Den maliske overgangsregerings påstande, om at Danmark har sendt jægersoldater til landet uden tilladelse, har ingen gang på jorden. Sådan lød det tirsdag fra Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, som afviser den maliske udlægning og udtrykker støtte til den danske regering.
Danmark har efterlevet alle regler og aftaler i forbindelse med indsættelsen af det kontingent af jægersoldater, som i sidste uge ankom til Mali for at deltage i den internationale antiterrorindsats gennem Task Force Takuba. Det slår Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, fast i kølvandet på både dansk og international forundring over et kontroversielt kommuniké fra den maliske regering, skriver blandt andre Reuters.
I den skriftlige udtalelse postulerer den militære overgangsregering i Mali ellers, at de danske soldater er indsat uden forudgående aftale med de rette myndigheder og i strid med gældende aftaler, ligesom Danmark opfordres til at trække sine soldater ud af landet igen.
Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med virkeligheden, lyder det nu fra Frankrig, der leder den antiterrorindsatsen i den uroplagede Sahel-regionen gennem Operation Barkhane, som Task Force Takuba hører under. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), havde derfor ret, da han tirsdag afviste de maliske påstande, lyder det fra Florence Parly.
Artiklen fortsætter under tweetet …
denne aftale Mellem DK og Mali er signeret af den nu væltede IBK regering. Den nuværende miltærjunta signalerer ny kurs – de vil bestemme https://t.co/vo9F1whsCY
— Signe Cold-Ravnkilde (@signecold) January 25, 2022
I et forsøg på at mane den maliske militærregerings beskyldninger i jorden, udgav Udenrigsministeriet tirsdag desuden et faktaark med en tidslinje, der skal dokumentere, at Malis regering har godkendt den danske tilstedeværelse. Det er endnu uvist, hvordan Malis overgangsregering forholder sig til de danske og franske afvisninger.
En brik i et »modbydeligt spil«
Med til historien hører imidlertid, at den maliske regering, som i første omgang godkendte den danske militære tilstedeværelse i november 2019, blev væltet ved et militærkup få dage efter Folketingets beslutning om at sende soldaterne afsted. Det er altså i dag ny regering, der sidder på magten i landet, og som nu altså beskylder Danmark for at have gået enegang i deployeringen af soldater.
Desuden peger flere iagttagere på, at Malis opfordring til at trække danske soldater hjem, kan være en reaktion på de sanktioner, EU – herunder Danmark – har rettet mod styret for at udsætte et planlagt demokratisk valg i februar med fem år. Ifølge Jeppe Kofod har både den siddende og tidligere maliske regeringer været indforståede med den danske tilstedeværelse, hvorfor overgangsregeringens kommuniké kun kan betragtes som del af overgangsregerings forsøg på at imødegå det europæiske pres. Det ærgrer ham, at Danmark nu er blevet en brik i et storpolitisk spil, siger han til DR:
»Det er et modbydeligt spil, fordi dem, der bliver ofre, er Malis befolkning, som lever i fattigdom og med terrorbevægelser, der risikerer at sprede sig, hvis vi ikke får dem slået ned. Og i sidste ende kan det også gå ud over europæisk sikkerhed i forhold til migration, og også at terrorbevægelser kan rodfæste sig i Afrika.«