DEBAT: Regeringen ønsker ikke at spare på Forsvaret, men vil fortsætte opbygningen. Den aktuelle ubalance mellem anlægsøkonomi og driftsøkonomi er udtryk for et øjebliksbillede, og tilførslen af kapaciteter vil også fremover have høj prioritet, skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) i dette debatindlæg.
Det danske forsvar har cirka 23.000 ansatte. I Hæren, i Søværnet, i Flyvevåbnet, i Arktisk Kommando, i Specialoperationskommandoen og de øvrige enheder ydes der hver dag en kæmpe indsats for Danmark og danskerne. Og det samme i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Desværre oplever mange soldater og ansatte, at det i hverdagen kan være vanskeligt at få enderne til at mødes. At der er de samme ressourcer til at løse stadig flere opgaver. Det skal vi have løst. Det er og bliver en helt central politisk opgave.
Dele af pressen har sået tvivl om Forsvarets økonomi og rejst spørgsmål om, hvorvidt opbygningen af Forsvaret er på rette kurs, eller om Forsvaret står foran besparelser. Jeg vil gerne slå helt fast, at hverken jeg eller regeringen lægger op til besparelser på Forsvaret. Tværtimod er det regeringens klare prioritet, at den historiske opbygning af Forsvaret fortsættes. Og vi tager hånd om den ubalance, vi lige nu kan konstatere.
Nødvendigt at tilføre flere midler
Jeg vil lige knytte et par ord til årsagerne for den nuværende ubalance.
I forsvarsforliget fra 2018 blev der med bred politisk opbakning taget initiativ til en meget markant udbygning af Forsvarets operative kapaciteter. Det var en historisk ambitiøs aftale, og den var rigtig. Men det var ikke et forlig, der så at sige startede fra nul, for der har været en betydelig opgave i at samle op på tidligere beslutninger og omfattende effektiviseringer.
Vi vidste godt, at denne opgave fulgte med ind i det nuværende forlig, men det har ikke gjort den mindre. Derudover har det desværre også vist sig, at der er en ubalance mellem anlægsøkonomi og driftsøkonomi. Driften kan ganske enkelt ikke følge med de anlægsinvesteringer, der er foretaget over flere forligsperioder. Det har derfor været nødvendigt at tilføre yderligere penge til driften for at kunne indfri målene i forliget.
Det er dog samtidig vigtigt at forstå, at den nuværende ubalance er et øjebliksbillede, der kan ændre sig i takt med, at de økonomiske forudsætninger ændrer sig. Samtidig kan nye opgaver og uforudsete operationer komme til. Dertil kommer Covid-pandemien, der også har ramt Forsvaret med både opgaver og forsinkede leveringer.
Skylder soldaterne at tage hånd om udfordringer
Meldingen om en foreløbig ubalance i Forsvarets planlægningsgrundlag i 2022 og 2023 i forhold til de økonomiske rammer ændrer således ikke ved, at vi også i fremtiden skal have et forsvar, der kan matche den sikkerhedspolitiske udvikling. Og at vi skal have de enheder, materiel og faciliteter, der skal til, for at vores soldater kan løse deres opgaver bedst muligt.
Regeringen tager ansvarligt hånd om at løse den aktuelle udfordring. Vi ønsker at fortsætte udbygningen af Forsvaret. Jeg håber, at Folketingets partier har samme tilgang. Det skylder vi soldaterne og de ansatte i Forsvaret.
