Topmøde

»Jeg ville rigtigt gerne have været en del af en flådestyrke«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

REPORTAGE: Søndag den 24. oktober stævner fregatten ”Esbern Snare” ud på en ren dansk, national mission i Guineabugten ud for Afrikas vestkyst. OLFI har besøgt skibet ved kaj i Frederikshavn og talt med kommandørkaptajn og skibschef Lars Povl Jensen om den forestående antipirateri-mission, som på nogle helt afgørende områder adskiller sig væsentligt fra missionerne ud for Somalia og Afrikas Horn.

Regnen rusker i vinden. Ved kajen på Flådestation Frederikshavn ligger fregatten ”Esbern Snare” fortøjet, mens resterne af en efterårsstorm får splitflaget agter til at blafre vandret ud i luften. Falderebet klaprer lystigt, som besætningsmedlemmer går til og fra borde i et væk. Om bord på skibet får OLFI udleveret et gæsteskilt og bliver vist op til chefen, som har sit lukaf lige under broen styrbord for chefsalonen.

»Velkommen om bord! Skal vi begynde med at gå op på broen?,« siger Lars Povl Jensen, da jeg møder ham.

”Esbern Snare” blev oprindeligt født som støtteskib af Absalon-klassen med pennantnummeret L17 og taget i brug i 2005. Men på grund af forvirring blandt allierede flådenationer om støtteskibenes funktion, blev de i 2020 omregistreret til fregatter, og ”Esbern Snare” ændrede pennantnummer til F342. Det skete samtidig med, at ”Absalon” og ”Esbern Snare” fik til opgave fremadrettet at være Søværnets spydspids inden for ubådsbekæmpelse, og de tidligere støtteskibe bliver derfor på et senere tidspunkt udstyret med slæbesonar.

Men først skal ”Esbern Snare” til Guineabugten. Det kan være en smule svært at forestille sig, som vi kommer op på broen og skuer ud over et stormende Kattegat og støvregn over havnen i Frederikshavn. På broen finder man flere arbejdsstationer, konsoller, joysticks og bløde stole. Lars Povl Jensen forklarer.

Artiklen fortsætter under billedet …

I oktober 2020 skiftede støtteskibet “Esbern Snare” med pennantnummeret L16 ham og blev til en fregat med det nye pennantnummer F342. Foto: Ernstved

»Normalt vil der være en navigatør, som har ansvaret for broen. Vi kalder det en vagtchef. Han er chefens repræsentant på skibet, og det er ham, der sejler skibet. Han står for navigationen og for at manøvrere med skibet. Han kommunikerer med andre skibe om alt, hvad der handler om navigation. Han har en rorgænger og en udkig til sin rådighed. Hvis vi går op i beredskab og arbejder sammen med andre flådefartøjer, kan der være kommunikationsgaster, som gennemfører den militære kommunikation med de andre flådefartøjer.«

Fra broen har man frit udsigt til det tunge maskingevær – kaldet 12,7 mm TMG – som under en mission vil stå i en affutage få meter bag broen på det øverste dæk.

Læs også: Holger K. Nielsen kalder dansk solomission u Guineabugten for »hasarderet«

»Vores primære våben i Afrika bliver det tunge maskingevær. Skytten står heroppe, og der står så en våbenleder her på broen. Han kan se både skytten og som regel også det mål, som skytten skal skyde på. Det kan vi ikke altid fra operationsrummet,« forklarer Lars Povl Jensen.

Sejlede også meget alene ud for Somalia

Når ”Esbern Snare” den 24. oktober lægger fra kaj og sætter kursen mod Afrika, sker det på en ren national mission uden alliancepartnere. Det var ellers planen fra Forsvarsministeriets side at forsøge at samle en international flådestyrke under en paraply af European Intervention Initiative (EI2), men projektet mislykkedes.

Selv om Lars Povl Jensen helst havde set ”Esbern Snare” som en del af en international koalition, bliver opgaveløsningen for ham at se meget den samme, som da Danmark deltog i Natos antipiraterimission ”Operation Ocean Shield” ud for Somalia.

