spot_img

Danmark sender fregat til Guineabugten på national mission uden alliancepartnere

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Oprindeligt var det tanken at udsende en dansk fregat i regi af det europæiske EI2 samarbejde, men ingen lande har ønsket at deltage i en piraterimission med Danmark i Guineabugten. Om et par uger sejler ”Esbern Snare” derfor alene mod Afrika. Danmark håber at lande en aftale om at kunne bruge en havn i Ghana som logistisk støttepunkt for fregatten. Hans Engell undrer sig, og militæranalytiker frygter en mission uden noget aftryk.

Når fregatten ”Esbern Snare” i slutningen af oktober sejler mod Guineabugten, sker det mutters alene. Da Nato ikke har nogen maritim antipirateri-mission ud for Afrikas vestkyst, var det oprindeligt ønsket fra den danske regerings side, at den forestående mission skulle ske i regi af European Intervention Initiative (EI2). Det var eksempelvis i regi af EI2, at Danmark for et år siden deltog i en fransk ledet maritim mission med en fregat i Hormuz-strædet ud for Iran. Men det er ikke lykkedes at få andre lande til at deltage i en fælles mission med Danmark i Guineabugten.

»”Esbern Snare” udsendes under national kommando i en dansk mission. Der bliver løbende udvekslet informationer, viden og erfaringer med øvrige nationers krigsskibe i regionen,« skriver Forsvarskommandoen i et skriftligt svar til OLFI.

Den udveksling af information er allerede i gang og foregår med Frankrig, Italien, USA og Storbritannien, lyder det fra Forsvaret.

»Derudover ved vi, at Portugal, Spanien og Belgien også regelmæssigt sender krigsskibe til området,« skriver Forsvarskommandoen, som vil holde løbende dialog med de forskellige »nationers hovedkvarterer«.

»Derfor vil Danmark også udsende en forbindelsesofficer til et fransk hovedkvarter. Derudover er der løbende dialog skibene imellem«.

Det fremgår videre af svaret fra Forsvarskommandoen, at der endnu ikke er indgået nogen aftaler om, hvor fregatten kan lægge til kaj for eksempelvis at få forsyninger om bord og tanke brændstof.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om det danske fregatbidrag til piratbekæmpelse i Guineabugten …

»Der er dialog med Ghana om at lave konkrete aftaler. Der planlægges på at anvende en af landets større havne som logistisk støttepunkt for fregatten,« skriver Forsvarskommandoen.

Hvad angår militær magtanvendelse har det danske militære bidrag »mandat til magtanvendelse i medfør af FN’s havretskonvention, herunder til bekæmpelse af pirateri, samt i selvforsvar. Fregatbidragets primære opgave vil være forebyggelse og bekæmpelse af pirateri.«

I et svar til OLFI oplyser Forsvarskommandoen, at eventuelle pågrebne pirater vil blive behandlet »jævnfør gældende bestemmelser og konventioner. Fregattens samlede bidrag inkluderer blandt andet militærpoliti, som har netop dette som en del af deres opgave«. Ifølge Forsvarskommandoen tager en eventuel retsforfølgelse mod pirater udgangspunkt i »den opståede situation«.

»Sted for en eventuel retsforfølgelse kan ikke forhåndsplanlægges.«

En »mærkelig« og »underlig« mission

Beslutningen om at sende en dansk fregat ud i en national solo-mission vækker opsigt blandt analytikere og personer med indsigt i Forsvaret. Hans Engell har en fortid som forsvarsminister under statsminister Poul Schlüter, siden som konservativ partiformand, og han arbejder i dag som politisk kommentator på Ekstra Bladet og TV2. Ifølge ham er det ikke overraskende, at Danmark sender en fregat til Guineabugten, fordi der er en konstant og voksende trussel fra pirater i området.

»Som førende søfartsnation med en stor, civil handelsflåde er vi nærmest forpligtede til at gøre det. Vi kan ikke bare krybe i læ bag de store lande,« siger han.

Men derefter hører Hans Engells forståelse også op. Han kalder den nationale solo-mission for både »underlig« og »atypisk«, og det vedtagne lovforslag rejser ifølge ham en lang række ubesvarede spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet …

Operatører fra Frømandskorpset deltager i øjeblikket i øvelsen Obangame Express 2021 og hjælper med at uddanne ghanesiske specialstyrker i maritime operationer som boarding af kaprede skibe. Billedet fra 2016, da Frømandskorpset deltog i Obangame Express 2016 i Cameroun. Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om den forestående mission i Guineaubugten og lytte til udsendelsen om samme emne, som blev sendt på Radio4 i marts …

»Det her er meget mærkeligt. Hvis jeg var formand for forsvarsudvalget, ville jeg skynde mig at indkalde forsvarsministeren til et samråd og spørge regeringen, hvad den egentlig forestiller sig?,« siger Hans Engell.

