Færøernes minister for udenrigsanliggender ser optimistisk på mulighederne for at nå til enighed med den danske regering om opstillingen af en radar på Færøerne. Det er befordrende for forhandlingerne, at man er blevet mødt med en respekt fra den danske regering, som man har savnet tidligere, mener han.

Da Grønlands udenrigsminister Pele Broberg for deltog i Frontlinjen den 14. september var det med en klar besked til den danske regering om, at han ikke kunne garantere, at man på Grønland uden videre accepterer de dele af den arktiske kapacitetspakke, der skal implementeres på Grønland. Samtidig udtrykte Broberg, at man med interesse ville følge de dansk-færøske forhandlinger om den radar, som efter planen skal opstilles på Færøerne.

Anderledes positivt stemt og optimistisk er Brobergs færøske kollega, Jenis av Rana, som i seneste udgave af Frontlinjen udtrykker glæde ved, at Færøerne i dag bliver mødt med større respekt fra Danmark, end det før i tiden har været tilfældet. Derfor regner han også med, at man på Færøerne når til enighed med den danske regering om den luftvarslingsradar til 390 millioner kroner, som er en hjørnesten i den arktiske kapacitetspakke, der blev fremlagt i februar.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Vi har haft forhandlinger, og de kommer til at afgøre, om vi accepterer det. Det væsentlige for os er, at vi kan forhandle om det, og at vi har fået et løfte om, at det vil blive accepteret i Danmark, hvis vi ikke når til enighed. Det er nye toner. Men hidtil er forhandlingerne gået godt,« siger Jenis av Rana.

Færøske myndigheder skal selv opstille radar

Det er væsentligt for selvforståelsen blandt både politikere og befolkningen på Færøerne, at man selv bestemmer over sit land. Det er Danmark nødt til at acceptere, hvis aftalen omkring radaren skal falde på plads, fortæller Jenis av Rana. Samtidig skal aftalen bære præg af, at den er blevet til med færøske interesser for øje.

»Hvis man taler med folk og politikere på Færøerne, vil jeg tro, at der er en stor vilje til at give lov til en radar. Men vi vil forhandle nogle ting på plads, så vi med god samvittighed kan sige til folk, at det er en afgørelse, som vi har truffet,« siger Jenis av Rana.

Et af de centrale færøske krav er, at radaren bliver opstillet af Færøernes egne myndigheder, og at man selv kommer til at stå for driften af den, har oppositionspolitiker Høgni Hoydal tidligere fortalt. Det bekræfter Jenis av Rana, som imidlertid ser gode muligheder for at nå til enighed om vilkårene.

»Vi vil meget gerne ud at have en påvirkning på verden, og det kræver, at vi løsriver os fra de sår, som helt naturligt er kommet på grund af den behandling, vi har fået gennem mange år fra Danmark. Men jeg oplever, at den tid er forbi. Nu skal sårene læges. Vi skal have lov til at træffe vores egne afgørelser på alle områder, og vi skal ud at påvirke verden. Det ønsker færingerne.«

Ikke bekymret for russisk reaktion

Når Jenis av Rana er mere positivt indstillet overfor Danmark end Grønlands udenrigsminister, Pele Broberg, handler det om, at Danmark har lagt fortidens mangel på respekt fra sig, forklarer han. Fremfor diktat er der i dag en sund dialog mellem de to lande, mener han.

»Går vi tilbage til 50’erne, fik den færøske lagmand bare dikteret, at sådan og sådan og sådan gør vi, når vi sætter radarer op på fjeldet. Det er ikke noget, du skal fortælle nogen andre – ikke engang i Lagtinget. Men den tid er forbi.«

I det hele taget er der gode muligheder for, at projektet kommer til at lykkes. Jenis av Rana er for eksempel heller ikke bange for, at opstillingen af luftvarslingsradaren kan gå ud over forholdet til Rusland, som i dag er en vigtig handelspartner og aftager en fjerdedel af Færøernes eksportvarer. Den planlagte radar er tilpas uskyldig til, at det er svært for russerne at komme med indvendinger, og for nuværende er der heller ikke tale om nogen øget militær tilstedeværelse på de nordatlantiske øer.

»Vi er ikke bange for en reaktion fra hverken Rusland eller Kina, for samarbejdet med Rusland er skabt, mens vi havde Nato-radarinstallationer på Færøerne, så det, vi nu taler om – en oversigtsradar (luftvarslingsradar, red.) – kan vi ikke se skulle være noget problem. Det har vi slet ikke med i vores overvejelser,« slår han fast.