Grønlandsk udenrigsminister kræver indflydelse på Arktispakken

Udenrigsminister Jeppe Kofod (tv), Grønlands udenrigsminister Pele Broberg og USA's udenrigsminister Anthony Blinken (th) besøgte den 20. maj 2021 udsigtpunktet Black Ridge ved Kangerlussuaq. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Scanpix

Grønlands udenrigsminister, Pele Broberg, har tidligere vakt opmærksomhed med sit ønske om en demilitarisering af Grønland og sår nu tvivl om Grønlands opbakning til den arktiske kapacitetspakke. Det er ikke sikkert, at man i det grønlandske landsting vil acceptere den i dens nuværende form, siger han.

Pele Broberg har tidligere vakt både politikeres og forskeres opmærksomhed med sine ønsker om en demilitarisering af Grønland, som i første omgang betyder, at Forsvarets personel og enheder skal trækkes hjem fra Grønland til Danmark.

Tirsdag formiddag gæstede den grønlandske udenrigsmininister via en telefonlinje programmet Frontlinjen på Radio4, hvor debatten drejede sig om det grønlandske selvstændighedsønske, udsigterne til den nævnte demilitarisering af Grønland og ikke mindst de forestående forhandlinger mellem den danske og den grønlandske regering vedrørende den såkaldte arktiske kapacitetspakke.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om Pele Brobergs forslag om at demilitarisere Grønland …

Den blev under stort ståhej præsenteret for offentligheden på Kastellet i februar, men noget tyder nu på, at den danske regering ikke skal betragte sig selv som værende helt i mål endnu. I hvert fald vil Pele Broberg ikke garantere, at han og kollegerne i den grønlandske regering – Naalakkersuisut – uden videre accepterer den, som den ligger i dag.

Læs også: Den islandske model duer ikke for Grønland

»Jeg har et rigtig godt samarbejde og en god dialog med Trine Bramsen, så vores beslutning om den arktiske kapacitetspakke kommer jeg til at meddele hende – og ikke gennem pressen. Jeg kommer ikke til at kommentere på, hvordan vi er placeret indtil videre,« lød det fra Broberg i udsendelsen.

Grønlandsk forlig skal på plads først

Kapacitetspakken har en værdi af i alt 1,5 milliarder kroner og indeholder en række tiltag, der skal styrke den militære tilstedeværelse i det arktiske område og øge overvågningsmulighederne af de massive land- og havområder. Det sker blandt andet gennem indkøbet af langtrækkende droner. Desuden oprettes en ny forsvarsuddannelse på Grønland.

Artiklen fortsætter under playeren …

Selvom Pele Broberg ikke vil afsløre, hvor man forhandlingsmæssigt har tænkt sig at stramme tommelskruerne på den danske regering, er det er ikke alle tiltagene i pakken, der vækker lige stor begejstring i Grønland, fortæller Pele Broberg. Man vil dog holde et skarpt øje med Færøernes og Danmarks drøftelser om den luftvarslingsradar, der efter planen skal placeres på Færøerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om den arktiske kapacitetspakke, som blev vedtaget af forligspartierne i februar …

»Hvis vi ser på de enkelte dele, er et par af de største enkeltting dronerne og luftradaren på Færøerne. Jeg er sikker på, at færingerne har en holdning til, hvordan deres forhandling med Danmark skal køre, og vi afventer i spænding, hvad de når frem til,« siger Pele Broberg og fortsætter om et af tiltagene på Grønland:

»Dronerne i sig selv kan man mene om, hvad man vil, og vi har en dialog med den danske regering om, hvordan man ellers kunne gøre nogle af tingene i pakken. Om det bliver denne version eller en tilrettet version, det må forhandlingerne vise. Vi har også et forsvarsforlig heroppe, hvor vi skal have det brede forlig på plads, før vi faktisk har et klart svar på, om vi accepterer de enkelte dele af tiltagene.«

Forsvarsuddannelsen ikke for grønlændere

Der er dog et behov for forhandling, for heller ikke den bebudede forsvarsuddannelse vækker begejstring blandt politikerne i Nuuk. Uddannelsens fokus er lagt forkert, og den tilgodeser ikke den grønlandske befolkning, som man fra dansk side ellers har givet udtryk for, mener Pele Broberg.

»Folk har en eller anden ide om, at uddannelsen er for grønlændere, mens det rent faktisk er den militære basisuddannelse, der bliver talt om, og hvor man udsender folk fra Danmark til, hvad man kunne kalde arktisk krigsførelsesøvelse.«

Læs også: USA’s genvundne interesse i Arktis er en gylden mulighed for Danmark

I stedet ser Pele Broberg og den grønlandske regering gerne, at der bliver tale om en mere civilt orienteret uddannelse, som bedre ruster grønlænderne til selv at varetage mange af Forsvarets nuværende opgaver i civilt regi i fremtiden, lyder det fra Pele Broberg, som undervejs i udsendelsen igen understreger, at det stadig er regeringens politik at demilitarisere.

»Hvis vi ikke sammen med det danske forsvar får lavet en beredskabslignende uddannelse, hvor vi rent faktisk får opbygget kompetencer og en organisation til at varetage fiskeriinspektion, søfartskontrol, search and rescue – alle de ting, der i dag bliver udført af militæret – hvordan skal vi så nogensinde gøre os forhåbninger om at komme til det? Vi forventer selvfølgelig en dialog på det her punkt, når partierne heroppe i vores parlament er blevet enige om, hvad de vil være med til. Så er jeg ret sikker på, at vi får et godt samarbejde med Danmark om, hvordan vi gør de forskellige ting,« siger Pele Broberg.

DF afviser at genåbne arktispakke

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, kan til gengæld ikke forestille sig, at det kommer på tale at genåbne og genforhandle dele af kapacitetspakken, fortæller han. Han mener, at den grønlandske regering mest af alt stiller sig på bagben af ren og skær trods.

»Jeg kan heller ikke forestille mig, at ret mange af de andre forligspartier vil det. Når Pele Broberg taler om at få indflydelse på det her, må det første modspørgsmål være: Hvad vil Grønland bidrage med udover at sige ja eller nej? Det er en pakke, der er godkendt af Nato, og som man ser som meget værdifuld for det fælles forsvar. Grønland er blevet til et sted, hvor man bare siger, at det vil man ikke, og at man selv vil bestemme,« siger Søren Espersen.

Vælger grønlænderne trods dansk modstand at satse på at overtage store dele af den opgaveløsning, Danmark i dag varetager, er arbejdet til gengæld skåret ud for dem. Det forklarer lektor på Forsvarsakademiet Camilla Sørensen, som er redaktør på bogen “Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten”, som netop er udkommet og allerede har været beskrevet i OLFI.

»De (grønlænderne, red.) står overfor en stor udfordring, for kapacitetspakken kommer jo på baggrund af ønsker og krav fra USA om, at Danmark øger Forsvarets rolle og opgaveløsning i og omkring Grønland. Det, Grønland ser ind i, er et USA, som ønsker at styrke, hvis ikke deres egen, så i hvert fald den rolle, som Pele Broberg ser, at Grønland skal varetage: Overvågning og suverænitetshåndhævelse i og omkring Grønland. Den opgave bliver større i årene frem, hvis stormagtskonkurrence i Arktis bliver ved med at øges. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke bliver tilfældet,« siger Camilla Sørensen.

Kommentarer