ANALYSE: Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kræver formentlig ingen yderligere efterforskning. Han og offentligheden kan derfor forvente en forholdsvis hurtig afklaring på, om anklagemyndigheden vil rejse tiltale mod den tidligere forsvarsminister for at røbe statshemmeligheder over for udlandet.
Skandalen om FE lader til at vokse, for hver dag der går. Og for hver ny oplysning, der kommer frem, vokser mængden af ubesvarede spørgsmål tilsvarende. Fredag udsendte partiet Venstre en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er blevet sigtet efter straffelovens §109 for at røbe statshemmeligheder over for udlandet.
Uagtet det dramatiske skridt var det den måske længst ventede sigtelse i hele den kulørte og dybt skadelige skandale om FE. Årsagen er den, at Claus Hjort Frederiksen allerede i september 2020 fortalte vidt og bredt om det tophemmelige samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det skete bl.a. i et interview med chefredaktør Martin Krasnik fra Weekendavisen og kunne høres i podcasten ”En time med Weekendavisen”.
Artiklen fortsætter under billedet …
Den udkom sammen med avisen af alle datoer – hold nu fast – den 11. september, og i podcasten kunne man bl.a. høre følgende ordveksling:
»Vi skriver i Weekendavisen i sidste uge, at det her handler om et konkret samarbejde mellem Danmark og USA. Det går tilbage til slutningen af 90’erne, hvor man opdager, at der er nogle kabler, hvor der går international kommunikation, mails osv. igennem, og det kan man aflytte. Der bliver lavet en aftale mellem statsministeren, forsvarsministeren og FE og et privat teleselskab om, at man tapper det og fører en ledning ud til FE’s hovedkvarter på Amager. Kan du bekræfte den historie?,« spørger Martin Krasnik.
»Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de her ting. Men det er i princippet det, vi taler om,« svarer Claus Hjort Frederiksen.
»I princippet. Og hvornår får man i princippet det at vide som nytiltrådt forsvarsminister?,« fortsætter Krasnik.
»Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister og politisk chef for efterretningstjenesten ved, at der her er et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system. Jeg tror ikke, at man kan sige, at de bliver overvåget. Men man opsnapper meddelelser, hvor der figurerer et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse, som så bare forsvinder i mængden af de her ting. Der har efterretningstjenesten arbejdet målrettet i dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Sikkerhedsgodkendt til “yderst hemmelig”
Weekendavisens afdækning af sagen fik mig selv til at skrive en kommentar den 16. september samme år, hvori jeg retorisk spurgte, om Claus Hjort Frederiksen kunne undgå en fængselsstraf. Baggrunden var lige præcis ordvekslingen med Martin Krasnik. En ting er, at en avis udgiver en artikel, hvori den afdækker et tophemmeligt efterretningssamarbejde mellem FE og NSA. Noget helt andet er, at en tidligere forsvarsminister bekræfter historien fra ende til anden.
Historien om det tophemmelige samarbejde med NSA blev første gang fortalt af dagbladet Information i 2014 på baggrund af dokumenter lækket af den amerikanske efterretningsagent Edward Snowden gennem WikiLeaks. Men i 2020 blev samarbejdet mellem FE og NSA beskrevet med langt flere detaljer i diverse historier i Berlingske, Weekendavisen og DR, hvoraf nogle af dem sågar kom fra Claus Hjort Frederiksen selv.
Artiklen fortsætter under billedet …
Som forsvarsminister har Claus Hjort Frederiksen været sikkerhedsgodkendt til en klassifikationsgrad, der hedder ”yderst hemmelig”. Det er den højeste klassifikationsgrad, vi opererer med i Danmark, og den er at sammenligne med den amerikanske ”top secret”. I en række interview tilbage i efteråret 2020 lagde Claus Hjort Frederiksen ikke skjul på, at han ved sin tiltrædelse som forsvarsminister i 2016 besøgte FE på Kastellet for bl.a. at underskrive aftalen med NSA.
Er det et problem? Ja, i allerhøjeste grad! Så længe diverse historier i medierne alene bygger på anonyme kilder, er de alt andet lige påstande. De kan både være troværdige og sandfærdige, men de er alt andet lige påstande, og troværdigheden afhænger helt og aldeles af mediets egen troværdighed. Kan man overhovedet stole på historierne, og er alle detaljer nu også rigtige?
Noget tyder da også på, at Claus Hjort Frederiksen udmærket selv var klar over, at han balancerede på en knivsæg, da han talte med pressen.
»Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf. Men jeg har i hvert fald været med til at orientere om, at den aftale fandtes,« sagde Claus Hjort Frederiksen således til TV2 i magasinet “Lippert” så sent som den 15. december.
Sigtet efter “landsforræderparagraffen”
Ved både at bekræfte historierne og bringe yderligere oplysninger om det tophemmelige samarbejde til fadet, hersker der næppe meget tvivl om, at Claus Hjort Frederiksen har brudt sin tavshedspligt. Om han så også har røbet statshemmeligheder over for fremmede magter, er et helt andet spørgsmål. Den skelnen er vigtig, og politiet har gjort sig sine overvejelser.
Vi ved fra Venstres pressemeddelelse, at Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter straffelovens §109, som er den såkaldte ”landsforræderparagraf”. I den kan man læse, at »den som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger, hvorpå statens sikkerhed … i forhold til fremmede stater beror, … straffes med fængsel ind til 12 år«. Med andre ord mener politiet ikke bare, at Claus Hjort Frederiksen har brudt sin tavshedspligt – han har ifølge politiet også røbet statshemmeligheder i forhold til fremmede stater.
Med sigtelsen efter den grove paragraf har politiet kørt de helt store kanoner i stilling – for nu at blive i termerne. Det er værd at bemærke, fordi det siger noget om alvorligheden. Men det vækker også bange anelser om en sag, som kan være kørt for stort op, for hvor meget har Claus Hjort Frederiksen egentlig røbet? De fleste ville nok mene, at han har talt over sig og dermed brudt sin tavshedspligt.
Det hører her med til historien, at den tidligere PET-chef Jakob Scharf ved Østre Landsret i februar blev stort set frifundet for at have brudt sin tavshedspligt i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Syv år for PET”. Ved byretten var Jakob Scharf blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel og havde fået konfiskeret 400.000 kr. for brud på tavshedspligten, men i landsretten endte 28 anklagepunkter med frifindelse i de 27. Det sidste punkt handlede om, at landsretten mente, at det et sted var muligt at identificere en anonymiseret person, og det kostede Jakob Scharf 10 dagbøder af 1.000 kr.
Det eventuelle bevismateriale ligger klar
Sagen understregede, hvor svært det var at få den tidligere PET-chef dømt for at bryde sin tavshedspligt, og set i det lys kan sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen efter §109 overraske. Til gengæld kommer der formentlig en forholdsvis hurtig afklaring. Sagen er som sådan lukket og afsluttet al den stund, at den med meget stor sandsynlighed handler om udtalelser, som Claus Hjort Frederiksen er kommet med i tv, radio, podcast og skrevne medier.
Man må derfor gå ud fra, at politiet allerede har overdraget sagen til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden. Her vil anklagemyndigheden vurdere sagen, og finder den, at beviserne er tunge nok, vil den rejse tiltale og føre sagen ved retten. I den henseende må offentligheden forvente en forholdsvis hurtig afgørelse. Når sagen formentlig først bliver afgjort om mange måneder, skyldes det berammelsen ved byretten.
Og kan man så regne med, at anklagemyndigheden rejser tiltale efter §109? Måske. Men det er sket før, at der er rejst sigtelse efter én paragraf i straffeloven, og når sagen kommer for retten, har anklagemyndigheden rejst tiltale efter en anden paragraf.
En ting er i hvert fald sikkert. Det bliver sværere at få den tidligere forsvarsminister dømt efter straffelovens §109 om landsforræderi end efter §152 om brud på tavshedspligten. Samtidig har Venstre og Claus Hjort Frederiksen sat spotlight på politi og anklagemyndighed ved at offentliggøre sigtelsen. Derved opnår de at lægge pres på anklagemyndigheden for ikke at trække sagen i langdrag, hvilket blot vil kaste yderligere negativt fokus på sagen og på de myndigheder, der skal afgøre de sigtedes skæbne.
Videobåndene, artiklerne og lydfilerne ligger der og er frit tilgængelige for offentligheden, så hvor lang tid skal det tage at vurdere sagen? To-tre uger? To-tre måneder? Det store spørgsmål er, om anklagemyndigheden tør at rejse tiltale efter §109 og risikere en ydmygelse som i sagen mod Scharf eller prøver det mindre risikable valg ved at tiltale Claus Hjort Frederiksen efter §152.
Eller ender sagen mod Claus Hjort Frederiksen med en påtaleopgivelse? Det ved vi formentlig allerede om nogle uger.