»Jeg ville rigtigt gerne have været en del af en flådestyrke. Men jeg tror, at selve opgaveløsningen vil ligne den ud for Afrikas østkyst. Der lå vi nogle gange 500 eller 1.000 mil fra andre flådestyrker og opererede i virkeligheden alene, men i en koordineret indsats. Det er sådan set kun koordineringen, som vi kommer til at mangle her, og den del kommer ikke til at påvirke besætningen så meget. Jeg håber selvfølgelig, at vi får et godt samarbejde med de enheder, som er i området. Der bliver måske lidt mere arbejde til mig og til operationsofficererne, som måske skal yde en lidt større indsats for at få noget, som man normalt får automatisk som en del af en større flådestyrke,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Besætningens håndvåben er låst sikkert inde på “Esbern Snare”. Foto: Ernstved

Vi er kommet ned i operationsrummet på ”Esbern Snare”, som i daglig tale bare går under navnet O-rummet. Her hænger der et stort og civilt kort over Guineabugten, som strækker sig fra Cape Palmas i Liberia til Cape Lopez i Gabon – en kystlinje på over 2.000 km.

»Det vil være hernede, at jeg opholder mig. Normalt har vi et command team, som ud over mig består af en operationsofficer og en taktisk officer. Vi har en helikopter-controller, som har kommunikationen til vores helikopter. Vi vil også have lederen af vores indsatshold heroppe, ligesom vi vil have en læge heroppe, der lytter med,« fortæller Lars Povl Jensen.

Hvad er det for en trafik, der er i Guineaubugten?

»Vi kan se, at der er noget trafik, der går den her vej, og vi kan se, at der er noget trafik, der går den her vej,« forklarer Lars Povl Jensen og peger øst-vest og nord-syd på kortet over Guineabugten.

Artiklen fortsætter under playeren med Frontlinjen på Radio4 om missionen i Guineabugten …

»Vi er endnu lidt usikre på, hvad det er for en trafik, der går hvilke veje. Det skal vi finde ud af, når vi kommer ned til området. Billedet af trafikken ser meget mere divergerende ud i forhold til, hvad der var på østkysten, hvor vi havde én trafikrute, som vi bare kunne lægge os syd for og tage piraterne, når de kom op i ruten. I Guineabugten forventer jeg, at der er trafik over det hele, og at den går mange forskellige steder hen. Det ser også ud til, at der er angreb i stort set hele området tæt på kysten,« siger han.

Eventuelle tilbageholdte skal ikke udstilles

Vi begiver os ned på flexdækket af ”Esbern Snare”, hvor man både finder træningsfaciliteter, beboelsescontainere til operatørerne fra Frømandskorpset, foruden faciliteter til militærpolitiet og Frømandskorpset. Vi stopper op ved nogle gitterrum, som ligner store bure.

»Det her er tilbageholdelsesfaciliteterne. Får vi brug for dem? Vi ved det ikke, og derfor har vi fyldt dem med noget af det materiel, som vi skal bruge. Hvis vi får brug for dem, bliver de rigget til med madrasser, som ligger stablet her,« siger Lars Povl Jensen og peger på en stabel madrasser betrukket med blåt gummi.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kommandørkaptajn og skibschef Lars Povl Jensen står på flexdækket af fregatten “Esbern Snare” ved de tilbageholdelsesfaciliteter, som kan blive taget i brug som celler til tilbageholdte pirater. Til højre i billedet ses en af de to vugger, hvor Frømandskorpsets 11 m RHIB skal stå. Foto: Ernstved

»Hvis vi tager faciliteterne i brug, bliver der også skærmet af. Jeg har været med til at have tilbageholdte på en mission som næstkommanderende, og jeg så aldrig de tilbageholdte. De kommer kun i kontakt med dem, der har ansvaret for dem,« forklarer Lars Povl Jensen.

Ved siden af tilbageholdelsesfaciliteterne står der, hvad man bedst kan betegne som to store ”vugger” beregnet til Frømandskorpsets to såkaldte RHIB’er (Rigid Hull Inflatable Boat).

