spot_img

Vestens reaktion på russiske krav afgør, om Rusland invaderer Ukraine

Optrapningen af konflikten i grænseområdet mellem Ukraine og Rusland giver dybe panderynker i både Ukraine og Nato. Den russiske troppeopbygning ses af mange som de indledende manøvrer til en regulær invasion, men den kan også vise sig at være pressionsværktøj, som skal presse Vesten til indrømmelser.

Op imod 175.000 russiske soldater befinder sig i disse dage langs den russisk-ukrainske grænse, og bekymringen om en potentielt forestående invasion vækker stigende bekymring i Ukraine og Nato. Nogle iagttagere – herunder tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen – frygter, at Rusland i første fase vil lukke for Ukraines adgang til Sortehavet og forhindre landet i at få forsyninger, for i næste fase at bombe ukrainske styrker og i tredje og sidste fase rykke ind med landtropper og bevæge sig mod Ukraines hovedstad Kiev. Foreløbig har Rusland opstillet en armé fra Kaukasus og en tilsvarende armé fra Sibirien.

Ifølge den pensionerede brigadegeneral og Rusland-ekspert Michael H. Clemmesen har den russiske fremfærd flere formål. Dels er der tale om reelle militære forberedelser til et angreb, men der er i lige så høj grad tale om et værktøj til politisk pression mod Vesten og især USA, forklarer han.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Der er ikke noget, der tyder på, at russerne forklarer det, de gør, med en øvelse. Derimod har de sendt et ultimatum til Vesten og kræver ikke alene, at vi anerkender, at Ukraine er russisk interessesfære, men også at vi trækker de elementer tilbage, vi har etableret i Østeuropa siden 1997. Derfor kan opmarchen være forberedelse til et angreb, men det kan lige så vel være et spørgsmål om at lægge massivt pres på USA og Nato,« forklarer Michael Clemmesen til Frontlinjen på Radio4.

For få styrker og en forkert forsvarsdoktrin

Hvis Nato efterkommer Ruslands ønske om at holde Ukraine ude af forsvarsalliancen og derudover accepterer de krav, Rusland yderligere har skitseret til reduktioner i militære tilstedeværelse i Østeuropa, vil Ukraine formentlig ikke blive udsat for noget angreb. Sker det alligevel, er der flere mulige scenarier, forklarer Michael H. Clemmesen, der ikke selv tror på en regulær luftkampagne:

»Der er tre muligheder: Dels at angribe fra øst – det er det, ukrainerne venter på, for det er dér, de har hovedparten af deres styrker – dels er der en mulighed for gå mod kysten fra syd og havneområdet ved Odessa for derigennem at smadre Ukraines økonomi. Den sidste mulighed er en større operation fra nordøst i de åbne områder mellem Rusland og Kiev og ned sydøst for Dnepr-floden.«

Uanset hvad, har Ukraine ifølge den pensionerede brigadegeneral ikke de store chancer i mødet med et Rusland, der er langt fra fordums styrke, men stadig det ukrainske militær klart overlegen på næsten alle parametre.

»Ukraine har alt for få styrker og en forkert forsvarsdoktrin. Man kan kun kæmpe de steder, hvor man har styrker, og man har kun 10 pct. af de styrker, der skal til at forsvare nordøstgrænsen. Der er god plads, så hvis jorden er frossen, kan Rusland køre udenom og i dybden. De styrker, der ikke befinder sig de steder, hvor de skulle blive angrebet, kan ikke flytte sig på grund af russernes overlegenhed på flyområdet. Vi ved ikke, hvor mange flystyrker, der er blevet tilført, men det er sikkert, at Rusland vil have det totale luftherredømme under operationen,« siger Michael H. Clemmesen.

Tvivl om Putins handlekraft udryddet i 2014

En af de iagttagere, der følger udviklingen fra russisk jord og ikke tvivler på, at Putin sætter handling bag ordene, er Andrey Kazankov, der er Weekendavisens Ruslands-korrespondent.

»Selvfølgelig kan Putin finde på at invadere, det giver næsten sig selv. Det var det, han gjorde tilbage i 2014 med annekteringen af Krim og ved at fremprovokere krigen i Østukraine. Hvis der var nogen tvivl før 2014, har vi siden da vidst, hvordan det hænger sammen. Vi ved, at Putin godt kan finde på at invadere Ukraine, og vi ved, at han godt kan finde på at tage endnu flere ukrainske territorier,« siger Andrey Kazankov til Frontlinjen og fortsætter:

»Han ved omvendt godt, hvad der venter ham. Der venter ham nogle hårde økonomiske sanktioner fra Vesten, og Ukraine vil forsøge at kæmpe imod. Det har Putin oplevet i Østukraine i modsætning til Krim, hvor der ikke var nogen, der kæmpede imod til at starte med. Men det er sådan, landet ligger, og vi har godt vidst, at det kunne ske.«

Hvad der kommer til at ske i grænselandet mellem Ukraine og Rusland står fortsat hen i det uvisse, og vil formentlig blive besvaret i den kommende tid. En invasion er dog ikke ensbetydende med en magtovertagelse af hele Ukraine, slår Andrey Kazankov fast.

