De var uenige om det meste, da erhvervsmanden Jeppe Handwerk og OLFI-redaktør Peter Ernstved Rasmussen i denne uge mødtes i Københavns Byret i en civil retssag om ærekrænkelser. Sagen handler om, hvorvidt OLFIs beskrivelse af Jeppe Handwerk og to handler med materiel til Frømandskorpset ligger inden for journalistikkens og lovens rammer eller ej.

Har redaktør Peter Ernstved Rasmussen krænket forretningsmanden Jeppe Handwerks ære ved i flere artikler i OLFI at insinuere urent trav i en række materielhandler mellem Handwerks virksomhed Copenhagen Global og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)?

Det hersker der meget delte meninger om, alt efter hvem man spørger. I denne uge skulle Københavns Byret derfor behandle det civile søgsmål, som Copenhagen Group A/S i april 2020 anlagde mod Peter Ernstved Rasmussen, og som virksomheden Copenhagen Global A/S og direktør Jeppe Handwerk i februar 2021 siden også tiltrådte. Sagsøgerne kræver ifølge stævningen, at 1) Peter Ernstved Rasmussen idømmes »størst mulig straf« efter straffelovens §267 og §268, som har en strafferamme på to års fængsel, 2) at de ifølge sagsøgerne krænkende udsagn i en række artikler »kendes ubeføjede«, og at 3) sagsøgte skal »betale godtgørelse for tort på samlet 200.000 kr. til sagsøgerne«.

Hvis retten kender Peter Ernstved Rasmussen skyldig, vil sagsøgerne have mortificeret OLFI’s artikler, hvilket i praksis betyder, at eventuelle æreskrænkende påstande skal erklæres ubeføjede og formentlig afpubliceres. På den anden side gør Peter Ernstved Rasmussen og Dansk Journalistforbund som mandatar for OLFIs redaktør gældende, at beskrivelsen af både materielindkøb og Handwerks personlige relationer var og er helt inden for den journalistiske og juridiske skive.

Artiklen fortsætter under billedet …

Fronterne var således trukket skarpt op i retten, hvor Michael Christiani Havemann som advokat for sagsøgerne gjorde klart, at Peter Ernstved Rasmussen ifølge sagsøgerne gennem 10 udgivelser i strid med sandheden har givet indtryk af, at Jeppe Handwerk har brugt sine tætte personlige forbindelser til centrale figurer i Forsvaret til at sikre sig aftaler om salg af materiel til Frømandskorpset.

Peter Ernstved Rasmussen gjorde omvendt gældende, at det altid vil være af journalistisk interesse, når leverandører rutinemæssigt plejer omgang med højtstående interessenter i og omkring Forsvaret, og at den journalistiske dækning af samme grund er lige dele relevant og lovlig. Det var således flere gange et emne, at Jeppe Handwerk har en lang række kasketter, som ifølge sagsøgte kan give anledning til interessekonflikter.

Jeppe Handwerk er ud over at være tidligere frømand sammen med kronprinsen og tidligere medlem af Specialoperationskommandoens advisory board i dag direktør i flere virksomheder, som sælger materiel og serviceydelser til Forsvaret for millioner af kroner. Han er næstformand i DI Forsvar og Sikkerhed, har direktøren for Naval Team Denmark på lønningslisten, er privat nær bekendt med efterforskningschefen i Forsvarsministeriets Auditørkorps, formand for Anders Lassen Fonden med cheferne for Frømandskorpset og Jægerkorpset i bestyrelsen, privat ven med Frømandskorpsets chef, nær ven til kronprins Frederik og gudfar til prins Christian.

OLFI har lavet løgnagtige udeladelser

Blandt stridspunkterne i retssagen stod, om OLFIs artikler i sin helhed er ærekrænkende, om ”meningsforstyrrende udeladelser” giver et forkert indtryk af sagens rette sammenhæng og endelig om sagsøger og sagsøgtes forskellige definitioner af ordet ’korruption’.

Ifølge Michael Christiani Havemann er det i høj grad de oplysninger, som Peter Ernstved Rasmussen har udeladt af sine artikler, der har kunnet give OLFI’s abonnenter indtryk af, at Jeppe Handwerk er på kant med reglerne i sine forretninger med Forsvaret. Særligt omtalen af salget af hurtigtgående RHIB-både til Frømandskorpset fyldte meget i retssagen, selvom den ikke har fyldt særlig meget i selve artiklerne. OLFI har i fire artikler beskrevet indkøbet af RHIB’er og nævnt, at aftalen gik til Jeppe Handwerk og Copenhagen Global uden at komme i udbud. Det er en sand, men ufuldstændig udlægning af sandheden, gjorde Havemann gældende, fordi Kammeradvokaten har sanktioneret FMI’s beslutning om at undtage handlen fra EU-udbud:

»Peter Ernstved Rasmussen har løjet negativt for sine læsere ved at udelade tre væsentlige oplysninger,« lød det således i hans procedure på retssagens anden og sidste dag.

