spot_img

Drabet på fire formodede pirater kan øge risikoen for danske skibe i Guineabugten

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: At bekæmpe pirateri handler ikke om at slå pirater ihjel. Det var imidlertid resultatet, da frømænd fra fregatten ”Esbern Snare” ifølge Forsvarskommandoen onsdag reagerede i selvforsvar, dræbte fire og samtidig tog fire fanger. Dermed skete det, som regeringen for alt i verden ønskede at undgå. Konsekvenserne kan paradoksalt nok ende med at gøre det langt farligere for den danske handelsflåde at sejle i Guineabugten.

Så kan de lære det! At dømme ud fra kommentarer på Facebook var Frømandskorpsets drab onsdag på fire formodede pirater i Guineabugten kun skæmmet af, at det ikke lykkedes at dræbe alle otte.

»Skyd, skyd, skyd. Ingen fanger.«
»Skyd og sænk det hele.«
»Løsning. Skyd hele banden næste gang.«
»Skydetræning mangler de, siden de ramte forbi.«
»Hvis skibets kaptajn havde nosser, hang piraterne allerede fra masten.«

De to første kommentarer optræder på Søværnets egen Facebookside. De tre sidste har jeg selv slettet fra OLFIs Facebookside. Ovennævnte er de groveste, men de rammer ganske godt den generelle holdning, at piraterne fik som fortjent, og at specialoperationssoldaterne fra Frømandskorpset gjorde et fantastisk stykke arbejde. Bravo-Zulu!

Da en enkelt søofficer fra Forsvarsakademiet tillod sig helt kort at nævne i en kommentar på OLFIs Facebookside, at de tilbageholdte på ”Esbern Snare” var »formodede pirater«, blev han udskammet og fik læst og påskrevet i en grad, så han til sidst valgte at slette sin kommentar. Jeg har talt med ham, og vi oplevede begge en ganske bekymrende stemning af ren blodrus på Facebook.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Det hele bar præg af, at ”enten er du med os, eller også er du mod os”. Personer, som stilfærdigt forud for missionen har gjort opmærksom på, at missionen i Guineabugten har været dårligt planlagt eller bliver uden effekt, fik også på hattepulden – bl.a. af den pensionerede kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen – som i øvrigt sidder i OLFIs advisory board og i daglig tale går under øgenavnet ”Thøger”.

»Der er sagt ufatteligt meget vrøvl i forbindelse med udsendelsen af fregatten ”Esbern Snare” til Guineabugten. Lad os håbe, at de ”eksperter” og kloge mennesker, der mente, at udsendelsen ikke ville have nogen effekt, nu ærer os ved at lukke ned på frekvensen,« skrev han således i et opslag på Facebook.

Bekæmpelsen af pirateri handler ikke om at dræbe pirater

Her er det på sin plads lige at trække vejret en enkelt gang og undgå at lade sig rive med af folkestemningen. Det kan godt være, at hændelsen onsdag aften ca. 30 sømil syd for Nigerias territorialfarvandsgrænse rent militærtaktisk var en succes. Det kan også godt være, at den bliver et vendepunkt i bekæmpelsen af pirater i Guineabugten, og at piraterne i højere grad stikker piben ind, fordi de nu ved, at det kan få fatale konsekvenser at forsøge at stikke af fra et dansk orlogsfartøj.

Sikkert er det i hvert fald, at en enkelt motorbåd og otte formodede pirater formentlig fra Nigeria nu effektivt er sat ud af spil, og det skal man selvfølgelig huske at glæde sig over. Men ”sejren” kommer med en pris, og den kan vise sig at blive ualmindeligt høj, hvilket de færreste Facebook-krigere lader til at have haft med i overvejelserne, inden jublen og galden fik frit løb.

Hvis bare bekæmpelsen af pirateri alene handlede om at dræbe pirater og sænke deres fartøjer, så var alting jo godt, og så kunne vi alle juble og hylde heltene på ”Esbern Snare”. Men så god er verden ikke, og ildkampen onsdag rejser en lang række spørgsmål, som formentlig kommer til at blæse over Guineabugten i mange måneder og måske år frem.

For hvorfor kom det overhovedet til en heftig ildkamp, som resulterede i fire døde og et sunket skib? Enhver kan regne ud, at det er gået ualmindeligt voldsomt for sig. Så lad os lige få proportionerne på plads, som bygger på oplysninger fra Forsvaret og fra det grundlovsforhør af de fire tilbageholdte formodede pirater, som foregik in absentia ved Københavns Byret torsdag.

Historien om de tilfangetagne pirater er først lige begyndt

Onsdag modtog besætningen på ”Esbern Snare” efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. Fregatten satte kursen mod området og sendte skibets Seahawk-helikopter i forvejen for at observere. Ud på eftermiddagen fandt helikopterens besætning en hurtigtgående motorbåd med otte personer om bord i et område med en række handelsskibe. Om bord i motorbåden kunne helikopterbesætningen bl.a. se en række redskaber, som man forbinder med pirateri – herunder stiger.