»Det er svært at sige, hvad man kan blive enige om, fordi parterne står så langt fra hinanden. Man kan frygte, at russerne, hvis de ingenting får ud af det diplomatisk, vil løse det på egen hånd gennem en invasion. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at den bliver så stor, som man er bange for, for Putin er ikke irrationel. Vi har ikke set ham lave nogen irrationelle storangreb, hvor Rusland for alvor omfavner rollen som besættelsesmagt. Vi har set, hvordan han både i Georgien og Ukraine har gjort det i begrænset omfang. Det vil være noget helt nyt, hvis han for eksempel tager hele Sydøstukraine,« vurderer Andrey Kazankov.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
22. december 2021 8:25

Jeg tror man skal passe på ikke at undervurdere Ukraines forsvar. De har en af Europas største og mest kamptrænede hære med otte års erfaring i at være i krig med Rusland. Med 175.000 soldater kan Rusland ikke regne med at kunne køre dem over hele vejen til Kiev, så jeg tror mere på en lokal operation i Østukraine.

Poul Eck Sørensen
Læser
Poul Eck Sørensen
25. december 2021 15:57

Er der slet ikke nogen der kan huske hvordan USA reagerede da Sovet ville anbringe raketter på Cuba. Nu taler man i Vesten om at selvfølgelig skal Ukraine kunne være medlem af NATO og NATO skal selvfølgelig kunne placere våben i Ukraine.
Endvidere er det USA der har skrottet, ABM aftalen, mellemdistance aftalen, Open Skies-aftalen, Det er USA, der ikke vil være med til en aftale om forbund mod våben i rummet m.m. Hvem har hovedansvaret for, at en stor del af Mellemøsten er destabiliseret?
Som det er nu kan et amerikansk krydsermissil med en atombombe nå Sct. Peterborg på 5 min. fra Polen. NATO har baser hele vej rundt om Rusland. Under Cuba krisen så vi hvordan USA ville reagere på det samme.
Der er så mange grunde til at en atomkrig ved en fejl kan opstå.

Oluf Palme:
Kun en fælles sikkerhed, der indbefatter alle, vil kunne sikre en fredelig verden.
NATO’s millitærbudget er mere end 3 gange så stort som Rusland og Kinas tilsammen (2020 tal)Derudover er det forrykt så mange penge der bruges på militæret.
Poul Nyrup Rasmussen:
Vi ved, at kun en brøkdel af de penge, vi bruger på militæret, kunne sikre basal sundhed for alle i udviklingslande.  

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
23. december 2021 21:21

EN ANDEN TILGANG TIL TROPPEOPBYGNINGEN
Jeg skal undskylde såfremt følgende perspektivering ikke holder vand. Men kan der monstro ligge et andet motiv bag Putins troppeopbygning? 
Jeg tænker på Sydøstasien som årsag. I september måned, der oprettede Australien, Storbritannien og USA, partnerskabet AUKUS. Dermed blev der pustet til magtbalancen i regionen. Man kan sige at den lagde et vist pres på Kina.  
Små to måneder efter, i slutningen af Oktober 2021, der indgik Rusland og Kina en aftale om et tættere militært samarbejde. De samarbejder allerede, så aftalen var måske en reaktion på AUKUS? 
Set igennem de briller, der giver det mening at Putin lægger et strategisk pres på vesten, i hans del af superkontinentet. Ganske enkelt for at sprede de ressourcer som vesten har til rådighed.
Hermed ikke sagt at han er tilfreds med den potentielle udvidelse af NATO i Ukraine, men de to behov (Sydøst-Asien og Ukraine) kan på det store skakbræt, godt havde noget med hinanden at gøre. Jeg tror at der er en mulighed for et behov-sammenfald.  
Såfremt min perspektivering har noget på sig, så tror jeg at vi vil se Kina, der inden længe, vil skabe et nyt pres i – måske – det sydkinesiske hav. 
Jeg kan naturligvis ikke være sikker, så ovenstående er ment som en perspektivering. 
https://thediplomat.com/2021/09/biden-announces-indo-pacific-alliance-with-uk-australia/
https://www.militarytimes.com/flashpoints/2021/11/24/russia-china-sign-roadmap-for-closer-military-cooperation/

Claus Ringberg
Læser
Claus Ringberg
22. december 2021 15:18

“forhindre landet i at få forsyninger, for i næste fase at bombe russiske styrker”
Der menes vel Ukrainske styrker, da de ikke vil bombe egne.

Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen
22. december 2021 16:03

Rettet! Med tak 🙂

Finn Bjerrehave
Læser
Finn Bjerrehave
21. december 2021 18:57

Sermitsiag Nuuk ugeavis, bragte en god artikel om Russisk ønske om forhandle med USA om Europas sikkerhed, denne artikel er desværre undertrygt måske Nordstream 2 snart skal åbnes som positiv nyhed, og julefreden finder den rigtige vej, og soldaterne kan komme hjem.Glædelig julefred,Finn Vig