spot_img

Afghanistan-ekspert advarede om dystre perspektiver allerede i 2020

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Den dramatiske udvikling i Afghanistan kom bag på både danske og internationale politikere, og adskillige lande kæmper netop nu med at gennemføre evakueringer. Politikerne var dog advaret om de dystre udsigter længe inden, at situationen eskalerede, men sad advarslerne overhørig.

Taliban stod på tærsklen til Kabul, før verdenssamfundet havde tid til at registrere det. Siden krydsede de den, indtog byen, og i dag begræder det meste af den vestlige verden, at det meste af Afghanistan er i Talibans kløer. Samtidig er store dele af hovedstaden Kabul hensat i en tilstand af panik før lukketid, mens både Danmark, USA og de øvrige koalitionspartnere arbejder på at evakuere diplomatiske medarbejdere og lokalansatte med et tilknytningsforhold til vestlige styrker.

Meget af panikken kunne muligvis være undgået. Allerede i september 2020 – tre måneder inden udgivelsen af FE’s risikovurdering – holdt Afghanistan-ekspert David Vestenskov fra Forsvarsakademiet et oplæg i forbindelse med ngo’en DACAARs konference ”Do Not Forget Afghanistan”, som blev optaget på video og er frit tilgængeligt på Youtube. I den forbindelse præsenterede han to sandsynlige scenarier, hvoraf det ene var en Taliban-overtagelse, mens det andet var en regulær borgerkrig – begge med overvejende risiko for at finde sted »indenfor et år«. Ifølge DACAAR deltog flere repræsentanter for Udenrigsministeriet ved konferencen, ligesom udviklingsminister Rasmus Prehn (S) holdt oplæg. Der er således grund til at antage, at man senest på dette tidspunkt var bekendt med, hvad en af Danmarks førende eksperter på området så for sig i Afghanistan.

Dette understeger, at der var viden tilgængelig for danske og internationale politikere, der advarede om, at Afghanistans nu forhenværende regering levede på lånt tid, fortæller David Vestenskov, som til daglig er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og gennem det seneste halvandet år har gjort opmærksom på risikoen for at havne i netop det scenarie, som, Afghanistan for nuværende befinder sig i. På Christiansborg har man siddet advarslerne overhørig, mener han:

»Hele forløbet over det sidste år vidner om, at de scenarier, jeg og andre analytikere tegnede op, ikke er blevet taget seriøst, eller at man har vægtet anden viden tungere,« slår David Vestenskov således fast.

Advarede allerede i efteråret

David Vestenskov får et langt stykke henad vejen støtte fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i hvis risikovurdering for 2020 man blandt andet kan læse følgende opsummering:

»Den afghanske regering er svækket af hårdt militært pres fra Taliban, indre splittelse og de internationale styrkers tilbagetrækning. Blandt de mest sandsynlige udviklinger er, at Afghanistan inden for de nærmeste år ender i borgerkrig eller et Taliban-styre.«

Hvordan kan man havne i sådan en situation som nu, når du, FE og andre internationale analytikere så tidligt har været ude og advare?

»Man må jo have haft anden information, som man har vejet tungere. Jeg er ikke bekendt med, hvilken information man har og har haft til rådighed. Det billede, jeg tegner i september 2020 – og sådan set også forud for det – var med henblik på at trykke på nogle alarmknapper og gøre opmærksom på, at systemet ville kollapse. At det ikke længere var et spørgsmål om det ville kollapse, men et spørgsmål om hvornår,« forklarer David Vestenskov.

Undervejs i sit oplæg for tilhørerne ved DACAAR-konferencen understregede David Vestenskov nærmest profetisk, at tidshorisonten i hans optik maksimalt var et år. Alligevel har det efterfølgende vist sig, at den danske udenrigstjeneste ikke gjorde sig nogen anstalter til at forberede en evakuering, før Joe Biden i april 2021 annoncerede skæringsdatoen for en total tilbagetrækning af amerikanske tropper på 20-året for terrorangrebet den 11. september 2001. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) begyndte arbejdet med en evakueringsplan først i den forbindelse.

Har du da været inddraget eller taget med på råd af Udenrigsministeriet? Er der nogen, der i den mellemliggende har rettet henvendelse for at høre mere om din analyse af situationen?

