BLOG: Forsvarets Efterretningstjeneste har alle værktøjer til at hjælpe politiet med at genskabe de sms’er, som statsminister Mette Frederiksen og centrale embedsmænd slettede i forbindelse med afviklingen af minkerhvervet i 2020. Det kræver blot, at viljen er til stede, skriver cybersikkerhedsekspert John Foley i dette indlæg.

I et konstruktivt samarbejde med politiets tekniske it-eksperter kan Forsvaret, in casu Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) samt teleselskaberne, med stor garanti levere den efterspurgte dokumentation i sagen vedrørende de sms’er, som statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes nærmeste medarbejdere, herunder departementschef Barbara Bertelsen, har slettet.

Indledningsvist har justitsminister Nick Hækkerup (S) været stærkt afvisende og ikke indstillet på, at politiet skulle hjælpe til i opklaringen, men han vendte dog hurtigt på en tallerken og har nu indvilget i at gennemføre en undersøgelse. Det er jo altid tilladt at blive klogere. Det bliver derfor spændende og interessant at se, hvad undersøgelsen frembringer af viden, og om justitsministeren vil bringe alle relevante kræfter til at samles om opgaven.

FE og CFCS kan her være behjælpelige og til stor gavn, blandt andet via Netsikkerheds-tjenestens informationssystemer og det omfattende overvågnings- og sensornetværk, der har snablen dybt inde i alle statens netværk – også Statsministeriets. CFCS har indsigt i og kan læse, åbne og genskabe elektronisk kommunikation, som de involverede har gennemført på de sociale medier, e-mails og videokonferencer med mere.

Teleselskaberne har lagret metadata, der kan afsløre, hvem der har talt og sms’et med hvem, og hvor de var imens, og kan med logningsbekendtgørelsen som lovhjemmel give et fint billede af, hvad der er sket, herunder også hvornår sletningsfunktionen blev iværksat.

Sammenholdt med, at der givetvis også er flere, der ligger inde med kopier af sms’erne, vurderes det ikke at være en uoverkommelig opgave for forensics-eksperterne at trevle sagen op. Ligeledes bør mobiltelefonerne konfiskeres så hurtigt som muligt, idet det bliver vanskeligere for hver dag, der går, at gendanne sms’erne.

Kan genskabe tabt information

Selvom FE og CFCS i princippet og oprindeligt var tiltænkt og rettet mod udenlandske fjender, har de nu ved lov også mulighed for at spionere på alt og alle i Danmark og i udlandet via deres systemer. Og skulle de mangle yderligere informationer, kan de henvende sig til vores allierede, for eksempel til NSA i USA. De fleste husker nok sagen om den tyske kansler Angela Merkel, der blev overvåget og spioneret mod af sine venner og allierede i USA.

Via omtalte sensornetværk og netsikkerhedstjenestens informationssystemer, som alle danske myndigheder ved lov er forpligtet til at være en del af, kan FE og CFCS granske i og undersøge elektronisk kommunikation, herunder også hvad de involverede personer har foretaget sig, og gendanne de ønskede oplysninger, som Minkkommissionen eventuelt kunne ønske at få indblik og indsigt i.

Som nævnt er FE og CFCS oprindeligt tiltænkt en udenrigspolitisk efterretningsrolle, men har i de sidste ti år via forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel og tidligere chef for FE Lars Findsen løbende fået udvidede og uindskrænkede beføjelser, der også gælder indenrigs og er rettet mod egen befolkning. Sensornetværket har endda mulighed for at tvinge private virksomheder til at være med i deres netværk. Som plaster på såret betaler forsvarsministeren hele regningen. Alt sammen i en god sags tjeneste, der har til formål at opdage cyberangreb og afsløre spionage og terrorvirksomhed, forstås.

Departementschef Ahrenkiel og chefen for FE er i øvrigt midlertidigt sat fra bestillingen qua den undersøgelse og rapport som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har skrevet. Den sag kører videre og undersøges i skrivende stund. Formanden for TET er i øvrigt den samme person, som nu er blevet formand for Minkkommissionen, landsretsdommer Michael Kistrup. Landsretsdommeren er opflasket i magtens system, men hverken ministre eller spionchefer skal forsøge at løbe om hjørner med formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og nu også formand for Granskningskommissionen.

Vil justitsministeren undersøge sin egen chef?

Det er i øvrigt interessant, at chefen for CFCS under FE, Thomas Lund Sørensen, nu søger andre græsgange og er holdt op som chef for CFCS. Thomas Lund Sørensen har igennem de sidste ti år været hovedarkitekten bag myriader af love og bekendtgørelser, der har udvidet centerets og FE’s beføjelser betragteligt, samtidig med opbygningen af et større imperium – som en stat i staten – der nu består af mindst 250 medarbejdere. Da han begyndte i 2012 var der 12 medarbejdere. Og ansættelserne fortsætter med uformindsket kraft.

Det udenrigs- og indenrigspolitiske efterretningsarbejde er nu, som nævnt, godt og grundigt blandet sammen i FE og CFCS. Fremadrettet bør man diskutere, om det skal være sådan, men lige nu og i den aktuelle sms-sag ses mulighederne for at optrevle sagen i et samarbejde med politiet og teleselskaberne med flere at være tilstede. Det danske forsvar kan bidrage væsentligt til opklaringen.

Justitsminister Nick Hækkerup, der mener at der med mere overvågning skabes mere frihed, havde nok ikke forestillet sig at skulle være med til at undersøge og granske sin egen chef, statsminister Mette Frederiksen. Men nu sker det, og politiet kan få stor hjælp og gavn af CFCS’ og FE’s ressourcer, ekspertise og viden. Mon justitsministeen vil det?

Mistanken om et muligt cover up kan således enten be-eller afkræftes ved gennemførelse af det skitserede samarbejde mellem politiet, Forsvaret og teleselskaberne. Er der rent mel i posen og ikke urent trav, bør der ikke være nogen betænkeligheder ved straks at igangsætte undersøgelsen og samarbejdet. Man kan naturligvis og med rette sætte spørgsmålstegn ved, om det er FE og CFCS’ opgave at spionere mod egen befolkning, men det er en anden sag, som jeg vil følge op på i en senere blog.

Billedtekst: Sagen om statsminister Mette Frederiksens sms-korrespondancer med højtstående embedsmænd kan hurtigt optrevles, hvis FE og CFCS inddrages, mener cybersikkerhedsekspert John Foley. Foto: Keld Navntoft/Scanpix, collage: Kasper Wester