Han nævner, at Danmark gennem de seneste 30 år altid har opereret som et lille land i en større koalition under FN, Nato, EI2 eller en koalition af villige stater. Det var tilfældet med udsendelsen af korvetten ”Olfert Fischer” i 1990, på Balkan, i Afghanistan, i Irak, i Libyen, i Mali og ud for Afrikas Horn for 10-15 år siden.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Der plejer at være en militær organisation med et hovedkvarter – ofte med dansk deltagelse på officersniveau – og en force commander. Hvem referer fregatten til her? Hvem skal skibet snakke med inden for hvilke rammer? Det er jo et gigantisk havområde, og skal fregatten så bare ligge og holde øje med, hvem der sejler forbi? Der må være en eller anden form for arbejdsdeling og organisation, som sørger for, at flere krigsskibe ikke jagter de samme piratbåde. Det her beslutningsforlag er dårligt forfattet, og jeg fatter ikke, at Folketinget har stemt det igennem,« siger Hans Engell.

Et fregatbidrag på ca. 195 personer

Lovforslaget har nummer B295, og af det kan man læse, at der dagligt befinder sig mellem 30-40 danske skibe i Guineabugten. I 2020 fandt omkring 40 pct. af alle rapporterede piratangreb på verdensplan sted i Guineabugten, hvoraf størstedelen skete ud for Nigeria og med et lavere antal ud for Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Endvidere fandt op mod 95 pct. af alle kidnapninger til søs i 2020 sted i Guineabugten. Samtidig ser man »en tendens til, at piraterne i højere grad angriber alle typer og størrelser af handelsskibe og fiskefartøjer, inkl. større containerskibe, helt ud til 200 sømil fra kysten«.

Ifølge beslutningsforslaget kommer det danske fregatbidrag til at bestå af ca. 195 personer fordelt på en besætning med tilhørende helikopterbidrag, en maritim indsatsstyrke, stabs- eller forbindelsesofficerer foruden indsættelse af den danske cyberkapacitet.

Læs også: Dansk krigsskib i Guineabugten kan udfordre Søværnet

»Den maritime indsatsstyrke udgør op til ca. 25 personer, hvori der bl.a. vil indgå specialoperationsstyrker samt personel fra Militærpolitiet og Søværnets dykkertjeneste. Den nøjagtige størrelse og sammensætning af den maritime indsatsstyrke vil kunne variere over tid, idet der kan være behov for periodevis udsendelse af op til yderligere 15 personer til evt. højrisikoopgaver,« står der i lovforslaget.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse Klaus Krolls blog om, hvordan det er nødvendigt at løse problemerne i land, hvis man vil pirateriet i Guineabugten til livs …

Om fregatbidragets opgave lyder det, at den vil være »forebyggelse og bekæmpelse af pirateri, herunder etablering af et maritimt situationsbillede med henblik på at understøtte retten til fri sejlads«.

»Opgaverne kan omfatte overvågning og rekognoscering; områdebeskyttelse; ledsagelse eller eskortering af skibe; samt eftersøgning og redning. Helikopteren vil bidrage til fregatbidragets samlede opgaveløsning, herunder etablering af maritimt situationsbillede, overvågning, rekognoscering, ledsagelse af skibe, indsættelse af den maritime indsatsstyrke med videre. I visse tilfælde vil den maritime indsatsstyrke kunne indsættes i opgaver med højere risiko såsom indsættelse af boardinghold på kaprede skibe, undsættelsesoperationer og særlige rekognosceringsopgaver.«

Risikerer alene at efterlade en kølvandsstribe

Hans Peter Michaelsen er uafhængig militæranalytiker med en lang karriere bag sig i Forsvaret bl.a. som militæranalytiker på Forsvarsakademiet og på Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han udtrykker bekymring for, at Danmark bare sender en fregat til området i nogle måneder og så sejler hjem igen uden at have løst nogen reelle problemer.

»Der er en betydelig risiko for, at indsættelsen af fregatten mere ender som symbolpolitik end at have nogen regulær operativ effekt,« siger han.

Læs også: Rederierne har selv løsningen på sejlads i Guineabugten – stop sejladsen!

Ifølge Hans Peter Michaelsen er der to væsentlige forudsætninger for, at en maritim antipirateri-mission ud for Afrikas vestkyst får en længerevarende effekt. Den ene er, at der skal være klare aftaler med kyststaterne i Guineabugten, som vel at mærke strækker sig over mere end 2.000 km fra Elfenbenskysten til Gabon. Disse aftaler skal afklare en række detaljer som, om fregatten eksempelvis kan forfølge pirater ind i nationalt farvand. Der skal være klare procedurer for, hvordan man håndterer tilfangetagne pirater, og hvem som vil modtage dem. Man skal vide, hvilke nationale kystvagter, som man kan samarbejde og udveksle informationer med.

»Dernæst skal man vide, hvem der afløser os, når ”Esbern Snare” sejler hjem i foråret 2022. Hvis der ikke er aftaler på plads, så bliver det eneste, som Danmark efterlader, en kølvandsstribe,« siger Hans Peter Michaelsen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...