spot_img

Holger K. Nielsen kalder dansk solomission i Guineabugten for »hasarderet«

Den forestående danske solomission i Guineabugten giver anledning til både optimisme og panderynker hos centrale aktører i Søværnet og en tidligere udenrigsminister. Søværnets chef, kontreadmiral Torben Mikkelsen, er fortrøstningsfuld trods udfordringerne og mener, at opgaven nok skal blive løst.

Når Danmark om små tre uger sender ”Esbern Snare” på antipiraterimission i Guineabugten, kommer den danske fregat til at sejle rundt i ensom majestæt. Det er ikke lykkedes regeringen at finde europæisk opbakning til en international flådestyrke, og dermed bliver missionen, som har fået navnet Operation Meridian, i første omgang et rent dansk anliggende.

Kontreadmiral Torben Mikkelsen kommer qua sin position som chef for Søværnskommandoen til at sidde med det øverste militære ansvar for missionen. Han kan godt få øje på plusser ved at sejle ene skib, men han har også noteret sig, hvad der kan opstå af udfordringer, fortæller han i dagens udgave af Frontlinjen:

»Fordelen er selvfølgelig, at man har voldsom indflydelse på selve opgaveløsningen. Man har meget indflydelse på forberedelsen til missionen,« siger han og fortsætter:

»Udfordringerne er, at man skal ud og have indsamlet bidrag og støtte selv. Det er klart, at når man har sat sig i førersædet, så har man også ansvaret for at lave alle de aftaler, der skal laves med andre nationer og sørge for, at det juridiske grundlag er på plads, hvis andre nationer tilslutter sig missionen – velvidende, at andre nationer kan have deres eget juridiske grundlag for at deltage, selv om de er en del af en koalition. Det er nogle af udfordringerne, men de er ikke uløselige. Det skal vi nok få styr på.«

Angreb i hele det kystnære område

For nuværende ser det som nævnt tyndt ud med den internationale opbakning til missionen, selv om flere nationer – heriblandt Storbritannien – enten har eller planlægger at sende krigsskibe til området. Dermed er det også Danmark, der skal forhandle med kyststaterne i området om, hvad man skal gøre med eventuelt tilfangetagne pirater.

»Rammerne er langt henad vejen, som de var, da vi opererede øst for Afrika. Skulle vi komme i den situation, at vi tilbageholder formodede pirater, vil der, når vi har fundet ud af, hvor de kommer fra, gå en dialog i gang med den kyststat, de kommer fra. Kommer de fra en kyststat med dødsstraf for pirateri, kan vi selvfølgelig ikke udlevere dem til det. Der er en hel masse forhold, vi skal tage hensyn til, hvis vi kommer i den situation,« siger Torben Mikkelsen.

Den diplomatiske dialog med de vestafrikanske kyststater varetages via Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement i Danmark, som vil kunne trække på erfaringerne fra østsiden af det afrikanske kontinent. Her deltog danske skibe i en årrække med hyppige skibsbidrag til blandt andet Natos Operation Ocean Shield. At man har prøvet det før, betyder imidlertid ikke, at man ikke igen risikerer at sejle rundt med formodede pirater, mens der forhandles om udlevering, forklarer Torben Mikkelsen.

»Det kan på ingen måde afvises. Vi kan ikke lave en total drejebog for alle situationer. Man kan slet ikke afvise, at der kan være en længere periode med formodede pirater ombord.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om det forgæves politiske arbejde med at finde internationale samarbejdspartnere …

Mens nogle forhold altså ligner, hvad man tidligere har oplevet, kommer missionen på andre områder til at se ganske anderledes ud og byde på nye udfordringer for besætningen ombord på den danske fregat, forklarer Lars Povl Jensen, der er kommandørkaptajn og skibschef på ”Esbern Snare”. Blandt andet ser skibstrafikken noget anderledes ud, end man er vant til fra Østafrika.

»Vi er endnu lidt usikre på, hvilken type trafik der går hvilke veje. Det skal vi ned og finde ud af i området. Billedet af trafikken ser meget mere divergerende ud i forhold til, hvad der var på østkysten, hvor vi havde en trafikrute, som vi bare kunne lægge os syd for og tage piraterne, når de kom op i ruten. I Guineabugten forventer jeg, at der er trafik over det hele, og at den går mange forskellige steder hen. Det ser også ud til, at der er angreb i stort set hele området tæt på kysten.«

Ville gerne have været en del af en flådestyrke

Den danske fregat ser med andre ord ud til at få sin sag for i det kæmpestore havområde, som Guineabugten udgør. Lars Povl Jensen lægger da heller ikke skjul på, at han gerne havde set andre lande slutte sig til den danskledede mission.

»Man kan diskutere, om der er nogle fordele ved at sejle alene. Ulempen kan selvfølgelig være, at vi kommer til at bruge mere energi på at koordinere. Kan vi ikke blive enige om, hvad der passer operationen bedst, har vi ikke nogen overdommer og kan ikke overdrage til nogen andre at finde en løsning,« siger Lars Povl Jensen.

»Jeg ville rigtig gerne have været en del af en flådestyrke, men jeg tror, at den del af opgaveløsningen, som skibet bliver involveret i, vil ligne tidligere. På østkysten lå vi nogle gange 500 mil fra de andre flådestyrker og opererede i virkeligheden alene, men i en koordineret indsats. Det er sådan set kun koordinationen, vi kommer til at mangle her, så der bliver måske lidt mere arbejde til mig og til operationsofficererne, som skal arbejde lidt mere på at få noget, som man normalt får automatisk i en flådestyrke.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse Klaus Krolls blog om, hvordan det er nødvendigt at løse problemerne i land, hvis man vil pirateriet i Guineabugten til livs …

Også blandt politikerne på Christiansborg havde flere gerne set, at Danmark havde fået følgeskab af andre europæiske lande. En af dem er Holger K. Nielsen (SF), som selv er tidligere udenrigsminister. Han kalder det et ”kæmpe nybrud”, at Danmark tager alene afsted – i øvrigt for første gang siden 1864. Det bør man diskutere formålstjenligheden af, mener han.

»Jeg synes bestemt, at der er nogle ting, der skal diskuteres. Der er enormt mange uklarheder, og jeg er lidt uforstående overfor, at man vil afsted så hurtigt, uden at de her afklaringer har fundet sted. Det forstår jeg simpelthen ikke,« siger Holger K. Nielsen.

Han understreger, at hverken han eller SF er imod pirateribekæmpelsen og også selv har stemt for den forestående mission. Det skete dog før, at det blev klart, at der ikke kunne findes international opbakning til den.

»Vi har altid lagt vægt på vores internationale relationer og alliancer – især Nato-samarbejdet. Vi har også deltaget i pirateribekæmpelse i EU-sammenhæng. Det, at vi er sammen med andre lande, har altid været vigtigt for Danmark som en småstat. Vi vil gerne bokse over vores vægtklasse, det er jeg med på, men derfor er det alligevel et nybrud, som giver anledning til nogle refleksioner. Principielt er jeg ikke imod det. Det er ikke sådan, at vi skal lade os styre af, hvad USA eller andre lande gør – det har jeg tit været kritisk overfor – så jeg er ikke principielt imod, at vi går selv. Men i denne sammenhæng forekommer det lidt hasarderet, vil jeg sige.«

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...