spot_img

Peter Viggo Jakobsen: Militær værdi af Hjemmeværnets Reserve er »omkring nul«

Sammenlignet med sine britiske og norske modstykker stiller Hjemmeværnet kun ganske få krav til både sine aktive frivillige – og endnu færre de frivillige i reserven. Det kan betyde, at Hjemmeværnet synes af mere, end det er, og ikke vil kunne leve op til sin rolle i forsvaret af Danmark og til de forventninger, som blandt andre Nato stiller.

Er du frivillig i Hjemmeværnet, behøver du ikke afsætte mere end 24 timer på årsbasis for at opretholde din status som aktiv. Er du en del af Hjemmeværnets reserve, behøver du end ikke finde tid i kalenderen. Sidstnævnte forhold har i praksis den betydning, at omkring 20.000 hjemmeværnsreservister slet ikke har forrettet tjeneste de seneste ti år. Alligevel figurerer de som en del af Hjemmeværnets samlede styrke på godt 43.000 mand.

De lempelige krav betyder, at Hjemmeværnet dels syner af mere, end det er, og at særligt reserven ikke er meget bevendt i militær forstand, forklarer lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Frontlinjen på Radio 4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Den militære værdi er omkring nul, det siger sig selv. Hvis de skal ud og løse nogle af de mere militært krævende opgaver, fordi Hjemmeværnet løfter en stor del af det nationale forsvar i det, som Nato kalder host nation support, har det selvfølgelig ikke den store værdi,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Indretningen af det danske hjemmeværn står i skarp kontrast til forholdene i henholdsvis den britiske og den norske pendant til Hjemmeværnet, Army Reserve og Heimevernet. I Storbritannien stiller Army Reserve således krav om 27 dages tjeneste på et år, herunder en årligt tilbagevendende øvelse af to ugers varighed. Også i Norge griber man sagen anderledes an end i Danmark. Her overføres unge mænd og kvinder efter 12 måneder værnepligt automatisk til Heimevernet, hvor de over de næste år forventes at lægge yderligere 7 måneders tjeneste.

»Vi står i en desperat situation«

Ud af i alt 40.000 mænd og kvinder i Heimevernet, er hele 37.000 tidligere værnepligtige, mens de sidste 3000 udgøres af Heimevernets såkaldte indsatsstyrke, som der stilles de strengere aktivitetskrav til. Selvom de tidligere værnepligtige slipper lettere, forrettede alle 37.000 sidste år mindst tre dages tjeneste i Heimeverket.

Selvom samtlige medlemmer af det norske Heimevern altså er aktive, skal man ikke kimse af den danske indretning, mener Venstres fungerende forsvarsordfører, Christoffer Melson. Både Hjemmeværnet og dets reserve har nemlig, trods de noget mere beskedne krav, en stor værdi for Danmark, fortæller han til Frontlinjen:

»Værdien er, at vi har et overblik over en gruppe mennesker med en militær baggrund og en uddannelse, som gør, at de relativt hurtigt vil kunne læres op igen eller indtræde og løse opgaver i krisesituationer. I moderne tid, hvor man ikke har et mobiliseringsforsvar, synes jeg, at det har en værdi med en gruppe mennesker, der er villige til at stille op, hvis der bliver behov for det, og at de har en baggrund, der gør, at de relativt hurtigt kan være i stand til at varetage forskellige opgaver.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om premierløjtnant Henrik Schroll, der advarer mod oppustede tal og lave krav i Hjemmeværnet …

Den vurdering er lektor Peter Viggo Jakobsen enig i. Hjemmeværnet og Forsvaret skriger på mandskab, og derfor giver det ikke mening at skærpe aktivitetskravene og risikere at miste den velvilje, der findes blandt de frivillige, mener han.

»Det er dog nogle mennesker, der kender Hjemmeværnet og tidligere har været aktive, og som derfor vil være villige til at stille op og gøre en frivillig indsats for Danmark, hvis man rækker ud til dem. Vi står i en desperat situation, hvor vi skal bruge mange hjemmeværnsfolk til at løfte det nationale forsvar i en krise. Der er simpelthen ikke folk nok – der er desperat mangel i Hjemmeværnet og i det konventionelle forsvar, og derfor er man nødt til at arbejde med det, man har,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Ikke tilhænger af norsk model

Det er af samme grund vigtigt, at politikerne er opmærksomme på, at ikke alle, der figurerer i Hjemmeværnets tal, har en brugbar militær uddannelse. Hjemmeværnets opgaver skal tilpasses de frivilliges respektive træningsniveauer, og samtidig bør politikerne på Christiansborg gøres bevidste om, at der for nuværende ikke er nok personel til at klare alle de opgaver relateret til det nationale forsvar, Nato forventer, at Danmark skal kunne løfte, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Det, der for mig at se er vigtigt, er at signalere klart, hvor mange folk, Hjemmeværnet kan stille med, når det gælder løsningen af militære opgaver, så det bliver klart for det politiske niveau, hvor mange folk, man reelt står og mangler. Der skal selvfølgelig være varslingstid på: Hvor mange kan man stille med på 14 dage, hvor mange på en måned, og hvor mange efter seks måneder?«

En mulig løsning er en norsk model, hvor værnepligtige automatisk til Hjemmeværnet efter endt værnepligt. Det er dog mere oplagt at øge selve værnepligtsoptaget og dermed give Forsvaret et bedre rekrutteringsgrundlag, bemærker Peter Viggo Jakobsen:

»Jeg kan ikke se, hvordan vi skal få nok ved at få folk til at melde sig til det konventionelle Forsvaret og gøre karriere og efterfølgende i Hjemmeværnet, hvis vi ikke får flere gennem maskinen. Det er et rent funktionelt argument for værnepligt, ikke et ideologisk argument om, at det er sundt for unge mennesker.«

Ifølge Christoffer Melson er Venstre åben for at diskutere det meste i forbindelse med forhandlingerne forud for det næste forsvarsforlig. En norsk model har Christoffer Melson dog ikke selv fidus til.

»Umiddelbart er jeg ikke helt så meget til at gøre som i Norge, hvor man skal være i Hjemmeværnet. Jeg synes, at vi skal se, hvor langt vi kommer ved at blive bedre til at rekruttere til Hjemmeværnet og gøre de værnepligtige opmærksomme på de muligheder, der er for en meget, meget god uddannelse. Vi skal også sørge for, at Hjemmeværnet har noget bedre udstyr i fremtiden, så det er mere attraktivt at være der, og så man ikke føler, at man er en andenrangssoldat. Det kan måske godt tænke med det materiel, der er i Hjemmeværnet i dag.«

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

10 KOMMENTARER

guest
10 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Poul-Arne Callesen
Læser
Poul-Arne Callesen
26. november 2021 9:22

Man kunne få den opfattelse, når man læser artiklen, at denne tilstand i Hjemmeværnet er af nyere dato, men det er ikke tilfældet! De nævnte udfordringer har eksisteret i alle mine 42 år som aktiv i Hjemmeværnet, i større eller mindre omfang. Og det er da også langt fra første gang, der har været politisk bevågenhed omkring problemet, men ingen har nogensinde gjort noget effektivt for at løse tingenes tilstand, – hverken i Hjemmeværnet eller politisk.

Torsten Rudd
Læser
Torsten Rudd
27. november 2021 10:35

Som frivillig i Marinehjemmeværnet er jeg helt enig i analysen af at reserven er ubrugelig. For at kunne løse de operative opgaver vi har, kræves hundredvis af timers træning årligt, hvilket også kendetegner de aktive hjemmeværnsfolk. Personligt synes jeg at man bør hæve barren og stille langt flere krav end de nuværende, da det både giver mening i forhold til enkeltmands og enhedens færdigheder, samt virker motiverende i forhold til rekruttering at der stilles krav. Hellere få der kan end mange der ikke kan. Især i lyset på de forventninger vore internationale forpligtelser tilsiger.

Jan Heisterberg-Andersen
Læser
Jan Heisterberg-Andersen
1. december 2021 19:02

Det er nødvendigt at forstå hensigten med “Hjemmeværnets Reserve” inden store ord og negative kommentarer fremføres.
Det er korrekt, at Hjemmeværnets Reserve ikke i væsentligt omfang indgår i en krigsmæssig mobiliseringsstyrke – som der var behov for under den Kolde Krig.
Vi befinder os nu, som eksempel, i en anden form for “krig”, nemlig “krig” med covid-19. I foråret 2020 skulle der skaffes personel til hot-line og andet. Hjemmeværnets Reserve udgøres OGSÅ af personel som kunne bidrage her (personel som måske var pensioneret fra civile jobs).
Andet personel, som havde en militær sundhedsfagligt uddannelse kunne også søge jobs til assistance i sundhedssektoren.
Det er en politisk beslutning HVOR og HVORDAN frivilligt personel fra Hjemmeværnet anvendes. Det er alt andet lige LETTERE at benytte personel med erfaring (lette at sætte under kommando) end andre, civile, borgere. Hvis personellet så allerede har erhvervet særlige kompetancer, så kan disse med ingen eller kort genoptræning med stor samfundsmæssig fordel udnyttes.
DERFOR er det en fordel for samfundet at opretholde Hjemmeværnets Reserve. Ikke (nødvendigvis) som invasionsforsvar og “soldater”, men som kapacitet til alle andre uforudsigelige situationer. Det kan være alt fra olieforurening, brandstedsafspærring, sikkerhedsbevogtning til grænsebevogtning og sundhedstjeneste.
P.S.: Og så er der lige den “menneskelige” side af sagen: har “man” været medlem af Hjemmeværnet i 30-40-50-60 år, så vil “man” hellere være i HJemmeværnets Reserve end blive afklædt. Erfaring tæller trods alt noget. Det er ikke alt sammen “model Rambo” med sværte i ansigtet !