Peter Ernstved Rasmussen har med fuldt overlæg, anførte Havemann videre, undladt at nævne, at FMI’s indkøb af RHIB’er til Frømandskorpset var undtaget EU’s udbudsregler, at den amerikanske producent USMI med Copenhagen Global som dansk agent var eneste civile forhandler af den ønskede type båd, og at FMI faktisk gennemførte et kontroludbud ved det amerikanske forsvar og fandt Copenhagen Global billigere. Dermed gav han sine læsere opfattelsen af en lyssky og fordækt handel, selv om handlen ifølge Havemann alene kunne gennemføres mellem FMI og Copenhagen Global.

Modsat argumenterede Peter Ernstved Rasmussen i sin vidneforklaring for, at det rent journalistisk er relevant at undersøge, hvorfor handlen ikke kom i udbud. I den forbindelse henviste han til udskriften af et telefoninterview med en juridisk professor i udbudsret, som fandt »det vanskeligt at se,« at materiel- og indkøbsstyrelsen havde grundlag for at undtage handelen for offentligt EU-udbud.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Kammeradvokaten er bare et privat advokatfirma, som løser opgaver for staten, og en beslutning sanktioneret af Kammeradvokaten skal jeg som journalist selvfølgelig forholde mig kritisk til. Det er i allerhøjeste grad relevant at undersøge, og derfor skrev jeg alene det faktuelt korrekte, at handlen ikke kom i udbud,« forklarede OLFIs redaktør fra vidneskranken.

Det var Michael Christiani Havemann helt uenig i:

»En stor del af beskyldningerne ligger i de løgnagtige udeladelser i konteksten og i, at man har undladt oplysninger, der giver det rette billede.«

Han antydede samtidig, at de anonyme kilder, hvis udsagn har dannet baggrund for flere af OLFI’s kritiske artikler, slet ikke findes i virkeligheden.

»Det ville ikke være første gang i verdenshistorien, at en journalist påstår at have kilder, der alene eksisterer i hans egen fantasi,« lød det således andetsteds i proceduren, inden Havemann kaldte OLFI’s dækning af sagen for »et fatalt eksempel på, hvad dårligt journalistisk arbejde kan forvolde«.

Hvordan definerer man korruption?

Et andet af stridens omdrejningspunkter var OLFI’s beskrivelse af indkøbet til Frømandskorpset i 2018 af militære jetski – de såkaldte Tactical Watercrafts. I den forbindelse blev Copenhagen Global kort inden handlens afsluttende fase agent for den britiske forhandler Golden Arrow Marine og overtog dermed handlen, selvom Golden Arrow Marine i flere måneder selv havde forestået forhandlingerne.

Det skrev OLFI om i midten af april 2020 i artiklen, ”Hvem lækkede fortrolige oplysninger Jeppe Handwerk?”. Men heller ikke i den forbindelse er der foregået noget odiøst, bedyrede Michael Christiani Havemann på vegne af sine klienter overfor dommer Anette Burkø i Københavns Byret.

Selv om OLFI via aktindsigter har kunnet bevise, at sagsbehandlere i FMI betakkede sig at gennemføre handlen med Copenhagen Global, fordi handlen var initieret på et hemmeligt notat, og sagsbehandlerne opfattede Copenhagen Global som en udefrakommende tredjepart, var det ifølge sagsøgerne helt gængs praksis, at forhandlere benytter sig af lokale agenter, og at Copenhagen Global fik nys om den forestående handel gennem egne samarbejdspartnere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Copenhagen Global kunne ifølge Havemann derfor ikke anses som tredjepart og var dermed ikke underlagt de fortrolighedsaftaler, som, FMI’s sagsbehandlere har været under indtryk af, var gældende. Endelig omhandlede en del af vidneafhøringen og dele af advokaternes procedurer et helt bestemt ord, der optrådte i OLFIs artikel om jetski.

»Dette er først og fremmest en historie om magt og måske i virkeligheden også om korruption, som Transparency international definerer som ”misbrug af betroet magt for egen vindings skyld”,« skrev OLFI i artiklen den 16. april 2020.

Peter Ernstved Rasmussen forklarede, hvordan han som journalist og redaktør mener, at pressen skal bruge sproget korrekt, og at der er grund til at præcisere definitionen af ordet korruption. Ifølge Transparency International kan der være tale om korruption, når betroet magt lader en fortrolig oplysning sive til en uberettiget person, også selv om der ikke er et økonomisk mellemværende.

»For mig at se, er det uomtvisteligt, at der har været en lækage,« sagde Peter Ernstved Rasmussen under sin vidneafhøring.

