spot_img

Frygten for Rusland lurer i Baltikum, mens danske F-16 igen patruljerer luftrummet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det er ikke bare den politiske ledelse i Litauen, som sætter pris på det danske bidrag til Baltic Air Policing (BAP). Også i befolkningen glæder man sig over de nære bånd til Danmark, mens man ser med bekymring på udviklingen langs grænsen mellem Rusland og Ukraine. Torsdag gæstede udenrigsminister Jeppe Kofod de danske soldater på flybasen i Šiauliai.

Vilnius, Litauen

Humor virker altid. Også selv om situationen er gravalvorlig.

»Hr. Ambassadør. Jeg vil gerne beholde et af dem her.«

Den litauiske præsident Nauseda henvender sig til Danmarks ambassadør, Hans Brask, og peger på det danske F-16 kampfly, som står parkeret i hangaren for at skabe lidt ekstra blikfang for verdenspressen. Den er mødt op på flybasen i Šiauliai små 200 km nordvest for hovedstaden Vilnius for at dække den ekstraordinære begivenhed, at de danske kampfly igen er tilbage i Litauen.

Det er kun to måneder siden, at de sidste danske F-16 fra Fighterwing Skrydstrup forlod den baltiske flybase. Flere af de udsendte har knapt nok nået at pakke ud fra den sidste udsendelse, før de blev kaldt tilbage og sendt til Baltikum igen. Baggrunden er den eskalerende konflikt på grænsen mellem Rusland og Ukraine, som har fået Nato til at øge sin tilstedeværelse langs Natos østlige grænse.

Artiklen fortsætter under billedet …

En dansk soldat holder vagt ved det danske F-16 kampfly, der sammen med tre øvrige fly igen er udstationeret i Litauen i regi af Nato-missionen Baltic Air Policing. Foto: Maria Oien

De omtrent 60 mand fra Flyvevåbnet har de seneste dage modtaget takketaler fra både den litauiske præsident, forsvarsminister Anušauskas og senest fra både den litauiske udenrigsminister Landsbergis og hans danske kollega, Jeppe Kofod, der torsdag besøgte basen i Šiauliai.

»Tusind tak og held og lykke med jeres mission. Jeg kan mærke, at også værtslandet Litauen er sindssygt stolt af at have danskere her igen, og at samarbejdet fungerer på alle niveauer rigtig fint og rigtig godt. Det er jeg selvfølgelig stolt af som dansker,« sagde Jeppe Kofod i sin tale til de danske soldater, der i anledning af besøget alle var samlet i flybasens kantine.

Niels Henrik Johansen er oberst og Danmarks forsvarsattaché til Estland, Letland og Litauen. Han er enig i, at det er ganske imponerende, at soldaterne på så kort tid kunne rykke ud på endnu en mission, som de normalt bruger næsten et år på at forberede.

»Da det danske flyvevåben forlod Baltic Air-missionen den 1. december sidste år, forventede ingen, at de danske kampfly skulle komme tilbage til Baltikum så hurtigt. Det særlige i denne omgang er, at missionen er uden for tørn, og det hele skete så hurtigt,« siger han til OLFI.

»Det er selvfølgelig ressourcekrævende hurtigt at skulle udsende fire F-16 fly med stabs- og støttepersonel. Men den hurtige udsendelse viser bare, hvor godt det danske og det litauiske flyvevåben arbejder sammen.«

Trods den øgede trussel er opgaven den samme

Danmark har sammenlagt bidraget ni gange til missionerne i Baltikum siden 2004, da de tre lande blev en del af Nato. Kun én gang tilbage i 2014 har det det danske detachement været udstationeret i Estland, mens de resterende missioner har haft base i den nordlitauiske by Šiauliai, som ligger små 150 km fra havebyen Klaipeda ved Østersøens bred. Syv af de gange har Danmark været leder af Nato-missionen, som bærer navnet Baltic Air Policing (BAP).

De mange danske BAP-missioner i Baltikum er kun overgået af Belgien og Polen, der har været ledere på BAP-missionen henholdsvis 10 og otte gange. I denne omgang leder Polen missionen, og derfor var det også to polske F-16 fly, der torsdag gav en lille opvisning for den danske udenrigsminister i Šiauliai.

På trods af den øgede trussel og spændingerne med Rusland omkring Ukraine adskiller missionen sig ikke fra de foregående, fortæller major Thomas, der er pilot og leder af den danske mission i denne omgang. Opgaven er den samme – at gennemføre patruljeringer i luftrummet og opretholde et afvisningsberedskab overfor eventuelle krænkelser.

»Det er en helt almindelig mission. Men det er klart, at der er flere ting, som vi er opmærksomme på denne gang,« forklarer han.

Den største forskel fra de tidligere missioner er, at Danmark i denne omgang udfylder et mindre tomrum i Natos enhanced Air Policing-mission, som blev oprettet umiddelbart efter Ruslands annektering af Krim i 2014 for at styrke BAP-missionen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Et dansk F-16 har nærkontakt med et russisk Flanker-kampfly i luftrummet over Baltikum. Arkivfoto: Forsvaret

»Lige nu betyder det aktuelle danske bidrag, at der flyver 12 kampfly over Baltikum, der så for øvrigt er forstærket af yderligere fly fra USA. Det danske bidrag kan derfor ikke betragtes som en opskalering af Natos Baltic Air Policing-mission,« siger forsvarsattaché Niels Henrik Johansen.

