Peter Viggo Jakobsen: Militær værdi af Hjemmeværnets Reserve er »omkring nul«

7
En hjemmeværnssoldat på øvelse. Foto: Hjemmeværnet

Sammenlignet med sine britiske og norske modstykker stiller Hjemmeværnet kun ganske få krav til både sine aktive frivillige – og endnu færre de frivillige i reserven. Det kan betyde, at Hjemmeværnet synes af mere, end det er, og ikke vil kunne leve op til sin rolle i forsvaret af Danmark og til de forventninger, som blandt andre Nato stiller.

Er du frivillig i Hjemmeværnet, behøver du ikke afsætte mere end 24 timer på årsbasis for at opretholde din status som aktiv. Er du en del af Hjemmeværnets reserve, behøver du end ikke finde tid i kalenderen. Sidstnævnte forhold har i praksis den betydning, at omkring 20.000 hjemmeværnsreservister slet ikke har forrettet tjeneste de seneste ti år. Alligevel figurerer de som en del af Hjemmeværnets samlede styrke på godt 43.000 mand.

De lempelige krav betyder, at Hjemmeværnet dels syner af mere, end det er, og at særligt reserven ikke er meget bevendt i militær forstand, forklarer lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Frontlinjen på Radio 4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Den militære værdi er omkring nul, det siger sig selv. Hvis de skal ud og løse nogle af de mere militært krævende opgaver, fordi Hjemmeværnet løfter en stor del af det nationale forsvar i det, som Nato kalder host nation support, har det selvfølgelig ikke den store værdi,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Indretningen af det danske hjemmeværn står i skarp kontrast til forholdene i henholdsvis den britiske og den norske pendant til Hjemmeværnet, Army Reserve og Heimevernet. I Storbritannien stiller Army Reserve således krav om 27 dages tjeneste på et år, herunder en årligt tilbagevendende øvelse af to ugers varighed. Også i Norge griber man sagen anderledes an end i Danmark. Her overføres unge mænd og kvinder efter 12 måneder værnepligt automatisk til Heimevernet, hvor de over de næste år forventes at lægge yderligere 7 måneders tjeneste.

»Vi står i en desperat situation«

Ud af i alt 40.000 mænd og kvinder i Heimevernet, er hele 37.000 tidligere værnepligtige, mens de sidste 3000 udgøres af Heimevernets såkaldte indsatsstyrke, som der stilles de strengere aktivitetskrav til. Selvom de tidligere værnepligtige slipper lettere, forrettede alle 37.000 sidste år mindst tre dages tjeneste i Heimeverket.

Selvom samtlige medlemmer af det norske Heimevern altså er aktive, skal man ikke kimse af den danske indretning, mener Venstres fungerende forsvarsordfører, Christoffer Melson. Både Hjemmeværnet og dets reserve har nemlig, trods de noget mere beskedne krav, en stor værdi for Danmark, fortæller han til Frontlinjen:

»Værdien er, at vi har et overblik over en gruppe mennesker med en militær baggrund og en uddannelse, som gør, at de relativt hurtigt vil kunne læres op igen eller indtræde og løse opgaver i krisesituationer. I moderne tid, hvor man ikke har et mobiliseringsforsvar, synes jeg, at det har en værdi med en gruppe mennesker, der er villige til at stille op, hvis der bliver behov for det, og at de har en baggrund, der gør, at de relativt hurtigt kan være i stand til at varetage forskellige opgaver.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20211125 teaser hjv
Klik på billedet, hvis du vil læse om premierløjtnant Henrik Schroll, der advarer mod oppustede tal og lave krav i Hjemmeværnet …

Den vurdering er lektor Peter Viggo Jakobsen enig i. Hjemmeværnet og Forsvaret skriger på mandskab, og derfor giver det ikke mening at skærpe aktivitetskravene og risikere at miste den velvilje, der findes blandt de frivillige, mener han.

»Det er dog nogle mennesker, der kender Hjemmeværnet og tidligere har været aktive, og som derfor vil være villige til at stille op og gøre en frivillig indsats for Danmark, hvis man rækker ud til dem. Vi står i en desperat situation, hvor vi skal bruge mange hjemmeværnsfolk til at løfte det nationale forsvar i en krise. Der er simpelthen ikke folk nok – der er desperat mangel i Hjemmeværnet og i det konventionelle forsvar, og derfor er man nødt til at arbejde med det, man har,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Ikke tilhænger af norsk model

Det er af samme grund vigtigt, at politikerne er opmærksomme på, at ikke alle, der figurerer i Hjemmeværnets tal, har en brugbar militær uddannelse. Hjemmeværnets opgaver skal tilpasses de frivilliges respektive træningsniveauer, og samtidig bør politikerne på Christiansborg gøres bevidste om, at der for nuværende ikke er nok personel til at klare alle de opgaver relateret til det nationale forsvar, Nato forventer, at Danmark skal kunne løfte, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Det, der for mig at se er vigtigt, er at signalere klart, hvor mange folk, Hjemmeværnet kan stille med, når det gælder løsningen af militære opgaver, så det bliver klart for det politiske niveau, hvor mange folk, man reelt står og mangler. Der skal selvfølgelig være varslingstid på: Hvor mange kan man stille med på 14 dage, hvor mange på en måned, og hvor mange efter seks måneder?«

En mulig løsning er en norsk model, hvor værnepligtige automatisk til Hjemmeværnet efter endt værnepligt. Det er dog mere oplagt at øge selve værnepligtsoptaget og dermed give Forsvaret et bedre rekrutteringsgrundlag, bemærker Peter Viggo Jakobsen:

»Jeg kan ikke se, hvordan vi skal få nok ved at få folk til at melde sig til det konventionelle Forsvaret og gøre karriere og efterfølgende i Hjemmeværnet, hvis vi ikke får flere gennem maskinen. Det er et rent funktionelt argument for værnepligt, ikke et ideologisk argument om, at det er sundt for unge mennesker.«

Ifølge Christoffer Melson er Venstre åben for at diskutere det meste i forbindelse med forhandlingerne forud for det næste forsvarsforlig. En norsk model har Christoffer Melson dog ikke selv fidus til.

»Umiddelbart er jeg ikke helt så meget til at gøre som i Norge, hvor man skal være i Hjemmeværnet. Jeg synes, at vi skal se, hvor langt vi kommer ved at blive bedre til at rekruttere til Hjemmeværnet og gøre de værnepligtige opmærksomme på de muligheder, der er for en meget, meget god uddannelse. Vi skal også sørge for, at Hjemmeværnet har noget bedre udstyr i fremtiden, så det er mere attraktivt at være der, og så man ikke føler, at man er en andenrangssoldat. Det kan måske godt tænke med det materiel, der er i Hjemmeværnet i dag.«

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer