DEBAT: Regeringen ønsker ikke at spare på Forsvaret, men vil fortsætte opbygningen. Den aktuelle ubalance mellem anlægsøkonomi og driftsøkonomi er udtryk for et øjebliksbillede, og tilførslen af kapaciteter vil også fremover have høj prioritet, skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) i dette debatindlæg.
Det danske forsvar har cirka 23.000 ansatte. I Hæren, i Søværnet, i Flyvevåbnet, i Arktisk Kommando, i Specialoperationskommandoen og de øvrige enheder ydes der hver dag en kæmpe indsats for Danmark og danskerne. Og det samme i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Desværre oplever mange soldater og ansatte, at det i hverdagen kan være vanskeligt at få enderne til at mødes. At der er de samme ressourcer til at løse stadig flere opgaver. Det skal vi have løst. Det er og bliver en helt central politisk opgave.
Dele af pressen har sået tvivl om Forsvarets økonomi og rejst spørgsmål om, hvorvidt opbygningen af Forsvaret er på rette kurs, eller om Forsvaret står foran besparelser. Jeg vil gerne slå helt fast, at hverken jeg eller regeringen lægger op til besparelser på Forsvaret. Tværtimod er det regeringens klare prioritet, at den historiske opbygning af Forsvaret fortsættes. Og vi tager hånd om den ubalance, vi lige nu kan konstatere.
Nødvendigt at tilføre flere midler
Jeg vil lige knytte et par ord til årsagerne for den nuværende ubalance.
I forsvarsforliget fra 2018 blev der med bred politisk opbakning taget initiativ til en meget markant udbygning af Forsvarets operative kapaciteter. Det var en historisk ambitiøs aftale, og den var rigtig. Men det var ikke et forlig, der så at sige startede fra nul, for der har været en betydelig opgave i at samle op på tidligere beslutninger og omfattende effektiviseringer.
Vi vidste godt, at denne opgave fulgte med ind i det nuværende forlig, men det har ikke gjort den mindre. Derudover har det desværre også vist sig, at der er en ubalance mellem anlægsøkonomi og driftsøkonomi. Driften kan ganske enkelt ikke følge med de anlægsinvesteringer, der er foretaget over flere forligsperioder. Det har derfor været nødvendigt at tilføre yderligere penge til driften for at kunne indfri målene i forliget.
Det er dog samtidig vigtigt at forstå, at den nuværende ubalance er et øjebliksbillede, der kan ændre sig i takt med, at de økonomiske forudsætninger ændrer sig. Samtidig kan nye opgaver og uforudsete operationer komme til. Dertil kommer Covid-pandemien, der også har ramt Forsvaret med både opgaver og forsinkede leveringer.
Skylder soldaterne at tage hånd om udfordringer
Meldingen om en foreløbig ubalance i Forsvarets planlægningsgrundlag i 2022 og 2023 i forhold til de økonomiske rammer ændrer således ikke ved, at vi også i fremtiden skal have et forsvar, der kan matche den sikkerhedspolitiske udvikling. Og at vi skal have de enheder, materiel og faciliteter, der skal til, for at vores soldater kan løse deres opgaver bedst muligt.
Regeringen tager ansvarligt hånd om at løse den aktuelle udfordring. Vi ønsker at fortsætte udbygningen af Forsvaret. Jeg håber, at Folketingets partier har samme tilgang. Det skylder vi soldaterne og de ansatte i Forsvaret.
Der er rigtigt mange civile opgaver som FE og CFCS varetager på cybersikkerhedsområdet, og som sagtens kunne overdrages til civile instanser.
Her tænkes især på de civile opgaver, som Forsvaret overtog ved It- og Telestyrelsens nedlæggelse i 2011, hvor bl.a. tilsynsopgaver med teleoperatørerne m.m, blev overført til CFCS, der samtidig blev udpeget som værende Danmarks nationale it- og cybersikkerhedsmyndighed. En opgave de ikke længere burde varetage. Og i stedet for koncentere sig om de vigtige opgaver forbundet med Computer Network Operations (CNO)..
Især med fremkomstenaf EU NIS2 direktivet, der i det store hele er rettet mod civile sektorer og private virksomheder, ses timingen at være den helt rigtige til at give slip på de opgaver, der ikke naturligt hører under en militær efterretningstjeneste. Giv slip og spar i øvrigt derved en masse penge og ressourcer, der med fordel kunne bruges bedre på Forsvarets kerneopgaver.
.
Trine, tak for dit indlæg. Det er godt at høre, at I ser et større forsvar i fremtiden – ellers er det ikke troværdigt for vores venner og fjender.
Nu da vores nære territorie (indenlands, det nære udland og Arktis) trues af Rusland, kunne jeg godt tænke mig at høre din mening om at genoprette ubådsvåbnet, som stadig af mange anses som det bedste “bang for buck” for små nationer som vores.
Vi nedlagde mange kapaciteter da Bjørnen gik i hi – nu går vi i den anden retning så vi må vel tage samtalen om, hvilke af disse skal genoprettes?
Måske ville det give et mere retvisende billede af Forsvarets økonomi, hvis man i fremtiden tilførte missions specifikke midler til drift, lønninger, reservedele osv., når man i Folketinget vedtog udsendelsen af enheder.
Der er jo ingen der kan lave nogenlunde holdbare budgetter, når man ikke kan tage højde for, om der pludselig kommer en indsættelse af danske styrker, fordi et politisk flertal bestemmer sig for det. Udsendelsen af styrker betyder jo også ikke budgetterede vedligehold, lønudgifter og ikke mindst en hurtigere nedslidning af materiellet.
Alt i alt ting, som man efterfølgende skal dække ind via det eksisterende budget. Så hvis der er noget Forsvaret har brug for, som alle andre virksomheder, så er det en hvis form for forudsigelighed i sine budgetter. Hvis dette ikke sker, vil man konstant være i baghånd, når det kommer til fremtidige indkøb og opgraderinger af eksisterende udstyr.
Læs Berlingske – ved ikke om OLFI har haft tid – om den tidligere operatives chef i FE, kommentar angående Forsvarsminister Trine Bramsen. Det er stærke og kradse sager. Jeg siger det bare lige OLFI.
Til fru Forsvarsminister. Lov nu ikke mere end du kan holde. Jeg venter stadigvæk på den medalje du lovede os, der deltog i grænsekontrollen i 2020. Jeg selv var indsat i 4 måneder. Så jeg ser frem til at modtage den, sammen med mine kollegaere.