Læs også: Danmark sender fregat til Guineabugten på national mission uden alliancepartnere

»Her vil de to både til indsatsstyrken normalt være opbevaret. De er lige taget af, fordi de vil gerne have adgang til dem. Så bådene kommer på igen, når vi skal afsted. De stod op og tog dem af kl. halv seks i morges. Vi sluttede øvelsen omkring midnat, så det er fair nok,« forklarer Lars Povl Jensen og griner.

Vi fortsætter turen rundt på skibet og kommer forbi hospitalet, hvor flere fra besætningen venter i kø på at blive vaccineret. Hospitalet har en operationsstue og en sengestue med to senge, og her arbejder flere læger og sygeplejesker. Bliver der brug for yderligere faciliteter, kan man indrette sengeafsnit på flexdækket, forklarer Lars Povl Jensen.

Skal ikke ned og jagte pirater

Videre går vi ad smalle gange og op ad stejle metaltrapper, hvor ledninger og belysning sidder råt på de nøgne og grå skotter af metal. For enden af en gang med malerier og skjolde slutter rundvisningen i chefens egen salon forskibs under broen. Lars Povl Jensen byder på kaffe og fortæller lidt mere uddybende om den forestående mission under noget varmere himmelstrøg.

»Nogle gange bliver missionen omtalt som piratjagt. Men vi skal ikke ud og jagte pirater. Vi er der for at skabe større sikkerhed i området. Hvis piraterne kommer tomhændede hjem, så er vi egentlig godt tilfredse. Vi har en interesse i at tilbageholde dem, hvis vi tager dem på fersk gerning i en operation, hvor de har taget gidsler. Men dem, som vi betragter som formodede pirater, har vi ingen interesse i at tilbageholde. Sejler de tomhændede eller fattigere hjem, end de sejlede ud, så er vi glade. Så laver de ikke pirateri så længe. På østkysten gjorde vi også det, at vi konfiskerede stiger og motorer. På den måde kommer de mere fattige hjem. Målet er at skabe større sikkerhed. Når vi har gjort det, har vi ingen interesse i at tage dem om bord,« forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Daniel Hansen er en del af fregatbesætningen på “Esbern Snare” og får her en vaccination i skibets hospital. Foto: Hansen

En vigtig ændring i forhold til missionerne ud for Afrikas Horn er ud over den allesteds nærværende trafik det forhold, at Guineabugten tæller en lang række selvstændige kyststater med eget søterritorium, som et dansk krigsskib ikke bare må sejle ind i. Det er en væsentlig ændring i forhold til Somalias 2.000 km lange kystlinje, hvor FN havde givet piraterimissionerne tilladelse til at operere helt op på kysten.

Men risikerer man så ikke, at ”Esbern Snare” må lade nogle pirater undslippe, hvis de sejler ind over en national søgrænse?

»Her har vi fungerende stater, der har deres egen 12-sømilegrænse. Den kommer vi til at respektere, men vi kan altid spørge om lov til at sejle ind i nationalt farvand, eller vi kan eventuelt overdrage en opgave til en lokal kystvagt. Men man kan godt forestille sig, at vi må vende om,« forklarer Lars Povl Jensen.

Højttaleren i chefsalonen skratter.

»Giv agt ”Esbern Snare”. Der er nu tid til at blive vaccineret på hospitalet. Sygeplejesker vaccinerer ind til 11.45, slut.«

Svært at finde fordele ved at sejle alene

Vi taler om fordele og ulemper ved at sejle ud på en rent national mission uden alliancepartnere, og Lars Povl Jensen gentager, at der trods alt er andre landes krigsskibe i området også.

