spot_img

Nato-målsætning skal danne grundlag for drøftelser om næste forsvarsforlig

Natos toprocentsmålsætning bliver væsentlig for forhandlingerne om Danmarks næste forsvarsforlig, forsikrer statsminister Mette Frederiksen. Nærmere nogen konkret tidshorisont kom hun dog ikke, da hun sammen med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg onsdag holdt pressemøde i Spejlsalen.

Det har stået højt på Natos dagsorden i efterhånden syv år, men adskillige europæiske lande hænger fortsat i bremsen og får øjensynligt svært ved at leve op Wales-erklæringen og målsætningen om, at Nato-landene skal bruge to procent af bnp på de nationale forsvar inden 2024.

Onsdag satte Mette Frederiksen den danske presse stævne ved det første af dagens to pressemøder i Statsministeriets Spejlsal. Det gjorde hun i selskab med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og efter at have fejet det forventelige spørgsmål om slettede sms’er af banen, svarede statsministeren på, hvad Danmarks alliancepartnere kan forvente sig af det næste danske forsvarsforlig.

»Det er vores klare ambition, at vi også med det næste forsvarsforlig skal styrke det danske forsvar. Det gælder i forhold til vores egne kapaciteter, og det gælder selvfølgelig ikke mindst i forhold til vores internationale engagement. Dermed skal Wales-målsætningen selvfølgelig også være grundlaget for de drøftelser, vi har. Det er fortsat vores position,« lød det fra statsministeren.

Gentog budskab fra 2019

Vi har dog et godt stykke vej foran os, før målstregen for alvor kommer til syne. Aktuelt bruger Danmark 1,41 procent af bnp på Forsvaret. Det tal stiger efter planen til 1,5 procent ved udgangen af den nuværende forligsperiode, men med blot tre år til den aftalte deadline i Wales-erklæringen kan det vise sig vanskeligt at nå de forjættede to procent i tide.

En konkret tidshorisont blev det ikke til onsdag, og om man tolker Mette Frederiksens udtalelser som andet og mere end regeringens tidligere hensigtserklæringer, afhænger formentlig af øjnene, der ser. Sikkert er det dog, at kommentaren læner sig op ad hendes tidligere udtalelser om perspektiverne for Wales-aftalen. I 2019 fik Danmark hård kritik af USA’s daværende præsident, Donald Trump, som mente, at de europæiske alliancepartneres tog sig for god tid med at hæve forsvarsbudgetterne og nærme sig Wales-målsætningen. Selvom Mette Frederiksen dengang ikke umiddelbart ville ligge under for sin amerikanske kollegas pres, understregede hun, at det gik i den rigtige retning:

»Det er sådan set aftalt i kredsen af Nato-lande og bakket op af et bredt flertal i Folketinget. Der er så et amerikansk ønske om, at vi leverer det meget hurtigt, og der skal vi jo altså have enderne til at nå sammen – også i vores årlige finanslov. Men vi arbejder hen imod det, og det, mener jeg, er rigtigt at gøre,« lød det dengang fra Mette Frederiksen til TV 2.

Forholdet til Rusland det værste siden Den Kolde Krig

At Danmark tager sig sin tid med at øge forsvarsbudgettet, har dog tilsyneladende ikke ændret ved Jens Stoltenbergs indtryk af Danmark som en værdifuld alliancepartner. Han takkede undervejs på pressemødet både Danmark og Mette Frederiksen personligt for de danske bidrag i Arktis, Afghanistan og Irak og for vores bidrag til Nato mere generelt. Samtidig understregede han, hvor vigtigt det transatlantiske samarbejde også fremover vil være, ikke mindst i lyset af et Kina med stormagtsambitioner på hastig fremmarch.

»Nato vil fortsat være en regional alliance bestående af Nordamerika og Europa, men vi står overfor globale trusler og udfordringer, som handler om ting, der sker i Asien. Det er vi nødt til at forholde os til. Det er grunden til, at vi for nylig blev enige om at styrke samarbejdet på områder som teknologi og cyber og ikke mindst med vores partnere i Indo-Pacific; New Zealand, Australien, Sydkorea og Japan. De er en del af svaret på Kinas fremvækst.«

Også Rusland fik et skud for boven af Stoltenberg, som kaldte landet for »selvhævdende og parat til at bruge vold mod sine nabolande«. For nylig trak Rusland sine repræsentanter i Natos hovedkvarter i Bruxelles hjem og lukkede Natos forbindelseskontor i Moskva som reaktion på, at Nato havde udvist otte påståede russiske efterretningsofficerer fra hovedkvarteret i Bruxelles. Ifølge Jens Stoltenberg har forholdet mellem Nato og Rusland ikke været værre siden slutningen på Den Kolde Krig.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...