota fik “Esbern Snare” desuden ny helikopter, før fregatten med ny besætning atter satte kursen mod Guineabugten.

Den hjemvendte kommandør og skibschef har de seneste måneder kunnet læse mangt og meget om både regeringens forberedelser af Operation Meridian og om sin besætnings opgaveløsning. Dels udmøntede de danske ambitioner om en europæisk flådestyrke sig aldrig i noget konkret, og da man siden tog fire pirater til fange, viste det sig, at Danmark ikke kunne udlevere dem lokalt, men måtte slippe de tre af dem fri. Kritikken har til tider været øredøvende. I dag, tre måneder inde i missionen, bør de kritiske røster dog forstumme, mener Lars Povl Jensen, der tirsdag gæstede Frontlinjen på Radio 4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Lars Povl Jensen peger på, at der i 2021 blev registreret 18 piratangreb i det farvand, som ”Esbern Snare” de forgangne tre måneder har patruljeret, mens der under fregattens deployering kun har været tre. Siden den dramatiske skudveksling mellem danske frømænd og ni formodede pirater, som i slutningen af november kostede fem pirater livet, har der ingen nævneværdig aktivitet været.

»Det ene af angrebene var vi faktisk involveret i, og så var der ét, der skete, før vi rigtig kom i gang nede i området. Så i virkeligheden har der stort set ikke været noget pirateri, mens vi har været i området. Det var jo det, vi blev sendt afsted for: at skabe større sikkerhed for skibstrafikken i området. Vi har også fået tilkendegivelser fra skibstrafikken om, at de synes, at det har været sikkert og rart at sejle der, mens ”Esbern Snare” har været i nærheden.«

Piraterne bliver presset på åbent hav og under land

Selvom både Storbritannien, Italien og Frankrig gennem de senere år har haft flådeenheder i området, har ”Esbern Snare” ikke denne gang været en del af en flådestyrke. Alligevel kan effekten af den danske tilstedeværelse i Guineabugten tydeligt aflæses i de relevante tal, fortæller Lars Povl Jensen.

»Der har været et generelt fald i 2021 på omkring 40 procent, og i den periode, vi har været dernede, er faldet – alt efter, hvordan man måler – på omkring 80 procent. Så jeg er ikke i tvivl om, at det har haft en effekt, at vi har været til stede,« lyder vurderingen fra Lars Povl Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forud for den danske deployering har piraterne i området tillige fået sværere arbejdsbetingelser tættere under land og i Nigerdeltaet, hvor de nationale kystvagter og forsvar med europæisk støtte løbende har skærpet antipirateriindsatserne. Dermed bliver der mindre og mindre plads at boltre sig på for de ofte voldsparate piratergrupperinger, og det kommer den civile skibstrafik til gavn.

»Det, at piraterne er ude på det åbne farvand, hvor vi har været, er måske en effekt af, at man i årevis har lavet kapacitetsopbygning med landene i området og derfor har presset piraterne ud. Nu har vi så måske medvirket til at få presset dem tilbage igen, og alt i alt betyder det, at piraterne er mere pressede, uanset om de er indenfor eller udenfor, end de tidligere har været,« siger Lars Povl Jensen.

Med de danske resultater i hånden håber han nu at kunne bidrage til at overbevise danske og europæiske politikere om den ræson, der er i at være til stede i det pirateriplagede farvand. Det er nødvendigt med en længerevarende tilstedeværelse af flådeenheder, hvis piraterne ikke skal vende tilbage, og spørger man den danske fregatchef, må det fremover gerne være med mere end ét orlogsskib.

»Jeg håber, at vi har inspirereret andre nationer til nu at sende skibe derned, fordi man faktisk med et enkelt skib og en enkelt helikopter kan have en stor effekt. Tænk, hvis vi nu havde været to skibe og to helikoptere, så havde vi måske helt kunnet undgå pirathændelser ude på det åbne farvand.«

Pressens dækning kammede over

Lars Povl Jensen erkender dog samtidig, at der med den tilspidsede sikkerhedspolitiske situation i Europa in mente må prioriteres, og at det ikke er så enkelt som så at opretholde presset på piraterne.

»Jeg skal ikke stå og prioritere Forsvarets opgaver, for jeg ved, at der er andre alvorlige opgaver på tapetet, men der er ingen tvivl om, at en fortsættelse af vores indsats vil være det helt rigtige. I hvert fald indtil man er sikre på, at piraterne har fundet en anden metier. Det vil være en drøm, enten at vi bidrager videre, eller at andre nationer tager tråden op og indsætter skibe i området,« lyder opfordringen fra fregatchefen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Der har dog også været hældt malurt i bægret for Lars Povl Jensen og hans besætning, fortæller han. Mens missionen har været meningsfuld for ham selv og mandskabet – og for den danske handelsflåde, som løbende har udtrykt taknemmelighed – har det været så som så med den konstruktive dækning af Operation Meridian i medierne. I hvert fald mener Lars Povl Jensen ikke, at pressens dækning har ydet missionen retfærdighed.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at både jeg og besætningen nogle gange har følt, at man har prøvet at tale missionen ned. Vel vidende, at det er helt legalt at sætte spørgsmålstegn ved, at der ikke er lavet de her aftaler (om udlevering af pirater, red.), eller at det ikke blev til en international indsættelse. Jeg syntes, det kammede en lille smule over, og det tror jeg, at vi alle sammen gjorde. Det blev til, at så skulle man ikke være taget afsted. Jeg synes faktisk, at vi har bevist, at det var nødvendigt, at vi tog afsted, for uanset at alt ikke var på plads inden, så har vi faktisk haft en effekt i området,« siger Lars Povl Jensen uden at fremhæve de kritiske røster ved navn.

En af dem har dog været OLFIs redaktør – og vært på Frontlinjen – Peter Ernstved Rasmussen, som tager Lars Povl Jensens anke til efterretning og langer besætningen en undskyldning:

»Jeg vil gerne indrømme, at jeg måske var for hurtig til at skrive, at noget måtte være gået galt (under aktionen mod piraterne den 24. november, red.), for omstændighederne var forholdsvis voldsomme. Hvis nogen i din besætning har følt sig ramt, vil jeg gerne sige undskyld til dem.«