»Jeg kan ikke kommentere på den interne proces, men jeg ved, at min viden har været frit tilgængelig og søgt distribueret bredt til institutioner såvel som individer, der arbejder med Afghanistan som område.«

Risikoen tydelig for halvandet år siden

Den aktuelle samfundsdebat om regeringens håndtering af situationen tager primært afsæt i de seneste ugers Taliban-offensiv, der altså kulminerede søndag den 15. august og tog de fleste internationale iagttagere på sengen.

Regeringens argumenter er, at ingen kunne have forudset, at det ville gå så stærkt. Nu taler vi om det månedlange eller årelange perspektiv, men politikerne har vel ret i, at det til sidst gik så stærkt, at hverken de eller deres udenlandske kolleger kunne nå at reagere?

»Hvis vi taler om forløbet hen over de seneste tre uger, så er det klart, at det er gået stærkere, end mange havde troet. Det gik sådan set også stærkere, end jeg selv ville have troet. Det hele var bundet op på, hvor stærk regeringshæren ville være. Men det ændrer sådan set ikke ved min overordnede vurdering af, at vi stadig talte om indeværende år. Selv i et best case-scenarie – og det har jeg også skitseret – kunne jeg ikke forestille mig, at vi var kommet på den anden side af 11. september i år, uden at man enten havde stået midt i den sidste kamp om Kabul eller set en Taliban-magtovertagelse.«

Så grundlæggende er din pointe, at man slet ikke skulle have bragt sig i den her situation, men være forberedt længe inden de seneste par uger?

»Jeg ved ikke, hvad man burde have gjort. Der var selvfølgelig også andre, som har budt ind med information, som givetvis ligger til grund for de forskellige politiske beslutninger. Men for mig at se har udviklingen i forhold til mulige scenarier – enten et udbrud af en borgerkrig eller en Taliban-magtovertagelse i løbet af 2021 – ligget rimelig klar, selv hvis man går halvandet år tilbage,« siger David Vestenskov.

Det er ikke mange dage siden, at man fra amerikansk side mente, at man havde mellem 30 og 90 dage, før Kabul ville falde. Kunne man i det lys have gjort andet er man ikke bare blevet taget på sengen?

»Det lader det til, kan man sige. Det lader også til, at man i hvert fald ikke købte ind på den analyse, som jeg lagde frem for et år til halvandet siden. Så er der et spørgsmål om tempoet i den sidste fase, men i bund og grund: Om den her situation havde været forlænget et par måneder, så havde der jo stadig været et behov for at forberede sig på enten en magtovertagelse eller en borgerkrig med flere forskellige fronter.«

Fik støtte fra internationale kolleger

At David Vestenskovs advarsler er blevet ignoreret har dog ikke at gøre med, at han har stået alene med sin analyser, fortæller han. Flere internationale eksperter og analytikere har delt hans analyser.

»Jeg har et internationalt netværk, som jeg deler information med, og som følger Afghanistan tæt,« forklarer David Vestenskov og fortsætter:

»Jeg tror i virkeligheden, at nøglen til det her handler om, at man følger Afghanistan tæt og har fulgt det tæt. Det er den eneste grund til, at man kunne se udviklingen langt i forvejen. Der er ikke særlig mange herhjemme, der beskæftiger sig indgående med sikkerhedspolitik i Afghanistan på forskningsbasis udover mig selv, og derfor har jeg stået på et bedre grundlag i forhold til mange andre. Hvis man så på situationen udefra og sammenlignede tallene, så lignede det en militær overlegenhed til de afghanske sikkerhedsstyrker, og at der ikke var nogen bekymring at spore,« siger David Vestenskov om de vurderinger, der siden med al ønsket tydelighed viste sig ikke at holde stik.

Er det dit indtryk, at du og dine internationale meningsfæller på det her område er et mindretal? Der må jo have været nogle strømninger i den anden retning, som er blevet tillagt mere vægt. Hvordan ser du det?

»Dem er jeg ikke bekendt med. Det er sådan set bare en forudsætning, jeg lægger ind i forhold til det, man har ageret på. Det er klart, der ligger givetvis en masse klassificerede efterretningsrapporter til grund for de politiske valg. Det må man forudsætte.«

OLFI har spurgt Udenrigsministeriet om, hvilke repræsentanter der deltog ved den omtalte konference i 2020. Vi har desuden spurgt om, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – David Vestenskovs analyser har været inddraget i ministeriets interne drøftelser om Afghanistan. Ministeriet har endnu ikke besvaret henvendelsen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...