KOMMENTAR: I julen er det tid til at glemme skærmydsler og dagligdagens problemer. Så lad os lægge kritikken til side og rose dem, som roses skal. Det gør vi sammen med et ønske om mere åbenhed og mindre ansvarsforflygtigelse fra dem med ansvar.
Krig, kriser og konflikter præger stadig store dele af denne verden. Dem kan man ikke undlade at tænke på i denne tid, når sneen daler, og julefreden sænker sig over det ganske land. For mange mennesker bliver julen langt fra den, som de formentlig drømmer om. Det gælder også for en række af Forsvarets ansatte, som må fejre jul langt fra Danmark og deres kære.
Dem er det værd at tænke på i dag. De udfører et uselvisk og vigtigt arbejde for Danmark, uanset om man enig eller ej i de missioner, som de er sendt ud i. Den største igangværende danske mission i udlandet er naturligvis den i Guineabugten, hvor fregatten ”Esbern Snare” og besætning på ca. 180 mand må fejre jul under tropiske himmelstrøg. Det kan i sig selv være en udfordring at komme i julestemning under sådanne forhold, men jeg håber, at de og alle andre udsendte soldater må få en fredelig og dejlig jul.
Som medie ser vi det som vores vigtigste opgave at holde et fortløbende og vågent øje på Forsvaret og dække det kritisk. Det gør vi ud fra en stor veneration for Forsvaret, og alle de 23.000 ansatte, som har arbejder under Forsvarsministeriets paraply. Der har været rigeligt at se til i løbet af året, og mange vil mene, at vi alt for ofte glemmer de positive historier og at rose dem, som gør det godt.
Tak for at løse en samfundskritisk opgave
Lad mig derfor på denne dag sende en buket roser af sted. Jeg oplever, at Forsvarets ansatte på trods af dårlig løn, skiftende arbejdstider, fejl i tidsregistreringer, mangel på materiel og reservedele, dårlig indkvartering, ringe mad og endnu ringere rengøring stadig går på arbejde med løftet hoved, rank ryg og høj moral. Alle jer er det værd at rose og takke for den samfundskritiske opgave, I alle løser.
Vi er på OLFI ofte efter ledelsen og dem, der har ansvaret i det danske forsvar og i Forsvarsministeriet. Det vil vi blive ved med. Men vi kan på denne dag også godt benytte lejligheden til at takke dem, som påtager sig ansvaret og løfter i flok. Tak til jer, og tak til alle på vagt og beredskab i disse timer og dage.
Når det er sagt, skal min stille julebøn være, at dem med ansvar fremadrettet gør mere for at stå ved det. At have ansvar forpligter, og som soldater har vi lært at stå ved – også når det blæser og nogle gange går galt. Det er ikke unaturligt at fejle. Men det er dårlig ledelse at fralægge sig ansvaret og ikke tage det på sin kappe. Lad mig derfor opfordre alle med ansvar om at stå op for det, som I har ansvaret for – og gøre opmærksom på det, når tingene ikke hænger ikke sammen.
Med dette ønske hører også forpligtelsen til at svare på spørgsmål, når pressen ringer. På OLFI har næsten opgivet at stille spørgsmål til chefer og ledere, for der kommer sjældent svar. Sker det, kommer de som ”myndighedssvar” uden adressat, og det højner hverken tilliden eller troværdigheden. Ansvarsforflygtigelsen er altomfattende og lysten til at svare på spørgsmål er forsvindende lille. Det må gerne ændre sig i 2022.
Fra den samlede OLFI-redaktion vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul.