Hen under aften var ”Esbern Snare” tæt nok på de formodede pirater til at sende Frømandskorpsets to motorbåde – de såkaldte RHIB’er – til det formodede piratskib for at få det til at standse. Ifølge Forsvarskommandoen kaldte besætningen på ”Esbern Snare” de formodede pirater op på radioen uden reaktion. Og da danskerne affyrede varselsskud for at få bragt det fremmede fartøj til standsning, svarede de formodede pirater igen ved at skyde direkte på såvel helikopter som frømændene.

Artiklen fortsætter under billedet …

Frømandskorpsets to motorbåde – de såkaldte RHIB’er – blev sat ind i kampen mod de formodede pirater. Arkivfoto: Henrik Palshøj/Forsvarsgalleriet

Resultatet kender vi. De danske soldater reagerede ifølge Forsvarskommandoen i selvforsvar og dræbte fire af de formodede pirater, mens en femte blev hårdt såret. De formodede piraters fartøj sank, og de fire overlevende formodede pirater sidder nu varetægtsfængslet på flexdækket.

Hvis bare historien stoppede her, var alt godt. Men det gør den ikke. Den er faktisk først lige begyndt, og det er årsagen til, at regeringen nu sidder med en alvorlig hovedpine. For hvordan kunne det gå så galt, når forsvarsminister Trine Bramsen (S) gentagne gange har udtalt, at den danske “Operation Meridian” ikke går ud på at jagte pirater, men alene at beskytte den danske handelsflåde? Og hvad gør man nu med de fire formodede pirater, hvoraf den ene er alvorligt såret, og som alle sidder varetægtsfængslet efter dansk lov?

Noget må være gået helt galt

Flere forhold springer i øjnene. For det første var der tale om formodede pirater, og det er en vigtig nuance at have med i analysen. Ingen ved, om de pågældende har bedrevet pirateri, og de var i hvert fald ikke i færd med at begå pirateri, da de blev prajet af danske soldater. De sejlede på åbent hav i internationalt farvand med stiger og våben, hvilket ikke er ulovligt.

Ingen ved, om de formodede pirater overhovedet havde en radio om bord, og om de derfor havde mulighed for at høre, at ”Esbern Snare” kaldte op og bad båden om at standse. En helikopter med bevæbning og to motorbåde fra Frømandskorpset virker temmelig afskrækkende, og ingen ved, om de formodede pirater i virkeligheden opfattede varselskuddene som et angreb, og de derfor skød mod danskerne i selvforsvar.

Under alle omstændigheder har de uden tvivl vist en manglende lyst til at standse. De har affyret skud mod danskerne, og hvordan reagerer man så, når man er professionel soldat? Såvel helikopteren fra ”Esbern Snare” som frømændene har i både teknologi, materiel, våben og ildkraft så meget overlegenhed, at det kan undre, at det var nødvendigt overhovedet at bringe sig i en situation, som resulterede i en ildkamp. I helikopteren var der formentlig både infrarødt kamera, et tungt og et let maskingevær foruden en finskytte, og om bord på de to RHIB’er fra Frømandskorpset har soldaterne formentlig både haft natkikkerter, tunge våben i affutage og håndvåben, lige som frømændene har kunnet indsættes under vand.

Frøerne er verdensmestre i at arbejde om natten, og vi kan forstå, at de forsøgte at bringe sig i en position, hvor de kunne skyde de formodede piraters motor i stykker. Hvorfor fulgte de ikke bare piraterne på afstand og slog til i ly af mørket, hvor de med stor sandsynlighed kunne have bragt båden til standsning uden tab af menneskeliv?

Uden at kende de faktuelle forhold virker det som om, at noget må være gået helt galt. Med mit kendskab til Frømandskorpset kan man ikke få anden tanke, end at der må være tale om nogle unge og uerfarne frømænd, som enten har mistet overblikket eller er gået i panik. At sønderskyde en motorbåd, så fire omkommer, og båden synker, virker ganske uproportionalt truslen og risikoen taget i betragtning, når man havde al den nødvendige tid til at køre de formodede pirater trætte.

Guineabugten kan ikke sammenlignes med Adenbugten

Vi må gå ud fra, at hændelsen er videofilmet og billed-dokumenteret fra minimum tre forskellige vinkler. Forhåbentlig er der både fornuftige og rimelige forklaringer på, hvordan situationen kunne eskalere så voldsomt og ende så fatalt. Men hvad sker der så nu?

Guineabugten adskiller sig markant fra de antipiraterimissioner, som Danmark op gennem 00’erne og 10’erne gennemførte ud for Afrikas Horn langs Somalias 2.000 km lange kystlinje. Somalia var en fejlslagen stat, og landets pirater var simple kriminelle, som kun sjældent slog ihjel. Skibstrafikken passerede forbi langs Somalias kyst, så for orlogsfartøjerne handlede det mest af alt ”bare” om at sørge for, at piraterne ikke kunne komme ud til den forbisejlende handelstrafik.

Med et FN-mandat i ryggen havde flådefartøjer tilladelse til at operere indenfor Somalias normale territorialfarvandsgrænse, og udenlandske soldater havde om nødvendigt ret til at gå i land i Somalia og til at sætte eventuelle pirater i land på stranden. Samtidig var der aftaler med flere lande om muligheden for at retsforfølge og fængsle pirater, hvilket skete i både Kenya og på Seychellerne.

Helt anderledes ser det ud i Guineabugten. Her dækker 18 selvstændige og mere eller mindre velfungerende lande kystlinjen på flere tusinde km, og samtidig går den internationale handelstrafik på kryds og tværs i området. Pirateriet er kendt for at være bedre organiseret og langt voldsommere end på Afrikas østkyst. Våbnene er kraftigere, modus operandi mere aggressiv, og en meget stor del af pirateriet foregår ud fra Nigeria, som ligger i bunden af Guineabugten, hvor Vestafrikas sydkyst møder det sydlige Afrikas vestkyst.

Landet har gennem de seneste år øget indsatsen mod pirateri, som kan blive straffet med døden.

Ingen andre lande end Danmark vil føre sådan en retssag

Det fører mig hen til det sidste helt overordnede problem ved missionen i Guineabugten. Hvem vil tage imod de fire formodede pirater om bord på ”Esbern Snare” og eventuelle yderligere arresterede ved senere hændelser? De fire formodede pirater fra hændelsen onsdag sidder varetægtsfængslede sigtet for drabsforsøg mod danske soldater efter dansk lov og er den danske stats ansvar.

Den forbrydelse ønsker næppe noget andet land at føre en retssag for, og dermed må Danmark gøre op, om vi vil retsforfølge de formodede pirater i Danmark. Politikerne ønsker det ikke og slet ikke, når vi ikke en gang kan føre bevis for, at der er tale om andet end søfarere med mistænkelige våben og redskaber om bord på deres fartøj. En tiltale for drabsforsøg, hvor en beskikket forsvarsadvokat som det første vil påberåbe, at de danske soldater åbnede ild først, og at de tiltalte skød i selvforsvar? Nej, det kommer næppe til at ske hverken i en dansk eller udenlandsk retssal.

Så er vi fremme ved den løsning, som ligger mest lige for. Det er at sejle ind til Nigerias territorialfarvandsgrænse 12 sømil fra land (ca. 20 km), sætte de formodede pirater i en gummibåd med en lille påhængsmotor, et kompas, en madpakke og noget vand – og så bede om godt vejr, stjerneklar himmel og rolig sejlads. Ishallah, og må Gud være med jer.

Spørgsmålet er, hvordan Nigeria og de kriminelle karteller vil reagere på, at Danmark som – så vidt vides – foreløbigt det eneste vestlige land har dræbt deres statsborgere og er gået til angreb på kartellernes kriminelle forretning. Ifølge kendere af området er det langt fra utænkeligt, at nyheden om det danske angreb og de fire døde pirater vil resultere i hævn.

Øje for øje, tand for tand. Det er desværre ofte det sprog, der fungerer bedst i den del af den maritime verden, og det er en dårlig nyhed for Danmarks Rederiforening og de ca. 40 danske handelsskibe, som dagligt befinder sig Guineabugten. På den måde kan den taktiske sømilitære ”sejr” onsdag vise sig at gøre danskflagede og danskejede handelsskibe til magneter for pirater og kriminelle karteller, som øjensynligt både opererer med raketstyr og tunge maskingeværer.

Set i det lys skal man nok vente med at juble alt for tidligt.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
wedell christensen
Læser
wedell christensen
2. december 2021 17:58

Fornuftigt af Peter Ernstved at trække perspektiver frem om den danske flådeindsats, som mange ikke har tænkt på. Det er sådan noget, advokater med speciale i menneretskonventioner lever af. Dels mht. de tilfangetagne (asyl?), dels mht. begravelse af ligene og langtidskrav fra deres pårørende, eller de, der hævder at være det. Uanset hvad venligtstemte jurister kan finde på, skal det bevises ud over tvivl, at personerne i den beskudte båd var pirater og ikke bare “turister” på fisketur.
Diskussionen med nærtagenhed viser, at mange debattærer ikke ved, hvilket politisk/juridisk/woke-morads, vi er ude i med en sag, der burde være lige til og til flådens fordel.
Måske minister og ministerium, med mange jurister ansat, skal forberede næste indsats bedre, og politikere erkende, at “aktiv udenrigspolitik” har konsekvenser, der kun egner sig for stormagter at engagere sig i. Offentligheden har set i mink-sagen niveauet på kvalteten af regeringsbeslutninger. Mennesker, der ikke er klar over, hvordan deres beslutninger udføres i handling. Flåden kan ihvertfald ikke bebrejdes, at dens personale handler. Det er det, det er ansat til.