Men uanset om man benytter en bred eller en smal definition af ordet korruption, er det en beskyldning om retsstridighed og dermed ærekrænkende, lød det omvendt fra Havemann.

»Der er intet – som i intet – der kan betegnes som sandhedsbevis eller faktuelt,« sagde han.

Handwerk var i besiddelse af lækket materiale fra FMI

Som et led i behandlingen af lækage spillede en anden artikel i OLFI fra 2020 en væsentlig rolle i retssagen.

»Vil du ikke slå op på ekstraktens side 439? Hvad handlede den historie om,« spurgte advokat Asger Segel fra Dansk Journalistforbund, da OLFIs redaktør afgav vidneforklaring.

Af artiklen ”FMI bad auditørkorps undersøge læk af fortrolige oplysninger til Jeppe Handwerk”, skrev OLFI fra den 18. december 2020, at Jeppe Handwerk i 2015 ringede til en sagsbehandler i materiel- og indkøbsstyrelsen og læste op af et endnu ikke offentliggjort udbudsmateriale omhandlende gummibåde til Kystredningstjenesten. Ifølge en anmeldelse til auditørkorpset, som OLFI havde fået aktindsigt i, anmodede Jeppe Handwerk sagsbehandleren om at få ændret i det forestående udbudsmateriale, så længden på bådene blev udvidet fra 740 cm til 750 cm. Derved ville Jeppe Handwerk og hans virksomhed selv kunne byde.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Jeg kan bare konstatere, at Jeppe Handwerk i forbindelse med den handel var i besiddelse af fortroligt udbudsmateriale, som uomtvisteligt var lækket fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,« forklarede Peter Ernstved Rasmussen i retten.

Ifølge Michael Christiani Havemann var Jeppe Handwerk imidlertid kommet i besiddelse af materialet fra en samarbejdspartner i Storbritannien, og Jeppe Handwerk ringede alene til FMI for at sikre sig, at andre end en enkelt virksomhed i Korsør kunne byde på ordren.

Såede tvivl om konkurrent i Korsør

På den måde kredsede en del af retssagen således også om den vestsjællandske havneby, hvor virksomheden Pro-Safe har adresse. Her holdt Peter Ernstved Rasmussen i maj 2018 et betalt oplæg for virksomhedens medarbejdere om indgåelsen af forsvarsforliget fra januar samme år, hvilket ifølge Jeppe Handwerk og hans advokat var yderst mistænkeligt.

»Peter Ernstved Rasmussen går Pro-Safes nyttige ærinde. Han har påfaldende nære relationer,« harcelerede Havemann og kaldte OLFIs beskyldninger for »nærmeste projektilagtige« med baggrund i viden, som redaktøren underforstået måtte have fået af virksomheden Pro-Safe.

Flere gange udviklede Havemanns vidneafhøring af OLFIs redaktør sig til regulære småskænderier, når advokaten forsøgte at få svar på sine spørgsmål.

»Jeg synes, jeg har svaret på spørgsmålet,« lød det fra Peter Ernstved Rasmussen.
»Det synes jeg ikke, at du har,« replicerede Michael Christiani Havemann.

I sin afsluttende procedure lagde Jeppe Handwerks advokat heller ikke nogen dæmper på sin aversion mod OLFI og den journalistik, som dette medie bedriver med Peter Ernstved Rasmussen som journalist og redaktør. Bl.a. brugte advokaten det faktum, at en række myndigheder som Forsvarsministeriet selv, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Auditørkorps, politiet, Rigsrevisionen og Forsvarsministeriets Interne Revision har iværksat undersøgelser på baggrund af OLFIs journalistik som et argument for redaktørens kritisable og noget sløve journalistiske metode.

»Det er sådan, Peter Ernstved Rasmussen arbejder. Han fremsætter en række ubegrundede beskyldninger og får på den måde andre til at undersøge sagerne, så han kan læne sig tilbage og vente på afgørelserne. Og hvorfor gør Peter Ernstved Rasmussen det? Det gør han, så  hans lille og fattige medie kan få foretaget research af myndighederne,« skummede han.

Nu skal retten så vurdere sagen, inden der falder dom tirsdag den 18. januar. Spørgsmålet er imidlertid, om retten overhovedet vil behandle substansen i sagen. Således argumenterede Asger Segel for, at den oprindelige sagsøger i form af virksomheden Copenhagen Group A/S slet ikke bliver nævnt i en række artikler – herunder artiklen med brugen af ordet »korruption«. Det gør til gengæld Jeppe Handwerk og virksomheden Copenhagen Global A/S, men de trådte først ind som med-stævnere i februar 2021 i alt 10 måneder efter offentliggørelsen af artiklen om jetski. Dermed falder deres krav ifølge Dansk Journalistforbund for forældelsesfristen, da sager om injurier og ærekrænkelser har en anmeldelsesfrist på seks måneder.