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
26. november 2021 14:39

Der er ingen tvivl om at status som andenrangs soldat skal ændres 180 grader. Spørgsmålet er hvordan vi sætter kursen i den rigtige retning.
Materiellet betydning er åbenlys. Herunder særligt avanceret materiel; mini-ubåde, egen kampvognsdeling, egen artilleribatteri, egen eskadrille, droner og robotter. Endelig så bør konkurrence-elementet få en fremtrædende plads i værnet.
Hvad bør vi overveje for at ændre den nuværende kurs i lavstatusland.

  • Måske vi bør se på kulturinstitutionernes rolle i en eventuel forandringsproces af hjemmeværnets nuværende status? Er det danske publikum mon klar til en hjemmeværnssoldat som helten i en actionfilm?
  • Måske værnet skal udsende mere mandskab til flere internationale missioner, – med alle væn. Ikke kun hæren.
  • Måske vi alle sammen mangler et enkelt overblik af de enkelte værns opgaver i en krisesituation. Finland leverer hvert år en suveræn video de kalder Slagmark (Taistelukenttä). Se videolink forneden. Her kan megen inspiration hentes.
  • Gratis goder til alle hjemmeværnsfolk; fx statsbetalt adgang til fitnessklub i alle aktive hjemmeværnsår.
  • Den årlige konkurrence for tilmeldt enkeltmand og tilmeldt enhed. Konkurrencer i førstehjælp, skydning, VIP eskorte, rensning af hus, forhindringsbane, krisestøtte, brug af eskalationsstigen i begge retninger osv.

Taistelukenttä 2020 | Slagfält 2020 | Battlefield 2020
https://www.youtube.com/watch?v=bTmWCbcYwb8

Sidst ændret 2 år siden af Michael Nielsen
Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
26. november 2021 13:52

Det lyder ikke særlig betryggende at man kun skal stille så få timer på årsbasis, netop når HJV i en given situation forventes at løse militære opgaver til vands, til lands og i luften.

Morten Brandborg
Læser
Morten Brandborg
8. december 2021 16:34

Er enig i Peter Viggo Jacobsens betragtninger omkring den nytteløse reserve. Jeg har gennem knap 50 års tjeneste i HJV, forrettet tjeneste i samtlige grader i Marinehjemmeværnet, fra menig til flotillechef (underafdelingschef) og har mange oplevelser i bagagen, gode som mindre gode. Der er gennem de sidste årtier stillet betydelig højere krav til den operative del af Marinehjemmeværnet, med jævnlige kontroller af viden og færdigheder. Disse øgede krav har sendt mange i reserven, som af nogle betegnes som en “kirkegård”. Jeg er meget enig. Med de minimale krav får man en smule forsvarsvilje og det er så det! Jeg forblev i den operative søjle så længe jeg blev behandlet anstændigt. Derefter blev jeg overflyttet til reserven. Da der efter nogle år intet var sket, tog jeg turen til depotet til afklædning (udmeldelse).
Det er på tide at afskaffe reserven, måske må nogle på toppen undvære resultatløn?

Sidst ændret 2 år siden af Morten Brandborg
Torsten Rudd
Læser
Torsten Rudd
26. november 2021 18:31

Som frivillig i marinehjemmeværnet er jeg meget enig i kritikken af reservens manglede egnethed. Størsteparten af de aktive i MHV har hundredvis af timer årligt, da man absolut ikke kan løse opgaver troværdigt med mindre. Jeg tror det vil være fint at stille meget højere krav og så må man miste dem der alligevel nok ikke kan holde kadencen. Hellere få der kan end mange der ikke kan. Det vil også gavne i rekrutteringssammenhæng, men det kræver øgede ressourcer, hvilket vi alligevel håber på i kølvandet på den øgede fokus på Host Nation opgaverne.

Ole Kold
Læser
Ole Kold
7. februar 2022 23:47

HJV reserve bør minimum have 24 timers tjeneste….. alle aktive skal have de i forhold til funktionens nødvindige timer (ingen under 200 timer funktions relateret timer) alt andet vil være et politisk nummer for at “tilfredsstille” Danmarks bidrag til NATO.

Tapio Juhl
Læser
Tapio Juhl
3. december 2021 10:43

Jeg har foreslået det tidligere, men som minimum bør reserven indkaldes en hel dag om året. For at stå i “reserven”.

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
26. november 2021 15:32

Mine indlæg blive ikke vist. Hm. Tester lige.