»Man kan diskutere, om der er nogen fordele. Men ulempen kan selvfølgelig være, at vi kommer til at bruge noget mere energi på at koordinere. I den udstrækning, at vi ikke kan blive enige om, hvad der passer operationen bedst, så har vi ikke en overdommer, fordi vi ikke er under den samme kommando. På den måde kan vi ikke overdrage det til andre at finde en løsning,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hangaren på “Esbern Snare” har plads til to helikoptere, selv om der kun skal en enkelt med til Guineabugten. Foto: Ernstved

»Risikoen stiger selvfølgelig, hvis der er et område, hvor der ikke ligger et militært skib. Så vil det være helt naturligt, at vi siger, at vi i dag trækker os længere øst på, fordi de andre militære skibe ligger vest på. Hvis de andre er gået i havn, kan det være, at vi venter med at gå i havn, så der ikke er dage, hvor der ikke er militære skibe i området. Det kan vi godt finde ud af, og krigsskibe arbejder bedst ved ikke at have en alt for styrende kommando.«

Skal I primært beskytte den danske handelsflåde, eller kommer I til at beskytte alle skibe, som I møder?

»Den vigtigste del handler om at skabe større sikkerhed. Vi har en særlig interesse i at sikre de danske skibe. Men når vi er i operationsområdet, er vi i princippet farveblinde, og vi ønsker at øge sikkerheden for alle skibe. Vi har særlige rettigheder over for de skibe, hvor Danmark er flagstat. Men kan vi afbryde et piratangreb på et hollandsk skib, har vi også øget sikkerheden for de danske skibe i området. Så kommer piraterne hjem svagere, end de sejlede ud.«

Hvad er jeres vigtigste våben i den kamp?

»Jeg tror, at helikopteren bliver vores vigtigste aktiv i området. Den er i en standard piratkonfiguration, og det betyder, at den er bevæbnet. Jeg tror, at den har både et let og et tungt maskingevær med. Vi er ikke ude på at skade nogen, men vi vil gerne standse pirater. Vi har brugt den til at skyde varselsskud, og det plejer at virke. Om nødvendigt kan man også sætte et skud i en motor. Vi kunne sikkert godt save en piratjolle over. Men det har vi ingen interesse i, for så ender piraterne som skibsbrudne, og så skal vi redde dem.«

Sidste stik til chefen

Lars Povl Jensen fortæller, at forlægningen til Guineabugten tager lidt under to uger. Derefter skal skibet i havn for at tanke. Når fregatten begynder sit operative virke, kan den være på havet i mellem tre til fem uger.

»Vi er selvfølgelig nødt til at søge havn en gang i mellem. Men vi kommer ned til nogle områder, hvor der ikke er så god kontrol med covid-19, og det betyder, at det bliver meget begrænset med at komme i land. Generelt har vi også en interesse i ikke at søge i havn, for vi vil gerne være på havet så meget som muligt.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Fregatten F342 “Esbern Snare” ligger til kaj i hjemhavnen på Flådestation Frederikshavn med søsterskibet “Absalon” i baggrunden. Foto: Ernstved

Hvad gør I med forsyninger og ikke mindst fødevarer? Køber I lokalt, eller kommer det fra Danmark?

»Vi tror ikke på, at forsyningssikkerheden af lokale fødevarer er stabil nok. Så det bliver sejlet ned. I stor udstrækning bliver der brugt europæiske forsyninger, så vi er sikre på, at kvaliteten er i orden, og at det er pakket rigtigt. Vi vil gerne have noget, der er pakket i kasser. Hvis ikke kvaliteten er i orden, så må vi kassere maden, og så afkorter vi operationen. Så det handler primært om operationssikkerhed. Vi er hverken interesserede i syge eller sultne soldater,« siger Lars Povl Jensen.

Hvordan er det så på det helt personlige plan at stå i spidsen for den første danske rene danske mission i udlandet siden 1864?

»Det er første gang, at jeg skal af sted som skibschef. Jeg har været af sted som næstkommanderende, og da har man den frihed, at man kan overlade en del af ansvaret til chefen. Det er da med hvis ærefrygt, men jeg føler mig godt forberedt. Hånden på hjertet – det er vel Søværnets mission i år, og der har været meget fokus på denne opgave. Jeg er spændt, men sådan set også rolig og fortrøstningsfuld over for, at det kan vi godt,« siger Lars Povl Jensen og bliver afbrudt af højttaleren.

»Giv agt Esbern Snare. Følgende mangler at blive vaccineret: Chefen, alt slut.«
»Det var dig.«
»Ja. Jeg render lige ned og får et stik!«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...