En oversigt fra Nato bekræfter, at pladsen uden Danmarks hurtige indsættelse ville have stået tom, efter at Portugal forlod flybasen Šiauliai i slutningen af november. Ifølge oversigten har der siden 2014 i alt 13 ud af 25 gange manglet fly og personel til at udfylde enhanced Air Policing-missionen. Senest i foråret 2021, da Italien og Tyskland stod for opgaven, og der altså ikke var nogen til at tage over fra Portugal.

Konkret har de manglende bidrag betydet, at der i de måneder kun var otte fly til at patruljere det baltiske luftrum og ikke 12, som det nu er tilfældet med Danmarks tilstedeværelse, der i øvrigt kommer midt inde i en rotation.

Baltikum forbereder befolkningen på krig

De baltiske lande ligger på grænsen til Europa, og geopolitisk har der siden de tre landes selvstændighed for 31 år siden konstant været trusler af den eller anden art fra Rusland. Især har hybride angreb som cyberangreb været en stor udfordring. Senest oplevede Litauen og Letland en art angreb fra Belarus, da tusindvis af migranter væltede ind over grænsen. En oplevelse, som især Litauen var hurtige til at kalde et hybridangreb ikke bare fra Belarus, men fra Rusland.

Derfor bliver beredskabet hele tiden forbedret og udviklet, og med den ulmende konflikt i Ukraine har Baltikum opgraderet styrkerne yderligere. I slutningen af januar vedtog Litauens regering en strategi, der skal styrke samfundets modstandskraft og opbygge viden og kompetencer til både væbnet og uvæbnet modstand.

»De baltiske lande har den klare opfattelse af den russiske præsident Putin, at man kun kan modstå hans pres ved at stå stærkt og ikke give efter på nogen måde. Derfor øver landene deres kriseplaner og forbereder befolkningen på, at der måske kan komme en konflikt i Ukraine, der kan påvirke dem,« siger Niels Henrik Johansen.

Det er svært for den almindelige litauer at sætte ord på, hvad det konkret er, man frygter fra Rusland. I det store hele handler det om Ruslands utilregnelighed, og hvor Nato vil stå, hvis en væbnet konflikt flytter sig til Belarus og videre til Litauen. Kan og vil alliancepartnerne hjælpe?

Tysklands seneste udmeldinger i forbindelse med situationen omkring Ukraine hjælper ikke lige frem på nervøsiteten i Litauen. Med Belarus og den russiske Kaliningrad-enklave som naboer ser det sydligste af de tre baltiske lande sig meget udsat. Hos den ældre del af befolkningen, der kan huske livet under Sovjetunionen, handler det også om at være forberedt på lidt af hvert. Nødgeneratorer bliver testet i tilfælde af, at Rusland tager gassen og dermed strømmen. Andre er begyndt at gemme kontanter, i det tilfælde at banksystemet skulle gå ned i forbindelse med eksempelvis et cyberangreb.

Den yngre del af befolkningen har større tiltro til Nato og EU, men de stiller sig i stedet spørgsmålet; “I tilfælde af krig skal jeg flygte mod vest, eller skal jeg blive og kæmpe?”

Stærk dansk tilstedeværelse i Baltikum

Derfor har det også mødt stor tak og værdsættelse fra Litauens side, at Danmark i den aktuelle tilspidsede situation igen har bidraget med fire kampfly. Blandt andet kaldte Linas Kojala, direktør for Eastern Europe Studies Centre med hovedsæde i Vilnius, i sidste uge Danmark for en “ubesunget helt” i et indlæg i Berlingske på grund af kampflybidraget.

På samme måde svømmer den litauiske forsvarsministers opslag på Facebook om de danske fly i udsagn som “Ačiū Danijai!”, “Tak Danmark!”. Selvom missionen i sig selv ikke er noget ekstraordinært, er den det for litauerne. Især handler det om Danmark og de baltiske landes historisk stærke samarbejde – også militært. Udover det kontinuerlige bidrag til Baltic Air Policing-missionen har Danmark også sat sig stærkt på de Nato-enheder, der er udstationeret i de baltiske lande.

I Nato Force Integration Unit i Litauen er øverstkommanderende den danske oberst Peter Nielsen. I Letland har Multinational Division North sit hovedkvarter, hvor den danske brigadegeneral Lennie Fredskov Hansen er chef, ligesom danske Henrik Beckvard er reseacher ved Natos Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence i Estland.

Desuden er danske kampsoldater fra Jyske Dragonregiment i disse dage på vej til Estland, hvor Danmark hvert andet år er en del af Nato-missionen under navnet Enhanced Forward Presence (EFP), der blev oprettet i 2016 som en reaktion på Ruslands annektering af Krim. De 220 danske soldater skal igen være udstationeret på basen i Tapa i Estland, hvor de senest var i 2020. Missionen består i alt af 1.100 soldater i rotation i hvert af de tre baltiske lande og Polen.

Selvom missionen følger en længe forberedt rotation, foregår den aktuelle udsendelse imidlertid i en særdeles kritisk periode med ekstraordinært høje spændinger langs grænsen til Rusland. Det gælder for også de danske F-16 fly, der rent rutinemæssigt skal patruljere det baltiske og polske luftrum frem til slutningen af marts.

Herefter er det planen, at Spanien, Frankrig og Tjekkiet overtager missionerne i Baltikums luftrum. Hvordan det ser ud om et par måneder, kan hurtigt komme an på, hvordan konflikten i Ukraine udvikler sig.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer