spot_img

»Fornuften har vundet med fredningen af Nyholm. Tak for det!«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Slots- og Kulturstyrelsen udvidede i sidste uge fredningen af bygninger og arealer på Nyholm, og med den afgørelse ser den gamle marinestation ud til at leve videre i sin nuværende form. Dermed er årelang tvivl om områdets fremtid manet i jorden, og det vækker glæde blandt interessenter og historikere, som dog også kan finde malurt i bægeret.

Glæden er ikke til at tage fejl af, da OLFI ringer til Gustav Lang for at få en reaktion på den nyligt bebudede udvidede fredning af Nyholm.

»Det ord, der først faldt mig ind var ’endelig’. Langt om længe. Det har været et langt træk, og det gik, som vi håbede. Fornuften har vundet med fredningen af Nyholm. Tak for det!«

Gustav Lang er tidligere kommandør og leder af museet Skibene på Holmen, der udover fregatten tæller torpedomissilbåden “Sehested” og ubåden “Sælen” og mastekranen. Ligesom kollegerne har han med spænding fulgt med i både den politiske beslutning om at sælge Nyholm og den fredningssag, der har kørt sideløbende med salgsprocessen. Den 12. januar i år kunne Slots- og Kulturstyrelsens så meddele, at fredningen af området udvides til at omfatte en række yderligere bygninger og omgivelser, så hele det militære område inden for hegnet nu er fredet for eftertiden. Blandt andet bliver Vagt- og Vaskebygningen yderst på molen Elefanten fredet, ligesom Søværnets tidligere officersskole på H. C. Sneedorffs Allé og en række bygninger nær vagten gør det. Tilsvarende er udendørsarealerne omkring bygningerne omfattet af fredningen.

Se kort over de fredede bygninger og arealer her (eksternt link).

Med afgørelsen falder en sten fra hjertet for mange historie- og flådeinteresserede danskere, der som Gustav Lang har gået i flere års uvished om Nyholms fremtid. Det er nu én gang for alle slået fast, at Marinestation København også fremover vil se ud, som den gør i dag.

Et frasalg af området til en privat køber ligger jævnfør forsvarsforliget stadig i kortene, men med den udvidede fredning er der udstukket helt klare linjer for, hvad den kommende ejer kan foretage sig – og måske især ikke foretage sig – med bygninger og omgivelser på det område, som med nogen ret kunne kaldes krumtappen i den danske flådehistorie. Gustav Lang er da heller ikke i tvivl om hvilke ord, han vil sætte på Nyholm og marinestationens historiske signifikans og behovet for, at stedet blive bevaret:

»Det er uerstatteligt. Der er ikke mere tilbage i Københavns Havn, der ser sådan ud. Det er vores alles ansvar at passe godt på det og sørge for, at det ikke fuldstændig forsvinder. De næste generationer skal også have lov at opleve det.«

Slipper for kedelige og kønsløse ejerlejligheder

Gustav Lang har såre ret i, at det er et særdeles vigtigt stykke kulturarv, man nu endegyldigt har besluttet sig for at bevare, istemmer marinehistoriker Søren Nørby fra Forsvarsakademiet. Udover at have skrevet en lang række bøger om flåden og dens flere hundrede år lange historie fungerer Søren Nørby i dag som Søværnets historiske konsulent. Heller ikke han er i tvivl om vigtigheden af fredningen.

»Det kommer til at få den betydning, at vi heldigvis bevarer en meget central del af det fysiske udtryk for danmarkshistorien og flådens historie – og Københavns historie, for den sags skyld – i kraft af, at bygningerne ikke bliver revet ned og erstattet med mondæne, kedelige og kønsløse ejerlejligheder,« siger han med en slet skjult henvisning til de lejlighedskomplekser, der siden statens frasalg af Dokøen, Arsenaløen og Frederiksholm i halvfemserne er blevet opført syd for Nyholm.

Artiklen fortsætter under billedet …

Oversigtsfoto over Nyholm fra 1995. Fra højre Elefanten, Rigets Flag på batteriet Sixtus, Søværnets Kaserne, Nyholm Hovedvagt også benævnt “Under Kronen”, Mastekranen, Planbygningen, Søværnets Officersskole, og Marsmarken før anlæg af idrætsanlæg. Foto: Forsvarsgalleriet

»Man har med fredningen sikret helhedsoplevelsen af Nyholm. Hvis man bare fredede mastekranen og byggede ejerlejligheder omkring den, ville hele mastekranens betydning og forståelsen af, hvad den lavede på området, forsvinde. Som jeg læser planen, bevarer man nu helhedsindtrykket af flådens gamle område med Marsmarken og Søværnets Officersskole. Man vil om 50 år stadig kunne gå rundt derude og danne sig et indtryk af, hvordan det var, dengang flåden var der.«

Alt er imidlertid ikke fryd og gammen – i hvert fald ikke endnu – og Søren Nørby betragter, trods sin optimisme, fredningen som afslutning på første slag i en efterhånden årelang kamp for at bevare Nyholm og Marinestation København. Det er stadig ikke afgjort, hvem eller hvad der flytter ind i de tomme bygninger, og netop det forhold kan få afgørende betydning for de helt langsigtede perspektiver for bygningerne.

