spot_img

Hjemmeværnsveteran advarer om oppustede styrketal og manglende krav

Hjemmeværnet råder efter eget udsagn over “43.000 dedikerede soldater”. Oppustede tal og for få krav til de frivillige i reserven betyder imidlertid, at Hjemmeværnet ikke udgør den militære kapacitet, man gerne vil give indtryk af. Det mener premierløjtnant Henrik Schroll, som har været med i næsten i fem årtier.

Hjemmeværnets frivillige tæller i dag små 14.000 aktive og godt 29.000 reservister – i alt mere end 43.000 mænd og kvinder. Men selvom tallene lyder flotte, fortæller de ikke den fulde historie om hverken Hjemmeværnets størrelse eller dets anvendelighed, mener premierløjtnant Henrik Schroll.

»Politikerne læner sig op ad et tal, som umiddelbart giver ro, hvis man ikke kender baggrunden,« fortæller han til Frontlinjen på Radio 4.

Henrik Schrolls hjemmeværnskarriere strækker sig over hele 48 år, som har budt på en række forskellige stillinger. Han kender med andre ord om nogen Hjemmeværnet indgående og har længe forsøgt at gøre opmærksom på, at reservestyrken i sin nuværende form ikke er meget bevendt, ligesom at antallet af reelt aktive hjemmeværnsfolk formentlig er markant lavere, end de officielle opgørelser giver indtryk af. Samtidig trænger særligt reserven til at blive strammet op, fordi der i dag ikke stilles krav til reservisterne. Det gør der til gengæld i den aktive hjemmeværnsstyrke, hvor hver frivillig skal lægge mindst 24 timer på årsbasis.

»Den værdi, reserven kan have, er, at vi kan genhverve fra reserven til aktiv struktur, men hvis det skal have en militær værdi, skal disse mennesker have 24 timers tjeneste for at være anvendelige til militære og civile opgaver. Derfor er det i dag en politisk organisation, man har stående,« lyder vurderingen fra Henrik Schroll.

Blot tal på et stykke papir

Ifølge Henrik Schroll er de 30.000 frivillige i reservestyrken mest af alt blot et tal på et stykke papir og langt fra udtryk for en styrke, som ville imponere vores alliancepartnere, hvis de kendte til sagens rette sammenhæng.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Jeg tror, at når Nato sidder og ser på tallet 30.000, så tænker de, at det er nogle, der bare rækker ud efter uniformen og er klar til indsættelse. Det er langtfra sandheden, og derfor savner jeg, at man tør sige, at man skal lægge minimum 24 timer for at kunne være med. På et fodboldhold sidder man jo heller ikke kun på bænken, så er man helt udenfor. Men det her er ingen boldklub, det er en militær del af det danske forsvar, og derfor synes jeg, at man skal stille krav.«

Ifølge Hjemmeværnets øverste chef, generalmajor Jens Garly, står det dog ikke helt så galt til, som Henrik Schroll har fået indtryk af.

»Henrik har ret i, at der ikke er nogen krav til reserven, men han rører også ved nogle pointer omkring den kæmpe opbakning, der er til Hjemmeværnet, og den pulje, vi kan hverve fra. Man skal huske, at når vi ser på folk med de militære briller, ser vi på, hvem der senest er gået i reserven. Det er vores rettesnor, at indenfor de sidste seks år – og det kan man så rulle fremad – er det cirka 3000, der er gået i reserven. Dem kan man med enten ingen eller ganske lidt uddannelse kalde ind og bruge til militære opgaver,« forklarer Jens Garly.

Hjemmeværnets chef erkender, at der er langt fra 3000 ”kampklare” soldater til de knap 30.000 reservister, man bryster sig af, men tilføjer, at det samtidig er vigtigt at sondre mellem de forskellige opgaver, som Hjemmeværnet er sat til at løse – ikke alle opgaver kræver de samme kompetencer og den samme militære træning.

»Der er folk, som er gået i reserven i går, og nogle som har været det i mange år, men som er stolte og bakker op om Hjemmeværnets sag, og som udover de ”hardcore” militære opgaver hjælper os i en række forskellige sammenhænge. Under Covid-19 har vi haft folk, som blev ansat i callcenteret (Forsvarets corona-hotline i Ballerup, red.). Jeg synes, det giver god mening at have reserven, men vi skal være ærlige om, hvad den kan og ikke kan,« siger Jens Garly.

Afviser at Hjemmeværnet er “papirtiger”

Henrik Schroll bekymringer om Hjemmeværnets forfatning stopper imidlertid ikke ved reserven. Også det officielle antal af aktive hjemmeværnsfolk – de førnævnte 14.000 – er misvisende. Det skyldes ikke mindst, at hjemmeværnsdistrikterne fifler med tallene, fortæller han.

»Jeg er vidende om, at man mere eller mindre alle steder i kongeriget puster tallene op. Når folk ikke melder sig i IT-systemet, pynter kompagnicheferne på tallet for ikke at risikere at komme i kikkerten og blive sammenlagt med et andet kompagni,« fortæller Henrik Schroll og giver et eksempel:

»Jeg har været kompagnichef et par gange, og nogle af de navne, som var aktive, da jeg var det for 13 år siden, står stadig på listen. Jeg har kendskab til et kompagni på 65 m/k, som i virkeligheden ikke kan stille med mere end 27 på den allerbedste dag. Der sætter jeg spørgsmålstegn: Kan vi så løse vores operative opgaver med infrastruktur- og logistikopgaver? Vi er nødt til at melde ud – op ad trappen – at vi ikke kan løse opgaverne, fordi vi ikke er så mange, som vi gerne vil være.«

Henrik Schroll anslår selv, at man højst vil kunne tromme omkring halvdelen af styrken sammen, hvis man bad dem stille på hjemmeværnsgårdene landet over en given lørdag. Jens Garly kender dog ikke til oppustede tal og holder fast i, at 14.000 aktive er et retvisende tal, fortæller han.

»Jeg har fuld tillid til, at vores underafdelingschefer og andre, som er ansvarlige for aktiviteter, taster de her funktionsrelaterede timer ind rigtigt og efter reglerne. Der sker givetvis fejl, men grundlæggende har jeg tillid til, at der bliver forvaltet rigtigt. Jeg har ikke hørt om nogle konkrete tilfælde og kan kun sige, at hvis der en konkret mistanke om, at man nogle steder ikke følger reglerne, må vi få det rettet. Det er helt åbentlyst.«

At Hjemmeværnet med de nuværende regler for de frivilliges engagement skulle være nogen papirtiger, afviser Jens Garly samtidig blankt:

»Det er jeg ikke enig i. Man kan bare kigge ud af vinduet og se, hvilken kæmpe indsats Hjemmeværnets frivillige yder hver eneste dag, for eksempel i Covid-indsatsen. Fra marts 2020, hvor det hele lukkede ned, og til udgangen af året var 3000 hjemmeværnssoldater frivilligt indsat til at støtte i opgaver udover dem, der blev ansat i callcenteret. Det, synes jeg, vidner om noget af det, vi også kan.«

Du kan høre hele debatten mellem Henrik Schroll og Jens Garly i Frontlinjen via afspilleren længere oppe i artiklen.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...