»Efter min mening har vi vundet den første sejr, men den næste udfordring bliver: Hvad skal vi så putte i bygningerne? Nu er de blevet fredet, og det er fint, men hvis der ikke er nogen til at holde liv i dem, så forfalder de og dør af sig selv, og så kan de lige så godt rives ned om 50 år, for så er de rådnet op indvendig,« advarer Søren Nørby.

Han bemærker videre, at man tidligere har set sig nødsaget til at gå på kompromis med fredningsbestemmelserne for at sikre, at de historiske bygninger overhovedet har kunnet bruges til praktiske formål. Blandt andet installerede man på et tidspunkt moderne ovenlysvinduer i en magasinbygning, og den slags manøvrer kan måske blive nødvendige igen.

»Mellem os kan jeg godt fortælle, at Velux-vinduer ikke var en del af det oprindelige design i 1680. Men her har man som i eventyret hugget en hæl og klippet en tå for både at bevare bygningen, men samtidig også kunne bruge den til kontor i dag.«

I Danmark har man kun blik for kvadratmeterpriser

Søren Nørby er ikke den eneste, der trods den vigtige fredning afventer den kommende tids politiske beslutninger om Nyholms fremtid. Dybere forskanset i skeptikernes lejr finder man historiker Jakob Seerup, der til daglig er museumsinspektør på Bornholms Museum, men som ligesom Søren Nørby har beskæftiget sig indgående med den danske flådes historie – blandt andet som mangeårig museumsinspektør på det nu hedengangne Orlogsmuseet. Jakob Seerup bobler ikke over af glæde ved nyheden om fredningen, men peger i stedet på, at den udvidede fredning af Nyholm er udtryk for et forsøg på at »redde stumperne«, og på at meget af kulturhistorien udenfor portene til marinestationen for længst er gået tabt.

»Jeg er meget lidt imponeret over den generelle behandling, som Holmen har fået. Det er dejligt, at man passer lidt ekstra på det, og det er fint, at man også kan se kvaliteten i vaskebygningerne, som er en integreret del af stedets kulturhistorie, og ikke kun de pussenussede gamle bindingsværksbygninger. At man også har blik for, at der er noget mere,« siger Jakob Seerup, inden han udtrykker sin ærgrelse over, hvad Holmen og det gamle flådestations- og værftsområde kunne have været.

Det er synd og skam, at det i dag kun er Nyholm – den allernordligste del af det gamle flådebasekompleks – der for alvor vidner om stedets rige historie, mener han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Flåderevyen i den 10. juni 1967 i anledning af kronprinsesse Margrethes bryllup med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev H.K.H. Prins Henrik af Danmark. Til venstre i billedet, bag P531 “Dryaden” ligger Vagt- og Vaskebygningen, som nu er fredet. Foto: Forsvarsgalleriet

»Den yderste del af Holmen skal forstås i samspil med resten. Den er bare blevet stedmoderligt behandlet. Det er fint, at man på en eller anden måde bevarer et miljø mere intakt, end det har været, men man har gjort alt, hvad man kunne, for at viske de her ting ud,« siger Jakob Seerup, som åbent erkender, at han bliver mismodig ved tanken om, hvordan Holmen havde set ud, hvis ikke store dele området var blevet afhændet til private entreprenører efter den militære rømning af Flådestation København i 1993.

Med rømningen blev flådestationen til den noget mindre marinestation, og det militære område begrænset til, hvad der i dag befinder sig bag hegnet ved indgangen til Henrik Gerners Plads, hvor vagtbygningen ligger. Længere mod syd, på Arsenaløen og Frederiksholm, blev bygninger omdannet til boliger, mens også moderne nybyggerier skød op. I 2005 kulminerede overgangen fra historisk til moderne miljø med opførelsen af Operaen på Dokøen.

Mens Danmark hurtigt fik omdannet det meste af Holmen til boligkvarterer, har man andre steder i verden været mere nænsom i omgangen med sin kulturhistorie. Vil danske magthavere i fremtiden lade sig inspirere, behøver de ikke se længere væk end til vores naboland Sverige, bemærker Jakob Seerup. Her er det andre hensyn, der har bestemt retningen, og det kommer tydeligt til udtryk.

»Jeg bliver ved med at vende tilbage til Karlskrona, som er kommet på verdenskulturarvslisten, og hvor man har haft en ambition om at fortælle historien og været stolte af at have det her fantastiske kulturmiljø. I Danmark har man kun blik for kvadratmeterpriser. Når det kommer til kulturbevaring i hovedstaden … Jo, slotte og den slags skal nok få lov at blive stående, men ellers er der intet, der er helligt,« siger Jakob Seerup og gør klart, at han i lighed med Søren Nørby mener, at det er væsentligt at holde sig for øje, hvordan de kommende ejere af Nyholm behandler bygningerne indvendigt. Ikke mindst indvendigt har man tidligere vanrøgtet bygningerne på Arsenaløen og Frederiksholm, siger han og giver et eksempel fra sin yndlingsaversion, det omdannede Søndre Magasin:

»De fredede bygninger, som man havde en ambition om at bevare, blev bevaret på en hårdhændet måde. Søndre Magasin (på Frederiksholm, red.) er indrettet til luksuslejligheder, men havde en horisontalt gennemgående rebslagerbane på loftet. Der gik man fuldstændig brutalt til værks og knaldede skillevægge ned gennem bygningen, flåede reberbanen ude og sendte den som kulisse til Fregatten Jylland i Ebeltoft,« siger Jakob Seerup med en forargelse i stemmen, der ikke lader sig skjule af en halvsløj telefonforbindelse.

Ønsker sig brændende et nyt orlogsmuseum

Jakob Seerup medgiver, at han er særdeles ærgerlig over, at den offentlige debat om Holmen i 2022 er reduceret til at handle om Nyholm, og at det farver hans opfattelse af de tiltag, der er i støbeskeen for området.

»Årh, jeg bliver sådan en bitter, gammel mand,« siger han og slår op i en latter, inden han får lov at slippe for yderligere pinsel forbundet med at tale mere om Holmens nære fortid.

Artiklen fortsætter under billedet …

Postkort med motiv visende Nyholm, mens området endnu blev kaldt “flådens leje”. Dateret 11. november 1908. Foto: Forsvarsgalleriet

Hvad der er foregået i halvfemserne og de tidlige 00’er, står som bekendt heller ikke til at ændre, og blandt de aktører, der skal have med Nyholm at gøre fremover ser man nu fremad. Hos Skibene på Holmen tillader man sig selv at være endog temmelig optimistiske for fremtiden, siger Gustav Lang, som er begyndt at drømme om, hvad fredningen og det forestående salg kan få af betydning for “Peder Skram” og de øvrige museumsskibe, som han i dag har ansvaret for. Først og fremmest håber han, at flere danskere vil finde vej til Nyholm, gøre brug af landskabet og nyde omgivelserne, men drømmene har også en professionel dimension for museumslederen – en drøm, som både Søren Nørby og Jakob Seerup giver udtryk for at dele:

»Vi er jo nogle stykker, som brændende ønsker os, at staten Danmark tager sig sammen til at etablere et ordentligt orlogsmuseum. Det har vi ikke haft, siden Søkvæsthuset (som husede Orlogsmuseet frem til 2017, red.) blev lukket. Det, der eksisterer på halvdelen af Krigsmuseets første sal, er ikke ret meget, og i forhold til, hvad der ligger på magasinerne, er det ingenting. Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke har et ordentligt museum for vores flåde. Verdens ældste af sin art, men uden et museum, der samler det,« siger Gustav Lang.

Den pensionerede søofficer bemærker, at historiske artefakter i tusindevis samler støv på magasiner landet over, og at det således ikke er indhold og udstillingsgenstande, der kommer til at mangle, hvis drømmen om et nyt orlogsmuseum skal gøres til virkelighed. Før det kommer på tale, skal salget af Nyholm dog formentlig først gennemføres, og siden skal der findes politisk goodwill og finansiering til projektet.

»Hvordan man så gør det, er langt over mit lønniveau. Men jeg vil tro, at der i hvert fald i dele af Folketinget bliver heftig politisk interesse for at etablere sådan et flådemuseum. Det tror jeg, at der er stor opbakning til hos en lang række partier, og så er der nogen, der tænker på finansieringen med det samme. Det bliver spændende i de kommende måneder at se, hvad forligspartierne bliver enige om.«

Også lokalpolitisk skal meget falde på plads, før Nyholms fremtid er sikker og vis.

»Vi mangler at se, hvor meget politik, der går i det. Det er spændende at se hvilken lokalplan, som Københavns Borgerrepræsentation går og brygger på. Hvad ønsker Københavns by sig? Er der nogle velhavere, der ønsker at etablere en form for underholdning, offentlig adgang til en park eller open air. Fantasien er på frit løb nu, men det handler i sidste ende om finansiering og om, at der er så mange tusinde kvadratmeter, at ingen behøver at gå skuffede væk. Der er plads til rigtig meget,« lyder skudsmålet fra en af Nyholms fremmeste forkæmpere.

RETTELSE: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at Gustav Lang har været skibschef på fregatten “Peder Skram”. Det er ikke tilfældet. Han har rettelig været skibschef på korvetterne “Olfert Fischer” og “Niels Juel”.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
21. januar 2022 0:20

Åh ja, så kan “Skibene på Holmen” ånde lettet op. Det har også taget sin tid af nå til den beslutning 🙂
(guide og radiooperatør på fregatten Peder Skram)